Den profetiske, velsignede emigration

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Den profetiske, velsignede emigration

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad, et udsagn med hvilket Allah deraf må opfylde vores behov, fjerne vores trængsler og beskytte os fra vores fjenders ondskab. Vorherre, fred redeligt meget vor mester Muhammad og hans slægt.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, og at følge i Hans ærede sendebuds fodspor. Allah, være ophøjet, siger i sin vise bog:

إِلاَّ تَنصُرُوهُ فَقَدْ نَصَرَهُ اللهُ إِذْ أَخْرَجَهُ الَّذِينَ كَفَرُواْ ثَانِيَ اثْنَيْنِ إِذْ هُمَا فِي الْغَارِ إِذْ يَقُولُ لِصَاحِبِهِ لاَ تَحْزَنْ إِنَّ اللهَ مَعَنَا فَأَنزَلَ اللهُ سَكِينَتَهُ عَلَيْهِ وَأَيَّدَهُ بِجُنُودٍ لَّمْ تَرَوْهَا وَجَعَلَ كَلِمَةَ الَّذِينَ كَفَرُواْ السُّفْلَى وَكَلِمَةُ اللهِ هِيَ الْعُلْيَا وَاللهُ عَزِيزٌ حَكِيمٌ {40}

Hvilket betyder: ”Om I end ikke bistår ham, så har Allah allerede skænket ham sejr, da de vantro drev ham ud som en af to da de var i grotten og han sagde til sin ven: ’Vær ikke ked af det, for Allah er med os’. Da nedsendte Allah beroligelse ned over ham og styrkede ham med tropper (af engle), som I ikke så, og ydmygede de vantros kald og ophøjede islams kald. Og Allah er Den Uovervindelige, Vise”. Surah At-Tawbah, vers 40.

Kære trosbrødre, dagens tale omhandler en væsentlig højtid, den berører noget af den udvalgte profets liv, må Allah ophøje og frede ham. Vores tales omdrejningspunkt er profetens velsignede emigration. Endvidere er de lærdomme, som er opnået af profetens historie, mangfoldige. Hvordan skulle dette ikke være tilfældet, når talen har sit omdrejningspunkt i det fortrinligste og bedste menneskes historie, vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham. Hvordan skulle dette ikke være tilfældet, når talen har sit omdrejningspunkt i den sidste profets historie, mesteren af sendebudene og den elskede hos universets Herre. Kære trosbrødre, vor mester Muhammad var udvalgt af Allah til budskabet og blev befalet at forkynde og advare. Han kaldte folk til islam, alle profeters religion, den monoteistiske religion. Han kaldte til at tilbede Allah, Den Éne, som ingen partner, ingen lignelser, ingen lige, ingen hustru og ingen søn har. Han kaldte folk til retfærdighed, godhed og de fortræffelige skikke, som han, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

إنِّمَا بُعِثْتُ لِأُتَمِّمَ مَكَارِمَ الْأَخْلاق

Hvilket betyder: ”Jeg blev sendt for at fuldende den gode etik”. Berettet af al-Bukhariy.

Vor elskede profet har visselig været meget tålmodig i forbindelse med sit kald, og han har desuden oplevet gevaldige vanskeligheder. Han kaldte folk åbenlyst og forkyndte folk i sæsonerne, de samledes i, sigende: ”O mennesker, sig der er ingen Gud undtagen Allah, så vil I opnå sejr”. Han kaldte sin nation med tålmodighed og standhaftighed til trods for at de påførte ham skade og sammensvor sig imod ham. De kastede en kamelunges moderkage på hans ryg, men han fastholdt sin tålmodig og gav ikke afkald på at missionere for Allah. Der blev kastet sten efter ham, men han forblev tålmodig og afstod ikke fra kaldet til Allah. Han fik tilbudt penge og anseelse, alligevel opgav han ikke Allahs religion. Han fik dødstrusler, men det afholdt ham ikke fra at forkynde. Afgudsdyrkerne sagde til Abu Talib: ”O Abu Talib, hvad er det din brorsøn ønsker? Hvis han ønsker anseelse, giver vi ham det, og vi vil ikke påbegynde noget, førend vi har rådspurgt ham. Hvis han ønsker rigdom, vil vi indsamle penge til ham, så han bliver den mest velhavende af os. Hvis han ønsker herredømmet, gør vi ham til vores fører”. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, svarede dem med det berømte svar:

‎ وَاللهِ يَا عَم لَوْ وَضَعُوا الْشَّمْسَ فِي يَمِينِي، وَالْقَمَرَ فِي شِمَالِي، مَا تَرَكْتُ هَذَا الأَمْرَ حَتى يُظْهِرَهُ اللهُ أوْ أهْلِكَ دُونَه

Hvilket betyder: ”Ved Allah, onkel, hvis de anbringer solen i min højre hånd og månen i min venstre hånd, da vil jeg ikke opgive denne sag, indtil Allah lader den sejre, eller jeg dør i stræben efter det”.

