At aflægge besøg hos den elskede Muhammad er en tilbedelse og mægtig ære

I Den Nådefulde og Nådige Guds Navn

Fredagstalen

At aflægge besøg hos den elskede Muhammad er en tilbedelse og mægtig ære

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede. Må Allah ophøje og frede ham samt hans profetiske brødre. Og må Allah ophøje vor mester Muhammad samt hans dommedags belyste, velsignede slægt og ledsagere.

Endvidere vil jeg, mine kære, minde mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede og Mægtige, samt at have fast greb om den ædle profets lovgivning, der af Allah blev udsendt som nåde for universet, og ihukom hvad Allah sagde i den noble Qur’an:

وَمَا أَرْسَلْنَا مِن رَّسُولٍ إِلاَّ لِيُطَاعَ بِإِذْنِ اللهِ وَلَوْ أَنَّهُمْ إِذ ظَّلَمُواْ أَنفُسَهُمْ جَآؤُوكَ فَاسْتَغْفَرُواْ اللهَ وَاسْتَغْفَرَ لَهُمُ الرَّسُولُ لَوَجَدُواْ اللّهَ تَوَّابًا رَّحِيمًا

hvilket betyder: ”Vi har ikke sendt et sendebud, uden at han skal adlydes med Allahs tilladelse. Og var de kommet til dig efter at have gjort uret mod sig selv, og bedt Allah om tilgivelse, og sendebuddet havde bedt om tilgivelse for dem, da ville de finde Allah tilgivende og nådig” [Surat An-Nisaa´, vers 64].

Kære brødre, vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, er sendebudenes imam, profeternes segl, verdnernes Herres elskede samt mesteren af Adams efterslægt, og at besøge hans grav er en mægtig prisværdig handling. Ingen afviser dette anden end en berøvet, der er bortfjernet og udelukket fra godhed. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

مَنْ زَارَ قَبْرِي وَجَبَت لَهُ شَفَاعَتِي

Hvilket betyder: ”Den, der besøger min grav, gør sig fortjent min forbøn”.

En poet sagde:

لِطَيبَةَ عَرِّجْ إنَّ بَيْنَ قِبَــــــــــــــــاهَا                                                  حَبِيبــــــــــًا لِأَدْوَاءِ الْقُلُوبِ طَبِيبُ

إِذَا لَـمْ تَطِبْ فِي طَـيْـبَةٍ عِنْدَ طَـــــيِّبٍ                                                 بِهِ طَابَتِ الْدُّنْيَا فَــأَيْـــنَ تَطِيــــــبُ

Hvilket betyder:

Drag mod Taybah (den gode by), mellem dens kupler findes en kær,

der helbreder hjerternes sygdomme.

Hvis du ikke bliver helbredt i den gode by hos den gode,

som verdenen nød godt af, hvor mon ellers skulle du kunne få det godt

Kære brødre, Allahs sendebud Muhammad, vor elskede profet Muhammad, er levende i sin grav, og han gavner efter sin død. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

حَيَاتِي خَيْرٌ لَكَم وَمَمَاتِي خَيْرٌ لَكم تُحْدِثُونَ ويُحدَثُ لَكُم، وَوَفَاتِي خَيْرٌ لَكُم تُعْرَضُ عَليَّ أَعْمَالُكُم فَمَا رَأَيْتُ مِنْ خَيرٍ حَمِدْتُ اللهَ عَلَيْهِ وَمَا رَأيْتُ مِنْ شَرٍ اسْتَغْفَرْتُ لَكُم

Hvilket betyder: ”Mit liv er godt for jer, og min død er godt for jer. I gør og der sker ting for jer, og min død er godt for jer. Jeres handlinger forevises for mig, ser jeg noget godt, da takker jeg Allah for det, og ser jeg noget ondt, da beder jeg Allah om tilgivelse for jer” berettet af Al-Bazzar.

Endvidere berettede Al-Bayhaqiy med en autentisk beretterkæde om Malik Ad-Dar, der var en lagerforvalter hos kaliffen ^Umar Ibn Al-Khattab, at han sagde: ”I ^Umars æra blev folk udsat for tørke. Så kom der en mand til profetens grav, må Allah ophøje og frede ham, og sagde: ”O Allahs sendebud, din nation er bukket under, bed Allah om regn for dem”. Denne så efterfølgende profeten i drømmen sige til sig: ”Hils ^Umar, og fortæl ham, at de nok skal få regn, og sig til ham: bestræb dig på nationens bedste”, og da kom manden til ^Umar og underrettede ham derom”.

