En redegørelse for at Allah er skaberen af skabningerne og deres gøren

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

En redegørelse for at Allah er skaberen af skabningerne og deres gøren

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi beder om Hans tilgivelse og forladelse, og vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival, mage, pendant, sted og retning, og der er ingen skaber foruden Ham. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Må Allah ophøje vores mester Muhammad, ethvert sendebud, Han har udsendt samt profetens gode, rene slægt og ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog i misbilligelse af polyteisterne[1]:

أَمْ جَعَلُواْ للهِ شُرَكَاء خَلَقُواْ كَخَلْقِهِ فَتَشَابَهَ الْخَلْقُ عَلَيْهِمْ قُلِ اللهُ خَالِقُ كُلِّ شَىْءٍ وَهُوَ الْوَاحِدُ الْقَهَّارُ

Hvilket betyder: ”Føjer de Allah partnere, der skaber således som Han skaber, hvormed skabelserne forekommer dem lige. Sig, Allah er skaberen af alting, og Han er Den Ene, Undertvingeren.”

Trosbrødre, Allah befalede sin profet, Al-Mustafa, i dette vers at tilbagevise polyteisterne, der tilbad idoler foruden Allah, og at redegøre for dem, at Allah er skaberen af alt, samt at Han er Den Ene, der ingen partner, lige eller pendant har, og at ingen foruden Ham er skaber noget som helst. Dermed er Han den eneste, der fortjener tilbedelse.

Mine kære, iblandt islams grundlæggende trosartikler er troen på, at Allah er skaberen af os, dvs. at Han er den, der har frembragt os fra intethed til eksistens samt at Han er skaberen af vores handlinger, dvs. at Han er den, der frembringer dem fra intethed til eksistens. Der berettes om de indsigtsfulde sufisters imam, Al-Djunayd Al-Baghdadiy, at han engang blev spurgt om monoteismen, og da sagde han: Der er ingen skaber af noget som helst, både det fysiske og handlingerne, andre end Allah, være ophøjet. Trosbrødre, det fysiske er alt, der har en størrelse, hvad enten det er lille eller stort. Følgelig er det en forpligtelse at tro på, at alt, der indtræder i eksistens, hvad enten det er en fysisk størrelse eller handling, om den er god eller ond, er skabt af Allah, være hævet og ophøjet. Dette udspringer fra Allahs udtalelse i sin ufejlbarlige bog[2]:

وَاللهُ خَلَقَكُمْ وَمَا تَعْمَلُونَ

Hvilket betyder: ”Og Allah har skabt jer, og hvad I laver.” dvs. at Allah har skabt jer og jeres handlinger. Mine kære, vi skaber intet, hverken os selv eller vores handlinger, men derimod er vi og vores handlinger kreeret af Allah, være ophøjet. Og i den forbindelse er der ingen forskel mellem vores frivillige handlinger, såsom spisning, drikning og tilbedelse, og vores ufrivillige handlinger, såsom kuldegysning. Alt dette er skabt af Allah, være ophøjet. Allah, være ophøjet, siger[3]:

قُلْ إِنَّ صَلاَتِي وَنُسُكِي وَمَحْيَايَ وَمَمَاتِي للهِ رَبِّ الْعَالَمِينَ {162} لاَ شَرِيكَ لَهُ وَبِذَلِكَ أُمِرْتُ وَأَنَاْ أَوَّلُ الْمُسْلِمِينَ

Hvilket betyder: ”Sig, min tilbedelse, ofring, liv og død tilkommer Allah, verdnernes Herre, der ingen partner har, og til det er jeg befalet, og jeg er den første muslim (i min tid)”. Allah, være ophøjet, meddelte, at skabningens tilbedelse, ofring, dvs. det denne slagter for at nærme sig Allah, være ophøjet, såsom eidslagtning, og at skabningens liv og død er ejet og skabt af Allah. Ingen deler dette med Ham. Følgelig informerede Allah os, at der ingen forskel er mellem de frivillige handlinger, såsom tilbedelse og ofring, og hvad en skabning beskrives med som ikke forekommer fra denne med hans frie vilje, såsom liv og død. På den anden side foreligger der et særpræg for de frivillige handlinger, altså dem der finder sted med skabningernes frie vilje og som menneskene gør, at menneskene bliver udspurgt og gengældt for dem. De gode af dem bliver man belønnet for, og de onde af dem fortjener man straf for, akkurat som Allah, være ophøjet, siger[4]:

لَهَا مَا كَسَبَتْ

Hvilket betyder: ”Det tilkommer selvet, hvad det gør godt.” dvs. at det gavnes herfor. Og Allahs siger[5]:

وَعَلَيْهَا مَا اكْتَسَبَتْ

Hvilket betyder: ”Og det bærer konsekvenserne for det onde, det gør.” dvs. at selvet bærer følgerne af, hvad det gør af slette handlinger, dvs. det fortjener straf herfor. Trosbrødre, skabningens andel i sit frivillige foretagende er blot udførelse, hvilken er at skabningen retter sin agt samt vilje mod den frivillige handling, som Allah skaber derved. Mine kære, skabningerne er således udføreren af deres handlinger, og Allah er skaberen af deres handlinger, og Han er tilsvarende skaberen af deres hensigter og agt. Der er ingen anden skaber end Ham, være hævet og ophøjet, Den Ene uden partner.

Mine kære, når man befæster sin tro på, at Allah er skaberen af alting, og at ingen skader eller gavner i virkeligheden foruden Allah samt ihukommer meget dette i hjertet, sådan at man konstant husker dette i hjertet, da vil de verdslige prøvelser og strabadser lettes for en, og frygten for skabningerne forsvinde ved fastholdelse til religionsreglerne, og i tillæg hertil vil man høre til dem med den faste overbevisning.

O Allah, lad os være iblandt dem med den faste, rodfæstede overbevisning, og fasthold os til den sande sti, for det bedste sendebuds skyld.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[6]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[7]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Ar-Ra^d, vers 16.

[2] As-Saffat, vers 96.

[3] Al-An^am, vers 162-163.

[4] Al-Baqarah, vers 286.

[5] Al-Baqarah, vers 286.

[6] Al-Ahzab, vers 56.

[7] Al-Hadj, vers 1-2.