Den Profetiske Emigration

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Den Profetiske Emigration

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, som jeg nøjes med at lovprise, og må fred hvile over Hans skabninger, som Han udvalgte. Lovprisning tilkommer Den Ene, der er udelelig, der hverken har en partner eller er i behov for nogen, mens alle er i behov for Ham. Han avler ikke, ej heller er Han avlet, og Han har ingen lige. Må Allah ophøje og frede vor mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad, som Allah sendte som en nåde for verdnerne, der både var varsler, advarer og forkynder af islam med Allahs billigelse. Han var et vejledende lys, hvormed Allah vejledte nationen og opløftede dens plage. Må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den med det absolutte herredømme, og Den hvis eksistens er virkelig og åbenlys. Og jeg bevidner, at vor mester Muhammad er Allahs sendebud, den vederhæftige, pålidelige. Må min Herre ophøje og frede ham, den analfabetiske profet, samt hans gode og rene slægt samt ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Almægtige, og om at følge i Hans ærede sendebuds fodspor. Allah, være hævet og ophøjet, siger i den ærede koran[1]:

إِلاَّ تَنصُرُوهُ فَقَدْ نَصَرَهُ اللهُ إِذْ أَخْرَجَهُ الَّذِينَ كَفَرُواْ ثَانِيَ اثْنَيْنِ إِذْ هُمَا فِي الْغَارِ إِذْ يَقُولُ لِصَاحِبِهِ لاَ تَحْزَنْ إِنَّ اللهَ مَعَنَا فَأَنزَلَ اللهُ سَكِينَتَهُ عَلَيْهِ وَأَيَّدَهُ بِجُنُودٍ لَّمْ تَرَوْهَا وَجَعَلَ كَلِمَةَ الَّذِينَ كَفَرُواْ السُّفْلَى وَكَلِمَةُ اللهِ هِيَ الْعُلْيَا وَاللهُ عَزِيزٌ حَكِيمٌ {40}

Hvilket betyder: ”Om I end ikke bistår ham, så har Allah allerede skænket ham sejr, da de vantro drev ham ud som en af to da de var i grotten og han sagde til sin ledsager: ’Vær ikke ked af det, for Allah er med os’. Da nedsendte Allah beroligelse ned over ham og styrkede ham med tropper (af engle), som I ikke så, og ydmygede de vantros kald og ophøjede islams kald. Og Allah er Den Uovervindelige, Vise”.

Trosbrødre, da Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, blev befalet at forkynde og advare uden krig, forkyndte han islam offentligt. Han gik de arabiske polyteister fra diverse egne i møde dér hvor de samledes i højsæsoner, sigende, O folk, sig, der er ingen gud end Allah, da vil I opnå succes. Derudover forkyndte han, må Allah ophøje og frede ham, retfærdighed, godgørenhed og de noble manerer, og han advarede imod syndighed samt ulydighed. Følgelig troede nogle på ham, heriblandt Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman, ^Aliy, Bilal samt andre, mens de fleste folk forblev vantro og begyndte at skade ham samt hans ledsagere. Da skaden forøgedes gevaldigt, befalede Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, nogle ledsagere at emigrere til Etiopien. Allahs sendebud mødte i højsæsonen en gruppe mennesker fra folkestammen Al-khazradj fra byen Yathrib, som han kaldte til islam, og som blev muslimer. I det efterfølgende år forøgedes deres antal, og da de tog afsked, sendte han nogle af sine ledsagere med dem for at undervise konvertitterne fra Yathrib i koranen og for at kalde folk, der endnu ikke var konverteret, til islam. Og da Allahs sendebuds støtter fra Yathrib blev stor i antal, befalede Allah muslimerne at emigrere til Yathrib. De emigrerede følgelig til byen i gruppevis, over flere omgange. Trosbrødre, dernæst kom Allahs befaling til Sit sendebud, må Allah ophøje og frede ham, om at emigrere til Yathrib. Allah befalede Sit sendebud at forlade Mekka, som var hans fødested og den mest elskede by for ham. Han efterkom naturligvis Allahs befaling og emigrede, udholdende den modgang forbundet med rejsen i lydighed til Allah, være ophøjet. Det var ikke i frygt for polyteisterne ej heller kujoneri, eftersom han, må Allah ophøje og frede ham, var den modigste mand. Det var heller ikke i opgivelse på grund af omstændighederne eller for at opnå berømmelse, status eller herredømme, idet de fremtrædende personligheder og lederne i Mekka forinden havde tilbudt ham ”hvis du, med det du er kommet med, ønsker penge, da indsamler vi af vores penge, som gør dig den rigeste iblandt os, og hvis du ønsker herredømme, da gør vi dig herre over os, men hold dig fra at bringe vores guder i miskredit”. Men Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, er større i ære end at interessere sig for verdslighed, status og herredømme. Han sagde til sin onkel Abu Talib, der formidlede deres tilbud til ham, O onkel, ved Allah, om de lagde solen i min højre hånd og månen i min venstre hånd for at jeg skal give slip på dette, da vil jeg ikke gøre det, førend Allah, være hævet og ophøjet, lader det sejre eller at jeg dør i stræben efter det. Må Allah ophøje og frede Dem, min mester, o Allahs sendebud.

