Allahs elskede

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Allahs elskede

Første tale:

Lovprisning til Allah, og atter lovprisning til Allah. Lovprisning til Allah, og fred over Hans skabninger, Han udvalgte. Lovprisning til Allah, Den Ene, Den Udelelige, der ikke føder, og ej heller er født, og som ingen lige har. Jeg takker Ham, være ophøjet, beder om Hans hjælp og vejledning, og jeg angrer overfor Ham samt beder om Hans tilgivelse. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, findes der ingen støttende vejleder for.

Må Allah fuldkomment ophøje samt frede vor mester Muhammad fra ^Adnan-slægten, som Allah sendte som en nåde for verdnerne. Han er den sidste profet og sendebud, og for ham åbenbarede Allah Koranen, den åbenlyse bog. Han kaldte til troen på Allah, kæmpede for Allah, bekæmpede idoltilbedelse samt polyteisme, kaldte til oprigtighed ved handling og førte kamp imod hykleri. Han var gavmild, og tilskyndede til at man hjælper de ubemidlede og fattige, og at man donerer og giver ud. Allah grundlagde en nation som følge af hans indsats, og denne nation er den bedste nation sendt til menneskeheden og djin, må Allah derfor belønne ham, på vores vegne, med det bedste, Han har belønnet nogen af sine profeter. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Ejeren af alt, og Den hvis eksistens er virkelig og indlysende. Og jeg bevidner, at Muhammad er Allahs sendebud, den vederhæftige, pålidelige. Må min Herre ophøje og frede ham samt hans gode, rene slægt og ledsagere. Mine kære, muslimer, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, der siger i den ærede koran[1]:

وَمَن يُطِعِ اللهَ وَالرَّسُولَ فَأُوْلَئِكَ مَعَ الَّذِينَ أَنْعَمَ اللهُ عَلَيْهِم مِّنَ النَّبِيِّينَ وَالصِّدِّيقِينَ وَالشُّهَدَاء وَالصَّالِحِينَ وَحَسُنَ أُولَئِكَ رَفِيقًا

Hvilket betyder: ”Den, der adlyder Allah og Hans sendebud, vil være sammen med dem, Allah har beæret af profeterne, de sanddru, martyrerne og de fromme. Sikken godt selskab disse er.” Sikken ære at tilhøre dem, Allah, være ophøjet, elsker, og at holde fast i dem, Allah, være ophøjet, elsker. Sikken ære at følge i fodsporene på dem, Allah, være ophøjet, elsker. Sikken ære for den, der er omfattet af Allahs udtalelse[2]:

أَلا إِنَّ أَوْلِيَاء اللهِ لاَ خَوْفٌ عَلَيْهِمْ وَلاَ هُمْ يَحْزَنُونَ {62} الَّذِينَ ءامَنُواْ وَكَانُواْ يَتَّقُونَ {63} لَهُمُ الْبُشْرَى فِي الْحَياةِ الدُّنْيَا وَفِي الآخِرَةِ

Hvilket betyder: ”Der skal ikke være nogen frygt eller bedrøvelse over Allahs awliyaa´, dem som troede og frygtede. Det gode varsel tilkommer dem både i dette liv og i det næste.” Sikke ære for den, der er omfattet af Allahs qudsiy-udtalelse[3]: ”Jeg har beredt for mine fromme skabninger, hvad intet øje har set, intet øre har hørt og intet menneskehjerte har forestillet.” Sikken ære for den, der følger Adam, Moses og Jesus. Sikken ære for den, der følger David, Salomon, Job og Yunus. Sikken ære for den, der helt og holdent følger Muhammad, må Allah ophøje og frede ham. Den ære en skabning opnår skyldes den ære man bærer på af tro og handlen. Man opnår ikke en status i A^la ^illiyyin, bare fordi man er smuk i udseende, der glæder den seende. Sikken ære for den, der er forberedt på det, der ligger efter døden, og handler for Allah. Sikken ære for den, der gavner muslimerne, og ikke skader dem. Sikken ære for den, der følger i fodsporene på profeterne, de sanddru, martyrerne og de fromme, for derved at være med dem i A^la ^illiyyin.

At handle for Allah, være ophøjet, er en ære for den handlende. At handle for Allah, være ophøjet, hæver statussen for den handlende. At gavne for Allah, være ophøjet, hæver statussen for den handlende. Derfor sagde Allah, være ophøjet, om sin elskede Muhammad, må Allah ophøje og frede ham[4]:

وَرَفَعْنَا لَكَ ذِكْرَكَ

Hvilket betyder: ”Og Vi har hævet din status.” Den, Allah elsker og er tilfreds med, er den, der efterlever Allahs lovgivning, både udfører pligterne og afstår fra synderne. Et sådant menneske vil, efter døden, hverken blive straffet i graven eller i det hinsides. Allahs profeter har den højeste rang, hverken englene eller menneske-awiyaa´ kan ligestilles med dem. Vær flittige med lydighed og tilbedelse. Abu Bakr når ikke Jesu eller Moses´ rang, og ej heller når Umar søn af Al-Khattab, ^Uthman eller ^Aliy rangen for en profet, uanset hvor meget de stræber med tilbedelser. En profetisk rang er ikke noget man kan arbejde sig til, derimod har Allah, være ophøjet, udvalgt nogle af sine skabninger til sine elskede og dermed gjort dem til varslende, advarende profeter. Allah, være ophøjet, roste Moses, søn af ^Imran, på grund af hans høje rang[5]:

وَكَانَ عِندَ اللهِ وَجِيهًا

Hvilket betyder: ”Og Han (Moses) var ædel hos Allah.” Hvor er de besynderlige dem, der uretmæssigt betegner sig sufister og påstår, at Moses sagde ”nej”, da hans Herre spurgte ham, tror du om dig selv, at du er bedre end en hund. Og de siger desuden at Gud, være ophøjet og hævet, sagde, havde du sagt ”ja”, da ville jeg have slettet dig fra profeternes liste. Hvilken fornuftig person ville sige en sådan magen fabrikeret løgnehistorie om en beæret profet. Allah, være ophøjet, sagde[6]:

وَكَانَ عِندَ اللهِ وَجِيهًا

Hvilket betyder: ”Og Han (Moses) var ædel hos Allah.” Sådanne berettere og fortællere er magen til de af skriftens folk, der blev befalet at efterleve toranen, men undlod at gøre det, lig æslet der læsses bøger på, men som ikke begriber noget som helst af bøgernes indhold.

Allahs elskede lyver ikke om Allahs profeter. Allahs elskede lyver ikke om Allah. Allahs elskede forvrænger ikke Allahs bog.

Hvordan kan man være ædel hos Allah? Man opnår en stor status og høj rang ved at overholde sin Herres påbud. Og udgangspunktet for ædelhed hos Allah, være ophøjet, er altså ikke at være flot med smukt ansigt, at have en fuld mave, at proppe sig med mad eller at have en lomme fuld af penge, der spenderes på forskellige formål. Nej, sådan forholder det sig ikke. Udgangspunktet for Allah, være hævet og ophøjet, er at man overholder Hans lovgivning. Udgangspunktet for Allah, være ophøjet, er at man efterlever Hans bog. Udgangspunktet for Allah, være ophøjet, er, efter korrekt tro, at man bestræber sig på at realisere muslimernes fælles bedste og at sørge for enkerne, de hjemløse, de ubemidlede og svage.

Allahs elskede er Hans profeter og deres følgere, der følger dem helt og holdent.

Ædelhed for Allah, være ophøjet, er ikke at have penge. Imam Muslim berettede, at en grov synder fra israelitterne, der var en muslimsk horkvinde, så en dødtørstig hund kredse om en brønd, så tog hun sit fodtøj af og samlede noget vand op fra brønden med det og gav hunden noget at drikke, og som følge deraf tilgav Allah hende. Hvordan kan nogle menneske så afstå fra at give vand til rene sjæle, grædende børn, enker, hvis tilstand er sørgelig, mænd, hvis tårer nærmest er ved at trille ned på deres kinder som følge af deres mange bekymringer, plager og den foreliggende inflation.

Den ædle person hos Allah, være ophøjet, er som Allah, være ophøjet, beskrev Abraham, fred over ham[7]:

وَلَقَدْ ءاتَيْنَا إِبْرَاهِيمَ رُشْدَهُ مِن قَبْلُ وَكُنَّا بِه عَالِمِينَ

Hvilket betyder: ”Allerede før havde Vi foræret Ibrahim Den rette tro, og Vi var vidende om ham.” Han kaldte sit folk til troen på Allah, og bekæmpelse af idoltilbedelse, og da hans forkyndelse til troen og monoteisme ikke begejstrede dem, sagde de, brænd ham og støt jeres guder, hvis I er tilhængere af dem. Men Allah, være ophøjet, lovede ham sin åbenlyse sejr sigende[8]:

قُلْنَا يَا نَارُ كُونِي بَرْدًا وَسَلامًا عَلَى إِبْرَاهِيمَ

Hvilket betyder: ”Vi sagde, o ild, vær kold og fredelig for Abraham.”

Noah, fred over ham, der både var ædel og mægtig hos Allah, kaldte sit folk i 950 år. På trods af det, henvendte de sig hos ham en dag, mens han byggede arken i Irak, inden oversvømmelsen, og bankede ham, må Allah ophøje og frede ham, til han besvimede. Allah, være ophøjet, siger[9]:

وَنُوحًا إِذْ نَادَى مِن قَبْلُ فَاسْتَجَبْنَا لَهُ فَنَجَّيْنَاهُ وَأَهْلَهُ مِنَ الْكَرْبِ الْعَظِيمِ

Hvilket betyder: ”Og Noah, der bønfaldt tidligere. Vi bønhørte hans bønfald samt frelste både ham og hans familie fra oversvømmelsen.”

