En muslims ret overfor en muslim

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

En muslims ret overfor en muslim

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans hjælp og vejledning. Vi takker Ham, anger overfor Ham og beder om Hans tilgivelse. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne, og som vejleder, varsler og advarer. Må Allah ophøje vores mester Muhammad samt ethvert sendebud, Han har sendt.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin uovertrufne bog:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُواْ اتَّقُواْ اللهَ حَقَّ تُقَاتِهِ وَلاَ تَمُوتُنَّ إِلاَّ وَأَنتُم مُّسْلِمُونَ

Hvilket betyder: ”O troende, frygt Allah fuldkomment, og dø ikke som andet end muslimer”. Kære trosbrødre, Muslim berettede om Abu Hurayrah, må Allahs tilfredshed være over ham, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”En muslims rettigheder overfor en muslim er seks”. Der blev spurgt, hvad er disse, o Allahs sendebud? Han svarede: ”Hvis du møder ham, så hils på ham. Og hvis han indbyder dig, så honorer indbydelsen. Og hvis han rådfører sig hos dig, så råd ham. Og hvis han nyser og siger Alhamdulillah, så sig Yarhamukumullah. Og hvis han bliver syg, så besøg ham. Og hvis han dør, så følg hans begravelsesoptog”.

Med denne udtalelse lærte vejledningssendebuddet os nogle vigtige rettigheder der tilkommer en muslim overfor sin muslimske bror. Den første han, må Allah ophøje og frede ham, gjorde rede for i sin udtalelse er, at hvis du møder din muslimske bror, så hils på ham.

Dermed er din brors ret overfor dig, at du starter med at hilse på ham, når du møder ham, sigende: ”Assalamu alaykum”, dvs. at hilsenen er ønskelig og ikke pligtig. Du må også gerne tilføje ”wa rahmatullahi wa barakatuh”. Betydningen af assalamu alaykum er, at De er i Allahs varetægt. Det kan også betyde fred og sikkerhed være med Dem, hvilket er en bøn fra den troende til sin trosbror. Med denne bøn, som Allah legitimerede, vækkes hos brødrene følelsen af Allahs mægtighed. Og med denne bøn øges hos begge beviserne på deres kærlighed og samarbejde. Mine kære, lyt med til hvad Muslim berettede om profeten, må Allah ophøje og frede ham: ”Ved Den, som ejer min sjæl, I vil ikke indtræde paradiset, førend I tror, og I vil ikke tro – fuldt ud – førend I elsker hinanden”. Og han sagde derefter: ”Skal jeg ikke henvise jer til noget, om I gør det, da vil I elske hinanden. Hils på hinanden”. Mine kære, den elskede, må Allah ophøje og frede ham, befalede os til at hilse på hinanden, både på dem vi kender og dem vi ikke kender, og denne befaling er altså en opfordring. At starte med at hilse er sunnah, mens tilbagehilsen, når en ansvarlig muslim hilser på en specifik muslim, er en personlig pligt, dvs. at denne specifikke muslim er pålagt at hilse tilbage. På den anden side er det en kollektiv pligt for en gruppe ansvarlige at hilse tilbage, når de får rettet en sådan hilsen. Hvis én af gruppen hilser tilbage, så er pligten opfyldt. Pligten er kun gældende hvis hilsenen foregår mellem samme køn. Imidlertid er det ikke en pligt, når hilsenen finder sted mellem forskellige køn, såsom når en ung kvinde hilser på en fremmed mand og modsat. Det er legitimt at hilse tilbage, hvis der ikke frygtes at der vil opstå fordærv. Hvad angår de gode manerer ved hilsen, så er det sådan at den ridende hilser på den gående, og den gående på den siddende, og mindretallet på flertallet. Og ligesom at det er legitimt at hilse når man træffer hinanden, da er det også legitimt ved afsked.

Kære trosbrødre, den anden af muslimens rettigheder overfor sin muslimske bror er, at han honorerer hans indbydelse til mad, hvilket er det profeten, må Allah ophøje og frede ham, pegede på i sin udtalelse: ”Og hvis han indbyder dig, så honorer indbydelsen”. Madindbydelse omfatter enhver invitation i forbindelse med en glædesbegivenhed, det kan være ægteskab, omskæring og andet. Den troende elsker for sin bror, hvad han elsker for sig selv, og der er ingen tvivl om, at honorering af en sådan indbydelse bekræfter denne kærlighed og styrker den. Grundlæggende set har Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagt: ”Hvis I indbydes på mad, så mød op”.

De lærde sagde: ”Hvis madindbydelsen er i forbindelse med bryllup, da er honorering af den pligtig”. Derfor skal man ikke holde sig fra at møde op uden grund. Mens spisning af mad ikke er pligtigt, dog er det ønskeligt.

De fiqh-kyndige lærde beskrev nogle ting, som de betegnede religiøse undskyldninger, der legitimerer for en muslim ikke at møde op. Iblandt disse er at der foregår noget syndigt fx at der indtages alkohol eller begås storsyndighed og usømmelighed, som tilfældet er mange steder i vores tid. Vi beder Allah om at benåde os og frigøre os fra lignende. Hvis madindbydelse er i forbindelse med noget andet end bryllup, da er det ikke pligtigt at møde op til den. Men hvis det medfører, at man glæder sin trosbror, da er det belønningsværdigt.