Kære trosfæller, lyt godt efter, denne mand var Bilal Ibn Al-Haarith Al-Muzaniy, der var ledsager. Hvem meddeler han episoden? Han meddeler ^Umar Ibn Al-Khattab, der var kendt for sin flittige bekæmpelse af uret. Han fortalte ^Umar, at han tog til profetens grav, må Allah ophøje og frede ham, og sagde: ”O Allahs sendebud, din nation er bukket under, bed Allah om regn for dem”, og fortalte ham dvs. ^Umar, at han så profeten i drømmen sige til ham: ”Hils ^Umar og fortæl ham, at de nok skal få regn, og sig til ham: bestræb dig på nationens bedste”, og da græd ^Umar og afviste ikke hvad Bilal havde gjort, men sagde: ”O min Herre, hvad, de er havnet i, er, hvad jeg ikke formår at afværge”, dvs. jeg vil ikke forsømme noget, som jeg formår.

Kære trosfæller, der findes nogle mennesker, som er fjerne fra den rette forståelse af lovgivningen og fra det korrekte kendskab til dens regler. Udadtil udtrykker de fast greb om sendebuddets lovgivning, må Allah ophøje og frede ham, mens de i virkeligheden tilskynder folk til mangfoldige vildfarende trosretninger, heriblandt at sammenligne Allah med Hans skabninger, at dømme hele den muslimske nation som værende vantro samt at afvise nogle sager, som religionens lærde enedes om. Iblandt deres vildfarelser er, at de forbyder rejse for at besøge Allahs sendebuds grav, må Allah ophøje og frede ham. Ifølge dem er en sådan rejse forbudt og ulovlig, vi søger tilflugt hos Allah fra deres tåbelighed og ringe begribelse.

Kære brødre, vid at den muhammadanske nation er enige om lovligheden af at besøge profetens grav, må Allah ophøje og frede ham, for både den der opholder sig i Al-Madinah samt folk fra det fjerne, der sigter med deres rejse at besøge hans ærværdige grav, må Allah ophøje og frede ham. De anser det endda som dydighed og en prisværdig handling der tilfredsstiller Allah. Således vil den, der indskrænker legitimiteten af at besøge profetens grav, må Allah ophøje og frede ham, til andre end dem er på besøgsrejse til profetens grav, og forbyder rejse til profetens grav, afvige fra de lærdes konsensus, og det er således forbudt at handle efter hans ord, tværtimod skal man afsky og tage afstand fra det.

Den store imam Hafidh Taqiyyud Din As-Subkiy har i sin bog ”Shifaa´ As-Saqaam” overført konsensussen om legitimiteten.

Al-Hakim berettede i sin bog Al-Mustadrak om Abu Hurayrah, må Allahs tilfredshed være over ham, at han sagde, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

لَيَهْبِطَنَّ عِيسَى ابْنُ مَرْيَمَ حَكْمًا مُقْسِطًا وَلَيَسْلُكَنَّ فَجًا حَاجًا أو مُعْتَمِرًا

 وَلَيَأْتِيَنَّ قَبْرِي حَتَّى يُسَلِّمَ عَلَيَّ وَلَأَرُدَّنَّ عَلَيْهِ

Hvilket betyder: ”Jesus, Marias søn, vil sandelig stige ned som en retfærdig hersker, og vil drage mod Haj” eller ”mod Umrah, og vil komme til min grav for at hilse på mig, og jeg vil hilse tilbage”.

Trosfæller, bemærk! Sendebuddet, som ikke taler af egen drift, har meddelt os, at Allahs profet Jesus, må Allah frede ham, der på nuværende tidspunkt lever i himlen, vil nedstige fra himlen som en retfærdig regent, og at han vil tage på valfart og dernæst vil han rejse fra Makkah til Al-Madinah profetens by, må Allah hæve hans rang, sigtende profetens grav for at hilse på profeternes segl og sendebudenes mester, må Allah ophøje og frede ham. Dernæst fortalte Allahs sendebud Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, der ikke udtaler noget af egen drift, at han vil svare ham tilbage, eftersom Allahs profeter er levende i deres grav som profeten selv fortalte om.

Det er blevet berettet, at da Bilal, profetens adhan-kalder, opholdt sig i Mellemøsten, så han i drømmen profeten, må Allah ophøje og frede ham, sige til ham: ”Hvad er det for en distancering Bilal, er det ikke på tide, at du besøger mig?”. Han vågnede og var ked af det og præget af længsel efter besøget til profetens grav. Han red på sit dyr og rejste mod Al-Madinah. Han kom til profetens grav, må Allah hæve hans rang, og da begyndte han at græde og stryge graven med sit ansigt. Al-Hasan og Al-Husayn, må Allahs tilfredshed være over dem, kom til ham, og da begyndte han at kramme og kysse dem. De sagde: ”Vi savner at høre din adhaan”. Han gik op på et tag, stod op og begyndte at kalde til bøn. Da han sagde: ”Allahu akbarullaahu akbar”, da græd byen Al-Madinah, da han sagde: ”Ash-hadu allaa ilaaha illallaah”, da forøgedes dens gråd og da han sagde: ”Ash-hadu anna Muhammadar rasuulullaah”, kom folk ud hjemmefra i skare, og der var aldrig før blevet set flere grædende end den dag undtagen på dagen, hvor profeten, må Allah ophøje og frede ham, døde. Al dette skete under ^Umar’s æra, må Allah tilfredshed være over ham, som ikke afviste det ej heller gjorde nogen anden.

