Adha Eids Tale

Adha-Eids tale

Første tale:

Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst.

Lovprisning tilkommer Allah, der har givet alting en begyndelse og som genopliver skabningerne ved at lade dem genopstå efter døden. Vi takker Ham for at have foræret os denne højtid.

Og må Allah ophøre og frede vores mester Muhammad; den ordholdende og troværdige. Må Allah ophøje og frede hans gode og rene slægt samt ledsagere og må Allah ophøje og frede hvem der end retmæssigt følger dem indtil dommedag.

Jeg bevidner, at der ingen anden guddom end Allah er; indehaveren af det suveræne herredømme, og Hvis eksistens er stadfæstet og Som ikke er underlagt noget fx undertvingelse, magt og overvindelse.

Og jeg bevidner at vor mester Muhammad er Hans skabning, sendebud, elskede, den udkårede og nåden som Allah sendte til verdnerne.

O Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den mægtige og Ophøjede, der siger i sin ædle bog:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا اتَّقُوا اللهَ وَلْتَنظُرْ نَفْسٌ مَّا قَدَّمَتْ لِغَدٍ وَاتَّقُوا اللهَ إِنَّ اللهَ خَبِيرٌ بِمَا تَعْمَلُونَ وَلا تَكُونُوا كَالَّذِينَ نَسُوا اللهَ فَأَنسَاهُمْ أَنفُسَهُمْ أُوْلَئِكَ هُمُ الْفَاسِقُون

hvilket betyder: O troende, frygt Allah, og må enhver have tanke for, hvad han har beredt til morgendagen, og frygt Allah, der er vidende om, hvad I gør (18) og vær ikke som dem, der fortrængte (ihukommelsen af) Allah, og derved fik Han dem til at glemme sig selv, disse er de storsyndige (19). [Surat Al-Hashr, vers 18-19].

Kære troende, vid at profeten, må Allah ophøje og frede ham, opfordrede til ofringer, idet han sagde:

ضَحُّوا وَطَيِّبُوا أَنْفُسَكُمْ فَإِنَّهُ لَيْسَ مِنْ مُسْلِمٍ يُوَجِّهُ ضَحِيَّتَهُ إِلَى الْقِبْلَةِ إِلَّا كَانَ دَمُهَا وَفَرْثُهَا وَصُوفُهَا حَسَنَاتٍ مُحْضَرَاتٍ فِي مِيْزَانِهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ

Hvilket betyder: ”Ofr, og rens jer selv, idet enhver muslim, der retter sit offer mod bederetningen, vil på dommedag opnå hasanat der vejer offerets blod, ekskrementer og uld”.

Dette er en stadfæstet sunnah (tradition) for den velstående, uagtet om denne er pilgrim eller ej. Tiden for den starter efter Eid-bønnen er indtrådt, og at der er passeret en tid, hvori man kan nå at bede to rak^ah og afvikle to taler. Slagter man inden da, er det ikke gyldigt.

Al-Bukhariy og Muslim berettede om Al-Baraa´, må Allahs tilfredshed hvile over ham, at han fortalte om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han holdt en tale på Adha-dagen efter bønnen og sagde:

مَنْ صَلَّى صَلَاتَنَا هَذِهِ وَنَسَكَ نُسُكَنَا فَقَدْ أَصَابَ سُنَّتَنَا وَمَنْ نَسَكَ قَبْلَ صَلَاتِنَا فَذَلِكَ شَاة لَـحْمٍ فَلْيَذْبَحْ مَكَانَهُ

Hvilket betyder: ”Den, der beder i overensstemmelse med vor bøn og ofrer i overensstemmelse med vor ofring, har ramt vor tradition. Derimod er kød fra ofring inden vor bøn blot kød fra et får, og man må slagte et andet i stedet”.

Ofrings tid varer indtil solnedgang på den tredje tashriq-dag. Alle skrifter fra shafit-lærde er forenelige mht. forbud mod at sælge noget af ofringen, uagtet om ofringen var forrettet for at indfri et løfte (nadhr) eller frivilligt, og uanset om det er kød, fedt, skind, horn, uld eller andet. Ej heller må man give dyrets skind eller andre dele til slagteren i form af arbejdsløn. Al-Bukhariy og Muslim berettede om ^Aliy, må Allahs tilfredshed hvile over ham, at han sagde: ”Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, befalede mig til at varetage hans kameler og uddele deres kød, skind og dækkener til de fattige samt ikke at give noget deraf som modbetaling for slagtning”.

