Fødslen for vor mester Jesus (Al-Masih) fred over ham

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Fødslen for vor mester Jesus (Al-Masih) fred over ham

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, angrer overfor Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg beder Allah om at ophøje og frede vor mester Muhammad samt hans slægt og ledsagere. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Han har ingen forælder, barn eller hustru, Han hverken avler eller er avlet, og Han har ingen lige. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede, Må Allah ophøje og frede ham samt ethvert sendebud, Han har udsendt.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog[1]:

إِذْ قَالَتِ الْمَلآئِكَةُ يَا مَرْيَمُ إِنَّ اللهَ يُبَشِّرُكِ بِكَلِمَةٍ مِّنْهُ اسْمُهُ الْمَسِيحُ عِيسَى ابْنُ مَرْيَمَ وَجِيهًا فِي الدُّنْيَا وَالآخِرَةِ وَمِنَ الْمُقَرَّبِينَ {45} وَيُكَلِّمُ النَّاسَ فِي الْمَهْدِ وَكَهْلاً وَمِنَ الصَّالِحِينَ

Hvilket betyder: ”Englene sagde, o Maryam, Gud forkynder dig et godt ord fra Sig. Hans navn er Al-Masih Jesus søn af Maryam. Han er højagtet i denne verden og i det hinsides og er iblandt de nære. Han vil tale til folk i vuggen og som moden mand, og han tilhører de fromme.”

Trosbrødre, det er en fryd for os, at vi i dag taler om en mægtig profet, der tilhører ul al-^azm (de fem bedste profeter) og som Allah udstyrede med et mægtigt særpræg, nemlig at Allah skabte ham uden en fader, og dette er ikke umuligt for Allah, for Allah skabte vores fader Adam, fred over ham, uden en fader og moder. Allah, være ophøjet, siger i den ærede koran[2]:

إِنَّ مَثَلَ عِيسَى عِندَ اللهِ كَمَثَلِ ءادَمَ خَلَقَهُ مِن تُرَابٍ

Hvilket betyder: ”For Allah er Jesu eksempel som Adams, Han skabte ham af jord.”

Mine kære, vor mester Jesu moder, fred over hende, er mesterinde Maryam, verdenens bedste kvinde, som Allah, være ophøjet, beskrev som sanddru i den ærede koran. Hendes opvækst var ærbar og med dyd, og hendes opdragelse var præget af fromhed. Hun både udførte pligterne, afstod fra synderne og udførte masser af ønskelige lydighedshandlinger. Og englene forkyndte hende, at Allah, være ophøjet, udkårede hende til den bedste over alle verdenens kvinder, og at Han rensede hende fra urenheder og lavheder. Allah, være ophøjet, siger[3]:

وَإِذْ قَالَتِ الْمَلاَئِكَةُ يَا مَرْيَمُ إِنَّ اللهَ اصْطَفَاكِ وَطَهَّرَكِ وَاصْطَفَاكِ عَلَى نِسَاء الْعَالَمِينَ

Hvilket betyder: ”Englene sagde, o Maryam, Allah udkårede dig, rensede dig og udkårede dig blandt verdenens kvinder.”

Trosbrødre, englene er hverken mænd eller kvinder. De er beærede skabninger skabt af lys, og de kan transformere sig til mandlige skikkelser uden det mandlige kønsorgan. På en sådan skikkelse sendte Allah vor mester Gabriel, fred over ham, til vor mesterinde Maryam. Den dag kom han i skikkelse af en ung mand med lyst ansigt. Da vor mesterinde Maryam så Gabriel, fred over ham, i skikkelse af en mand med lyst ansigt, genkendte hun ham ikke og blev bange for ham. Hun blev urolig og frygtede for sig selv, for hun troede, at han var et menneske, der ville begå overgreb på hende. Følgelig sagde hun, hvad Allah meddelte[4]:

قَالَتْ إِنِّىۤ أَعُوذُ بِالرَّحْمَـٰنِ مِنكَ إِن كُنتَ تَقِيًّا

Hvilket betyder: ”Hun sagde: Jeg søger tilflugt hos Den Nådige mod dig. Om du er retskaffen, holder du dig fra mig.” Dvs. at hvis du er retskaffen, så udsætter du mig ikke for noget ondt. Da meddelte han hende, at Allah har sendt ham til hende for at skænke hende et fromt barn, der er ren fra synder. Og da sagde Maryam, hvordan skulle jeg få et barn, når ingen mand har rørt mig, og jeg ikke er en horkvinde? Da besvarede Gabriel, fred over ham, hendes undren sigende, at skabelse af en dreng uden en fader er let for Allah, være ophøjet, og at Allah vil lade barnet været et tegn for menneskene og et bevis på Allahs fuldkomne magt, og at barnet vil være en nåde samt gave til den, der følger ham, accepterer hans kald og tror på ham.

