I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn
Fredagstalen
Blandt hjertets sygdomme er Misundelse
Første tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning. Vi takker Ham, angrer overfor Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Han har ingen fysisk grænse eller kropsdel, og Han er ikke et legeme. Tak til Allah for at Han, ud af sin gavmildhed og generøsitet, gav succes til nogle af sine skabninger, og tak til Ham for at Han lod ære og status ligge i fromhed og for at Han gav, ud af sin vilje og retfærdighed, nederlag til dem af Hans skabninger Han ville. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud og den bedste sendt af Allah som en nåde for verdnerne, og som vejleder, varsler og advarer, og Han udkårede ham til den mest betydningsfulde. O Allah, ophøj, og fred vores mester Muhammad og hans gode og rene slægt samt ledsagere.
Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog:
يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا اتَّقُوا اللهَ وَلْتَنظُرْ نَفْسٌ مَّا قَدَّمَتْ لِغَدٍ وَاتَّقُوا اللهَ إِنَّ اللهَ خَبِيرٌ بِمَا تَعْمَلُونَ
Sunna Files Free Newsletter - اشترك في جريدتنا المجانية
Stay updated with our latest reports, news, designs, and more by subscribing to our newsletter! Delivered straight to your inbox twice a month, our newsletter keeps you in the loop with the most important updates from our website
Hvilket betyder: ”O troende, frygt Allah, og må enhver have tanke for, hvad han har beredt til morgendagen. Og frygt Allah, Han er vidende om, hvad I gør”[1].
Kære trosbrødre, Allah, være hævet og ophøjet, befalede os i dette vers at være fromme samt at stille os selv til regnskab ved at alle og enhver af os reflekterer over, hvad Han har beredt til dommedag. Hvis man har handlet godt, så skal man takke Allah for Hans generøsitet og så skal man fastholde sig. Hvor den, der har handlet dårligt, skal træde tilbage, bede om tilgivelse samt pleje sit hjerte, for hverken penge eller børn vil gavne i det hinsides, undtagen den, der kommer med et fromt hjerte. Trosbrødre, det fromme hjerte opnås ved at rense hjertet fra de misbilligede egenskaber samt afskyelige sygdomme, der påfører destruktion over deres bærer. Og iblandt hjertets sygdomme er misundelse, som er at hade en nådesgave for en muslim, føle det tungt i hjertet at han har den samt handle derudfra. Så vær opmærksom, min muslimske bror. Hvis du ser, at din bror har en nådegave, og du hader, at han har den, føler det tungt i hjertet, samt ønsker han mister den, og agter i hjertet at gøre noget for at han mister den, eller siger noget, eller gør noget for at bortfjerne den fra ham, så vid, at du er faldet i synden.
Trosbrødre, i disse dage er vi vidner til, at mange mennesker er plaget af denne hjertelige sygdom. De føler sig provokeret over deres brors nådesgave, og de bryder sig ikke om, at han har den, samt ønsker at han mister den og handler derudfra. Dette kan desuden føre dem til at stifte fordærv, begå løgn samt svindle på enhver tænkelig måde, bare for at bortfjerne denne nådesgave fra deres bror. Du som er misundelig, ønsker du, at nogen gør det samme mod dig? Allah, være ophøjet, befalede sin profet i koranen at søge beskyttelse imod din skade. Han sagde:
قُلْ أَعُوذُ بِرَبِّ الْفَلَقِ {1} مِن شَرِّ مَا خَلَقَ {2} وَمِن شَرِّ غَاسِقٍ إِذَا وَقَبَ {3} وَمِن شَرِّ النَّفَّاثَاتِ فِي الْعُقَدِ {4} وَمِن شَرِّ حَاسِدٍ إِذَا حَسَدَ {5}
Hvilket betyder: ”Sig, jeg søger tilflugt hos morgenens Herre. Fra ondskaben, Han har skabt. Og fra nattens ondskab, når solen er gået ned. Og fra heksenes ondskab, når de puster i knuderne. Og fra misunderens ondskab, når han omsætter sin misundelse”[2]. Allah, være ophøjet, befalede hermed, at man søger beskyttelse imod en misunders ondskab, når han omsætter sin misundelse, dvs. handler i overensstemmelse med den. Når han gør det, så sætter han spor af sin misundelse på andre. Mens den som ikke handler i overensstemmelse med sin misundelse, da vil ingen andre tage skade end misunderen selv som følge af sin depression over andres nådesgave.
