Blandt Allahs Sendebuds Mirakler – del 1

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Blandt Allahs Sendebuds Mirakler – del 1

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede, den som månen blev delt for, stenen hilste på, træet underkastede sig for, og han er mesteren??? over Rabi^ah og Mudar-stammen???. Må Allah ophøje og frede vores mester Muhammad, den pålidelige, samt hans gode, rene slægt og ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i den ærede koran[1]:

هُوَ الَّذِي أَرْسَلَ رَسُولَهُ بِالْهُدَى وَدِينِ الْحَقِّ لِيُظْهِرَهُ عَلَى الدِّينِ كُلِّهِ وَكَفَى بِاللهِ شَهِيدًا

hvilket betyder: ”Han er den, der sendte sit sendebud med retledningen og den rette religion, for at den må sejre over alle religioner, og Allah er tilstrækkelig som vidne”.

Trosbrødre, Allah, være hævet og ophøjet, udsendte profeternes segl, vor mester Muhammad, der indfriede, hvad han blev betroet, formidlede budskabet, varslede og advarede. Han blev påført skade, men udholdt det, han underviste og missionerede både i heden og kulden, om sommeren og vinteren samt nat og dag uden kedsomhed eller træthed, indtil utæmmede egoer underkastede sig ham, hærdede hjerter formildnedes af hans prædiken, og formørkede sind belystes ved lyset af hans vejledning, må Allah ophøje og frede ham. Allah, være hævet og ophøjet, støttede ham med de bjergtagende, blændende mirakler, der understøttede hans sandfærdighed, må Allah ophøje og frede ham.

Miraklerne, der skete for Allahs sendebud, Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, i sin levetid, er mangfoldige. Det siges, at deres antal var mellem et og tre tusinde mirakler. Imam Ash-Shafi^iy, må Allah være tilfreds med ham, sagde: ”Allah gav ingen profet noget mirakel, uden at Han gav Muhammad et tilsvarende mirakel eller mægtigere”. Så blev der sagt til Ash-Shafi^iy: ”Allah gav Jesus oplivelse af de døde”, så sagde han, må Allah være tilfreds med ham: ”Muhammad fik skænket træstammens jamren til en grad at dens lyd kunne høres, og dette er mægtigere end det”. Al-Bukhariy berettede i sin samling af autentiske udtalelser fra profeten om Djabir ibn ^Abdillaah, må Allah være tilfreds med dem begge, at han sagde: ”En kvinde fra Al-Ansaar sagde til Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham: ”Åh Allahs sendebud, må jeg fremstille noget, du kan sidde på, jeg har en dreng, der er snedker”, så sagde han: ”Hvis du vil”, så fremstillede hun talestolen. Den efterfølgende fredag satte profeten, må Allah ophøje og frede ham, sig på talestolen, der var blevet fremstillet, og da begyndte den palmetræstamme, hvorved profeten plejede at holde sin tale, at græde til en grad at den var ved at briste. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, steg ned, holdt om den og krammede den, og da begyndte den at jamre som små børn der trøstes, indtil den faldt til ro”. I Ibn Hibbans samling står der at Al-Hasan, må Allah beære ham, plejede, når han berettede denne episode, at græde og sige: ”I Allahs skabninger, et stykke træ længtes efter Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, i savn til ham, og I har fortrinsret at længes efter at møde ham”.

Endvidere er blandt hans mirakler, må Allah ophøje og frede ham, træernes kommen og deres vidnesbyrd. Ibn Hibban, Al-Bayhaqiy og andre berettede om ^Abdillaah Ibn ^Omar, må Allah beære dem begge, at han sagde: ”Vi var sammen med Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, på en vandring, og så kom der en beduin. Da han kom tæt, sagde Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede, til ham: ”Hvor skal du hen?”, så sagde han: ”Til min familie”, så sagde profeten: ”Hvad siger du til noget godt”, så sagde han: ”Hvad er det?”. Han sagde: ”At du bevidner at der ingen anden guddom end Allah er, Den Ene uden partner, og at Muhammad er Allahs skabning og sendebud”, så sagde han: ”Er der vidner på hvad du siger?”, så sagde Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham: ”Det træ”. Derpå tilkaldte Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, træet, der stod i bunden af dalen, og da kom det oprevnende en fure i jorden indtil det stod foran ham. Han befalede træet om at afgive sit vidneudsagn tre gang, og da bevidnede det, at han var den som han sagde”.

Blandt hans mirakler, må Allah ophøje og frede ham, er også madens lovprisning i hans velsignede hånd. Al-Bukhariy berettede om Ibn Mas^oud, at han sagde: ”Vi plejede at spise med profeten, må Allah ophøje og frede ham, mens vi kunne høre madens lovprisning”.

Disse tre mirakler er underligere end at vække døde til liv, idet at vække afdøde til live indebærer at returnere disse til en tilsvarende tilstand, som de var i inden de døde, derimod er det overhovedet ikke en vane for træer, sten eller lignende at tale, derfor er træstammens jamren, træets vidneudsagn og madens lovprisning underligere.

