En redegørelse for nogle af fastereglerne

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

En redegørelse for nogle af fastereglerne

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi beder om Hans forladelse og angrer overfor Ham, og vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Taknemlighed til Allah, der befalede os at faste få dage som en renselse for vores hjerte og beherskelse af vores kropsdele, og Han gjorde den ønskelige faste som en af de bedste tilbedelser, idet Han sagde: Undtagen fasten, den er normalt udført for Mig, og Jeg belønner, så meget Jeg vil, for den. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner, der er hævet over at have en lige og en mage. Han har hverken en fysisk grænse, rival, legeme eller nogen lemmer. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne. Han var både vejleder, varsler og advarer. Må Allah ophøje og frede vores mester Muhammad samt hans gode, rene slægt og ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige. Frygtsomhed, mine trosbrødre, realiseres ved udførelse af Allahs påbud og afståelse fra Hans forbud.

Vi er fortsat i sha^ban-måned, mine kære, men ramadan er lige rundt om hjørnet. Nogle af muslimerne er i denne måned optagede af at indhente de manglende fastedage, som de udelod af en grund eller uden grund, inden ramadan indtræffer. Andre muslimer er optagede af at udføre flere tilbedelser såsom at faste den anden del af sha^ban-måned. De faster d. 15 sha^ban og forbinder den med den sidste del af sha^ban. Andre holder sig fortsat til deres vane, nemlig at faste hver mandag og torsdag. I alle tilfælde er muslimen pålagt at udføre tilbedelserne på rette vis, dermed skal muslimen lære forudsætningerne for tilbedelsens accept, dvs. søjlerne og betingelserne, sådan at han kan udføre tilbedelsen, på den måde Allah har befalet, og kan afstå fra tilbedelsens afbrydelser.

Trosbrødre, lyt godt med, med et koncentreret sind, til nogle af fastereglerne.

Hvis du agter at faste en pligtfaste, min muslimske bror, så udfør en hensigt natten forinden, en hensigt om at du vil faste den følgende dag som udførelse af en pligtfaste. Dette skal gøres for hver dag. Med ”natten” menes der fra solnedgang til daggry. Hvis du derimod agter at faste en ønskelig faste, da er det legitimt, at du udfører en hensigt natten forinden eller om morgenen, dog inden du indtager noget, der afbryder en faste. Kære muslimske bror, for at din faste skal være gyldig, da skal du afholde dig fra alt, der afbryder din faste. Du må derfor ikke lade noget fysisk størrelse som mad, drikke samt cigaret- og vandpiberøg komme ind til din krops hulrum – mave og hjerne. Ved siden af skal du afstå fra samleje, onani og provokeret opkastning, fra daggryets frembrud til solens fulde nedgang. Den, der bevidst udfører en af de førnævnte sager, velvidende om forbuddet imod det, og husker at han faster, har dermed afbrudt sin faste den pågældende dag. Den, der er bevidstløs hele dagen, fra daggry til solnedgang, eller bliver sindssyg, selv et øjeblik, har tilsvarende afbrudt sin faste.

Min muslimske bror, vær advaret imod frafald, dvs. afbrydelse af islam, i alle dine tilstande, for frafald afbryder ligeså din faste. Frafald er afbrydelse af islam, som at tro på hvad der modstrider med betydningen af de to vidnesbyrd, eller at sige noget der indbefatter det. Ligeså er det frafald at håne eller ringeagte Allah, Hans vers, bøger, profeter, eller religionssager, eller at gøre noget, der indikerer hån af religionen.

Og vid, min muslimske bror, at den, der afbryder en fastedag i ramadan, uden grund, skal indhente den omgående efter Eid. Den, der afbryder en fastedag i Ramadan uden en gyldig grund ved at have samleje, har bedrevet en synd, og skal omgående indhente denne dag og derudover betale en bod, som er at frigive en slave. Hvis man ikke er i stand til at frigive en slave, da skal man faste to sammenhængende måneder, og er man heller ikke i stand til det, da skal man bespise 60 ubemidlede.

