En opfordring til anger, udeladelse af at føle sig sikker mod Allahs straf samt at opgive håbet om Allahs nåde

I Den Nådefulde og Nådige Guds Navn

Fredagstalen

En opfordring til anger, udeladelse af at føle sig sikker mod Allahs straf samt at opgive håbet om Allahs nåde

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og søger Hans hjælp og vejledning. Vi takker Ham, søger Hans tilgivelse og angrer over for Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Han er den, der ingen grænse, krop eller legemsdele har. Han er tilgiveren af synder og godtageren af anger, Den, Hvis straf er hård og Den, som suveræniteten tilkommer. Der er ingen anden guddom end Ham og af Ham stilles vi til regnskab. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede, der er sendt af Allah som en nåde for verdnerne som en vejleder, varsler og advarer. Vorherre, ophøj og fred vor mester Muhammad, den bedste skabning, mod det, han frygtede for sin nation, og ophøj og fred hans gode slægtninge og bedste ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige.

Vid, kære trosfæller, at synder efterlader spor i hjertet på mennesket og hvorledes dette forholder sig, skildres af sendebuddet som nævnt i sunan-bøgerne:

إنَّ الـمُؤْمِنَ إذَا أَذْنَبَ كَانَتْ نُكْتَةٌ سَوْدَاءُ في قَلْبِهِ فَإذَا تَابَ وَنَزَعَ واسْتَعْتَبَ صُقِلَ قَلْبُهُ وَإِنْ زَادَ زَادَتْ حَتَّى يُغْلَقَ قَلْبُهُ فَذَلِكَ الرَّانُ الَّذِي قَالَ اللهُ تَعَالَى: كَلاَّ بَلْ رَانَ عَلَىٰ قُلُوبِهِمْ مَّا كَانُواْ يَكْسِبُونَ.

Hvilket betyder: ”Når den troende synder vil en sort plet optræde på hans hjerte. Når denne så angrer, afstår samt fortryder, renses hans hjerte. Men hvis han fortsætter (med at synde), da vil pletten fortsætte med at gro, indtil hjertet indespærres, hvilket er den aflejring, som Allah omtalte i:

كَلَّا ۖ بَلْ ۜ رَانَ عَلَىٰ قُلُوبِهِم مَّا كَانُوا يَكْسِبُونَ (14)

Hvilket betyder: ”Visselig ikke. Men hvad de plejede at bedrive har aflejret sig på deres hjerte”. Surat al-Mutaffifiin vers 14.

Såfremt synder optræder fortsat i hjertet og af den grund indespærrer det, da vil hjertet forsegles og stemples af Allah, og da vil hverken rettro kunne nå ind til det eller vantro undslippe fra det, dette er, hvad Muhammad Ibn Djarir sagde. Af den grund bør man ikke forsømme anger, om end man gang på gang gentager forsyndelse, da synds-fortrydelse renser hjertet, inden disse når at aflejres der foranlediger hjertestempling. Desuden skal man vogte sig mod at sige til sig selv: ”Hvordan skal jeg søge syndsforladelse, når jeg har begået den på ny efter synds-fortrydelse” At-Tirmidhiy har berettet om sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde:

كُلُّ بَنِي آدَمَ خَطَّاءٌ وَخَيْرُ الـخَطَّائِينَ التَّوَّابُون

Hvilket betyder: ”De fleste menneskebørn er syndere, og de bedste iblandt dem er de angrende” Dvs. at hovedparten blandt mennesker bedriver syndighed og de bedste heraf er dem, der søger forladelse efter forsyndelse, så hvornår de synder, da angrer de.

Kære brødre, omgående anger over enhver synd er pligtig, uanset om synden er stor eller lille. Bagatellisér derfor ikke en synd, så du udelader at angre over den, for du synder mod Allah. Tænk ikke på syndens lille omfang, men tænk på, hvem du synder og hast med anger over såvel de store som de små af synderne. Hast efter Allahs tilgivelse, ved at afstå fra syndighed og fortryde at du ikke har overholdt Hans ret. Han, som har skabt dig og skænket dig gaver, du ikke kan optælle, men på trods heraf anvender du Hans gaver i at synde mod Ham. Prist være Du, min Herre, hvor er Du Halim (Den der udsætter straffen, for hvem der fortjener den).