Verdenen er plagestedet. En profet kan blive udsat med sin formue, børn og sundhed. En vantro, nederdrægtig eller skændig person kan også blive udsat med sin formue, børn og sundhed. Men udgangspunktet for ædelhed for Allah, være ophøjet, er ikke at man spiller ædel på bekostning af de fattige.

Om David og Salomon meddeler Herren, være hævet og ophøjet[10]:

وَكُلاًّ ءاتَيْنَا حُكْمًا وَعِلْمًا وَسَخَّرْنَا مَعَ دَاوُودَ الْجِبَالَ يُسَبِّحْنَ وَالطَّيْرَ

Hvilket betyder: ”Vi forærede dem begge dømmekraft og viden. Og vi lod bjergene samt fuglene lovprise med David.” Og Han siger desuden[11]:

وَلِسُلَيْمَانَ الرِّيحَ عَاصِفَةً تَجْرِي بِأَمْرِهِ

Hvilket betyder: ”Og Vi lod den kraftige vind være i Salomons tjeneste, sådan at den blæste efter hans befaling.” Og Han siger desuden[12]:

وَمِنَ الشَّيَاطِينِ مَن يَغُوصُونَ لَهُ وَيَعْمَلُونَ عَمَلاً دُونَ ذَلِكَ

Hvilket betyder: ”Og Vi lod djævle både dykke og udføre andet arbejde for ham.” Den omtalte her er Allahs profet Salomon. Allah gav ham et mægtigt herredømme, som ingen efter ham ville få. Alligevel glemte han ikke, at denne gave var fra Allah. Han hørte ikke til de arrogante, men til de godgørende, oprigtige, velgørende folk. Dermed var han en ædel hos Allah.

Ikke alle mennesker er ligestillede hos Allah. Og derfor er den, der tilbeder Allah, ikke lig med den, der fornægter Allah. Den, der tror på profeterne, er ikke lig med den, der bander ad Allahs profeter. Den, der gør godt, er ikke lig den, der gør ondt.

Vi afslutter med Allahs meddelelse om sin profet Noahs ord[13]:

رَبِّ اغْفِرْ لِي وَلِوَالِدَيَّ وَلِمَن دَخَلَ بَيْتِيَ مُؤْمِنًا وَلِلْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ وَلا تَزِدِ الظَّالِمِينَ إِلاَّ تَبَارًا

Hvilket betyder: ”Min Herre, tilgiv mig, mine forældre, den, der har indtrådt mit hjem som troende, og de mandlige og kvindelige troende, og giv ikke andet end mere straf til de uretfærdige (vantro).”

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, Den Ene og Udelelige. Lovprisning til Allah, verdnernes Herre, der skabte mennesket af jord. Lovprisning til Allah, der vejledte os til dette, og havde Allah ikke vejledt os, da ville vi ikke kunne vejledes. Må Allah ophøje og frede vor mester, elskede, overordnede og øjenfryd Ahmad, som Allah sendte som en nåde for verdnerne og som var den sidste profet og sendebud. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Allahs skabninger, frygt Allah i offentlige rum og i det skjulte. Allah, være ophøjet, siger i den ærede koran[14]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).” Og vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[15]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Vi beder Dig om syndsforladelse, tilgivelse af vores synder, og at Du, med Din nåde, udviser os nåde, Du Allernådigste. O Allah, verdnernes Herre, vejled vores overhoveder, og inspirer dem til, hvad der er godt og ret for landene og skabningerne, og inspirer dem til at opnå Din tilfredshed. Vorherre, Du Allernådigste, lad ikke deres hjerte bære nag til hinanden, og lad dem ikke strides. O Allah, Du Allernådigste, lær os, hvad vi er uvidende om, mind os om det, vi har glemt, og lad koranen være solidt forankret i vores hjerte, og lad den være et lys for vores syn og kropsdele, og lad vores død være ved fuldendt efterlevelse af den. O Allah, beær os med memorering af koranen, og beskyt os med dens velsignelse og med din profet Muhammads velsignelse, må Allah ophøje og frede ham, og skænk os hans forbøn. O Allah, Du Althørende, Alvidende, Bønhørende, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed.

Kald til bøn.

[1] An-Nisaa´, vers 69.

[2] Yunus, vers 62-64.

[3] Berettet af Al-Bukhariy og Muslim.

[4] Ash-Sharh, vers 4.

[5] Al-Ahzab, vers 69.

[6] Al-Ahzab, vers 69.

[7] Al-Anbiyaa´, vers 51.

[8] Al-Anbiyaa´, vers 69.

[9] Al-Anbiyaa´, vers 76.

[10] Al-Anbiyaa´, vers 79.

[11] Al-Anbiyaa´, vers 81.

[12] Al-Anbiyaa´, vers 82.

[13] Nuh, vers 28.

[14] Al-Hadj, vers 1-2.

[15] Al-Ahzab, vers 56.