Allah, være hævet og ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُواْ كُتِبَ عَلَيْكُمُ الصِّيَامُ كَمَا كُتِبَ عَلَى الَّذِينَ مِن قَبْلِكُمْ لَعَلَّكُمْ تَتَّقُونَ {183} أَيَّامًا مَّعْدُودَاتٍ فَمَن كَانَ مِنكُم مَّرِيضًا أَوْ عَلَى سَفَرٍ فَعِدَّةٌ مِّنْ أَيَّامٍ أُخَرَ وَعَلَى الَّذِينَ يُطِيقُونَهُ فِدْيَةٌ طَعَامُ مِسْكِينٍ فَمَن تَطَوَّعَ خَيْرًا فَهُوَ خَيْرٌ لَّهُ وَأَن تَصُومُواْ خَيْرٌ لَّكُمْ إِن كُنتُمْ تَعْلَمُونَ

Hvilket betyder: ”O troende, det er jer foreskrevet at faste som det var foreskrevet dem før jer, måske vil I opnå fromhed. Fasten er få dage, den af jer, der afbryder fasten på grund af sygdom eller rejse, skal faste et lige så stort antal andre dage. Og de, som magter fasten, skal betale en bod – at bespise en fattig. Mens de, der donerer derudover, da er det endnu bedre for dem, men at faste er bedst for jer, om I blot vidste det”. Kære brødre, dette vers indeholder et bevis på, at ramadan-fasten er pligtig, derfor vil den, der afviser dens pligt, have modsat sig koranen, og den, der modsætter sig koranen, er ikke muslim. Allah, være hævet og ophøjet, beskrev hele måneden med ”få dage”, dette for at gøre det lettere for de ansvarlige og for at motivere dem. Allah, være hævet og ophøjet, har syndsfritaget den syge, der er ramt af en sygdom hvormed han ikke magter at faste ramadan, ligeså den rejsende, hvis hans rejse opfylder betingelserne, der er nævnt af de fiqh-lærde. Men Allah pålagde de to at indhente på andre dage. Allah har desuden syndsfritaget dels den, der ikke magter fasten som følge af alderdom og dermed ikke er i stand til at udholde fasten, og dels den syge, der lider af en sygdom, som han ikke forventes at helbredes fra, og af den grund ikke formår at faste under sin sygdom. Dog har Allah påbudt dem begge, den gamle og den syge, der ikke forventes at helbredes fra sin sygdom, at betale en bod, nemlig at bespise en ubemidlet for hver ramadan-dag.

Trosbrødre, den menstruerende og kvinden med efterfødselsblødning må ikke faste og deres faste er tilmed ugyldig, dog skal de indhente de mistede ramadan-dage efter at blødningen ophører. Hvis de afstår fra at spise i ramadan-dagene uden en hensigt om at faste, da begår de ingen synd.

Endvidere er der nogle dage som er forbudt at faste, selv hvis man vil indhente mistede dage eller udføre en ønskelig faste. Disse dage er begge Eid dagene, Al-Fitr og Al-Adha, og de tre tashriq-dage efter Al-Adha-dagen. Ligeså gælder det for den ønskelige faste i den sidste halvdel af sha^ban-måned, hvis man ikke har forbundet den med dagene før, ifølge imam Ash-shafi^iy, må Allah være tilfreds med ham. Der er stadfæstet i profetens udtalelse berettet af abu Dawud: ”Hvis den første del af sha^ban er overstået, så fast ikke”. Dvs. fast ikke den sidste halvdel af sha^ban, hvis det er en generel ønskelig faste. Men hvis man faster den 15. sha^ban, da er det legitimt at faste de efterfølgende dage, medmindre man undlader at faste én af dagene af de efterfølgende dage, for så er det ikke tilladt at faste helt indtil ramadan. Der er dog en undtagelse, og det er hvis man skal indhente mistede dage, indfrie et løfte, fortsætte en vane hvor man plejer at faste bestemte dage såsom hver mandag og torsdag. I det tilfælde er det tilladt at faste den sidste del af sha^ban, selv hvis man ikke har forbundet fasten med de tidligere dage af måneden sha^ban.

Disse er nogle af de regler, der vedrører fasten. Men det overnævnte undtager ikke, at man lærer fastereglerne fra en vidende, troværdig person, der kender fastereglerne, og som belyser hvad der er blevet tilkendegivet herom af de troværdige lærde, der har søgt deres viden mundtligt uafbrudt helt tilbage til Allahs sendebuds ledsagere. At studere, hvad den ansvarlige ikke kan undvære af viden, er pligtigt.

Jeg beder Allah, være ophøjet, om at inspirere os til at være lydige overfor Ham, at gøre os oprigtige, at lære os om hvad vi er uvidende om, og at fastholde os til Hans religion.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”[1]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, forær os en frygt for Dig, der afskærmer os fra at synde Dig, og giv os en død, mens Du er tilfreds med os. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Ahzab, vers 56.

[2] Al-Hadj, vers 1-2.