Søg synds-forladelse, kære trosfæller, og tilsigt i hjertet ikke at vende tilbage til forsyndelse imod Ham, inden tiden er ovre, for døden kommer uventet:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا تُوبُوا إِلَى اللَّهِ تَوْبَةً نَّصُوحًا عَسَىٰ رَبُّكُمْ أَن يُكَفِّرَ عَنكُمْ سَيِّئَاتِكُمْ وَيُدْخِلَكُمْ جَنَّاتٍ تَجْرِي مِن تَحْتِهَا الْأَنْهَارُ

Hvilket betyder: ”I troende, søg synds-forladelse fra Allah med en oprigtig anger, så at jeres Herre forlader jer jeres synder og lader jer indtræde i haver, hvor floder strømmer.” [Surah At-Tahrim, vers 8]

Hvis din synd, kære broder, er udeladelse af en pligt, så afvikl den, eftersom godtagelsen af din anger er afhængig deraf. Vedrører din synd en rettighed, der tilkommer skabningerne, da vil din anger være afhængig af, at du tilbageleverer denne rettighed til hvem, den tilkommer, og fuldbringer skabningernes rettigheder. Sendebuddet har sagt:

مَنْ كَانَتْ عِنْدَهُ مَظْلَمَةٌ لِأَخِيهِ فَلْيَتَحَلَّلْهُ مِنْهَا فَإِنَّهُ لَيْسَ ثَمَّ دِينَارٌ وَلَا دِرْهَم

Hvilket betyder: ”Må den, der har gjort uret mod sin bror, bede ham om tilgivelse i dag, for i det hinsides vil man ikke kunne løsrive sig derfra med en sølv- eller guldmønt.”

Må den, der har gjort uret mod sin broder ifm. en æreskrænkelse, såsom at tilsværte ham eller tilrane sig værdier fra ham ved fx at tage hans penge uretmæssigt, frigøre sig fra dette i dag, for ellers vil sagen visselig være voldsom på dommens dag; den dag, hvor man flygter fra sin broder, moder, fader, hustru og børn. Skylder man nogle rettigheder til folk og dør, inden man har fuldbragt dem – og dette er uden en begrundelse – eller har man skyldigheder og man dør, førend man har løsrevet sig fra dem – og dette er ubegrundet – da vil den forurettede, på dommedag, tage en mængde hasanat fra den uretfærdiges modsvarende den uret, der blev begået mod ham, og ifald den uretfærdiges hasanat ikke er tilstrækkelige, da tages der onde sayyi´at fra den forurettede part og pålægges den uretfærdige, hvorefter vedkommende kyles i helvede.

Så anråb om forladelse, alle sammen, inden I afgår ved døden, anråb om syndsforladelse, kære broder, for døden vil afsløre dine hemmeligheder og dommedagen vil skildre dine historier og straffen vil afdække, hvad du skjuler.

Kære brødre, forbered jer til dommedagen; til dagen hvor bjergene elimineres og havene antændes. Ihukom denne dag:

يَوْمَ لَا تَمْلِكُ نَفْسٌ لِّنَفْسٍ شَيْئًا ۖ وَالْأَمْرُ يَوْمَئِذٍ لِّلَّه  (19)

Hvilket betyder: ”Den dag, hvor ingen (vantro)sjæl formår noget for en anden (vantro). Befaling tilkommer den dag Allah alene.”