Efterfølgende besluttede polyteisterne i fællesskab at komme Allahs sendebud til livs i frygt for at hans kald skulle sprede sig ud over byens grænser. De enedes derfor om at udvælge fra enhver stamme en robust mand, der er et kernemedlem i sin stamme, og at alle disse mænd skulle hugge i ham på én gang, sådan at sendebuddets blod skulle udgydes af alle stammer. På den måde ville Abdi Manaf-stammen ikke formå at hævne sig, og at de i stedet ville acceptere blodpenge, idet de ikke kan bekrige alle stammerne. Men Allah, være hævet og ophøjet, sendte Gabriel til Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, og meddelte ham om deres list, og han bad ham om ikke at overnatte på sin sædvanlige soveplads. Allahs sendebud bad derfor Aliy søn af Abu Talib om at overnatte på hans soveplads og at overdække sig med hans grønne klæde, hvilket han gjorde. Så gik Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, ud til dem, der ventede udenfor hans dør. I hans hånd havde han en håndfuld jord, som han lagde på deres hoved, mens Allah havde afskærmet sin profet fra deres syn. Dermed så ingen af dem ham. Ved daggry fandt de Aliy søn af Abu Talib, og erfarede, at de havde glippet Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham. Følgelig red de i alle retninger søgende efter ham.

Trosbrødre, Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, drog afsted med sin ledsager, den sandende Abu Bakr, og da de nåede til Thawr-grotten, gik de ind i den. Og så kom en edderkop og spandt sit væv på indgangen, og en due lagde æg og rugede dér. Senere kom de eftersøgende mænd fra Quraysh, og da de var ved grotteindgangen, sagde Abu Bakr til Allahs sendebud, hvis en af dem kigger ned på sine fødder, da vil han kunne se os. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde, O Abu Bakr, frygt ej for to personer, som Allah er med. Betydningen af ”Allah er med dem” er, at Allah er vidende om dem og beskytter dem, og det betyder ikke, at Allah befinder sig fysisk sammen med dem i grotten, for Allah er hævet over det. Dét var måden Allah beskyttede sit sendebud, må Allah ophøje og frede ham, samt hans ledsager imod de vantro qurayshitters eftersøgning. Da Allahs sendebud ankom med Abu Bakr til Medina, mødte de troende ham med åbne arme og smil, og da benævnte Allahs sendebud Yathrib Den Belyste By (Al-madinah al-munawwarah). Og i tillæg hertil oparbejdede Allahs sendebud broderskabet mellem støtterne (ansar) og emigranterne (mahadjirin), hvormed muslimerne fulgte én mand. De var som en afstivet bygning, hvis dele styrker hinanden. Emigrationen var følgelig et tegn på, at uanset hvor stor en fej undertrykkelse bliver, så vil den forgå, og dens styrke vil ende i fiasko og forfald. Og en dag vil fanen for sandhed uundgåeligt blive hejst og sandhedens ord vil stå. Allah, være ophøjet, siger[2]:

إِنَّا لَنَنصُرُ رُسُلَنَا وَالَّذِينَ ءامَنُوا فِي الْحَيَاةِ الدُّنْيَا وَيَوْمَ يَقُومُ الأَشْهَادُ

Hvilket betyder: ”Vi vil visselig give vores sendebude og de troende sejr i dette liv og på den dag vidnerne (profeterne) træder frem”. Trosbrødre, lektionerne fra emigrationen, som vi kan drage lære af, er mangfoldige, heriblandt at være tålmodig overfor trængsler og plager samt at stå fast overfor uret og at støtte sandheden med mod og beslutsomhed ved at ofre tid, indsats og penge i stræben efter at give den sejr. Må Allah give os succes med at støtte denne religion.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad søn af Abdullah samt enhver profet, Han har udsendt. Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham”[3]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[4].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] At-Tawbah, vers 40.

[2] Ghaafir, vers 51.

[3] Al-Ahzab, vers 56.

[4] Al-Hadj, vers 1-2.