Aliy søn af Abu Talib, den fjerde af de retfærdige kaliffer

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Aliy søn af Abu Talib, den fjerde af de retfærdige kaliffer

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham, beder om Hans forladelse og anmoder om Hans tilgivelse. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner, den eneste guddom, den udelelige, der hverken føder eller er født, og som ingen lige har. Jeg bevidner, at vores mester Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne og som en vejleder, varsler og advarer. Må Allah ophøje og frede vores mester Muhammad, hans rene slægt og velsignede ledsagere, der værnede om sandheden og religionen.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُواْ اتَّقُواْ اللهَ وَكُونُواْ مَعَ الصَّادِقِينَ

Hvilket betyder: ”O troende, frygt Allah, og vær iblandt de sanddru”. Surah At-Tawbah, vers 119. Allah siger ydermere:

مِنَ الْمُؤْمِنِينَ رِجَالٌ صَدَقُوا مَا عَاهَدُوا اللهَ عَلَيْهِ فَمِنْهُم مَّن قَضَى نَحْبَهُ وَمِنْهُم مَّن يَنتَظِرُ وَمَا بَدَّلُوا تَبْدِيلاً

Hvilket betyder: ”Iblandt de troende er der mænd, der har været tro mod det løfte, de gav Allah. Nogle af dem har allerede indfriet deres løfte, mens andre venter uden at bryde løftet”. Surah Al-Ahzab, vers 23. Endvidere har Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagt: ”Følg min lovgivning, og de vejledte, retfærdige kaliffers sti. Grib herom, og bid fast med kindtænderne”. Han, må Allah ophøje og frede ham, har desuden sagt: ”Kalifatet efter mig vil vare i 30 år”. Derefter vil der være et uretfærdigt kongedømme. De førnævnte 30 år strækker sig over perioden, hvor Abu Bakr, Umar, Uthman, Aliy og Al-Hasan, må Allahs tilfredshed være over dem, var kaliffer. De var alle blandt vidensfolk, der er profeternes vidensarvinger. Dagens emne omhandler de troendes emir Aliy søn af Abu Talib, må Allahs tilfredshed være over ham.

Han er Al-Hasans far. Hans navn er Aliy søn af Abu Talib, søn af Abdul Muttalib, søn af Hashim, søn af Abdi Manaf, og han er Allahs sendebuds fætter. Hans mor hedder Fatimah, datter af Asad, søn af Hashim søn af Abdi Manaf. Han blev født 10 år inden profeten fik sin åbenbaring. Han opdroges i profetens hjem, og var den første dreng der konverterede. Han blev kaldt Haydar, og profeten, må Allah ophøje og frede ham, gav ham tilnavnet Aba Turab. Da profeten, må Allah ophøje og frede ham, skulle emigrere, befalede han ham at sove på hans soveplads, og at indstille med at emigrere i tre dage for at tilbagelevere værdierne, profeten, må Allah ophøje og frede ham, havde hos sig til deres ejere, men derefter følge trop med profeten i Medina. Han emigrerede fra Mekka til Den Belyste Medina gående. Han deltog i samtlige krige med profeten, må Allah ophøje og frede ham, på nær Tabuk-slaget. Han blev udvalgt af profeten, må Allah ophøje og frede ham, til at være sin svigersøn, han viede ham nemlig med sin datter Fatimah Az-Zahra´. Han gav ham desuden fanen på Khaybar-dagen. Han, må Allahs tilfredshed og beærelse være over ham, var brun i hudfarven, hans øjne var store, og han havde et smukt ansigt. Han var lidt under middelhøj. Han havde hår på brystet, tæt skæg, og var skaldet på hovedet. Han smilte meget, og var blandt de modigste ledsagere, men den bedste af dem til domafsigelse og afholdenhed fra livsudfoldelse. Han, må Allahs tilfredshed være over ham, har aldrig nogensinde knælet til et idol.

Han, må Allahs tilfredshed være over ham, havde en vældig stor viden, han var asket, vis og modig. Det er rigeligt, at han særprægedes med at være blandt dem, hvis skyld er forladt. Der er fremkommet i profetens udtalelse til ham, som han, må Allahs tilfredshed være over ham, har berettet: ”Skal jeg ikke lære dig nogle ord, om du siger dem, vil Allah tilgive dig, skønt du allerede er forladt”. Profeten sagde: ”Sig, der er ingen gud end Allah, den ophøjede, almægtige. Der er ingen gud end Allah, Al-Halim (den tilgivende, til trods for at Han magter at straffe) og den der forærer meget. Der er ingen gud end Allah, hævet er Allah, Herre over den mægtige Trone”.

