Dommen for døde dyr og tvivlsomt kød

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Dommen for døde dyr og tvivlsomt kød

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham fuldkomment. Og vid, at stolthedens Herre siger i den mægtige koran:

حُرِّمَتْ عَلَيْكُمُ الْمَيْتَةُ وَالْدَّمُ وَلَحْمُ الْخِنْزِيرِ وَمَا أُهِلَّ لِغَيْرِ اللهِ بِهِ وَالْمُنْخَنِقَةُ وَالْمَوْقُوذَةُ وَالْمُتَرَدِّيَةُ وَالنَّطِيحَةُ وَمَا أَكَلَ السَّبُعُ إِلاَّ مَا ذَكَّيْتُمْ وَمَا ذُبِحَ عَلَى النُّصُبِ

hvilket betyder: ”Forbudt for jer er døde dyr, blod, svinekød, det som slagtes under et andet navn end Allahs, det kvalte, det dræbte med en tung genstand, det dræbte ved fald, det ihjelstangede og det som vilddyr har ædt af, undtagen hvad I har nået at slagte, samt det der ofres ved nusub-alter”. [1]

Trosbrødre, vid, må Allah, være ophøjet, benåde jer med Sin succes, at blandt de store synder er at indtage både døde dyr, blod, svinekød og det som slagtes under et andet navn end Allahs, ligesom når polyteisterne siger ved slagtning: ”Ved Al-Laat og Al-^uzza”. Det er ligeså forbudt at spise fra det kvalte, som er dyr der døde via kvælning; det dræbte med en tung genstand, som er dyr der bankes til døden med eksempelvis en stav; det dræbte ved fald, som er dyr, der er faldet fra et bjerg eller i en brønd og døde deraf eller falder i havet og drukner; samt det ihjelstangede, som er dyr der dør ved stangning af et andet dyr, undtagen ”hvad I når at slagte” altså inden dyret spjætter, som det gør ved slagtning. Således er alt kød fra dyr, hvis liv ophører uden at slagtes lovmæssigt, forbudt. Den anerkendte slagtning i henhold til religionen forudsætter at slagteren enten er muslim eller fra skriftens folk, samt at vedkommende slagter spiselige dyr såsom køer, får, geder og lignende med et skarpt redskab, dog ikke negle og knogler, samt at skære luft- og spiserøret over. Hvis dyret derimod får elektrisk chok og dør deraf, inden det slagtes, da er det forbudt at spise af. Ligeså gælder hvis det slagtes af en maskine der kører automatisk, uden at det er en slagter, der styrer maskinen ved hver slagtning, hvis det er tilfældet, så er alt det slagtede forbudt.

Mine kære, der foreligger nogle stramme regler for kød i Allahs lovgivning. Derfor må man ikke spise kød, man er ubekendt med, om det er slagtet på halalvis. Er man i tvivl, så er det forbudt og illegitimt at indtage, sådan har de lærde tilkendegivet. Forbuddet mod kød, som man er usikker på lovligheden af, såsom at være i tvivl om, hvorvidt det er halalslagtet eller ej, er forbudt i henhold til konsensussen og i henhold til samtlige retsskoler og alle mudjtahidiin. Dette er tilkendegivet af den hafidh-lærd As-Suyuutiy og andre.

Min muslimske bror, lad derfor ikke spisebegæret drive dig til at spise af mad, der indeholder kød, når du ikke ved, hvor kødet kommer fra, eller om det er slagtet på halalvis, selv hvis det skulle være billigere. Er du inviteret på mad hos nogen eller befinder dig i en restaurant eller et fly, da afstå fra at spise fra tvivlsomt kød. Men hvis du undersøger og spørger og deraf bliver tryg ved at det er slagtet på halalvis, i så fald er det tilladt for dig at spise kødet, men hvis du er i tvivl, så er det forbudt.