Kære troende, ofring er vor mester Abrahams tradition, må Allah frede ham, idet Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, omtalte den som:

سُنَّةُ أَبِيكُمْ إِبْرَاهِيْمَ

Hvilket betyder: ”Jeres fader Abrahams tradition”. Idet vor mester Abraham, må Allah frede ham, modtog i drømmen åbenbaring om at slagte sin søn Isma^il. Allah, være ophøjet, siger derom:

يَا بُنَيَّ إِنِّي أَرَى فِي الْمَنَامِ أَنِّي أَذْبَحُكَ فَانْظُرْ مَاذَا تَرَى

hvilket betyder: ”O min søn, jeg fik åbenbaret i drømmen at slagte dig, hvad siger du hertil?” [Surat As-Saaffaat, vers 102].

Profeternes drømme er en åbenbaring, så om de ser noget, realiserer de det, derfor agtede vor mester Abraham at realisere sin drøm.

Historiker og tolkningslærde har tilkendegivet, at da Abraham, må Allah frede ham, ville slagte sin søn, sagde han til ham: ”Lad os gå og ofre til Allah, være ophøjet”. Han tog et reb og en kniv, og så begav de sig afsted.

Da de nåede et sted mellem bjergene, spurgte Isma^il: ”O fader, hvor er dit offer”. Han sagde: ”O min søn, jeg fik åbenbaret i drømmen at slagte dig”. Så sagde Isma^il, hvad Allah har berettet om:

قَالَ يَا أَبَتِ افْعَلْ مَا تُؤْمَرُ سَتَجِدُنِي إِنْ شَاءَ اللَّهُ مِنَ الصَّابِرِينَ

hvilket betyder: ”Han sagde: ’O fader, gør hvad du er blevet befalet, du skal nok se mig tålmodig, om Allah vil’”.

Dernæst sagde han: ”Fastbind mig godt, så jeg ikke spjætter. Hold dit tøj væk fra mig, så det ikke bliver stænket til af mit blod, og følgelig vil min moder se det og blive bedrøvet. Før kniven hurtigt over min strube for at lette døden for mig, og når du vender tilbage til min moder, så bring hende min hilsen”.

Vor mester Abraham begyndte at kysse sin søn og græde og sagde: ”Hvor er du behjælpelig, min søn, med at efterkomme Allahs befaling”.

Abraham begyndte at føre kniven over hans hals, men den skar ikke. Mudjahid sagde: ”Da han førte kniven over hans hals, vendte den sin skarpe knivsæg væk. Isma^il spurgte: ”Hvad er der galt, fader?”, så sagde han: ”Knivsæggen vendte sig”. Så sagde han til ham: ”Så spid mig med den”, men da han forsøgte at spidde ham med den, ville den absolut ikke skære, idet Allah er Skaberen af alting og Han er Den, der skaber knivsskæring, når Han vil”.

Allah, være ophøjet, vidste med sin evige viden, som hverken forøges, formindskes eller fornyes, at Abraham og hans søn ikke ville afstå fra at efterkomme Allahs befaling samt at de er sandfærdige i deres underkastelse og hengivenhed. Så blev der kaldt: O Abraham:

قَدْ صَدَّقْتَ الرُّؤْيَا إِنَّا كَذَلِكَ نَجْزِي الْمُحْسِنِينَ

hvilket betyder: Du har virkeliggjort drømmen, og som Vi belønnede dig, belønner Vi dem, der gør godt. [Surat As-Saaffaat, vers 105]. Dette er din søns ofring, så kiggede Abraham og så englen Gabriel med et får fra paradis.

Allah, være ophøjet, siger:

وَفَدَيْنَاهُ بِذِبْحٍ عَظِيمٍ

hvilket betyder: ”Og Vi ofrede et mægtigt offer i hans sted” [Surat As-Saaffaat, vers 107]. Dvs. Allah skånede Isma^il for slagtning, ved at lade et mægtigt, behornet og velsignet får være en ofring i stedet for ham.

Kære troende, denne historie styrker vores overbevisning om profeternes mægtighed, må Allah ophøjre og frede dem.

De alle hastede med at adlyde Allah. Allah, være ophøjet, roste dem i den ædle Koran og sagde:

وَكُلاًّ فضَّلْنَا عَلَى الْعَالَمِينَ

hvilket betyder: ”Og de alle har Vi rangeret over verdenerne” [Surat Al-An^aam, vers 86].

Derfor skal vi gå i deres fodspor og efterligne dem i stræben efter godhed og afståelse fra syndighed. Denne historie vidner om, at Allahs vilje absolut føres igennem i sit herredømme. Og at befaling ikke er det samme som skæbnebestemmelse, idet Allah, være ophøjet, befalede Abraham at slagte sin søn, men Han skæbnebestemte ikke dets indtruffen.

