Den islamiske opdragelse og familiens samt lærerens rolle

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Den islamiske opdragelse og familiens samt lærerens rolle

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Han er den eneste Guddom, Den Udelelige, Den Ene, Den Uafhængige, der hverken føder eller er født, og som ingen lige har. Og jeg bevidner, at vor mester, elskede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt sine profeter. Vorherre, ophøj, fred, og velsign vor mester Muhammad samt hans profetiske brødre.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham, og udvis fromhed. Allah, være ophøjet, siger i sin fuldkomne bog[1]:

﴿ يَاأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا قُوا أَنفُسَكُمْ وَأَهْلِيكُمْ نَارًا وَقُودُهَا النَّاسُ وَالْحِجَارَةُ ﴾

Hvilket betyder: ”O troende, værn om jer selv og jeres familie mod en ild, hvis brænde er mennesker og sten.” Vor mester ^Aliy, må Allah være tilfreds med ham, sagde i fortolkning af dette vers, lær jer selv og jeres familie godhed (altså religionsviden). Trosbrødre, det er os forpligtet at lære religionsreglerne samt lære vores børn det, som de behøver af religionsviden, idet religionsviden er det, med hvilken mennesket værner om sig selv, sin familie og sine børn mod Allahs straf på dommedag. Og vores sendebud, må Allah ophøje og frede ham, belyste for os vigtigheden af, at man som familie og som opdrager lever op til sin rolle overfor børnene, og tilgodeser det store ansvar der hviler på familien samt enhver, der tager vare på et barn, en familie eller en menneskegruppe. Han, må Allah ophøje og frede ham, sagde[2]: ”Enhver af jer er en hyrde, og enhver af jer bærer ansvaret for sin hjord.”

Trosbrødre, børneopdragelse og det at give børn en islamisk opvækst kædet sammen med fromhed hører til de vigtigste og mægtigste sager, som vores gode, ondskabsfjerne religion har lagt vægt på og tilskyndet til, sådan at de kan være fromme, korrigerende, succesrige individer, der bidrager aktivt til et godt samfund præget af retfærdighed, fremgang, blomstring og succes. Dette kan kun realiseres, hvis man lærer børnene den islamiske lære, trosartiklerne, reglerne, moralen og manererne. Derudover er et barn i sine forældres varetægt, og derfor skal forældrene, om de ønsker at opdrage deres barn godt, give barnet en opdragelse funderet på de gode manerer, og forældrene skal tilvænne barnet at føre sand tale og forbyde barnet at lyve. I forlængelse heraf skal de tilvænne barnet at værne om sin tunge, og forbyde barnet mod at forurene tungen med bagtalelse, splidsåning, banden, forbandelse og at ærekrænke muslimer. Endvidere er barnet påvirkelig af sine forældre, og derfor vil barnet, om han/hun ser sine forældre handle godt, gå ad den samme sti og elske godhed, hvorimod hvis barnet ser sine forældre handle ondt, da vil barnet, i de fleste tilfælde, gå ad den samme sti, og barnet vil afspejle dette i sin opvækst, og følgelig vil barnet finde besværlighed i at løsrive sig fra det i sit voksenliv. Af den grund er det vitalt at tilvænne barnet de gode manerer og de bedste vaner, både i tale og handling. Og det allerførste som barnet mødes med er undervisning om den islamiske tro, herunder hvad der vedrører viden om Allah og Hans sendebud. Djun-dub søn af Abdullah, må Allah være tilfreds med ham, sagde[3]: ”Vi var sammen med profeten, må Allah ophøje og frede ham, mens vi var i præpuberteten. Og vi lærte troen, inden vi lærte koranen. Derefter lærte vi koranen, som styrkede vores tro.” Imam og hafidh Abdurrahman ibn al-Djawziy sagde: ”Det første, barnet bør mødes med, er en trosindledning, der omfatter kendskabet til Allah, være ophøjet, og dertil nævnes hvad der er nødvendigt. Efterfølgende læres barnet pligterne, koranmemorering og man lader barnet høre profetens hadith.” Af den grund har det første i den islamiske opdragelse været at rette koncentrationen imod trosundervisning, og derfor var moskeerne de første skoler til at undervise i troen, koranen og hadith; undervisning i det tilladte og det forbudte; og undervisning i de gode manerer og moral. På samme vis gjaldt i skolerne, krogene og deslige af undervisningssteder, hvis fokus i undervisning og system var rettet imod den islamiske tro og udstyrelse af de lærende med vidensvåbnet imod enhver afvigelse og vildspor.

Iblandt de vigtigste sager, som profeten, må Allah ophøje og frede ham, vejledte os til, er, at vi befaler vores børn at bede, og at vi lærer dem bønnens regler efter de fylder syv år. Allah, være ophøjet, siger[4]:

وَأْمُرْ أَهْلَكَ بِالصَّلاةِ وَاصْطَبِرْ عَلَيْهَا

Hvilket betyder: ”Befal din familie bønnen, og udvis tålmodighed for den.” Og profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde[5]: ”Befal jeres børn at bede, når de er syv år.” Denne mægtige tilbedelse, som er den bedste handling efter troen på Allah og Hans sendebud, må Allah ophøje og frede ham, er en absoluthed, som børnene skal tilvænnes fra en tidlig alder, når de bliver mumayyizin (altså når de begriber stillede spørgsmål og kan svare). Hvis barnets værge ikke er i stand til at varetage undervisningen af sit barn, da skal værgen sørge for, at en vidende, gudfrygtig person, der er omsorgsfuld med barnets religiøse anliggender, varetager undervisningen om religionsreglerne og opdragelse af barnet.

