Den 10. Muharram

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Den 10. Muharram – ^Ashuraa’

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad, den bedste skabning samt ophøj hans profetiske brødre, der er støttet med de fremragende mirakler, og fred dem redeligt.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, og til at følge i Hans ærede profeters og sendebudes fodspor samt at arbejde efter hvad, der tilfredsstiller Allah, verdnernes Herre. Allah, Den Ophøjede, Almægtige, siger i sin vise, ærede bog:

وَلَقَدْ أَرْسَلْنَا نُوحًا إِلَى قَوْمِهِ فَلَبِثَ فِيهِمْ أَلْفَ سَنَةٍ إِلاَّ خَمْسِينَ عَامًا فَأَخَذَهُمُ الطُّوفَانُ وَهُمْ ظَالِمُونَ {14} فَأَنجَيْنَاهُ وَأَصْحَابَ السَّفِينَةِ وَجَعَلْنَاهَا ءايَةً لِّلْعَالَمِينَ

hvilket betyder: ”Vi sendte sandeligt Noah til sit folk, og han kaldte dem i tusind år på nær halvtreds. Så tog syndfloden dem, mens de var uretfærdige. Vi frelste ham og dem, der var ombord på arken, og Vi gjorde den til et tegn for verdnerne”. [Surat Al-^Ankabout, vers 14-15].

Endvidere sagde Allah, være ophøjet:

فَأَوْحَيْنَا إِلَى مُوسَى أَنِ اضْرِب بِّعَصَاكَ الْبَحْرَ فَانفَلَقَ فَكَانَ كُلُّ فِرْقٍ كَالطَّوْدِ الْعَظِيمِ {63} وَأَزْلَفْنَا ثَمَّ الآخَرِينَ {64} وَأَنجَيْنَا مُوسَى وَمَن مَّعَهُ أَجْمَعِينَ {65} ثُمَّ أَغْرَقْنَا الآخَرِينَ {66} إِنَّ فِي ذَلِكَ لآيَةً وَمَا كَانَ أَكْثَرُهُم مُّؤْمِنِينَ {67} وَإِنَّ رَبَّكَ لَهُوَ الْعَزِيزُ الرَّحِيمُ

hvilket betyder: ”Da åbenbarede Vi til Moses: ’Slå havet med din stav’, og det skiltes, så at hver del var som et mægtigt bjerg. Og Vi bragte de andre nær dertil. Og Vi reddede Moses og dem, der var med ham, alle sammen. Derpå lod Vi de andre drukne. Sandelig er der i dette et tegn, og de fleste af dem var ikke-troende. Og din Herre er visselig Den Uovervindelige, Nådige”. [Surat Ash-Shu^araa´, vers 63-68].

Mine kære, få dage skiller os fra højtiden af den 10. af måneden Muharram, en anledningsdag, hvorpå Allah frelste vor mester Noah og dem der var med ham fra syndfloden og lod dem gå fra borde sikre, samt en anledningsdag, hvorpå Allah frelste vor mester Moses og hans muslimske tilhængere fra den blasfemiske, syndefulde tyran Farao. Imam Ahmad berettede i sin samling om Abu Hurayrah, må Allahs tilfredshed være over ham, at han sagde: ”Profeten, må Allah ophøje og frede ham, så nogle jøder faste dagen ^ashuraa´, så sagde han:

مَا هَذَا مِنَ الصَّوْمِ

Hvilket betyder: ”Hvad er denne faste?”. De sagde, det er den dag, hvorpå Allah frelste Moses og israelitterne fra at drukne, og lod Farao drukne. Og det er dagen hvorpå arken, dvs. Noahs ark, lagde til på Djudiy-bjerget. Og den dag fastede både Noah og Moses i taknemmelighed til Allah. Så sagde profeten, må Allah ophøje og frede ham:

أَنَا أَحَقُّ بِمُوسَى وَأَحَقُّ بِصَومِ هَذَا اليَوْمِ فَأَمَرَ أَصْحَابَهُ بِالصَّومِ

Hvilket betyder: ’Jeg har fortrinsret til Moses, og fortrinsret til at faste denne dag’. Og så gav han sine ledsagere besked på at faste”.