Desuden er blandt hans mirakler, må Allah ophøje og frede ham, at vand sprang mellem hans fingre. Dette blev set ved flere tilfælde og steder og ved nogle mægtige åsyn, der var oplevet af store folkemasser. Al-Bukhariy og Muslim berettede om Qataadah, der berettede om Anas, må Allah beære ham, at han sagde: ”En lille skinddunk var bragt profeten, må Allah ophøje og frede ham, mens han var i Az-Zawraa´ – et sted i Al-Madinah- og da stak han sin hånd i skindunken og så begyndte vand at springe mellem hans fingre, og så udførte folk wudu´” Qataadah sagde: ”Jeg spurgte Anas: ”Hvor mange var I?”, han sagde: ”Tre hundrede eller deromkring””.

Endvidere berettede Al-Bukhariy og Muslim om Jaabir, at han sagde: ”Under Al-Hudaybiyah slag tørstede folk, og profeten, må Allah ophøje og frede ham, havde en skinddunk, som han udførte wudu´ fra, og da opsøgte folk profeten, sagde han: ”Hvad er der med jer?”. de sagde: ”Åh Allahs sendebud, vi har ikke vand til at udføre wudu´ med eller drikke fra, undtagen hvad du har”, og da stak han sin hånd i skinddunken og så begyndte vand at boble frem mellem hans fingre som vandkilder, og da drak vi og udførte wudu´. Så blev der sagt: ”Hvor mange var I?”. Han sagde: ”Om vi var hundrede tusinde ville det have været tilstrækkelig for os, men vi var femten hundrede””.

Desuden er blandt hans mirakler, må Allah ophøje og frede ham, at returnere Qataadahs øje, efter det blev flået ud, tilbage på sin plads. Al-Bayhaqiy berettede i bogen Dalaa´il An-Nubuwwah om Qatadah Ibn An-Nu^maan, at hans øje blev ramt ved Badrslaget, så at hans øje hang ned over hans kind. De ville skære det af, men da de spurgte Allahs sendebud om det, sagde han nej. Han sendte bud efter ham og han satte det med sin håndflade på plads, og da kunne Qatadah derefter ikke huske hvilket af hans øjne, der var blevet ramt.

Om de to sidstnævnte mirakler, altså at vand sprang mellem hans fingre og at han returnerede Qatadahs øje efter det blev flået ud, sagde nogle digtere følgende fraser:

Om Moses gav Al-Asbaat drikke fra en sten

Da er der i håndfladen en særdeleshed, som ikke findes i stenen

Om Jesus helbredte den blinde med et bønfald

Hvor mange gange returnerede han syn med sin håndflade

At vand sprang fra hans knogler, nerver, kød og blod, må Allah ophøje og frede ham, vækker større undren end at vand springer fra stenen, som Moses slog, idet at vand springer fra en sten er sædvanlig modsat fra kød og blod.

Desuden er blandt hans blændende mirakler, må Allah ophøje og frede ham, månens opsplitning i to dele, en del bag ved Abu Qubays bjerg og en del foran. Dette har Qur´an berettet om og der er fremkommet udtalelser derom[2]. Allah, være ophøjet, sagde[3]:

اقْتَرَبَتِ السَّاعَةُ وَانشَقَّ الْقَمَرُ {1} وَإِن يَرَوْا ءايَةً يُعْرِضُوا وَيَقُولُوا سِحْرٌ مُّسْتَمِرٌّ {2} وَكَذَّبُوا وَاتَّبَعُوا أَهْوَاءهُمْ وَكُلُّ أَمْرٍ مُّسْتَقِرٌّ {3} وَلَقَدْ جَاءهُم مِّنَ الأَنبَاء مَا فِيهِ مُزْدَجَرٌ

hvilket betyder: ”Dommedagen er kommet nær, og månen er blevet splittet. Men når de ser et tegn, vender de sig bort og siger: ”Det er kun en forgængelig trolddom”. De forkaster det rette og følger deres egoers drifter, men alting er da afgjort. Og der er allerede kommet nyt til dem, der er tilstrækkelige at kyse”.

I Al-Bukhariys samling står der om Anas Ibn Malik, må Allah beære ham, at han sagde: ”Makkahs folk bad profeten, må Allah ophøje og frede ham, at vise dem et under, og da viste han dem månens opsplittelse”. I Muslims version lyder det: ”Og da viste han dem månens opsplittelse to gange”.

Mens i bogen Dalaa´il An-Nubuwwah af Abu Nu^aym står der om Ibn Mas^oud: ”Månen splittedes i profetens æra, må Allah ophøje og frede ham, så sagde Quraysh: ”Dette er trolddom fra Abi Kabshahs søn”, og de mente profeten, må Allah ophøje og frede ham. ”Så sagde profeten til dem: ”Så vent og hører ad, hvad de rejsende fortæller”, dvs. karavanerne, der vender hjem til Makkah, ”for Muhammad kan ikke fortrylle alle mennesker”, og da de rejsende kom tilbage fortalte de også derom”.

Stor er vor stolthed ved den mægtige profet, hvis Herre understøttede med de blændede mirakler, der fremkom som et soleklart bevis og glimrende belæg på hans sandfærdighed, må Allah ophøje og frede ham. Salig er den, der følger efter ham, og lykkelig er den, som bistår hans religion og genoplever hans metodik.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham”[4]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[5].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Fath, vers 28.

[2] Berettet af Al-Bukhariy, Muslim, At-Tirmidhiy, Ahmad, Al-Bayhaqiy, Ibn Hibban og andre.

[3] Al-Qamar, vers 1-4.

[4] Al-Ahzab, vers 56.

[5] Al-Hadj, vers 1-2.