I forbindelse med de teoretiske fag som matematik, de praktiske fag som lægevidenskab, ingeniørskab, samt håndværksfag som tømrearbejde og smedearbejde, så foreskriver islam, at det er en kollektiv forpligtelse (fard kifayah), at disse fag tilegnes. Men eftersom at religionsviden, særligt trosviden, er den bedste og allervigtigste tilegnede viden, og som frelser fra Allahs straf i det hinsides, er det største fokus i den islamiske opdragelse rettet imod den samt praktisering af den. Endvidere har de lærde opdelt vidensområderne i personlig viden og kollektiv viden. Den personlige viden er det, som ethvert ansvarligt individ skal tilegne sig, og den består i den øjeblikkelige viden, dvs. den uundværlige mængde religionsviden, der omfatter dels trosviden såsom at ophøje Allah over at eksistere i et sted og at have en lige, og at ophøje profeterne over det, som er upassende for dem, og dels reglerne for eksempelvis bønnen, fasten og kontrakter. Den kollektive viden er den, som hvis nogen muslimer tilegner sig, da bortfalder forpligtelsen for de andre at skulle tilegne sig den. Det er hermed ikke pligtigt for alle og enhver at være ingeniører eller læger, men det er derimod en kollektiv pligt. I den forbindelse skal vi ikke glemme de profilerede læger, ingeniører, matematikere og lignende i den muslimske nation, hvis størstedel af dem var lærde indenfor religionsviden. Og dette er en manifest af, at den, der søger islamisk viden med fordybelse heri, ikke svækkes intellektuelt eller blokeres psykisk, som hadske religionskritikere ellers påstår.

Og hvad angår fagområderne, som skoleelever tilegner sig fra deres faglærere, så skal de harmonere med den islamiske tro, men det er desværre sådan i dag, at de fleste skoler ikke underviser børnene i deres religionsanliggender, ej heller garderer dem imod de fordærvelser, der er at finde i mange bøger som udleveres til eleverne. Det er endda sådan, at eleverne præsenteres for disse fordærvelser i bøger fyldt med fordærvelser og af lærere, der er uegnede til at opdragelse. En lærer bærer et kæmpe ansvar for sin undervisning og opdragelse af generationerne, og derfor skal forældrene være opmærksomme på deres skolevalg til deres børn samt deres børns lærere.

Beiruts forhenværende mufti, shaykh Mustafa Nadja, må Allah benåde ham, sagde:

”Barnet er, inden puberteten, i fitrah (dvs. i overens med løftet som det afgav i sit forud eksistensform). Derudover er barnets hjerte tomt for fylde, og det, du fylder barnet med, vil barnet optage, og derefter vil der ikke være plads til noget andet fylde. Endvidere er barnet som et bæger, hvis det fyldes med noget, vil der herefter ikke være plads til noget andet. Og barnet er som et spejl, der afspejler sin lærers og opdrageres billede. Hvis barnets lærer hører til religionens og skikkelighedens folk, da vil barnet vokse op som religiøs og skikkelig, og hvis barnets lærer er det modsatte af, hvad vi har beskrevet, da vil barnet vokse op fordærvet, fordærvende sin religiøsitet og verdslighed, og det vil være en plage for sig selv og sit folk.”

Muslimske bror, hvad enten du er en far i dit hjem eller en lærer på din skole, så sørg altid for at følge den sande sti og den rette vej for opdragelse af børn og elever, og beskyt dem fra at afvige fra sandhedens og rethedens vej. Og overhold religionen, sådan at børnene vokser op med overholdelse af religionen og fastholdelse til dens lære.

Lad dette være mine ord. Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, skænkeren af foræringerne og gavmildhederne, og som god taksigelse tilfalder. Allah, Den Generøse, Nådige, ophøjer vor mester Muhammad, og de nære engle beder Allah derom. Må Allah ophøje og frede ham, de øvrige profeter og sendebude, samt hans gode, rene slægtninge.

Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[6]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[7]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og forsyndelse. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, Du er Den, hvis hjælp opsøges, og der er ingen undgåelse eller formåen undtagen via Dig. Vi beder Dig om det gode, som Din profet, Muhammad, bad Dig om, og vi søger tilflugt hos Dig imod det onde, som Din profet, Muhammad, søgte tilflugt hos Dig imod.

O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] At-Tahrim, vers 6.

[2] Berettet af Al-Bukhariy.

[3] Berettet af ibn Madjah i sin Sunan.

[4] Taha, vers 132.

[5] Berettet af Abu Dawud i sin Sunan.

[6] Al-Ahzab, vers 56.

[7] Al-Hadj, vers 1-2.