En opfordring til at vedligeholde kontakten til nære slægtninge

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

En opfordring til at vedligeholde slægtskabsbåndet til nære slægtninge og en advarsel mod at afbryde kontakten til dem

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog:

يٰأَيُّهَا ٱلنَّاسُ ٱتَّقُواْ رَبَّكُمُ ٱلَّذِي خَلَقَكُمْ مِّن نَّفْسٍ وَاحِدَةٍ وَخَلَقَ مِنْهَا زَوْجَهَا وَبَثَّ مِنْهُمَا رِجَالاً كَثِيراً وَنِسَآءً وَٱتَّقُواْ ٱللَّهَ ٱلَّذِي تَسَآءَلُونَ بِهِ وَٱلأَرْحَامَ إِنَّ ٱللَّهَ كَانَ عَلَيْكُمْ رَقِيباً

Hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre som skabte jer fra en person, og af ham skabte Han hans hustru, og lod fra dem udkomme mangfoldige mænd og kvinder, og frygt Allah, Ham som I spørger hinanden ved og (frygt Allah) i forbindelse med jeres nære slægtninge, sandelig er Allah vidende om jer”.

”frygt jeres Herre” dvs. adlyd jeres Herre ved at overholde Hans påbud og afstå fra Hans forbud. Således vil den sejrrige vær den, som værner om, beskytter og underkuer sig selv samt afholder sig selv fra synd; og såfremt man gør det, da har man beskyttet sig selv. På den anden side vil man, om man giver sit ego fri tøjler og sine kropsdele friheden til at blive ved med at synde, ydmyge sig selv og gøre sig fortjent guds straf. Opsøg godhederne, mine kære, og vogt jer mod at falde i synder og misgerninger, for visselig skal skabningen på dommedag se, hvad denne har udrettet i det jordiske liv. Allah siger:

إِنَّ ٱلسَّمْعَ وَٱلْبَصَرَ وَٱلْفُؤَادَ كُلُّ أُولـٰئِكَ كَانَ عَنْهُ مَسْؤُولاً

Hvilket betyder: ”Sandelig vil man blive stillet til regnskab for hørelsen, synet og hjertets handlen” Surat al-Israa’ vers 36. Selv blikket, som man rettede mod det forbudte, vil man finde nedskrevet. Så frygt Allah, O Allahs skabninger, og frygt den dags voldsomheder, som I har erkendt vil komme utvivlsomt, og bered jer til, hvad der kommer efter døden. Den, der af sit ego bliver motiveret til at synde, må stille det til regnskab og må sige til det ’O mit ego, jeg ønsker paradiset, O ego, jeg ønsker evig lykke, O ego, driv mig ikke til helvedet’”. Gennem regnskab assisteres mennesket i at beherske egen kropsdele fra at falde i synd og i at undertvinge dem til lydighedshandlinger, hvilket man deraf vil frydes i de to liv; det jordiske liv og det hinsidige liv.

Allahs skabninger, personen i verset ”frygt jeres Herre som skabte jer fra en person”, henviser til Adam, ”og fra ham skabte Han hans hustru”, dvs. Eva, eftersom hun blev skabt fra Adams mindste ribben i venstre side, ”og lod fra dem udkomme mangfoldige mænd og kvinder”, dvs. at Han lod fra dem – dvs. fra Adam og Eva – udspringe mangfoldige mænd og kvinder og lod dem sprede sig omkring på jorden med deres forskellige typer, egenskaber, farver og sprog; Allah, være ophøjet, siger i Surah Ar-Rum vers 22:

وَمِنْ آيَاتِهِ خَلْقُ السَّمَاوَاتِ وَالْأَرْضِ وَاخْتِلَافُ أَلْسِنَتِكُمْ وَأَلْوَانِكُمْ إِنَّ فِي ذَلِكَ لَآيَاتٍ لِلْعَالِمِينَ (22)

Hvilket betyder: ”Blandt Hans tegn er skabelsen af Himlene og Jorden og afvekslingen af jeres sprog og farver; i dette er der sandelig et tegn for de vidende”. Uforlignelig er Den, som magter alt, hvad Han vil. Den, der har magt over alt. Den, der magter at straffe de vantro samt de storsyndige, og som fortjener den yderste ydmyghed og underkastelse.