Ikke alt, hvad Allah har befalet, er noget Han har skæbnebestemt. Ej heller har Han skæbnebestemt alt, Han befalede. Dermed er de troendes tro og de lydiges lydighed med Allahs befaling, skæbnebestemmelse, vilje, viden, kærlighed og tilfredshed, mens de vantros vantro og de syndiges trodsighed er med Allahs vilje og viden, dog ikke med Hans befaling, kærlighed og tilfredshed.

Anden tale:

Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst, Allah er størst.

Lovprisning tilkommer Allah, verdnernes herre og må Allah ophøje og frede Sit sendebud. Jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah.

Kære troende, i denne mægtige anledning vil jeg påminde mig selv og jer om at opretholde slægtskabsbåndet samt trøste de fattige, faderløse, enker og trængende. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde til nogle ledsagere:

أَيُّهَا الْنَّاُس أَفْشُوا السَّلَامَ وَصِلُوا الأَرْحَامَ وأَطْعِمُوا الطَّعَامَ وَصَلُّوا بِالْلَّيْلِ وَالنَّاسِ نِيَام تَدْخُلُوا الْـجَنَّةَ بِسَلَام

Hvilket betyder: ”O folk, udbred hilsener, oprethold slægtskabsbåndet, bespis, og bed om natten, mens folk sover, da vil I indtræde paradis sikkert”. Derudover vil jeg advare jer mod at bryde kontakten til nære slægtninge. Allah, være ophøjet, siger:

وَاتَّقُواْ اللهَ الَّذِي تَسَاءلُونَ بِهِ وَالأَرْحَامَ

hvilket betyder: ”Og frygt Allah, i hvis navn I anmoder hinanden og særligt i jeres pleje af nære slægtninge” [Surat An-Nisaa´, vers 1]. Dvs. vær advaret mod at bryde kontakten til nære slægtninge, da dette hører til de store synder. Afbrydelse forekommer ved at slægtningene får en følelse af at være forladt, ved at man enten ubegrundet undlader at støtte dem økonomisk ifald de er i behov herfor eller ved at afstå fra at besøge dem ubegrundet.

En berettiget grund kan være, at man ikke længere har penge til at bistå dem økonomisk eller også at man besidder penge, men at man behøver dem til vigtigere anliggender. Slægtninge i denne sammenhæng betyder ens nære slægtning, det være sig fra ens faders eller moders side såsom bedstefædre, -mødre, fastre, mostre og deres børn samt onkler og deres børn.

Så selv når din slægtning ikke opretholder kontakten til dig, skal du selv opretholde den, i så fald vil du opnå en mægtig belønning. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

صِلْ مَنْ قَطَعَكَ

Hvilket betyder: ”Oprethold kontakten til den, der cutter dig”. Endvidere sagde han, må Allah ophøje og frede ham:

لَيْسَ الْوَاصِلُ بِالْمُكَافِئِ وَلَكِنَّ الْوَاصِلَ مَنْ وَصَلَ رَحِمَهُ إِذَا قَطَعَتْ

Hvilket betyder: ”Den fuldkomne vedligeholder er ikke den, der gengælder, men den, der vedligeholder kontakten til sin nære slægtning, der cutter ham”. Berettet af Al-Bukhariy.

Ud fra de to udtalelser konstateres der, at vedligeholdelse af kontakt til slægtninge, som cutter én, er bedre end vedligeholdelse af kontakt til slægtninge, som vedligeholder den over for én, da dette hører til ædel moral, som lovgivningen stærkt opfordrer til.

Således bør man ikke sige: ”Den og den slægtning besøger mig ikke, så hvorfor skal jeg besøge ham”. Derimod skal man underkue sit ego og trodse det og besøge sin slægtning for at opnå denne mægtige belønning.

Kære muslim, hig efter at adlyde Allah, underkast dig Hans befalinger, arbejd for dit efterliv, forsyn dig med retskaffenhed til dommedag ved at overholde forpligtelserne og afstå fra synderne samt udføre megen lydighed, thi dette er det vedvarende og nyttige værk på dommedag.

O Allah, gør os blandt de flittige med lydighed til Dig, og hold os fast til den rette tro, og vejled os til, hvad Du elsker og er tilfreds med. O Allah, tilgiv såvel de mandlige som de kvindelige troende, de døde af dem som de levende. Må godhed være med jer hvert år.