I Muslims Sahih står der om ^Adiyy Ibn Haatim, at han sagde: ”Jeg spurgte Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, om jagt, og han sagde: ”Når du skyder med din pil, så nævn Allahs navn, og hvis du erfarer, at pilen har dræbt byttet, så spis. Med undtagelse af at du erfarer, at byttet er faldet i vandet, og du ikke ved, om det er vandet eller din pil, der dræbte det”. Pga. tvivlen om forudsætningen for at det er halal, så forbød Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at spise det. Ud fra denne udtalelse samt lignende afledte muslimske lærde forbuddet imod indtagelse af tvivlsomt kød, og de har en enstemmig holdning til det.

Der er fremkommet i en udtalelse berettet af Al-Bukhaariy om ^Aishah, må Allah være tilfreds med hende, at nogle sagde til Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham: ”Nogle mennesker kommer med kød til os, som vi ikke ved om Allahs navn er nævnt derpå eller ej”, så sagde han: ”Så sig, bismillaah, og spis”. Denne udtalelse omhandler en slagtning udført af nogle nykonvertitter – altså nogen der blev muslimer for nyligt – idet ^Aishah sagde i en anden version af udtalelsen: ”O Allahs sendebud, nogle mennesker, der er nykonvertitter kommer med kød til os, som vi ikke er sikre på om Allahs navn er nævnt derpå eller ej”, så sagde han: ”Så sig, I, bismillaah, og spis”. Betydningen er, at dette kød er tilladt, idet det er slagtet af muslimer, om end disse er nykonvertitter, og at det ikke vil skade jer, at I ikke er sikre på, om de har nævnt Allahs navn under slagtningen eller ej. I kan ud af ønskværdighed sige ”bismillaah” ved spisningen deraf og det er altså ikke en pligt, idet fremsigelse af bismillaah ved slagtning er sunnah. Udelader slagteren det, da er det stadig tilladt at spise fra det slagtede dyr.

Sammenfattet set, bør man, mine ærede kære, sikre sig om kødet er lovmæssigt slagtet inden man indtager det. For ikke alt kød i markedet eller på dåser er tilladt. Er du overbevist om, at kødet ikke er halal eller tvivler derpå, så skal du ikke indtage det, for der er intet godt i en nydelse, der efterfølges af helvedets ild. Den sandfærdige, sandede, vor elskede og den udvalgte, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Den, der spiser af tilladt mad, udøver sunnah og som folk ikke skades af, vil indtræde paradiset”. Berettet af At-Tirmidhiy.

”Den, der spiser af tilladt mad” henviser til maden, der er halal af hvad, der er tilladt for mennesket at indtage og at maden er anskaffet via halal penge, og at den altså ikke hører til det, der er forbudt at indtage og ej heller er erhvervet på en forbudt måde.

”udøver sunnah” henviser til at man handler i overensstemmelse med lovgivningen, dvs. praktiserer Allahs sendebuds lovgivning. Og hvordan skulle man kunne handle i overensstemmelse med lovgivningen, hvis man ikke har søgt viden? Hvordan skulle man kunne sikre sig at ens bøn, faste samt øvrige tilbedelser er gyldige uden viden? Og hvordan skulle man kunne vide om det man spiser, drikker samt iklæder sig er halal uden viden? Derfor skrev Al-Bukhaariy i sin Sahih: ”Et kapitel om viden inden udtale og handlen”.

Han, må Allah ophøje og frede ham, sagde endvidere ”og som folk ikke skades af, vil indtræde paradiset” henviser til at folk er sikret mod dennes hånds og tunges ondskab, som Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, også sagde: ”Muslimen er den, som ikke skader muslimer med sin hånd og tunge”, dvs. blandt den fuldkomne muslims egenskaber er, at muslimer fredes fra dennes hånd og tunge.

Herre Allah, forær os god efterlevelse af Allahs sendebud Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, og opfyld vores behov med det tilladte, så vi ikke henvender os til det forbudte, og med lydighed til Dig, så vi ikke henvender os til at trodse Dig, og gør os blandt de bedste af Dine skabninger.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”[2]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[3].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Ma´idah, vers 3.

[2] Al-Ahzab, vers 56.

[3] Al-Hadj, vers 1-2.