Mine kære, sandelig forblev Allahs elskede urokkeligt udholdende, selv de faste, urokkelige bjerge ville ikke kunnet have holdt stand ligesådan. Afgudsdyrkerne enedes om at myrde ham og samlede fra hver stamme en kraftig, stærk mand, for at slå ham på én gang, sådan at hans blod skulle blive udgydt af alle stammerne. Så kom Gabriel og underrettede ham om afgudsdyrkernes list, og befalede ham til ikke at sove på hans soveplads, som han ellers plejede. Profeten tilkaldte ^Aliy søn af Abi Talib, må Allahs tilfredshed være over ham, og befalede ham til at sove på sin plads samt overdække sig med sit grønne overtøj, hvilket han så gjorde. Han befalede ham desuden til at tilbagelevere værdierne til deres indehavere. Derefter gik profeten ud med fuld lid til Allah, alt imens de vantro stod ved hans dør, og han reciterede Allahs tale:

يس {1} وَالْقُرْءانِ الْحَكِيمِ {2}

إلى قوله تعالى

 وَجَعَلْنَا مِن بَيْنِ أَيْدِيهِمْ سَدًّا وَمِنْ خَلْفِهِمْ سَدًّا فَأَغْشَيْنَاهُمْ فَهُمْ لاَ يُبْصِرُونَ {9}

Hvilket betyder: ”Yasin – Muhammad (1) ved den vise koran (2)”… ”Og Vi har lagt en afskærmning foran dem og en bag dem, og lagt et dække over dem, så de ikke kan se (9)”. Surah Yasin, vers 1-9. Følgelig afskærmede Allah sin profet fra deres syn, så de ikke kunne se ham, og profeten lagde jord, han havde i hånden, på deres hoved, så de så ham ikke forlade stedet.

Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, valgte sin elskede Abu Bakr as-Siddiq som følgesvend for emigrationen. Abu Bakr begyndte i en kort stund at spadsere foran sendebuddet og i en anden at spadsere bagved ham. Så spurgte Allahs sendebud ham om grunden dertil. Så sagde han: ”Jeg mindes forfølgerne, så går jeg bagved dig, så mindes jeg målet, så går jeg foran dig”. Derefter sagde han, må Allahs tilfredshed være over ham: ”Ved Den der har sendt dig med sandheden, end ikke en plage skulle forekomme, undtagen at jeg ville elske, at den ramte mig i stedet for dig”. Da de nåde til Thawr-grotten, sagde Allahs sendebuds følgesvend til sit elskede sendebud: ”Ved Den der har sendt dig med sandheden, indtræd ikke førend jeg har indtrådt, for hvis der opholder sig noget derinde, bliver jeg ramt af det før dig”. Så indtrådte han, men så ingenting. Derefter trådte de ind i grotten.

Der berettes, at der var et hul i grotten, som Abu Bakr frygtede, at der skulle komme noget ind igennem, og som ville skade Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham. Derfor tildækkede han den med foden. En slange begyndte at støde og hugge i ham, så tårerne fældedes, men han undlod at fjerne foden eller bevæge den.

Da qurayshitterne ankom til grotten, sagde Abu Bakr: ”O Allahs sendebud, hvis blot en af dem kigger på sine fødder, vil han opdage, at vi er under dem”. Så sagde Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham: ”O Abu Bakr, hvad tror du, der kan ske for to, som Allah er med”. Dette betyder dog ikke, at Allah opholder sig sammen med dem i grotten – umuligt! Men det betyder, at Allah er vidende om deres tilstand, og er Den, der beskytter og giver dem sejr.

Al-Bayhaqiy har berettet i bogen ”Dala’il an-Nubuwwah”, at Allah befalede et træ spire foran profeten den nat, som dækkede ham. Han beordrede en edderkop at spinde sit spindelvæv på grotteindgangen, som dækkede profeten. Og Han beordrede to vilde duer, som stod ved grotteindgangen. De unge qurayshitter nærmede sig med deres stokke, våben og sværd, indtil de var tætte på profeten, må Allah ophøje og frede ham. Den ene af dem kastede et blik på grotten, og ved grottemundingen så han spindelvævet, og ved indgangen så han de to duer. Herefter vendte han tilbage til sine følgesvende. De sagde til ham: ”Hvad er der i vejen med dig, hvorfor kiggede du ikke i grotten?”. Han sagde: ”Jeg så to duer ved grottens indgang, så vidste jeg at ingen er i den”.

Efterhånden som forfølgelsen stilnedes, fortsatte sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, sin emigration til al-Madinah al-Munawwarah, og ankom uskadt om mandagen i måneden Rabi^ al-Awwal. Deri fandt han støtter, som støttede og værnede om hans mission. De opofrede sig og deres penge for denne sag, således spredte den sig til øst og vest. Må Allah belønne dem godt og være tilfreds med dem!

Kære trosbrødre, Allah, være ophøjet, værnede om Sin elskede med edderkoppespindet. Allah beskyttede sin elskede med det svageste og skrøbeligste hjem, nemlig edderkoppens hjem. Sandelig er Allah fri for mangel, Herren der har det absolutte herredømme, og Den, der er hævet over ufuldkommenheder, og som gør, hvad Han end vil.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Kære brødre i troen og Islam, profetens emigration var ikke en flugt fra en kamp, eller frygt for at møde modstand eller vigen fra at stadfæste ret eller afvise uret, men derimod emigrerede han som en befaling fra Allah, være ophøjet. Fejhed er umuligt for Allahs profeter, de er nemlig de modigste af Allahs skabninger. Profeten emigrerede først fra Mekka efter at han havde boet der i 13 år, og havde kaldt til monoteisme og bekæmpet afgudsdyrkelse under farer og modgang, mens han var tålmodig, standhaftig og satte sin lid til Allah. Vi bør tage ved lære af ham, må Allah ophøje og frede ham, og af hans velsignede emigration og fastholde os på det rette og ikke afstå fra det lige meget hvor meget situationerne ændrer sig og lige meget hvilket sted eller land vi befinder os i.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.