Den tredje gode skik som den elskede, må Allah ophøje og frede ham, nævnte i sin udtalelse er den tredje ret som en muslim har overfor en anden muslim. Han sagde: ”Og hvis han rådfører sig hos dig, så råd ham”. At rådføre sig betyder at man spørger om råd, og at råde betyder at overbringe godhed til den man råder. Han, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Rådgivning udgør en væsentlig del af religionen”. At råde en muslim omfatter at vejlede ham til hvad der er bedst for ham hvad angår hans religiøse og verdslige anliggender og omfatter at henvise ham til godhed. På trods af hvor kortfattet ordet er, så indbefatter ordet samtlige betydninger for godhed og nytte. Rådgivning er pligtig hvis det drejer sig om udførelse af en pligt eller afståelse fra en synd. I dette tilfælde så hører rådgivning til at kalde til ret og forbyde uret, og som er pligtigt. Rådgivning kan også være ønskelig, når det er i forbindelse med udførelse af en ønskelighed eller afståelse fra en uønskelighed. Denne ret, at få rådgivning, er stadfæstet og bindende, hvis en muslim kræver den fra sin muslimske bror. Dog er det ikke en hvilken som helst person, der er egnet til at blive spurgt til råds eller konsulteret. Den person, hvis mening tages i betragtning, er den fornuftige, anerkendte, religiøse og fromme, idet religionen er grundpillen for enhver gavnlighed.

Den fjerde ret blandt en muslims rettigheder overfor en muslim er hvad, der er nævnt i profetens udtalelse, må Allah ophøje og frede ham: Og hvis han nyser og siger Alhamdulillah, så sig Yarhamukallah. Udtrykket Yarhamukallah betyder må Allah benåde dig, hvilket indbefatter bøn om godhed og velsignelse. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Når I nyser, så sig Alhamdulillah, og jeres bror eller ven siger så, Yarhamukallah. Når han gør det, så sig til ham yahdikumullah wa yuslih balakum”.

Når den der nyser ikke siger Alhamdulillah, da siger man ikke til ham Yarhamukallah, som nævnt i sahih-udtalelsen, hvor to mænd nøs, mens profeten, må Allah ophøje og frede ham, var tilstede. Han sagde til den ene Yarhamukallah, men ikke til den anden. Da sagde manden, o Allahs sendebud, du sagde til ham Yarhamukallah, men ikke til mig. Profeten sagde: ”Han sagde Alhamdulillah, men du sagde ikke Alhamdulillah”

Den femte ret blandt en muslims rettigheder overfor en anden muslim er, at han besøger ham ved sygdom. Dette er hvad den elskede, må Allah ophøje og frede ham, pegede på i sin udtalelse ”Hvis han bliver syg, så besøg ham”. Formålet er at styrke kærlighedsbåndene mellem muslimerne, særligt mellem slægtninge. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, plejede at besøge sine ledsagere der blev syge. Han plejede at spørge ind til den syge, hvordan har du det? og at bønfalde Allah for ham, og hans besøg varede ikke længe. Der bør tages højde for disse ting når man aflægger besøg. Man bør også tage hensyn til andre ting såsom at tale til den syge med det, der glæder ham, og hvis man spørger ind til sygdommen, så bør man sige noget lindrende i relation til sygdommen, samt sige at den snart vil forsvinde, og at man typisk eller generelt set bliver helbredt fra den, hvis det altså forholder sig således. Man skal undgå megen snak og afstå fra at forværre sygdomssituationen ved at skræmme den syge endnu mere. Besøgeren bør desuden bede den syge om at bede for ham, og besøgerens belønning for sit besøg er at engle beder om tilgivelse for ham, og at han er omfattet af Allahs nåde indtil han vender tilbage, som det er fremkommet i profetens udtalelse.

Den sjette ret, som den mægtige profet, må Allah ophøje og frede ham, nævnte, er at følge begravelsesoptoget for den muslim, der dør. Han, den sandfærdige, sandede, sagde: Og hvis han dør, så følg hans begravelsesoptog. Den, der deltager i et begravelsesoptog, opnår belønning på størrelse med Uhud-bjerget. Al-Bukhariy berettede om Abu Hurayrah, må Allahs tilfredshed være over ham, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Den, der følger et begravelsesoptog for en muslim i tro og ønske om belønning, og er med ham frem til han beder for ham, og afslutter hans begravelse, vender tilbage – med belønning på størrelse – med to qirat, hver qirat er som Uhud-bjerget. Og den, der beder for ham, og vender tilbage inden begravelsen, vender tilbage med én qirat”. Det er velkendt at deltagelse i begravelsesoptog er en kollektiv pligt. Hvis nogen muslimer opfylder pligten, da bortfalder pligten for de andre. Det er ønskeligt for mænd at følge begravelsesoptogene, mens for kvinder er det uønskeligt. Man går stille, optaget af lovprisning til Allah, med hovedet nedbøjet, tænkende på dødens gru, og at døden er ens sidste fase. Denne stund er en stund hvor man tager ved lære og ræsonnerer, og at slutningen på jordens beboere forholder sådan, derfor skal man ikke lade sig forledes af denne verden, ej heller følge den. Der er desuden intet forkert i kaldernes ord la ilaha illallah. Tag ikke udgangspunkt i påstandene fra dem, der forbyder tawassul og forbyder at man siger la ilaha illallah under begravelsesoptog.

Forhåbentligt vil vi alle tænke nøje over disse rettigheder, som Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, lærte os, så vi igen kan føle at vi er én krop. Én krop, hvor hvis ét lem klager, så vil de resterende lemmer blive medtaget med søvnløshed og feber.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, beder om Hans hjælp og vejledning, og Vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.