Blandt sendebuddets moral er Undertrykkelse af vreden og Vedligeholdelse af slægtskabsbåndet

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Blandt sendebuddets moral er Undertrykkelse af vreden og Vedligeholdelse af slægtskabsbåndet

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, der ophøjer med viden og tro, hvem Han vil det godt for, mens Han elendiggør den, der afstår fra den sande vej, og udsætter ham for enhver fortabelse og fornedrelse. Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene uden partner, Den Gavmilde, der er hævet over tid samt at være rummet af sted. Jeg bevidner, at Muhammad er Allahs skabning og sendebud, hvis godhed, skønhed og godgørenhed, Allah fuldendte. Må Allah langs tidens løb ophøje og frede vor mester Muhammad, hans slægt og ledsagere samt dem, der fulgte dem godt.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Uovervindelige, Tilgivende, og om at følge i den udvalgte profets spor. Og jeg formaner mig selv og jer om, at vi fastholder os til Hans lovgivning indtil døden og om at handle som de lydige.

Allah, være ophøjet, siger om vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham[1]:

وَإِنَّكَ لَعَلى خُلُقٍ عَظِيمٍ

Hvilket betyder: ”Sandelig besidder du, Muhammad, en ædel moral.” Al-Bukhariy berettede om ^Aishah, at hun beskrev det mægtige sendebud, må Allah ophøje og frede ham, som følgende: ”Hans moral var, hvad koranen befalede.” Hvis du interesserer dig for at vide, hvordan sendebuddets moral var, så læs, og forstå koranen, idet en enhver god handle- og væremåde, som Allah befalede i koranen, at man adopterer, da hører den til sendebuddets moral. Iblandt moralen, som koranen befalede, er kald til ret, forbydelse af uret, tålmodighed overfor skade samt afståelse fra at skade andre. Al-Bukhariy berettede om Anas søn af Malik, må Allah være tilfreds med ham, at han i beskrivelse af Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Han var det smukkeste og bedste menneske.”

Abu Bakr Al-La´al nævnte i sin bog Makarim al-Akhlaq, at profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Jeg boede mellem to værre naboer, ^Uqbah søn af Abi Mu^aytin og Abi Lahab. De plejede, at smide hvad mennesker udskiller på min dør.” Udtalelsen betyder, at han plejede at udvise tålmodighed overfor deres skade, på trods af at han var den absolut modigste af Allahs skabninger. Han blev udstyret med en fysisk styrke modsvarende 40 mænds, og alligevel var tilgivelse, tålmodighed og udholdelelse af skade fra andre iblandt hans moral og væremåde. Den elskede, Al-Mustafa, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Intet vejer tungere i den troendes vægt på dommedag end god moral, og Allah, være ophøjet, elsker ikke den modbydelige, der er grov i munden.” At-Tirmidhiy sagde, udtalelsen er hasan og sahih.

Trosbrødre, god moral indbefatter at udholde skade fra andre, at afholde sig fra at skade andre samt at være god ved andre.

Og trosbrødre, se på denne mægtige profet, må Allah ophøje og frede ham, og se på hans ædle moral, da en af jødernes lærde fra Medina ved navn Zayd søn af Sa^yah så i de gamle skrifter, at der stod, at profeten, udsendt ved jordens endetid, kun reagerer med mere besindighed på slet ageren. Følgelig ville denne jødiske lærd, efter at sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, emigrerede til Medina, undersøge om sendebuddet opfylder denne beskrivelse. Det, han gjorde, var, at han solgte profeten, må Allah ophøje og frede ham, på kredit med en fastsat betalingsfrist. Og tre dagen inden betalingsfristen udløb, henvendte han sig hos profeten, må Allah ophøje og frede ham, opkrævende sine penge. Derudover sagde han noget modbydeligt til sendebuddet. Så ville vor mester ^Umar søn af Al-Khattab, må Allah være tilfreds med ham, hævne sig på ham. Han var tæt på at gribe fat i ham for at dræbe ham, men det besindige, tålmodige sendebud forbød ham. Dér erkendte jøden, at vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, visselig er Allahs sendebud samt profeten ved jordens endetid. Følgelig fremsagde jøden de to vidnesbyrd.

Iblandt det, der bidrager til at udholde skade fra andre er undertrykkelse af vrede. Allah, være ophøjet, roste de fromme, der undertrykker deres vrede, og beskrev dem med at de gør godt overfor andre samt er elsket af Allah. Allah, være ophøjet, siger[2]:

وَالْكَاظِمِينَ الْغَيْظَ وَالْعَافِينَ عَنِ النَّاسِ وَاللهُ يُحِبُّ الْمُحْسِنِينَ

Hvilket betyder: ”Og dem, som undertrykker vreden samt tilgiver andre, og Allah elsker de godgørende.” Derudover er der fremkommet i den ærede profetiske udtalelse, at den, der undertrykker sin vrede, vel at mærke at han magter at tilfredsstille sin vrede, får af Allah på dommedag den mulighed at vælge foran skabningerne, hvad han vil have af Hur al-^in. Denne udtalelse er berettet af Abu Dawud og At-Tirmidhiy, der sagde, at udtalelsen er hasan.

