Allah forærer sine skabninger ud af sin gavmildhed og intet er Ham pålagt

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Allah forærer sine skabninger ud af sin gavmildhed og intet er Ham pålagt

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, beder om Hans hjælp, vejledning, syndsforladelse samt retledning, og vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, er den vejledte, og den, Han vildleder, findes der ingen støttende vejleder for.

Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige og mage. Hvad du end forestiller dig, er Allah ulig det, og den, der beskriver Allah med en af menneskenes egenskaber, begår vantro.

Jeg bevidner, at vor mester, elskede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah med vejledningen og den sande religion. Han var med Allahs billigelse både vejleder, varsler, advarer og kalder til Allahs religion. Han var et belysende lys, hvormed Allah vejledte nationen, ophævede dens plage og førte menneskene ud af mørket til lyset, må Allah derfor belønne ham med det bedste, Han har belønnet nogen af sine profeter på deres nations vegne. Og må Allah ophøje vor mester Muhammad, hans gode, rene slægt og ledsagere samt dem, der fulgte dem godt indtil dommedag. Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Almægtige, så frygt Allah, verdnernes Herre.

Allah, være ophøjet, siger i den ærede koran[1]:

لا يُسْأَلُ عَمَّا يَفْعَلُ وَهُمْ يُسْأَلُونَ

Hvilket betyder: ”Han udspørges ikke om, hvad Han gør, men de udspørges.” Abu Hurayrah, må Allah være tilfreds med ham, berettede om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde[2]: ”Tilnærm jer samt søg retheden. Og vid, at ingen af jer vil blive frelst som følge af sine gerninger.” De spurgte, heller ikke dig, o Allahs sendebud? Han svarede: ”Heller ikke mig, kun hvis Allah omfatter mig med en nåde og gavmildhed fra Ham.”

Vid, mine trosbrødre, at sandhedens folk er enige om, at Allah, være ophøjet, ikke er pålagt noget, at Han, være ophøjet, gør, hvad Han vil, og at der ikke er nogen befalingshaver over Ham. Allah lovgiver, som Han vil, over sine skabninger, og Han gør, hvad Han vil, i sit herredømme. Han forærer, hvem Han end vil, og Han formener, hvem Han end vil. Hvor mange fromme mennesker er ikke givet et beskedent underhold, og plagerne vælter ned over dem som en vandfald, mens at de fortsat er fastholdende til lydighed til Allah? Og er der ikke mange fordærvede mennesker, som fordærver på jorden, og som hverken overholder andres rettigheder, indfrier sine løfter eller efterkommer sine pligter, men som alligevel har velstand og lever i nydelser, samtidigt med at de er forført af forfængeligheden i denne forgængelige verden samt forledt af satan? Og findes der ikke mange tyranner, der tyranniserer andre og stifter uretfærdighed og vildfarelse? – men alt dette finder sted på baggrund af en visdom, som Allah, Den Vise, kender. Følgelig tilkommer det ingen at protestere mod Allah, når der optræder noget lignende, ligesom at det ikke tilkommer nogen at protestere mod Allah, være ophøjet, når et barn lider eller et dyr slagtes, hvis kød Allah tillod os at drage nytte af.

Endvidere søger Allah ikke belønning fra nogen, ej heller frygter Han afstraffelse fra nogen. Han gavnes ikke af sine skabninger, ej heller garderer Han sig med dem fra en skade. Hvorimod vi, skabningerne, gavnes og skades afhængigt af vores gerninger. Så den, der adlyder Allah, gavner sig selv, og den, der overskrider Allahs grænser, gør uret mod sig selv, og gør sig fortjent til Allahs hårde straf.

