Det intellektuelle bevis på Allahs eksistens

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Det intellektuelle bevis på Allahs eksistens

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning og vi takker Ham. Vi beder Ham om tilgivelse, og vi angrer overfor Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Lovprisning tilfalder Allah, der skabte intellekterne og gav nogle mennesker en sand forståelse og ud af sin gavmildhed vejledte disse til det sande, og Han forblindede andre menneskers hjerte, hvormed Han ud af sin retfærdighed vildledte dem. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, mage og pendant. Han har ingen grænse, legeme eller lemmer. Han er Den Ene, og er uafhængig af andre, mens alle andre er afhængige af Ham, Han føder ikke og er ej heller født, og Han har ingen lige. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne, og som vejleder, varsler og advarer. Må Allah ophøje samt frede vor mester Muhammad og hans gode, rene slægt og ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin ærede bog[1]:

إِنَّ فِي خَلْقِ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ وَاخْتِلاَفِ اللَّيْلِ وَالنَّهَارِ لآيَاتٍ لأُوْلِي الألْبَابِ {190} الَّذِينَ يَذْكُرُونَ اللهَ قِيَامًا وَقُعُودًا وَعَلَىَ جُنُوبِهِمْ وَيَتَفَكَّرُونَ فِي خَلْقِ السَّمَوَاتِ وَالأَرْضِ رَبَّنَا مَا خَلَقْتَ هَذا بَاطِلاً سُبْحَانَكَ فَقِنَا عَذَابَ النَّارِ

Hvilket betyder: ”I skabelsen af himlene samt jorden og i forskellen på nat og dag er der sandelig beviser for de forstandige, der tilbeder Allah stående, siddende og liggende på siden, og som reflekterer over skabelsen af himlene og jorden. Vor Herre, Du skabte ikke dette meningsløst, ophøjet er Du, så beskyt os mod helvedes straf.”

Trosbrødre, den, der reflekterer og ræsonnerer over Allahs skabninger, vil erkende med sin intellekt eksistensen af Allah, være hævet og ophøjet, samt Hans enehed, magt og vilje, og vi er blevet pålagt at udføre denne refleksion. Der berettes om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde om det førnævnte vers[2]: ”En streng straf vil ramme den, der læser det uden at reflektere over det.” Refleksion over Allahs skabninger indbefatter bevis på eksistensen af Skaberen og Hans enehed. De sunnitiske lærde sagde, det påhviler enhver ansvarlig (mukallaf), at hans hjerte rummer det enkle bevis på Allahs eksistens. Trosbrødre, enhver af os ved inderst inde, at han på et tidspunkt ikke eksisterede, hvorefter han blev til, og den, der er således, er i behov for en, der har skabt og frembragt ham, efter at han førhen ikke var frembragt, idet den sunde fornuft slutter, at det, der eksisterer efter ikke-eksistens, er i behov for en, der har frembragt det. Og frembringeren er Allah, være hævet og ophøjet.

Denne verden er i forandring fra en tilstand til en anden, vinden blæser til tider og er stille andre tider… vinden bliver varm og bliver kold… en plante vokser og en anden visner… solen stiger op i øst og går ned i vest… på midten af dagen er solen hvid og på slutningen er den gul. Alle disse forandringer beviser, at disse ting er skabt og er blevet til, og at der er én, der forandrer dem og ændrer på deres forhold. Og disse ting er en del af verdenen, derfor er denne verden skabt og blevet til, og er i behov for én, der har skabt dem, og denne er Allah, være ophøjet.

Hvis en ateist, der ikke tror på Guds eksistens, siger, vi ser ikke Gud, hvordan kan I så tro på Gud? Da er svaret – og skærp jeres opmærksomhed på det, mine trosbrødre: Du ser ikke Gud, men sporene på Hans handlinger er mangfoldige, og eksistensen af verdenen og hvad den huser af skabninger er et bevis på Allahs eksistens. Skrivelse kræver en skriver, konstruktion kræver en konstruktør, og på samme vis kræver denne verden en skaber, der har skabt og frembragt den. Og det, at du ikke ser Gud, indbefatter ikke et bevis på, at Han ikke eksisterer. Er der ikke mange ting, du ikke ser, men som du alligevel tror på, at det eksisterer, heriblandt din fornuft, sjæl, smerte og glæde?

Der berettes, at nogle naturfilosoffer, ateister, kom ind hos Abu Hanifah, må Allah være tilfreds med ham, for at dræbe ham, fordi han vedholdende gendrev deres vildfarelser og afslørede deres forledelser. Han sagde til dem, svar mig på én ting, og gør derefter hvad I vil, så sagde de, sig frem. Han sagde, hvad siger I om en mand, der siger til jer, jeg så et skib, fuld af gods og last, i midten af havet, omringet af bølger, der rammer ind i hinanden og skibet var omsluttet af forskellige vinde, alligevel sejler skibet lige, uden en kaptajn, der styrer det, og uden én til at sørge for det, er dette forstandsmæssigt muligt? De svarede, nej, forstanden accepterer det ikke. Da sagde Abu Hanifah, prist være Allah. Hvis forstanden umuliggør, at et skib skulle sejle uden en kaptajn til at styre det i dets rute, hvordan skulle forstanden så muliggøre, at denne verden opretholdes, med al dens forholdsdiversitet, forskellige gøren og omfangsrige grænser, uden en skaber og beskytter. Så græd de alle sammen og sagde, du taler sandt, og så lagde de deres sværd ned og angrede med islam.