Dog skal I, Allahs skabninger, ikke opgive håbet om Allahs nåde. Opgiv ikke håbet om Allahs nåde, kære bror, uanset omfanget af dine synder, idet Allah, være ophøjet, sagde:

قُلْ يَا عِبَادِيَ الَّذِينَ أَسْرَفُوا عَلَىٰ أَنفُسِهِمْ لَا تَقْنَطُوا مِن رَّحْمَةِ اللَّهِ ۚ إِنَّ اللَّهَ يَغْفِرُ الذُّنُوبَ جَمِيعًا ۚ إِنَّهُ هُوَ الْغَفُورُ الرَّحِيمُ (53)

Hvilket betyder: ”Sig: O Mine tjenere, som har bedrevet mangfoldige overtrædelser mod sig selv, fortvivl ikke Allahs nåde, da Allah tilgiver samtlige synder. Han er den Tilgivende, Nådige.” Sig ikke: ”Allah vil ikke tilgive mig, men vil uundgåeligt straffe mig grundet mine mangfoldige forsyndelser”, da det er ulovligt for dig at mistænke Allah herfor. Hvorfra ved du, hvad Allah vil gøre ved dig, og hvordan kan du være sikker på, at Allah vil afstraffe dig. Allahs straf er hård, men Han er så sandelig også tilgivende og nådig. Vær advaret mod at vedblive med at synde, alt imens du sætter din lid til Allahs nåde uden at angre og sig ikke: ”Allah er tilgivende og nådig, således vil Han ikke straffe mig”, da dette er ulovligt. Og vær advaret mod at miste håbet og sige, når du ikke angrer: ”Allah vil uundgåeligt straffe mig, og Han vil ikke tilgive mig”, da dette er forbudt.

Du skal, kære broder, være i en tilstand mellem frygtsomhed og forhåbningsfuldhed. Frygt Hans straf og nær håb om Hans nåde og belønning; Sådan burde din tilstand være. Vær et sted imellem frygtsomhed og forhåbningsfuldhed.

Lyt, kære bror, til denne udtalelse berettet af Ibn Madjah i sin Sunan fra kæden af Abi Musa, må Allah være nådig med ham, hvori han sagde, at sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

إِنَّ اللهَ يُـمْلِي لِلظَّالِـمِ حَتَّى إِذَا أَخَذَهُ لَـمْ يُفْلِتْهُ

Hvilket betyder: ”Allah udsætter straffen for den uretfærdige, men når Han først tager ham som uretfærdig, vil Han afstraffe ham herfor.” Man burde ikke lade sig forlede af egne synder og egen uretfærdighed, fordi gengældelsen ligger fjernt fra én, for når Allah afstraffer den uretfærdige, vil han lide destruktion.

Lyt også med, kære broder, til denne qudsiy-udtalelse berettet af at-Tirmidhiy fra kæden af Anas om sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, at Allah, være ophøjet, har sagt:

يَا ابْنَ آدَمَ إِنَّكَ مَا دَعَوْتَنِي وَرَجَوْتَنِي غَفَرْتَ لَكَ عَلَى مَا كَانَ مِنْكَ وَلَا أُبَالِي. يَا ابْنَ آدَمَ لَوْ بَلَغَتْ ذُنُوبُكَ عَنَانَ السَّمَاءِ ثُمَّ اسْتَغْفَرْتَنِي غَفَرْتُ لَكَ. يَا ابْنَ آدَمَ لَوْ أَتَيْتَنِي بِقُرَابِ الأَرْضَ خَطَايَا ثُمَّ لَقِيتَنِي لَا تُشْرِكُ بِي شَيْئًا لَأَتَيْتُكَ بِقُرَابِهَا مَغْفِرَة

Hvilket betyder: ”O menneskesøn, såfremt du bønfalder og beder Mig, tilgiver Jeg dig for, hvad du har bedrevet, og det er Mig ligegyldigt (hvor mange synder du bærer). O menneskesøn, hvis dine forsyndelser nåede op til himlens skyer, hvorefter du bad Mig om tilgivelse, ville Jeg tilgive dig. O menneskesøn, hvis du kommer på dommedagen med synder i jordens omfang dog uden at flerfolddiggøre Mig, ville Jeg med en lige så stort omfang af tilgivelse give dig”.

Bønfald Allah om tilgivelse, vend til Allah, henvend jer til Allah. O Allah, vær nådefuld med os, O Du Nådige, tilgiv os og skjul vores fejl, og forlad vores synd. O Allah, O Allah, vi søger Din nåde.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme.

Vid, Allahs skabninger, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.