Blandt Allahs Sendebuds Mirakler – del 2

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Blandt Allahs Sendebuds Mirakler – del 2

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Må Allah ophøje og frede Dem, min mester, o Allahs sendebud. Du er symbolet på vejledningen, hjertets kurering og medicin, kroppens velbefindende og helbredelse samt vejledningen og lyset for det klare syn, må Allah ophøje og frede Dem samt ethvert sendebud, Allah udsendte.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige. Og vid, at Allah, være ophøjet, siger i den ærede koran efter at have nævnt nogle profeter[1]:

وَكُلاًّ فضَّلْنَا عَلَى الْعَالَمِينَ

Hvilket betyder: ”Enhver af dem har Vi ophøjet over verdnerne”.

Trosbrødre, Allah, være hævet og ophøjet, udsendte profeterne og gjorde dem til sine bedste skabninger samt støttede dem med forbløffende mirakler som et bevis på deres sandfærdighed i hvad de forkyndte.

I de forrige taler meddelte Vi jer om nogle af hans mirakler, må Allah ophøje og frede ham, herunder miraklet Israa og Mi^radj (Den Natlige Rejse og Himmelfarten). Og hver gang en Muhammadansk muslim hører om et af Allahs sendebuds mirakler, så styrkes hans kærlighed til Muhammad, der sagde: ”Den troende bliver aldrig mæt af at høre om godhed, indtil han ender i paradis.”

Imam Ahmad og Al-Bayhaqiy berettede, via en sahih beretterkæde, om Ya^la ibn Murrah At-Thaqafiy, at han sagde, mens vi gik med profeten, må Allah ophøje og frede ham, så passerede en lastet kamel. Da kamelen så profeten, jamrede den og lagde sin hals ned, så stoppede profeten, må Allah ophøje og frede ham, og sagde: Hvor er denne kamels ejer? så kom ejeren, og da sagde profeten: Sælg mig den. I stedet forærer vi dig den, o Allahs sendebud. Kamelen tilhører en familie, der ikke har en indtægtskilde andet end den. Profeten sagde: I forbindelse med det dine ord om den, så har den klaget over det store arbejde og det beskedne foder, så behandl den godt.

Malik berettede i sin Muwatta´, Al-Bukhariy i sin Sahih og andre berettede, at Anas ibn Malik, må Allah være tilfreds med ham, sagde:

”Abu Talhah sagde til Um Sulaym, jeg hørte Allahs sendebuds stemme, og jeg kunne ane sult i den. Har du noget (at spise)? Hun svarede, ja. Så tog hun nogle bygbrødstykker, snoede om dem et tørklæde hun havde og listede nogle i min hånd – dvs. Anas´ hånd – og de andre lagde hun på min ryg. Derefter sendte hun mig hen til Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham. Anas fortsætter, jeg tog det (brødet) med, og jeg så Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sidde i moskeen sammen med en skare folk, så stillede jeg mig hos dem. Så spurgte Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, har Abu Talhah sendt dig, jeg svarede, ja, han spurgte, med henblik på maden? Jeg svarede, ja, så sagde Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, til dem, der var med ham, rejs jer. Anas fortsatte, så gik de og jeg tog til Abu Talhah og meddelte ham det. Abu Talhah sagde, Um Sulaym, Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, har taget en skare folk med, og vi har ikke noget mad, som vi kan give dem, så sagde hun med fuld overbevisning, Allah og Hans sendebud ved bedre. Anas fortsatte, så gik Abu Talhah hen til Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, og Allahs sendebud rettede sig imod ham og hilste. Abu Talhah blev med ham, indtil de indtrådte, hvorefter Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham sagde, Um Sulaym, læg, hvad du har. Så lagde hun brødet, og Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, gav besked på, at det skulle serveres. Det blev revet i småstykker, og Um Sulaym hældte noget margarine over, så bønfaldt Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at det skulle velsignes, og så sagde han til ham, lad ti komme ind. Så lod han ti komme ind, som spiste til de blev mætte og gik derefter. Så sagde han, lad ti komme ind, så lod han ti komme ind, som spiste til de blev mætte og gik derefter. Så sagde han, lad ti komme ind. Så lod han ti komme ind, som spiste til de blev mætte og derefter gik. Så sagde han, lad ti komme ind. Så lod han ti komme ind, som spiste til de blev mætte og derefter gik. Så sagde han, lad ti komme ind, sådan at hele folkeskaren havde spist og blevet mætte. Folkeskaren bestod af halvfjerds eller firs mænd.”