Muslimske bror, hvis en person gør uret mod dig eller sårer dig med et ord eller bander ad dig, og du undertrykker din vrede for at efterkomme Allahs befaling, på trods af at du magter at tilfredsstille din vrede, da vil Allah, være hævet og ophøjet, lade dig på dommedag vælge, hvad du vil have af Hur al-^in. Derfor vær overbærende, forladende og særdeles tilgivende, for det at være tilgivende hører til de æredes moral.

Til det, at gøre godt mod andre, hører, hvad Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde til ^Uqbah søn af ^Aamir, da han spurgte, hvordan opnås frelse, o Allahs sendebud? Han svarede: ”Ved at du vedligeholder kontakten til din slægtning, som har afbrudt kontakten til dig; at du giver til den, der har berøvet dig; og at tilgiver den, der har gjort uret mod dig.” Berettet af Al-Bayhaqiy i bogen Al-Adab. Den første vane i profetens udtalelse ”at du vedligeholder kontakten til din slægtning, som har afbrudt kontakten til dig” betyder, at din slægtning har ret til din kontakt. Slægtninge er familiemedlemmerne fra farens og morens side. Dermed er det forbudt at afbryde kontakten til dem, man er pålagt at holde kontakten til af familiemedlemmerne, og afbrydelsen forekommer, ved at de føler sig forladt, når man ikke holder kontakten til dem, om end de ikke holder kontakten til én. Den fuldkomne vedligeholdelse af kontakt til slægtninge er, at man holder kontakten til de slægtninge, der afbryder kontakten til én. Man skal ikke tænke: den slægtning besøger mig ikke, derfor vil jeg heller ikke besøge ham. Det er forbudt at gengælde afbrydelse med afbrydelse. Derimod er det en pligt, at gengælde afbrydelse med kontakt. Iblandt årsagerne til samfundsopløsning er kontaktafbrydelse til slægtninge, et eksempel herpå er at mænd tænker, hvis min fætter ikke besøger mig, så besøger jeg ham ikke, eller at kvinder tænker, hvis min kusine ikke besøger, så er jeg ikke villig til at give efter og besøge hende.

At du besøger dine slægtninge, der ikke besøger dig, indbefatter ikke en fornedrelse eller ydmygelse for dig, tværtimod så er det en god vane og en tilbedelse.

Iblandt den forpligtede kontaktvedligeholdelse er, at du dækker din slægtnings behov, hvis du er bekendt med hans behov og har midlerne til det, idet han er i knibe og har brug for økonomisk støtte for at dække sine fornødenheder, og ingen har givet ham støtte dertil. Dette hører til den kontaktvedligeholdelse, du er pålagt. Mange i disse dage forsømmer denne ret, må Allah beskytte os imod det.

Så frygt Allah, må Allah benåde jer. Søg hjælp hos Allah i jeres stræben efter Hans tilfredshed, og hold fast i den gode skik i Hans lovgivning samt Hans profets vejledning. Må Allah give både os, vores familie og elskede succes, og må Han, ud af Sin gavmildhed, styrke os i at efterkomme Hans påbud og at opnå lydighed til Ham samt at følge Hans profet.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, beder Ham om syndsforladelse, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, og jeg bevidner, at Muhammad er Allahs skabning og sendebud. Må Allah ophøje vor mester Muhammad samt ethvert sendebud, Han har udsendt. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[3]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[4]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild, og lad os dø, mens Du er tilfreds med os. O Allah, den af os, Du opliver, lad ham oplives muslim, og den af os, Du lader dø, lad ham dø med fuldkommen tro. O Allah, Du Allernådigste, Du Allernådigste, Du Allernådigste, tilgiv alle vores synder i dag, og helbred enhver syg person iblandt os. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, og lad os være iblandt de fromme. O Allah, vi beder Dig om fromhed, sjælsrenhed, ærbarhed og åndsrigdom. O Allah, lad os være iblandt dine skabninger, der pryder sig med Din profets, Al-Mustafa, moral og mægtige skikke. O Allah, beær os med synet af vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, i drømmen, og lad ham gå i forbøn for os. O Allah, Du Althørende, Alvidende, der bønhører bønnerne, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Kald til bøn.

[1] Al-Qalam, vers 4.

[2] Aal ^Imran, vers 134.

[3] Al-Ahzab, vers 56.

[4] Al-Hadj, vers 1-2.