En redegørelse for vantrotyperne

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

En redegørelse for vantrotyperne

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning. Vi takker Ham, spørger om Hans tilgivelse og beder om Hans forladelse. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage, og som ikke har nogen hustru eller børn. Vor Herre, vildled ikke vores hjerte, efter Du har vejledt os, og skænk os nåde fra Dig, du er Giveren. O Herre, vi henvender os til dig, så fasthold os til Muhammads religion, fasthold os til Muhammads lovgivning, fasthold os til Muhammads sti, og giv os Muhammads støtte, må Allah ophøje og frede ham. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet, og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Vorherre, ophøj, fred og velsign vor mester Muhammad, hans gode og rene slægt samt ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin vise bog:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا اتَّقُوا اللهَ وَقُولُوا قَوْلاً سَدِيدًا * يُصْلِحْ لَكُمْ أَعْمَالَكُمْ وَيَغْفِرْ لَكُمْ ذُنُوبَكُمْ وَمَن يُطِعِ اللهَ وَرَسُولَهُ فَقَدْ فَازَ فَوْزًا عَظِيمًا

hvilket betyder: ”I troende, frygt Allah, og udtal rette ord, da vil Han godtage jeres gerninger og tilgive jeres synder, og den, der adlyder Allah og Hans sendebud, opnår visselig mægtig succes”[1].

Sikken triumf for os at følge den mægtige religion islam, den religion som Allah har godtaget for Sine skabninger, beordret os at følge samt holde fast ved. Kære trosbrødre, hold derfor godt fast i denne mægtige religion, fasthold jer til den indtil døden, på den måde vil I være blandt de succesfulde og sejrrige. Og lyt godt med til, hvad der er fremkommet i qudsiy-udtalelsen, hvor profeten, må Allah ophøje og frede ham, beretter om sin Herre: ”Allah, være ophøjet, sagde, mine skabninger, disse er jeres gerninger, som Jeg opgør for jer og dernæst gengælder jer for dem, så lad den, der finder godt, takke Allah, og lad den, der finder andet, ikke bebrejde andre end sig selv’”. Berettet af Muslim.

Så stil dig selv til regnskab, og overvåg dig selv. Vær agtpågivende i dine udtalelser, handlinger og tro, og tilbed Allah som om du ser Ham, for selv om du ikke ser Ham, så ser Han dig. Allah, være ophøjet, siger i den ærede koran:

يَحْلِفُونَ بِاللَّهِ مَا قَالُواْ وَلَقَدْ قَالُواْ كَلِمَةَ الْكُفْرِ وَكَفَرُواْ بَعْدَ إِسْلاَمِهِمْ

hvilket betyder: ”De sværger ved Allah, at de ikke sagde det (blasfemiske ord), men sandelig sagde de det, og begik derved vantro efter at være muslimer”[2].

Ud fra dette mægtige vers uddrog de lærde beviset på, at blandt vantro findes en type kaldt udtalelsesvantro, hvis hjemsted er tungen, og som faktisk er den mest udbredte type af vantro. Til denne type hører at bande ad Allah, profeterne eller englene eller at ringeagte bønnen, fasten, koranen eller lovgivningen. Den, der fremsiger sådant noget, begår vantro, om end denne siger det i alvor eller spøg, i vrede eller ej, idet intet af dette er en undskyldning. Allah, være ophøjet, siger:

وَلَئِن سَأَلْتَهُمْ لَيَقُولُنَّ إِنَّمَا كُنَّا نَخُوضُ وَنَلْعَبُ قُلْ أَبِاللَّهِ وَءايَاتِهِ وَرَسُولِهِ كُنتُمْ تَسْتَهْزِؤُونَ * لاَ تَعْتَذِرُواْ قَدْ كَفَرْتُم بَعْدَ إِيمَانِكُمْ

hvilket betyder: ”Og hvis du spørger dem, vil de sige: ’Vi vrøvlede og legede kun’. Sig: ’Gør I grin med Allah, Hans vers, Hans sendebud, find ikke på undskyldninger, I har begået vantro efter at være troende’”[3].

Derudover siger Allah, som vi elsker og tilbeder, i den mægtige koran:

إِنَّمَا الْمُؤْمِنُونَ الَّذِينَ ءامَنُوا بِاللهِ وَرَسُولِهِ ثُمَّ لَمْ يَرْتَابُوا

hvilket betyder: ”Sandelig er de troende dem, der tror på Allah og Hans sendebud uden at nære tvivl derom”[4].

Ud fra dette mægtige vers udledte de lærde beviset på, at blandt vantro findes en type kaldt trosvantro, hvis hjemsted er hjertet. Således er den, der tror, at Allah er et lys, et legeme det være sig stor, lille eller midt imellem, eller tror at Allah bor i himlen eller opholder sig alle steder, uvidende om sin Herre, idet Allah, være ophøjet, ikke ligner nogen eller noget blandt sine skabninger. Han ligner hverken solen, månen, stjernerne, planeterne, menneskerne, djinene eller englene, men derimod er Han som Han beskrev sig selv:

لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَىْءٌ وَهُوَ السَّمِيعُ البَصِيرُ

hvilket betyder: ”Intet er Ham lig, og Han er Den Althørende, Altseende”[5]. Og Allah siger:

وَلَمْ يَكُن لَّهُ كُفُوًا أَحَدٌ

hvilket betyder: ”Og Han har ingen lige”[6]. Dvs. at Han hverken har en lige, mage eller ækvivalent. ”Hvad du end forestiller dig, er Allah ulig det” dvs. at Han ikke ligner det.

Derudover siger Allah, som vi elsker og ikke tilbeder andre end, i den mægtige koran:

لا تَسْجُدُوا لِلشَّمْسِ وَلا لِلْقَمَرِ وَاسْجُدُوا للهِ الَّذِي خَلَقَهُنَّ إِن كُنتُمْ إِيَّاهُ تَعْبُدُونَ

hvilket betyder: ”Knæl ikke til solen eller månen, men knæl til Allah, der skabte dem, hvis det er, at I tilbeder Ham”[7].

Ud fra dette mægtige vers udledte de lærde beviset på, at blandt vantro findes en type kaldt handlingsvantro, som er at knæle til solen, månen, satan eller ild eller at smide koranen i affald, betræde den eller andre bøger med religiøst indhold. Alt dette er noget, der får én ud af Islam.

I tilfælde af at man siger, tror på eller gør noget, der fører én ud af islam, så skal man vende tilbage til islam ved at sige trosbekendelsen: ”Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, og bevidner, at Muhammad er Allahs sendebud”.

O Allah, den allernådigste, lad vores død være, mens vi tror på den.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning samt takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Ahzaab, vers 70-71.

[2] At-Tawbah, vers 74.

[3] At-Tawbah, vers 65-66.

[4] Al-Hudjuraat, vers 15.

[5] Ash-Shura, vers 11.

[6] Al-Ikhlaas, vers 4.

[7] Fussilat, vers 37.