”og frygt Allah, Ham som I spørger hinanden ved”, dvs. adlyd Allah, Ham som I spørger hinanden ved, dvs. Den som I adspørger hverandre ved i forbindelse med ønske om medfølelse fra andre, såsom ’ved gud gør dette for mig’. ”og (frygt Ham) i forbindelse med jeres nære slægtninge”, dvs. frygt Allah i forhold til jeres nære slægtninge ved ikke at afbryde kontakten til dem. ”sandelig er Allah vidende om jer”, dvs. er Beskytteren og Den, der er bekendt med jeres gøremål og vidende om, hvorvidt I drager omsorg for jeres nære slægtninges værd og vedligeholder kontakten til dem, eller om I afbryder kontakten til dem og misligholder deres værd.

Kære trosbrødre, den sande lovgivning har tilskyndet os til mægtige karakter og storslåede skikke og gjorde dem til genstand for opnåelse af mægtig belønning i det hinsides. I Sahih Ibn Hibban er berettet via Abu Hurayrah, må Allah være nådig med ham, at han sagde: ’O Allahs sendebud, meddel mig om noget, om jeg praktiserer det, vil jeg indtræde paradis’, så sagde han, må Allah ophøje og frede ham: ”Giv mad ud, spred hilsenen, vedligehold kontakten til nære slægtninge, og bed om natten, mens folk sover, da vil du fredsommeligt indtræde paradiset”.

Mine kære, blandt det som lovgivningen har lagt vægt på i forbindelse med gode skikke er vedligeholdelse af kontakt til nære slægtninge, hvilken er en skik, som sendebuddet lærte os gennem handling og ord.

Allahs sendebud Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, fortalte Khadidjah, da Gabriel første gang steg ned med åbenbaringen for ham, at han så englen nedstige, og da sagde hun til ham: ”Vær standhaftig, og tag det som et godt varsel! sandelig vedligeholder du kontakten til nære slægtninge, er sandfærdig i tale, giver ud til den trængende, er gæstfri over for besøgende og hjælpsom ved modgang”.

Da vers 214 fra Surat ash-Shu^araa’:

وَأَنْذِرْ عَشِيرَتَكَ الْأَقْرَبِينَ (214)

Hvilket betyder: ”Forkynd til dine nærmeste”, blev bragt ned, besteg profeten Safaa-bjerget og kaldte højlydt for at samle folk om sig. Han sagde til dem:

يَا مَعْشَرَ قُرَيْشٍ اشْتَرُوا أَنْفُسَكُمْ، لاَ أُغْنِي عَنْكُمْ مِنَ اللَّهِ شَيْئًا، يَا بَنِي عَبْدِ مَنَافٍ لاَ أُغْنِي عَنْكُمْ مِنَ اللَّهِ شَيْئًا إلى ان قال وَيَا فَاطِمَةُ بِنْتَ مُحَمَّدٍ سَلِينِي مَا شِئْتِ مِنْ مَالِي لاَ أُغْنِي عَنْكِ مِنَ اللَّهِ شَيْئًا

”O Qurayshitter, red jer selv fra ilden, for jeg kan ikke beskytte jer mod Allahs straf, O Bani ^Abdi Manaaf, jeg kan ikke beskytte jer mod Allahs straf…” indtil han sagde: ”O Fatimah, datter af Muhammad, spørg mig om, hvad du lyster af mine værdier (dem kan jeg gavne dig med i dette liv), men jeg kan ikke beskytte dig mod Allahs straf (om du dør som ikke-troende)”. Berettet af al-Bukhaariy. Hvilket vil sige, at han indledte med at forkynde sin stamme og nærmeste; dem der endnu ikke var blevet troende til at tro på Allah, og dem, der var blevet troende, til at fastholde sig til troen samt lydigheden indtil døden.