Herre Allah, ophøj, fred og velsign vor mester Muhammad, og forær os, vor Herre, at besøge ham, og giv os hans forbøn, og kurer os med et blik fra ham, Du Den Allernådigste.

Kære muslimske brødre, blandt det, der er elskværdigt for den besøgende, er, at tilsigte med sit besøg hos profeten, må Allah hæve hans rang, at komme Allah, være ophøjet, nærmere ved rejse til hans moské, må Allah ophøje og frede ham, og bøn deri.

Derudover er det ønskeligt for den besøgende at udføre et bad inden at træde ind, at iklæde sig sit reneste tøj, at udføre moskéens tahiyyah-bøn i Rawdah-området eller på et andet sted i moskéen i taknemmelighed til Allah, være ophøjet, for denne mægtige gave samt at bede Ham, være ophøjet, om at lette for én at fuldende sit foretagende og godtage ens besøg.

Dernæst kan man komme til den ærværdige grav, rette sig mod gravens gitter, bøje hovedet i ærbødighed samt sænke blikket, indgydt med ærefrygt og andægtighed, tømme hjertet for de verdslige anliggender ihukommende det mægtige øjeblik man befinder sig i. Dernæst skal man lavmælt hilse ved at sige: ”As-Salaamu ^alayka yaa rasuulallaah (fred være over dig, O Allahs sendebud)”. Blandt det bedste at fremlæse er, hvad mangfoldige lærde har berettet om Al-^Utbiy, anseende det som værende godt. Han sagde: ”Mens jeg sad ved profetens grav, må Allah hæve hans rang, kom en beduin og sagde: ”As-Salaamu ^alayka yaa rasuulallaah (fred være over dig, O Allahs sendebud). Jeg har hørt, at Allah siger:

وَلَوْ أَنَّهُمْ إِذ ظَّلَمُواْ أَنفُسَهُمْ جَآؤُوكَ فَاسْتَغْفَرُواْ اللهَ وَاسْتَغْفَرَ لَهُمُ الرَّسُولُ لَوَجَدُواْ اللّهَ تَوَّابًا رَّحِيمًا

hvilket betyder: ”Hvis de, efter at have gjort uret mod sig selv, kommer til dig og beder Allah om tilgivelse, og sendebuddet beder Allah om tilgivelse for dem, vil de nok finde Allah Tilgivende og Nådig”, og jeg kommer til dig opsøgende tilgivelse for mine synder, bedende Allah om frelse gennem dig”. Og dernæst sagde han følgende vers:

Du, som er den bedste af dem, hvis knogler er begravet på en flad jord

duften af dine knogler parfumerede fladmarken og jordhøjen

Min sjæl ofrer jeg til den grav du opholder dig i

der er præget af kyskhed, gavmildhed og generøsitet

Du er frelseren hvis forbøn efterstræbes

ved broen når fødderne skrider

Og dine to ledsagere, dem glemmer jeg aldrig

mine hilsner er til jer alle så længe pennen føres

Derefter forlod han stedet. Mine øjne blev overvældet af søvn, og så så jeg Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, i drømmen. Han sagde: ”^Utbiy, løb efter beduinen, og forkynd ham, at Allah, være ophøjet, har tilgivet ham”.

Kære brødre, vi vil sige til muslimerne i almindelighed og til pilgrimmene særligt, drag til profetens moské for at benytte jer af bøn deri, og besøg profetens grav, må Allah ophøje og frede ham, og bed Allah gennem profeten, må Allah ophøje og frede ham, thi han er jeres tilnærmelsesmiddel til Allah, være ophøjet. Allah, være ophøjet, sagde:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُواْ اتَّقُواْ اللهَ وَابْتَغُواْ إِلَيهِ الْوَسِيلَةَ وَجَاهِدُواْ فِي سَبِيلِهِ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ {35}

Hvilket betyder: ”O troende, frygt Allah, og benyt jer af midler til Ham, og stræb for Hans sag, for at I må opnå sejr”. [Surat al-Maa’idah, vers 35]. Endvidere har at-Tabaraaniyy, al-Bayhaqiyy og andre berettet, at profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

مَنْ حَجَّ فَزَارَ قَبْرِي بَعْدَ وَفَاتِي فَكَأنَّمَا زَارَنِي فِي حَيَاتِي

Hvilket betyder: ”Den, der udfører pilgrimsritualet og aflægger derefter besøg hos min gravplads efter min død, vil være som den, der har besøgt mig i min levetid”.

Herre Allah, skænk os at besøge ham, at opnå hans forbøn samt hans syn i drømmen og ved døden, Du verdnernes Herre.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme.

Vid, Allahs skabninger, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.