Kære muslimske bror, vær advaret imod misundelse, Adams søn dræbte sin bror som følge af misundelse… vær advaret imod misundelse, idet det er Allah, være hævet og ophøjet, der forærer, og Han har på forhånd bestemt hvilke af Hans foræringer der vil gå til hvilke af Hans skabninger, dermed vil ingen person kunne tage for sig andres foræring af Allah. Det, Allah har skæbnebestemt, vil hænde uden forandring. Til uvidenhed hører, at man gør sig umage for at bortfjerne en nådesgave fra sin bror for selv at overtage den, når Allah ikke har bestemt den for en. I det tilfælde vil man således aldrig opnå sin brors nådesgave. Og hvis Allah har bestemt noget for dig, da vil du uundgåeligt opnå det, så optag ikke dit hjerte, og nøj med hvad Allah har tildelt dig, ellers vil du destruere dig selv. Vi beder Allah om sikkerhed.
Trosbrødre, i mange tilfælde falder en misunders skade på ham selv. Lyt med til denne historie berettet af hafidh abu Nu^aym al-Asbahaniy i al-Hilyah om Bakr søn af ^Abdullah, at han sagde:
”I et folk, der var før jer, var der en konge, der havde en dørmand, som var vellidt af kongen. Dørmanden plejede at sige til kongen, vær god mod den, der er god mod dig, og tag dig ikke af den, der er ond mod dig, sådan afværger du hans ondskab. Så misundte en mand hans vellidthed af kongen, og forsøgte at skade ham. Manden sagde til kongen, din dørmand fortæller folk at du har en dårlig ånde. Kongen spurgte, hvordan kan jeg vide at det er sandt? Han svarede, når han træder ind, så lad ham komme tæt på dig, og når du taler til ham, så vil du opleve at han vil holde sig for næsen. Manden, der ønskede at skade dørmanden, gik derefter og inviterede dørmanden på noget suppe, som han lagde en masse hvidløg i. På den følgende dag trådte dørmanden ind hos kongen, og kongen lod ham komme tæt på, når han talte til ham. Dørmanden holdt sig for munden, så sagde kongen, kom nærmere. Kongen spurgte efter noget blæk, skrev til dørmanden et brev og forseglede det. Han befalede dørmanden at tage brevet til en person. Dørmandens løn var som regel 100.000. Da han gik ud, mødte han manden, der ville skade ham. Manden spurgte ham, hvad er det. Dørmanden svarede, at kongen havde givet ham det. Manden spurgte om han måtte få det. Dørmanden valgte at forære ham det. Manden tog brevet, og gik hen til den person, der skulle have det. Da brevet blev åbnet, blev slagterne hidkaldt. Manden sagde, frygt Allah, i mennesker. Der er sket en fejl, som er gået ud over mig. Forhør jer hos kongen. De sagde, vi kan ikke vende tilbage til kongen. I brevet stod, hvis brevets bærer kommer til jer med mit brev, så slagt og flå ham, fyld ham med hø, og send ham til mig. De slagtede ham og flåede hans hud, så sendte de ham til kongen. Da kongen så ham, forundrede han sig. Han sagde til dørmanden, kom og fortæl mig, men vær ærlig, da jeg bad dig træde nærmere, hvorfor holdt du dig for næsen? Han svarede, o konge, denne mand inviterede mig på suppe, som han lagde masser af hvidløg i, og som han fik mig til at indtage. Da kongen så bad mig komme tæt på ham, tænkte jeg at kongen ville blive irriteret af hvidløgslugten. Kongen sagde, vend tilbage til din plads, og sig, hvad du plejede at sige, og forærede ham en stor sum penge”.
O Allah, vi beder dig om sikkerhed.
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
Anden tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.
Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}
hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. O Allah, opfyld vores behov med det tilladte, så vi ikke henvender os til det forbudte, og med din generøsitet gør os uafhængige af andre end Dig. O Allah, ingen kan fraholde, hvad Du forærer, og ingen kan forære, hvad du fraholder. Vi søger tilflugt hos Dig fra enhver misunders ondskab, når han omsætter sin misundelse. O Du, Den Levende, Uafhængige, vi søger nødhjælp ved Din nåde, så ret op på vores samlede tilstand, og beskyt os mod det dårlige blik. O Allah, vi bønfalder Dig om at opnå forudsætningerne for Din Nåde, sikkerhed mod enhver synd, og vi beder Dig om et stort udbytte af enhver lydighedshandling samt triumf med paradis og frelse fra helvede. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.
[1] Al-Hashr, vers 18.
[2] Al-Falaq, vers 1-5.