Allah, være ophøjet, siger[5]:

فَحَمَلَتْهُ فَانتَبَذَتْ بِهِ مَكَانًا قَصِيًّا {22} فَأَجَاءهَا الْمَخَاضُ إِلَى جِذْعِ النَّخْلَةِ قَالَتْ يَا لَيْتَنِي مِتُّ قَبْلَ هَذَا وَكُنتُ نَسْيًا مَّنسِيًّا {23} فَنَادَاهَا مِن تَحْتِهَا أَلاَّ تَحْزَنِي قَدْ جَعَلَ رَبُّكِ تَحْتَكِ سَرِيًّا {24} وَهُزِّي إِلَيْكِ بِجِذْعِ النَّخْلَةِ تُسَاقِطْ عَلَيْكِ رُطَبًا جَنِيًّا {25} فَكُلِي وَاشْرَبِي وَقَرِّي عَيْنًا فَإِمَّا تَرَيِنَّ مِنَ الْبَشَرِ أَحَدًا فَقُولِي إِنِّي نَذَرْتُ لِلرَّحْمَنِ صَوْمًا فَلَنْ أُكَلِّمَ الْيَوْمَ إِنسِيًّا

Hvilket betyder: ”Derpå blev hun svanger med ham og søgte et afsides sted med ham. Fødselsveerne drev hende til palmetræets stamme, og hun sagde, gid jeg var død forinden dette og var gået af minde. Han kaldte på hende fra neden, bliv ikke bedrøvet, for din Herre lod en flod være under dig. Og ryst palmetræets stamme hvorved der vil falde bløde dadler til dig. Spis, drik, og fryd dig. Hvis du ser noget menneske, så sig, jeg har afgivet et løfte til Den Nådige om ikke at tale, derfor vil jeg ikke tale til noget menneske i dag.”

Trosbrødre, Gabriel, fred over ham, pustede i mesterinde Maryams kjortelhalsåbning, som er udskæringen, der giver plads til halsen. Følgelig blev hun gravid med Jesus, fred over ham. Som følge deraf isolerede hun sig fra menneskene i frygt for at folk skulle kritisere hende for, at hun var blevet gravid uden en ægtemand. Fødselsveerne drev hende til en tør palmetræstamme, og i frygt for folks skade ønskede hun dér, at hun var død. Gabriel, fred over ham, kaldte på hende fra et lavere sted, som var i bunden af et bjerg, betryggede hende med at Allah, være hævet og ophøjet, lod en lille flod løbe under hende, og han informerede hende om Allahs meddelelse, at hun skal ryste palmetræets stamme, så der falder bløde dadler til hende, og at hun skal spise og drikke fra, hvad Allah har skænket hende af underhold, og at hun skal fryde sig samt sige til den, der ser hende og spørger ind til hendes barn, jeg har afgivet et løfte til Den Nådige om ikke at tale til nogen. Et sådant løfte var gyldig i de forrige lovgivninger.

Mine kære, efter den velsignede fødsel ankom mesterinde Maryam, fred over hende, til sit folk bærende sit nyfødte barn, Jesus, må Allah ophøje og frede ham. Allah, være hævet og ophøjet, beskriver[6]:

فَأَتَتْ بِهِ قَوْمَهَا تَحْمِلُهُ قَالُوا يَا مَريَمُ لَقَدْ جِئْتِ شَيْئًا فَرِيـًّا

Hvilket betyder: ”Hun kom til sit folk bærende ham, og da sagde de: o Maryam, du har begået en grov synd.”

Hendes folk sagde til hende, at hun havde begået en stor synd. Følgelig beskyldte de hende for noget dårligt, og de bebrejdede og sårede hende, mens hun var stiltiende. Hun svarede dem ikke, fordi hun meddelte dem, at hun havde afgivet et løfte til Den Nådige om ikke at tale. Og da hun følte stort ubehag, pegede hun på Jesus, fred over ham, for at de skulle tale til ham. Da sagde de til hende, hvad Allah meddelte[7]:

فَأَشَارَتْ إِلَيْهِ قَالُواْ كَيْفَ نُكَلِّمُ مَن كَانَ فِى الْمَهْدِ صَبِيًّا

Hvilket betyder: ”Hun pegede på ham, og da sagde de: Hvordan skal vi tale til et barn, der er i vuggen.” Trosbrødre, Allah, Den Ophøjede, Almægtige, lod med sin magt vor mester Jesus, fred over ham, tale. Jesus var spædbarn og sagde, hvad der er nævnt i den ærede koran:

قَالَ إِنِّي عَبْدُ اللَّه

Hvilket betyder: ”Han sagde: Jeg er Allahs skabning.” Allah lod ham tale, mens han var spædbarn, og de første ord han sagde var, at jeg er Allahs skabning, en erkendelse af at han er en skabning skabt af Allah, Den Ene, Undertvingeren. Allah, være ophøjet, siger[8]:

ءاتَانِيَ الْكِتَابَ وَجَعَلَنِي نَبِيًّا {30} وَجَعَلَنِي مُبَارَكًا أَيْنَ مَا كُنتُ وَأَوْصَانِي بِالصَّلاةِ وَالزَّكَاةِ مَا دُمْتُ حَيًّا {31} وَبَرًّا بِوَالِدَتِي وَلَمْ يَجْعَلْنِي جَبَّارًا شَقِيًّا {32} وَالسَّلامُ عَلَيَّ يَوْمَ وُلِدتُّ وَيَوْمَ أَمُوتُ وَيَوْمَ أُبْعَثُ حَيًّا