Hafidh ibn ^Asakir sagde i sin troslære, enhver foræring fra Ham er en gavmildhed, og enhver straf fra Ham er en retfærdighed. Og det førnævnte koranvers samt profetudtalelse underbygger dette. Endvidere sagde Abu Hayyan i Bahr Al-Muhit, Han udspørges ikke om sin styring af sine skabninger, mens de (skabningerne) udspørges om deres handlinger. Følgelig vil menneskene blive udspurgt samt stillet til regnskab, eftersom de er pålagt at efterkomme, hvad Allah har befalet dem. Hermed har ingen ret til at protestere mod Allah, idet Han er skaberen og den reelle ejer af alle menneskene, og Han vil gengælde dem for deres gerninger. Han kan umuligt være uretfærdig mod dem, idet uretfærdighed er at udvise ulydighed mod den, der har ret til at befale og forbyde; eller at anvende andres ejendele uden deres tilladelse. Men Allah er jo ejeren af alt, og Han kan gøre i sit herredømme, hvad Han vil, og tilsvarende er Han befalingshaveren over alt, og derfor er det umuligt, at Han skulle være uretfærdig. Allah, være ophøjet, siger[3]:

وَمَا رَبُّكَ بِظَلاَّمٍ لِّلْعَبِيدِ

Hvilket betyder: ”Og din Herre er ikke uretfærdig mod skabningerne.”

Følgelig er det ikke tilladt at sige, at Allah er pålagt noget, idet betydningen deraf er, at Allah har en befalingshaver over sig. Endvidere har Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, belyst denne forståelse i sin udtalelse, og klargjort for sin nation den sande tro, som det er pligtigt at have en fast tro på, sigende: ”Og vid, at ingen af jer vil blive frelst som følge af sine gerninger” dvs. at det ikke er pålagt Allah at lade nogen indtræde paradis, ej heller at lade dem blive fjernet fra helvede som følge af deres gerninger, om end de har tilbedt Ham i tusind år. Det gælder også Hans bedste skabning, vor profet Muhammad, må Allah ophøje og frede ham. Dette manifesterer sig i profetens udtalelse, da han svarede ledsagerne med: ”Heller ikke mig. Men kun hvis Allah omfatter mig med en nåde og gavmildhed fra Ham.” Hvis dette er tilfældet med den mest højagtede profet og den bedste mester, må Allah ophøje og frede ham, hvordan så med dem, der er under ham.

An-Nawawiy sagde i Forklaring af Sahih Muslim:

”Sunnitternes anskuelse er, at det ikke er forstanden, der fastsætter belønning, straf, påbud, forbud og de andre ansvarsområder, men alt dette fastsættes af lovgivningen alene. Deres anskuelse er desuden, at Allah, være ophøjet, ikke er pålagt noget, og verdenen og det hinsides er Hans ejendom, og Han gør, hvad Han vil, og Han hersker, som Han vil. Hvis Han ville straffe alle de lydige og fromme, og lade dem indtræde helvede, da ville det være retfærdigt af Ham. Og hvis Han i stedet beærer og lyksaliggør dem, samt giver dem paradis, da er det en gavmildhed fra Ham. Og hvis Han ville lyksaliggøre de vantro, og lade dem indtræde paradis, da ville det være Hans ret. Men Han meddelte, og Hans meddelelse er sand, at Han ikke gør det. Imidlertid tilgiver Han de troende, og lader dem indtræde paradis ud af sin nåde, og Han straffer de vantro, og lader dem indtræde helvede ud af sin retfærdighed. Og i profetudtalelsen foreligger desuden et bevis for sandhedens folk, hvilket er, at ingen har krav på (altså den ret, at Allah skal give én) belønning og paradis som følge af ens lydighed.”