Allah, være ophøjet, siger i surah Ar-Ra^d[3]:

وَهُوَ الَّذِي مَدَّ الأَرْضَ وَجَعَلَ فِيهَا رَوَاسِيَ وَأَنْهَارًا وَمِن كُلِّ الثَّمَرَاتِ جَعَلَ فِيهَا زَوْجَيْنِ اثْنَيْنِ يُغْشِي اللَّيْلَ النَّهَارَ إِنَّ فِي ذَلِكَ لآيَاتٍ لِّقَوْمٍ يَتَفَكَّرُونَ {3} وَفِي الأَرْضِ قِطعٌ مُّتَجَاوِرَاتٌ وَجَنَّاتٌ مِّنْ أَعْنَابٍ وَزَرْعٌ وَنَخِيلٌ صِنْوَانٌ وَغَيْرُ صِنْوَانٍ يُسْقَى بِمَاء وَاحِدٍ وَنُفَضِّلُ بَعْضَهَا عَلَى بَعْضٍ فِي الأُكُلِ إِنَّ فِي ذَلِكَ لآيَاتٍ لِّقَوْمٍ يَعْقِلُونَ

Hvilket betyder: ”Han er den, der bredte jorden ud og anbragte urokkelige bjerge og floder derpå. Af alle frugter satte Han et par dér, og Han lader natten afløse dagen. Deri er der tegn for folk, der reflekterer. På jorden er der jorder ved siden af hinanden og haver med vindruer, afgrøder og palmer, enkelt- og flerrodede. De vandes med samme vand, og noget har Vi ladet være bedre end andre til indtagelse. I dette er sandeligt beviser for de forstandige.” Kære bror, reflektér over, at den selvsamme jord, der vandes med samme vand og som solens indvirkning på den er ens, bærer frugter, der har forskellig smag, farve, natur, udseende, duft, nyttevirkninger og særpræg, på trods af at jorden og vandet er det samme. På baggrund heraf kan der udledes, at hvis alting var skabt af naturen, som ateisterne påstår, da ville frugterne have været ens, da den samme natur/beskaffenhed har ikke andet end den samme indvirkning på den samme type ting. Følgelig er tingenes skabelse et resultat af en handling relateret til en Skaber, der er beskrevet med magt, vilje og viden. Der berettes, at imam Ash-Shafi^iy, må Allah være tilfreds med ham, anvendte et magen bevis. Han sagde: ”Brombærblad har én duft, smag og farve. Når gazaellen æder bladet, afgiver den musk, når silkeormen æder bladet, afgiver den silke, når kamelen spiser bladet, afgiver den ekstrementer, og når geden spiser bladet, afgiver den mælk.” En araber blev spurgt derom, og hans svar lød, afføring er spor på en, der har forrettet nødtørft, og fodspor er spor på gang, skulle denne verden så ikke være et spor på eksistensen af Den Alvidende, hvis eksistens er indlysende? Jo, hævet være Allah, Skaberen, Den Almægtige.

Trosbrødre, intellektet udleder, via korrekt refleksion over Allahs skabninger, at skabningernes skaber ikke ligner dem på nogen som helst måde, for havde verdenens skaber lignet skabningerne på bare én måde, da ville det være muligt for Ham, hvad der er muligt for skabningerne såsom at være skabt, at være i behov, afhængighed og forandring, for en pendant er modtagelig for, hvad sin pendant er modtagelig for. Derudover ville Han være i behov for en skaber, der har skabt og frembragt Ham, eftersom den skabte er i behov for én der har skabt ham og givet ham det særpræg, som han nu har af udseende, skikkelse og egenskaber. Og den, der forandrer sig fra en tilstand til en anden, er i behov for én, der har forandret ham fra den ene tilstand til den anden. Og den, der optager et tomrum og befinder sig i en retning, er nødvendigvis et legeme, og et legeme er i behov for én, der har givet det den størrelse det har af højde, bredde og dybde. Dette er indlysende, og der er ingen tvivl herom for den, der bærer en sund fornuft. Allah, være hævet og ophøjet, er hævet over alle disse ting, for havde Han været i behov for noget, da ville Han have været skabt og frembragt, og Han ville dermed ikke have været en evig guddom. Må Allah give os succes med at gøre ret og fastholde os på det rette.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[4]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[5]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Aal ^Imran, vers 190-191.

[2] Berettet af Ibn Hibban i sin Sahih.

[3] Vers 3-4.

[4] Al-Ahzab, vers 56.

[5] Al-Hadj, vers 1-2.