Allahs tretten egenskaber

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Allahs tretten egenskaber

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, og jeg bevidner, at vores mester Muhammad er Allahs sendebud, udkårede og elskede, må Allah, være ophøjet, ophøje og frede ham samt hans slægt og ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog:

فَاعْلَمْ أَنَّهُ لا إِلَهَ إِلاَّ اللهُ وَاسْتَغْفِرْ لِذَنبِكَ وَلِلْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ وَاللهُ يَعْلَمُ مُتَقَلَّبَكُمْ وَمَثْوَاكُمْ

hvilket betyder: ”Så vid, at der ikke er en anden guddom end Allah, og dernæst bed om tilgivelse for dine synder samt synderne for de mandlige og kvindelige troende, og Allah kender jeres gøren og jeres opholdssted”[1].

Allahs skabninger, tilbedelse af Allah sker ved at besidde kendskab til Allah samt at tro på det absolut rette kendskab sammenføjet med at ophøje Allah i overensstemmelse med hvad der passer for Ham og at underkaste sig Hans befalinger ved at adlyde Ham samt afstå fra, hvad Han har forbudt.

En Guds skabning har kendskab til Allah, dog er dette kendskab ikke et omsluttende kendskab til Allahs Selv, men et kendskab til hvad Han beskrev Sig Selv med af egenskaber. En Guds skabning er skabt og er tilblevet, og dennes viden og begribelse er også skabte, og dennes forstand, lige meget hvor stor opfattelse denne besidder, har en grænse. Så kend Jeres Herre, og tilbed Ham, idet Han, Den Almægtige, siger:

فَاعْلَمْ أَنَّهُ لا إِلَهَ إِلاَّ اللهُ وَاسْتَغْفِرْ لِذَنبِكَ وَلِلْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ

hvilket betyder: ”Så vid, at der ikke er en anden guddom end Allah, og dernæst bed om tilgivelse for dine synder samt synderne for de mandlige og kvindelige troende”[2].

Kendskabet til Allah har fortrin over gøren. Derfor ”Vid, og dernæst bed”, dette er betydningen af hvad der er fremkommet i Koranen. Allah, Den Almægtige, siger:

هَلْ أتَاكَ حَدِيثُ مُوسَى {15} إِذْ نَادَاهُ رَبُّهُ بِالْوَادِ الْمُقَدَّسِ طُوًى {16} اذْهَبْ إِلَى فِرْعَوْنَ إِنَّهُ طَغَى {17} فَقُلْ هَل لَّكَ إِلَى أَن تَزَكَّى {18} وَأَهْدِيَكَ إِلَى رَبِّكَ فَتَخْشَى {19}

Hvilket betyder: ”Har berettelsen om Moses nået dig? Hans Herre kaldte på ham i den hellige Tuwaa’s dal: Gå til Farao, der har begået tyranni med sin vantro, og sig til ham: vil du ikke rense dig selv? Så vil jeg vejlede dig med viden om din Herre, hvormed du kan opnå gudfrygtighed”[3].

Dette beviser, at vejledningen er vejen til gudfrygtighed. Den, der har viden om Allah, bør som følge deraf opnå gudfrygtighed. Derfor, o Allahs skabninger, kend jeres Herre, frygt Ham, og udvis fuldkommen retskaffenhed. Skabningernes storhed opnås ved at de tilbeder deres Herre, og tilbedelsen skal uundgåeligt være efter kendskabet. Den uvidende om sin Herre ved ikke hvorledes hans Herre ophøjes. Den uvidende om sin Herre ved ikke, hvorledes han adlyder Ham. Sandelig er det de lærde, som frygter Allah mest.

Kendskabet til jeres Herre realiseres ved at have viden om de tretten egenskaber, der gentagne gange er blevet nævnt i Koranen og as-sunnah, og som muslimerne tit remser op, hvor de end er. Det er et krav at vide, at disse egenskaber er verdnernes Herres, og at de ikke på ingen måde ligner skabningernes egenskaber.

Vor Herre eksisterer, og der er ingen tvivl om Hans eksistens, og Hans eksistens er ikke opstået efter ikke-eksistens. Han er skaberen, og alt foruden Ham er Hans skabninger, de er fastsat som Han vil og er til med Hans vilje og viden. Vor Herre er den Evige, der ikke har en begyndelse på sin eksistens, og Han eksisterede inden eksistensen af tid og sted.