Vid, Guds skabninger, at vedligeholdelse af kontakt til jeres nære slægtninge hører til pligterne, og afbrydelse af kontakt til dem hører til de store synder i henhold til muslimernes konsensus. Al-Bukhariy og Muslim har berettet, at sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

لَا يَدْخُلِ الـجَنَّةَ قَاطِع

Hvilket betyder: ”Den, som afbryder kontakten til sine nære slægtninge, vil ikke indtræde paradiset sammen med de første”. Dette forholder sig sådan fordi afbrydelse af kontakt til ens nære slægtninge vil, om Allah ikke tilgiver én, være årsag til at man bliver straffet et stykke tid. Allah, være ophøjet, siger i Surah Muhammad vers 22-23:

فَهَلْ عَسَيْتُمْ إِنْ تَوَلَّيْتُمْ أَنْ تُفْسِدُوا فِي الْأَرْضِ وَتُقَطِّعُوا أَرْحَامَكُمْ (22) أُولَئِكَ الَّذِينَ لَعَنَهُمُ اللَّهُ فَأَصَمَّهُمْ وَأَعْمَى أَبْصَارَهُمْ (23)

Hvilket betyder: ”Om I afstår (fra islam), vil I fordærve på jorden og bryde kontakten til jeres nære slægtninge (22) disse har Allah forbandet, gjort døve og blændet deres syn (23)”. Nære slægtninge er de tætteste familiemedlemmer såsom mostre, fastre og deres børn samt onkler, farbrødre og deres børn.

Afbrydelsen forekommer ved at slægtningene får en følelse af at være forladt eller stødt, enten ved at undlade at udføre godgørenhed over for dem med penge dersom de går modgang i møde eller ved at udelade at besøge dem ubegrundet. Hvis en af disse nære slægtninge bliver mødt med en plage, så at denne ikke længere kan finde føde, klæder eller logi til at afværge vinterens kulde eller sommerens hede og grundet afståelse fra at bistå denne sårer dennes hjerte, alt mens man magter at assisterer vedkommende og samtidig med at man er bekendt med dennes tilstand, da betragtes man som en, der har brudt kontakten til dem. Der er ingen tvivl om, at disse nære slægtninge bliver knust af at man – som nær slægtning – forsømmer dem, når man er bekendt med deres tilstand.

Iblandt vedligeholdelse af kontakt til de nære slægtninge er, kære brødre, at bistå dem når de møder modgang. Herunder at aflægge dem besøg ved festligheder og højtider. Det samme gælder ved sorg, modgang samt andet, såsom dødsfald. Og i disse tilfælde vil besøget have en større effekt.

I må således ikke udvise skødesløshed i denne mægtige tilbedelse, eftersom sendebuddet, må Allah hæve hans rang, har sagt:

مَنْ كَانَ يُؤْمِنُ باللهِ وَاليَومِ الآخِرِ فَلْيَصِلْ رَحِمَهُ

Hvilket betyder: ”Den, der tror på Allah og den sidste dag, må vedligeholde kontakten til sine nære slægtninge”. Om denne Hadith er der konsensus. Desuden har sendebuddet, må Allah hæve hans rang, sagt:

مَنْ سَرَّهُ أَنْ يَـمُدَّ اللهُ في عُمُرِهِ وَيُوَسَّعَ عَلَيْهِ وَيُدْفَعَ عَنْهُ مِيتَةَ السُّوءِ فَلْيَصِلْ رَحِـمَهُ

Hvilket betyder: ”Den, der finder glæde i at få sit liv forlænget af Allah, og at opnå et forøget underhold samt at blive beskyttet imod en dårlig død, må vedligeholde slægtskabsbåndet til sine nære slægtninge”. Berettet af Al-Hakim i sin Mustadrak.