Kære trosfæller, vor mester Noah, fred over ham, blev sendt af Allah til et blasfemisk folk. Han kaldte dem til islam dag og nat, privat og offentligt, tilskyndende somme tider og intimiderende andre gange. Han forblev således i et tusind år undtagen halvtreds, men de fleste af dem afviste ham og holdt sig til deres vildfarenhed og uret. De erklærede fjendskab mod ham, og påførte ham skade med hån og slag. De plejede ikke at stoppe, førend han var faldet om pga. tæsk, hvoraf de troede at han var død. Efter Allah gjorde ham rask, kaldte han på ny til islam. Deres handlinger afholdte ham ikke fra at kalde igen til troen, gang på gang uden udmattelse eller kedsomhed, indtil han fik åbenbaret af Allah at ingen andre end dem, der allerede havde troet på ham, ville tro. Dernæst bønfaldt vor mester Noah imod de vantro. Han sagde:

رَّبِّ لا تَذَرْ عَلَى الأَرْضِ مِنَ الْكَافِرِينَ دَيَّارًا

hvilket betyder: ”Min Herre, efterlad ikke en eneste vantro på jorden” [Surat Noah, vers 26].

Dvs. Herre Allah, efterlad ikke en eneste af de vantro levende på jorden. Derpå udsatte Allah dem for sin straf. Han udsatte dem for syndfloden og efterlod ikke nogen vantro levende, og Han frelste sin profet og dem, der troede på ham blandt hans folk, med arken, som vor mester Noah fremstillede på Allahs befaling og som Allah beskyttede med sin beskyttelse og værn.

Kære trosfæller, derudover levede vor mester Moses i samme tid som den uretfærdige, tyran Farao. Farao der påberåbte sig guddommeligheden, vi søger tilflugt hos Allah, være ophøjet, fra det. Allah befalede vor mester Moses, fred over ham, at henvende sig til Farao for at kalde ham til islam, til at enfoldiggøre Allah og hæve Allah over partnerskab og lignelser. Han tog til ham og viste ham de fremragende, afgjorte mirakler, der beviser, at han er sendt af Allah. Trods det afviste Farao ham, nægtede og afholdt sig fra at tro på ham. Han gjorde hans troende følgere fortræd, derved drog Moses og sine tilhængere blandt Israels efterslægt, der var omtrent 600.000, ud fra Ægypten. Farao fulgte efter ham med en hær på en million og sekshundrede tusinde soldater for at udrydde Moses og hans tilhængere, men Allah skænkede Sit sendebud sejr. Allah, være ophøjet, siger:

فَأَوْحَيْنَا إِلَى مُوسَى أَنِ اضْرِب بِّعَصَاكَ الْبَحْرَ فَانفَلَقَ فَكَانَ كُلُّ فِرْقٍ كَالطَّوْدِ الْعَظِيمِ

hvilket betyder: ”Da åbenbarede Vi til Moses: ’Slå havet med din stav’, og det skiltes, så at hver del var som et mægtigt bjerg”.

Mine kære, havet skiltes i tolv dele, hver del var på størrelse med et mægtigt bjerg, og mellem hver to dele var der en tør passage. Moses og sine tilhængere trådte ind i havet, og Farao og sine soldater fulgte efter dem, og da lod Allah Farao og hans hær drukne. Allah, være ophøjet, siger:

وَجَاوَزْنَا بِبَنِي إِسْرَائِيلَ الْبَحْرَ فَأَتْبَعَهُمْ فِرْعَوْنُ وَجُنُودُهُ بَغْيًا وَعَدْوًا حَتَّى إِذَا أَدْرَكَهُ الْغَرَقُ قَالَ ءامَنتُ أَنَّهُ لا إِلِهَ إِلاَّ الَّذِي ءامَنَتْ بِهِ بَنُو إِسْرَائِيلَ وَأَنَاْ مِنَ الْمُسْلِمِينَ {90} آلآنَ وَقَدْ عَصَيْتَ قَبْلُ وَكُنتَ مِنَ الْمُفْسِدِينَ

hvilket betyder: ”Og Vi bragte Israels efterslægt over havet, da fulgte Farao og sin hær dem uretmæssigt og i fjendskab, indtil druknedøden nåede ham, og han sagde: ”Nu tror jeg, at der ingen anden guddom er end Ham, som israelitterne tror på, og jeg er en af muslimerne’. Der blev sagt: ’Først nu!’ Og du var ulydig forinden og en af dem, der fordærvede”” [Surat Younus, vers 90-91].

Kære rettroende, da Farao indså døden erklærede han sin anger, men anger gavner ikke i sådant tilfælde, idet blandt forudsætningerne for anger er, at den skal finde sted inden man indser døden, fx at indse at man uundgåeligt vil drukne, som det der hændte med Farao. Allah, være ophøjet, siger:

وَلَيْسَتِ التَّوْبَةُ لِلَّذِينَ يَعْمَلُونَ السَّيِّئَاتِ حَتَّى إِذَا حَضَرَ أَحَدَهُمُ الْمَوْتُ قَالَ إِنِّي تُبْتُ الآنَ وَلاَ الَّذِينَ يَمُوتُونَ وَهُمْ كُفَّارٌ أُوْلَئِكَ أَعْتَدْنَا لَهُمْ عَذَابًا أَلِيمًا

hvilket betyder: ”Syndsforladelse gælder ikke for den, der udøver syndighed indtil døden griber denne, og denne siger: nu angrer jeg! – ej heller for dem, som dør som vantro” [Surat An-Nisaa´, vers 18].

Ærede kære, sandelig har Allahs profeter statueret for os eksempler på stræben i kald til Allahs religion og på udvisning af udholdenhed deri. Og efter deres metodik fulgte de ærede ledsagere og de hæderlige af profetens efterslægt. De ofrede deres liv i at forsvare Allahs religion. Martyren Al-Husayn, må Allahs tilfredshed være over ham, er et nærværende eksempel herpå. Da han så hvem, der ikke var egnet til at forvalte muslimernes anliggender, var ved at bemægtige sig kalifatembedet og underkue befolkningen uden accept eller godkendelse fra dydige folk og uden at få modtaget lydighedserklæring fra autoritative og myndige mandskab. Derved afviste han det åbenlyst og erklærede sin modstand og han sleskede ikke på bekostning af de fælles religiøse interesser. Han holdt fast ved det rette, befalede det gode og forbød det onde, indtil han blev myrdet. Derved blev Allahs sendebuds barnebarn, må Allah ophøje og frede ham, uretmæssigt dræbt som martyr af den storsyndige, lumpne regents soldater, og opnåede derved den mægtige succes hos sin Herre.

Vi beder Allah om succes i at tage ved lære af disse mægtiges sædvaner og at holde fast ved deres metodik, intet er besværligt for Allah.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Kære rettroende, det er stadfæstet om profeten at det er elskværdigt at faste den 10. Muharram, som det er fremkommet i førnævnte udtalelse i den første tale. Ligeledes er det sunnah at faste den 9. ved siden af, idet Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

لَئِنْ بَقِيتُ إِلَى قَابِلٍ لَأَصُومَنَّ التَّاسِعَ

Hvilket betyder: ”Om jeg lever til næste år, da vil jeg faste den niende”, berettet af Muslim.

Visdommen bag at faste den niende er ifølge nogle lærde, at vige fra hvad de vantro gjorde, idet de kun fastede den tiende. Faster man ikke den niende sammen med den tiende, da er det sunnah at faste den ellevte, idet imam Ash-Shafi^iy tilkendegav ønskeligheden af at faste disse tre dage, så gå ikke glip af denne godhed.

Og vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.