Hvilket betyder: ”Han tildelte mig Bogen og gjorde mig til en profet. Han gjorde mig velsignet (dvs. en der gavner og underviser om godhed), hvor jeg end er og befalede mig bønnen og Zakah, så længe jeg lever. Han gjorde mig lydig mod min mor, og Han gjorde mig ikke arrogant og fordømt. Fred over mig, den dag jeg blev født, den dag jeg dør, og den dag jeg vil blive vækket til live.” Jesus, fred over ham, fik en god opvækst, memorerede Toraen i skolen og praktiserede i henhold til Toraens lovgivning, indtil Allah åbenbarede for ham, og da sagde han til israelitterne, hvad Allah meddelte i den mægtige koran[9]:

وَإِذْ قَالَ عِيسَى ابْنُ مَرْيَمَ يَا بَنِي إِسْرَائِيلَ إِنِّي رَسُولُ اللهِ إِلَيْكُم مُّصَدِّقًا لِّمَا بَيْنَ يَدَيَّ مِنَ التَّوْرَاةِ وَمُبَشِّرًا بِرَسُولٍ يَأْتِي مِن بَعْدِي اسْمُهُ أَحْمَدُ فَلَمَّا جَاءهُم بِالْبَيِّنَاتِ قَالُوا هَذَا سِحْرٌ مُّبِينٌ

Hvilket betyder: ”Og Jesus søn af Maryam sagde, o Israels slægt, jeg er Allahs sendebud til jer bekræftende det, der var før mig, som er Toraen, og jeg varsler jer om et sendebud, der kommer efter mig, hvis navn er Ahmad. Og da han kom med beviserne, sagde de, dette er åbenbar trolddom.” På baggrund heraf kaldte Jesus sit folk til islam, at tilbede Allah alene og ikke at forgude andre end Ham, som de øvrige profeter og sendebude gjorde. Men de afviste at tro på ham, og misundte ham. De sagde om ham, at han var en troldmand. Kun få troede på ham. De påførte ham skade, og forsøgte at dræbe ham, men Allah værnede om ham, og hævede ham til himlen, som det er fremkommet i den ærede koran.

Endvidere har vor mester Jesus, fred over ham, som de andre sendebude varslet om profeternes segl, vor mester Muhammad, må den bedste ophøjelse tilkomme ham og lade fuldkommen fred være over ham. Jesus formanede sine følgere om at følge og støtte vor mester Muhammad ifald de ville møde ham. Abu Sa^d an-Naysaburiy berettede i sin bog Sharaf Al-Mustafa, at fire personer drog ud af Yemen mod Mekka, i den første periode af vor mester Muhammads udsending. En af dem var en mand ved navn Dja^d ibn Qays al-Muradiy. Da mørket faldt over dem i vildmarken, og de slog sig ned i et område og var faldet i søvn på nær Dja^d ibn Qays al-Muradiy, hørte Dja^d en stemme sige, men han kunne ikke se, hvem det var:

I rejsende, der gør hold om natten, videregiv

når I ankommer til hidjr Isma^il og zamzam

en hilsen til Muhammad, den udsendte af os

som hyldest hvor han end går og søger

meddel ham, vi støtter din religion

og om dette formanede Jesus søn af Maryam os

Trosbrødre, denne stemme kom fra en troende djin, der mødte vor mester Jesus, fred over ham, inden han hævedes til himlen, han både troede på ham, og hørte hans formaning om at tro på Muhammad, når han bliver udsendt, og at følge ham. Denne djin formanede Dja^d om at videregive hans hilsen til vor mester Muhammad, når han ankommer til Mekka. Da han så ankom til Mekka, spurgte han folk dér om Muhammad, må Allah ophøje og frede ham. Han mødte ham, troede på ham og blev muslim. Dette fandt sted inden nyheden om vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, blev spredt i den arabiske halvø. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad samt hans profetiske brødre. Denne fortælling er en yderligere bekræftelse på, at Jesus, fred over ham, forkyndte religionen islam, ligesom de øvrige af Allahs profeter. Al-Bukhariy berettede, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Profeterne er halvbrødre fra faderens side, deres religion er én – nemlig islam – og deres lovgivninger er forskellige. Og jeg har fortrinsret til Jesus søn af Maryam, der er ingen profet mellem ham og mig”.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[10]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[11]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al ^Imran, vers 45-46.

[2] Al ^Imran, vers 59.

[3] Al ^Imran, vers 42.

[4] Maryam, vers 18.

[5] Maryam, vers 22-26.

[6] Maryam, vers 27.

[7] Maryam, vers 29.

[8] Maryam, vers 30-33.

[9] As-Saf, vers 6.

[10] Al-Ahzab, vers 56.

[11] Al-Hadj, vers 1-2.