Hvad angår Allahs udtalelse[4]:

ادْخُلُواْ الْجَنَّةَ بِمَا كُنتُمْ تَعْمَلُونَ

Hvilket betyder: ”Indtræd paradis – for hvad I gjorde af gode gerninger” og Allahs udtalelse[5]:

كُلُوا وَاشْرَبُوا هَنِيئًا بِمَا كُنتُمْ تَعْمَلُونَ

Hvilket betyder: ”Spis og drik med velbehag – for hvad I gjorde af gode gerninger” og lignende udtalelser, der henviser til, at de gode gerninger medfører indtrædelse i paradis, så står de på ingen måde i kontrast til den ærede profetudtalelse. Men derimod så er meningen deraf, at indtrædelse i paradis og lyksalighed deri opnås ved de gode gerninger, dvs. på grund af dem, og dette er en nåde og gavmildhed fra Allah. Endvidere lod Allah – ud af sin nåde – de gode gerninger være årsag til triumf i det hinsides, og ikke fordi nogen pålagde Ham det.

Og hvis der spørges, hvad er så betydningen af Allahs udtalelse:

وَكَانَ حَقًّا عَلَيْنَا نَصْرُ الْمُؤْمِنِينَ

Hvilket betyder: ”Det er en ret fra os at give sejr til de troende”? og hvad er betydningen af profetudtalelsen[6]: ”Allahs ret overfor skabningerne er, at de tilbeder Ham og ikke forguder nogen andre end Ham. Og skabningernes ret fra Allah er, at Allah ikke straffer dem, der ikke forguder andre end Ham (samtidigt med at de har tilbedt Ham på fuldkommen vis)”? Da er svaret, at verset, profetudtalelsen og lignende kilder betyder, at Allah har lovet dette, samt at Han ikke bryder sit løfte.

An-Nawawiy sagde i Forklaring af Sahih Muslim, forfatteren af At-Tahrir sagde, Allah, være ophøjet, er Den, hvis eksistens er virkelig, og Hans eksistens er evig, uophørlig samt evindelig. Og døden, paradis og helvede er sandt, dvs. at de er at finde uden tvivl. Og Allahs ret overfor skabningerne er, hvad Han fortjener fra dem, og deres ret fra Ham er det, de vil opnå og som er at finde uden tvivl.

Slutteligt har ingen ret til at sige, at Allah er underlagt noget, eller at Allah har underlagt sig noget, så vær stærkt vogtet for lignende fæle udtryk, idet Allah ikke er pålagt noget som helst, og Han gør, hvad Han vil.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme.

Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham. Og vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[7]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige.

Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Allah, vi beder Dig om retledning, fromhed, ærbarhed og åndsrigdom. O Allah, Du som forandrer hjerterne, hold vores hjerte fast på lydighed til Dig. O Allah, vi søger tilflugt hos Dig mod utåleligt plageri, fordømmelseslidelse og fjenders skadefro. Vorherre, forbedr vores religiøsitet, som er vores frelse på dommedag, forbedr vores verdslighed, hvori vores levebrød er at finde, og forbedr vores hinsidighed, hvori vores ende består. Vorherre, lad vores liv være et bidrag til enhver godhed, og lad vores død være en frihed for ethvert ondskab. Vorherre, skænk vores selv gudsfrygt, og rens det, Du er den bedste renser, Du en dets Ejer og Herre. O Allah, vi søger tilflugt hos Dig fra at miste Din nådesgave, at vores helbred fra Dig skal forsvinde, at vi overraskes med en straf fra Dig, og at vi udfører en hvilken som helst form for misgerning, Du er utilfreds med. O Allah, Du som fremskynder og udskyder, hvad du vil, og som magter alt, tilgiv vores forsyndelse, både den tidlige og den sene, i det private og i det offentlige, samt hvad Du er vidende om, men som vi ikke ved. O Allah, vi søger tilflugt hos dig fra en unyttig viden, et frygtløst hjerte, et umætteligt selv og en ubønhørt bøn. O Allah, opfyld vores behov med det tilladte, så vi ikke henvender os til det forbudte, og med din generøsitet gør os uafhængige af andre end Dig. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Anbiya´, vers 23.

[2] Berettet af Muslim.

[3] Fussilat, vers 46.

[4] An-Nahl, vers 32.

[5] Al-Mursalat, vers 43.

[6] Berettet af Al-Bukhariy via Mu^adh.

[7] Al-Ahzab, vers 56.