Allah, være ophøjet, siger:

هُوَ الْأَوَّل

hvilket betyder: ”Han er Den Evige”. Ligeledes er Allah, verdnernes Herre, den Evindelige, der ingen slutning har, og som hverken forgår eller går til grunde. Allah, være ophøjet, siger:

هُوَ الْأَوَّلُ وَالْآَخِر

hvilket betyder: ”Han er Den Evige, Den Evindelige”[4]. Allah, være ophøjet, siger:

وَيَبْقَى وَجْهُ رَبِّكَ ذُو الْجَلَالِ وَالْإِكْرَامِ

hvilket betyder: ”Og der forbliver kun din Herres Selv, majestætens og værdighedens indehaver”[5].

Desuden er Allah Den Althørende, Altseende, og Allahs hørelse er Allahs egenskab, der ikke er forbundet med et organ, og Allahs syn er Allahs egenskab, der heller ikke er forbundet med et organ. Han hører uden behov for et organ, det være sig øre eller øregang, og Han ser uden behov for et øje eller lyskontakt. Skabningen behøver et organ for at høre og se samt andre dele, men Allah er Den, der ingen lige har, og Han er Den Althørende, Altseende.

Vor Herre har en tale, som både vor mester Moses og vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede dem, hørte, og Den ligner ikke skabningernes tale. Jeres tale er med bogstaver, lyd og sprog, mens Allahs tale, der er jeres Herres egenskab, ikke ligner jeres tale. Den består hverken af sprog, bogstav eller lyd, til gengæld er den en egenskab for verdnernes Herre, som er hævet over at ligne skabningerne.

Vor Herre besidder en vilje, der er en egenskab, med hvilken Allah specificerer hvem Han vil af sine skabninger, med det Han vil. Således er nogle fordømte, andre er lykkelige, nogle er grimme og andre er smukke.

Og Han er den Mægtige over alting, som ingen kan gøre afmægtig, og Han er den Vidende, som ingen informationer, blandt det der er sket, sker eller vil ske, kan være skjult for. Allah er Den levende, Uafhængige, og Allahs liv er Hans egenskab, der ikke er forbundet med sjæl eller krop, og Det er ikke forbundet med nogen af skabningernes beskrivelser. De levendes Herre er beskrevet med et liv, der ikke ligner de levendes liv. Allah, være ophøjet, siger:

هُوَ الْحَيُّ الْقَيُّومُ

Hvilket betyder: ”Han er Den Levende, Uafhængige”[6]. Allah besidder Èneheden, således er Allah Én guddom. Dette betyder, at Han ingen partner har i Sit Selv, Sine egenskaber og Sin gøren. Allah, være ophøjet, siger:

وَإِلَهُكُمْ إِلَهٌ وَاحِدٌ

Hvilket betyder: ”Og jeres Herre er Én guddom”[7]. Han er skaberen, der beskrev Sig Selv med:

أَفَمَنْ يَخْلُقُ كَمَنْ لَا يَخْلُقُ

Hvilket betyder: ”Er Den, der skaber, ligestilles med den, der ikke kan skabe!”[8]. Han, være ophøjet, er ulig samtlige skabninger, dvs. at Han ikke ligner noget af Sine skabninger, og intet blandt Hans skabninger ligner Ham. Allah, være ophøjet, siger.

لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَىْءٌ

Hvilket betyder: ”Intet er Ham lig, og Han er Den Althørende, Altseende”[9]. Sådan kender skabningen sin Herre, og den, der siger eller tror på noget, der modsiger dette, besidder ikke kendskab til Allah, og den, der ikke anerkender Allahs eksistens, svarer til den, der siger, at dette univers ikke er skabt, og den, der siger, at Allah ikke er evig, svarer til den, der siger, at Allah er skabt, og den, der siger, at Allah ikke er evindelig, er ligesom den, der siger, at tilintetgørelse er muligt for Allah, og den, der siger, at Allah ikke er beskrevet med hørelse og syn, er ligesom den, der siger, at Allah er døv og blind og så fremdeles i hvad angår de øvrige nævnte egenskaber. Så hav kendskab til disse egenskaber, lær dem, memorer dem, og få andre til at lære dem udenad, og tilbed jeres Herre, som I er befalet, idet den rette tro på Allah, være ophøjet, er en nøgle til godhedens skatte og vejen til lydighed.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad søn af Abdullah samt ethvert sendebud, Han har sendt. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”[10]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[11].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Surat Muhammad, vers 19

[2] Muhammad, vers 19

[3] An-Nazi^at, vers 15-19.

[4] Al-Hadid, vers 3.

[5] Ar-Rahmaan, vers 27.

[6] Surat Al-Baqarah, vers 255

[7] Surat Al-Baqarah, vers 163

[8] Surat An-Nahl, vers 17

[9] Surat Ash-Shura, vers 11

[10] Al-Ahzab, vers 56.

[11] Al-Hadj, vers 1-2.