Abu Hurayrah, må Allahs tilfredshed være over ham, berettede, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde på Khaybar-dagen: ”Jeg vil visselig give denne fane til en mand, der elsker Allah og Hans sendebud, og som Allah vil give sejr”. Umar søn af Al-Khattab sagde, jeg elskede ikke førerskab, undtagen dén dag, han sagde endvidere, jeg prøvede at gøre mig bemærket i ønske om at få fanen”. Så kaldte Allahs sendebud på Aliy søn af Abu Talib, og gav ham den, og sagde ”Drag ud, og se dig ikke om, indtil Allah giver dig sejr”.

Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, tog desuden Aliy i hånden ved Ghadir-khum og sagde: ”O Allah, støt den der støtter ham, og vær fjende af den, der er fjende af ham. Giv sejr til den der sejrer ham, og giv svigt til den der svigter ham”.

Han, må Allahs beærelse være over ham, led ikke af hede eller kulde efter at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, bønfaldt Allah for ham i Khaybar, sigende: ”O Allah, beskyt ham imod skade fra hede og kulde”. Følgelig plejede han, må Allahs tilfredshed være over ham, at gå ud i kulden med to klædestykker og i varmen med stoppet og tykt tøj.

Han besad desuden en særlig styrke. Abi Rafi^, Allahs sendebuds slave, sagde, vi drog ud med Aliy, da Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, udsendte ham med sin fane, og da han nærmede sig fæstningen, gik dens mandskab ud til ham, og han kæmpede imod dem. Han blev slået af en jødisk mand, og så smed han, må Allahs tilfredshed være over ham, sit skjold, men tog en dør ved fæstningen, som han anvendte som sit skjold. Det blev i hans hånd, mens han kæmpede, indtil Allah gav ham sejr. Han smed efterfølgende skjoldet fra sig, da han gik. Jeg havde en gruppe med mig på syv, og jeg var den ottende. Vi forsøgte at vende døren, men vi formåede det ikke.

Aliy, må Allahs tilfredshed og beærelse være over ham, fremsagde mangfoldige nyttige udtalelser samt opvækkelsesord, heriblandt:

”Det jeg frygter mest for jer er, at I følger jeres ego og nærer stort håb. At følge sit ego medfører vigen fra ret, og at nære stort håb medfører, at man glemmer det hinsides”.

Han sagde desuden:

”Verdenen nærmer sig ophør, og det hinsides nærmer sig eksistens. Enhver af disse har sit folk, så vær blandt det hinsides´ folk, og ikke blandt verdenens. I dag er der arbejde, og ved morgendagen er der regnskab”.

I Dhil Hidj-djah måned år 35 blev vores mester Aliy, må Allahs tilfredshed være over ham, udpeget kalif. Hans kalifat varede 4 år og ni måneder. Han blev plaget med mange fjender, og derfor opstod tre krige. Den ene kaldt Kamel-slaget imod dem, der nægtede hans kalifat. Den anden kaldt Siffin-slaget imod Muawiyah. Og den tredje Nahrawan imod afvigerne (khawaridj), hvor han gjorde klar for at drage ud mod Mellemøsten for at erobre Mellemøsten tilbage, så den atter igen hørte under kalifatets herredømme. Abdurrahman søn af Muldjim sneg sig ind på Aliy, der var på vej ud for at bede morgenbøn. Han sprang på ham og slog ham i panden med et forgiftet sværd. Følgelig døde de troendes emir Aliy søn af Abu Talib, må Allahs tilfredshed og beærelse være over ham, i ramadan måned år 40, som 63-årig.

Min muslimske bror, elsk den Allah og Hans sendebud elsker, og ophøj dem, hvis status Allah har højnet, og hvis rang Allah har hævet. Rodfæst i hjertet kærlighed til ledsagerne, særligt de vise, retfærdige kaliffer: Abu Bakr, Umar, Uthman og Aliy, må Allahs tilfredshed være over dem. O Allah, fyld vores hjerte med kærlighed til Dig og med kærlighed til Dine elskede, og lad vores ledere være fromme, praktiserende, vise.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de retfærdige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.