Trosbrødre, det mægtigste mirakel over alle af profeten Muhammads mirakler er den ærede koran, der ikke eksponeres for usandhed hverken forfra eller bagfra. Allah, være hævet og ophøjet, beskrev koranen med[2]:

إِنَّ الَّذِينَ كَفَرُوا بِالذِّكْرِ لَمَّا جَاءهُمْ وَإِنَّهُ لَكِتَابٌ عَزِيزٌ {41} لا يَأْتِيهِ الْبَاطِلُ مِن بَيْنِ يَدَيْهِ وَلا مِنْ خَلْفِهِ تَنزِيلٌ مِّنْ حَكِيمٍ حَمِيدٍ

Hvilket betyder: ”Sandelig er den en uovertruffen bog, der ikke eksponeres for usandhed hverken forfra eller bagfra, og den er en åbenbaring fra Den Vise, Priselige”. Følgelig er den ærede korans beskaffenhed anderledes end menneskers tales beskaffenhed. Dens fremstillingsform er ligeså anderledes end fremstillingsformen for brev, tale og digt, og den ligner ikke clairvoyanters enderim, på trods af at den rummer enderim. Den er kortfattet, fyndig og indeholder veltalenhed. Den er velformuleret, atypisk og den forbløffede de veltalende araber, sådan at de erkendte, at den ikke er mennesketale. Al-Bayhaqiy berettede i Dala´il an-nubuwwah:

”Al-Walid ibn Al-Mughirah, der tilhørte de overordnede iblandt vantro, henvendte sig hos Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sigende, læs for mig. Allahs sendebud læste for ham[3]:

إِنَّ اللهَ يَأْمُرُ بِالْعَدْلِ وَالإِحْسَانِ وَإِيتَاء ذِي الْقُرْبَى وَيَنْهَى عَنِ الْفَحْشَاء وَالْمُنكَرِ وَالْبَغْيِ يَعِظُكُمْ لَعَلَّكُمْ تَذَكَّرُونَ

Hvilket betyder: ”Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes.” Så sagde han, gentag, så gentog Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham. Så sagde han, ved Allah, den er sandelig smuk, ??? () og den er ikke mennesketale. Det var som om hans hjerte blødte op for den. Beskeden herom nåede frem til Abu Djahl, der så henvendte sig hos ham, sigende, o onkel, det virker som om, at du nærmer dig Muhammad, søger du penge fra ham? For hvis det er tilfældet så vil dit folk gerne indsamle penge til dig. Han sagde, Quraysh ved, at jeg tilhører de rigeste iblandt dem. Han sagde, så sig noget, sådan at dit folk ved, at du fornægter eller hader ham. Han sagde, hvad skal jeg sige? Ved Allah, ingen af jer ved bedre om poesi og djins digte end jeg gør. Ved Allah, det han siger ligner intet af det. Og ved Allah, det han siger er sandeligt smukt, ??? det overgår, men overgås ikke ???.”

Senere sagde han, at Allahs sendebud er en troldmand.

Allah meddelte sin profet, at ingen vil kunne komme med modsvarende koranen, og Han befalede ham at udfordre sit folk med den, nemlig at de skal komme med noget magen til den eller til det korteste kapitel i den. Allah, være ophøjet, siger[4]:

قُل لَّئِنِ اجْتَمَعَتِ الإِنسُ وَالْجِنُّ عَلَى أَن يَأْتُواْ بِمِثْلِ هَذَا الْقُرْءانِ لاَ يَأْتُونَ بِمِثْلِهِ وَلَوْ كَانَ بَعْضُهُمْ لِبَعْضٍ ظَهِيرًا

Hvilket betyder: ”Sig, om menneskene og djinene forenedes om at komme med noget magen til denne koran, da ville de ikke formå det, om end de bistod hinanden.” Og Allah, være ophøjet, siger[5]:

أَمْ يَقُولُونَ افْتَرَاهُ قُلْ فَأْتُواْ بِسُورَةٍ مِّثْلِهِ وَادْعُواْ مَنِ اسْتَطَعْتُم مِّن دُونِ اللهِ إِن كُنتُمْ صَادِقِينَ

Hvilket betyder: ”Eller siger de, at han har opdigtet den. Sig, kom med et kapitel magen til den, og kald på hvem I kan foruden Allah, hvis I taler sandt.” Ingen af dem formåede at komme med noget magen til den, selv ikke med noget magen til det korteste kapitel i den, på trods af at de udmærkede sig stærkt med veltalenhed og fynd og på trods af polyteisternes intense modstand og fornægtelse til Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham. Det at de var magtesløse overfor dette er en kendsgerning og autentisk, og derfor tyede de til krig og udsatte deres penge, børn og sjæl. Havde de formået det, ville de ikke have tyet til krig, eftersom det ville frede deres penge og sjæl. Denne udfordring gælder fortsat til den dag i dag. I tillæg til det ovennævnte så rummer koranen også fortællinger om de tidligste mennesker og fremtiden, som man ikke ville kunne vide besked om på anden måde end åbenbaring. Koranen har meddelt om mange ting, der senere blev en realitet, heriblandt hvad Allah sagde i surat Al-Fath[6]:

لَقَدْ صَدَقَ اللهُ رَسُولَهُ الرُّؤْيَا بِالْحَقِّ لَتَدْخُلُنَّ الْمَسْجِدَ الْحَرَامَ إِن شَاء اللهُ ءامِنِينَ مُحَلِّقِينَ رُؤُوسَكُمْ وَمُقَصِّرِينَ لا تَخَافُونَ فَعَلِمَ مَا لَمْ تَعْلَمُوا فَجَعَلَ مِن دُونِ ذَلِكَ فَتْحًا قَرِيبًا

Hvilket betyder: ”Gud har gjort drømmen til sandhed for sit sendebud. I skal sandeligt indtræde Haram-moskeen, Om Gud vil i sikkerhed, med jeres hoved raget eller klippet og uden frygt. Han ved, hvad I ikke ved, og Han lod der være en forestående sejr forinden.” Dette blev en realitet. Muslimerne indtrådte nemlig Haram-moskeen kort tid efter, i sikkerhed med raget eller klippet hoved. Et andet eksempel er Allahs udtalelse[7]:

الم {1} غُلِبَتِ الرُّومُ {2} فِي أَدْنَى الأَرْضِ وَهُم مِّن بَعْدِ غَلَبِهِمْ سَيَغْلِبُونَ {3} فِي بِضْعِ سِنِينَ للهِ الأَمْرُ مِن قَبْلُ وَمِن بَعْدُ وَيَوْمَئِذٍ يَفْرَحُ الْمُؤْمِنُونَ {4} بِنَصْرِ اللهِ يَنصُرُ مَن يَشَاء وَهُوَ الْعَزِيزُ الرَّحِيمُ {5} وَعْدَ اللهِ لا يُخْلِفُ اللهُ وَعْدَهُ وَلَكِنَّ أَكْثَرَ النَّاسِ لا يَعْلَمُونَ {6}

Hvilket betyder: ”Alif, laam mim. Romerne blev besejret i det nærmeste land, men efter at være blevet besejret vil de sejre, om tre til ni år. Bestemmelsen tilkommer Gud, før og efter. På den dag vil de troende glædes. Med sin sejrgivning forærer Allah sejr til dem, Han vil, og Han er Den Uovervindelige, Nådige. Dette er Allahs løfte, og Allah bryder ikke Sit løfte, men de fleste mennesker ved ikke besked.” Dermed besejrede romerne perserne i løbet af tre til ni år, efter at romerne var besejrede. Og ligeså andre fortællinger, som er blevet bekræftet og velkendt.

Endvidere udfordrede koranen jøderne i, at de skulle ønske at dø, men de ønskede det ikke ej heller forsøgte nogen af dem det, på trods af deres store fjendskab til samt stræben efter at forhindre andre fra tilslutning til islam. Dette var et tydeligt mirakel. Allah, være ophøjet, siger om jøderne i surat Al-Djumu^ah[8]:

قُلْ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ هَادُوا إِن زَعَمْتُمْ أَنَّكُمْ أَوْلِيَاء للهِ مِن دُونِ النَّاسِ فَتَمَنَّوُا الْمَوْتَ إِن كُنتُمْ صَادِقِينَ {6} وَلا يَتَمَنَّوْنَهُ أَبَدًا بِمَا قَدَّمَتْ أَيْدِيهِمْ وَاللهُ عَلِيمٌ بِالظَّالِمِينَ

Hvilket betyder: ”Sig, o jøder, hvis I påstår, at I er Guds awliya foruden andre, så ønsk døden, hvis I taler sandt. De vil aldrig ønske døden på grund af deres gøren, og Gud er vidende om de uretfærdige.”

Må Allah ophøje den analfabetiske profet – som koranen, det vedvarende mirakel langs årene, blev åbenbaret for, som Allah gjorde til den bedste profet og som er årsagen til, at Allah gjorde os til den bedste nation. Må Allah lade os efterleve hans vejledning og efterfølge ham, Allah er Althørende, Bønhørende.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[9]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[10]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-An^am, vers 86.

[2] Fussilat, vers 41-42.

[3] An-Nahl, vers 90.

[4] Al-Isra´, vers 88.

[5] Yunus, vers 38.

[6] Al-Fath, vers 27.

[7] Ar-Rum, vers 1-6.

[8] Al-Djumu^ah, vers 6-7.

[9] Al-Ahzab, vers 56.

[10] Al-Hadj, vers 1-2.