Mine kære, lydighedshandlinger huser hemmeligheder, lys, følgevirkninger og velsignelser. Og vedligeholdelse af kontakt til de nære slægtninge er årsag til indbringelse af underhold og velsignelser i livet samt afværgelse af plager. Meningen med sendebuddets udtalelse ”Den, som finder behag i at få sit liv forlænget af Allah”, er aldeles ikke, at Allahs skæbnebestemmelse ændres af, at man udfører en eller anden lydighedshandling. Sagt med andre ord betyder udtalelsen ikke, at menneskets levealder – som Allah har skæbnebestemt for det – vil ændres af nogen som helst lydighedshandling, eller at dødstidspunktet vil ændres om denne eller en anden lydighedshandling udføres. Men meningen er, at om Allah istandgør mennesket til at udføre denne lydighedshandling, da vil det leve en længere periode end om det havde udeladt udførelsen af denne lydighedshandling. Sagt med andre ord så vil mennesket, om det gør dit opnå dat af særpræg, og hvis det udelader disse lydighedshandlinger, da vil det ikke opnå disse særpræg, såsom opnåelse af velsignelse ift. levealderen og afværgelse af en elendig afslutning. Imidlertid har Allah i al evighed været vidende om, hvorvidt mennesket vil agere eller ej, og Allah har villet, hvad Han har vidst ville indtræffe. Dette er hvad de Tawhid-lærde har fastslået. Dette betyder dog ikke, at hvad Allah har bestemt og skæbnebestemt ændres, og man vil, om man bærer på sådan en tro, begå vantro. Frikendt er Allah til den yderste grad fra det.

Vore kære, jeg vil påpege noget vigtigt for jer, vogt jer mod at blive viklet ind i djævlens garn så du af den grund bliver drevet til at sige til dig selv ”den og den gjorde ondt mod mig, og af den grund vil jeg ikke besøge ham”, ”den og den besøger mig ikke, så jeg vil bryde kontakten til ham”, under påstand om at gengælde med det samme. Dette er årsag til berøvelse, og sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

لَيْسَ الوَاصِلُ بِالْمُكَافِئِ وَلَكِنَّ الوَاصِلَ مَنْ وَصَلَ رَحِـمَهُ إِذَا قَطَعَتْ

Hvilket betyder: “Den, der vedligeholder (slægtskabsbåndet), er ikke den, der gengælder (andre), men er den, der når dennes slægtskabsbånd bliver brudt, reetablerer den”. Berettet af al-Bukhariy.

Dette indikerer at vedligeholdelse af slægtskabsbåndet til et nært familiemedlem, som ellers har afbrudt kontakten til én, er mægtigere end vedligeholdelse af slægtskabsbåndet til den, som ikke har brudt kontakten til én, da dette hører til den gode moral, som Allah og sendebuddet elsker for os. Handl ud fra de Muhammadanske skikke og moral, og udsmyk jer med at praktisere i henhold til Allahs bog, være ophøjet, idet Vorherre siger i Surat Fussilat 34-35:

وَلَا تَسْتَوِي الْحَسَنَةُ وَلَا السَّيِّئَةُ ادْفَعْ بِالَّتِي هِيَ أَحْسَنُ فَإِذَا الَّذِي بَيْنَكَ وَبَيْنَهُ عَدَاوَةٌ كَأَنَّهُ وَلِيٌّ حَمِيمٌ (34) وَمَا يُلَقَّاهَا إِلَّا الَّذِينَ صَبَرُوا وَمَا يُلَقَّاهَا إِلَّا ذُو حَظٍّ عَظِيمٍ (35)

Hvilket betyder: ”Og godt kan ikke ligestilles med ondt. Stød det onde med det gode, (og om du gør dette) da vil din fjende blive som en nær ven (34) men kun de, der udviste tålmodighed, skal få denne (dyd) foræret, og kun de, der ejer stor andel af godhed, skal få denne (dyd) foræret (35)”.

”Stød det onde med det gode” vil sige at støde vrede med tålmodighed og besindighed, at støde vrede med besindighed, at støde forurettelse med nåde og godgørenhed; dette vil sandelig binde vores hjerte og ændre vores tilstand.

Vi spørger Allah om at forære os en god tilstand, en god afslutning og at lade os dø som fuldkomne troende.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, Allahs skabninger, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[1]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[2]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”.

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Ahzab, vers 56.

Al-Hadj, vers 1-2.