For Palæstina… For Jerusalem

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

For Palæstina… For Jerusalem

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, der tilgiver synder og misgerninger, og som har foræret os troen og islam, og som er gavmild og vidende om skabningernes tilstand, både borgernes og regenternes. Jeg takker Ham, være ophøjet og hævet, som en, der kalder til ret og forbyder uret samt syndighed. Jeg beder Allah om at ophøje og frede vor mester, elskede, mester og øjenfryd Muhammad, lederen af sendebudene og de store imamer. Jeg bevidner at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner, og jeg bevidner at Muhammad er Hans skabning og sendebud. Han vejledte nationen og via ham bortfjernede Allah plagen. Må Allah ophøje ham samt hans gode og rene slægt samt ledsagere. Mine muslimske kære, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Almægtige, at fastholde os til Hans kostbare sendebuds sti samt efterleve Hans lovgivning, der indbefatter godgørenhed.

For Palæstina fælder øjnene tårer

Og for dens jord længes hjerterne

Trosbrødre i islam, det er Palæstina, landområdet for Jerusalem, den velsignede jord som det står entydigt i Allahs bog. Det er Palæstina, den rene jord, som det er beskrevet i den ærede koran. Allah, være ophøjet og hævet, siger:

يَا قَوْمِ ادْخُلُوا الأَرْضَ المُقَدَّسَةَ الَّتِي كَتَبَ اللهُ لَكُمْ

Hvilket betyder: ”O mit folk, indtræd den rene jord, som Allah har foreskrevet jer”[1]. Az-Zadj-djadj sagde, at Allah kaldte den ren, fordi den blev renset for vantro, og blev gjort til et bosted for profeterne samt de troende.

Ja, det er Palæstina, profeternes og sendebudenes jord. På dens jord levede Ibrahim, Ishaq, Ya^qub, Yusuf, Lut, Dawud, Sulayman, Zakaria, Yahya og ^Isa samt mange andre, hvis navn ikke blev nævnt, må Allah frede dem alle.

Ja, det er landet for Samlingen og Genopstandelsen, eftersom imam Ahmad berettede i sin Musnad, at Maymunah sagde, jeg spurgte, O Allahs sendebud, oplys os om Jerusalem. Han svarede: ”Den er landet for Samlingen og Genopstandelsen”. Berettet af Ibn Madjah.

Det er Palæstina, bostedet for mange af Allahs sendebuds ledsagere, heriblandt ^Ubadah søn af As–Samit, Shaddad søn af Aws, Usamah søn af Zayd søn af Harithah, Wathilah søn af Al-Asqa^, Dihyah al-kalbiy, Aws søn af As–Samit, Mas^ud søn af Aws og andre beærede ledsagere, må Allahs tilfredshed være over dem.

Ja, mine brødre, dette er Palæstina, i al dens herlighed og historie, i al dens goder, velsignelser, nytte og storhed… dette er Palæstina. Vi elsker den for dens velsignelser, goder samt for både dens og dens moskes anseelse i vores religion.

For Palæstina ofrede Abdul Hamid sin trone og herredømme, og sagde: Jeg er ikke i stand til at sælge noget jord af Palæstina, selv ikke på størrelse med en fod, da den ikke er min, men min befolknings.

For Palæstina rejste dens sønner sig i protest og kastede med sten og jord imod de indtrængende besættere.

Min trosbrødre i islam, når vi omtaler Palæstina og Jerusalem, så står vi over for en sorgfuldhed som ord ikke kan beskrive, sætningerne forblander sig sammen, hvad er det vi taler om? Er det om en isoleret befolkning, der udsættes for grusomt massedrab, om en Jerusalem der krænkes, om en global tavshed, om rettigheder der er tabte, en bedøvet nation eller dumdristig terrorisme?

Sammensværgelsen om Jerusalems moske og Palæstina, landet for Allahs sendebuds himmelfart og stedet for Jesu barndom, er blevet en realitet og fakta, der er tydelig og synlig. Dens udvikling skrider frem hastigt dag for dag, rettere øjeblik for øjeblik. Og enhver troende, der er i stand til at gøre noget, er påkrævet, at arbejde for Jerusalem og dens moskes sag, samt at bortfjerne den uretfærdighed den troende befolkning lider under. Og i tillæg hertil at bakke op om den standhaftighed, de troende i Palæstina og Jerusalem besidder. Derudover ved vi, at Palæstinas sag ikke vil forglemmes, da den fylder i hjertet på enhver troende.

O den muslimske nation, det som finder sted i dag på den elskede Palæstinas jord er virkelig hjerteskærende og en skræmmende hændelse. Så fasthold jer til denne mægtige religion Islam, der favner ihærdighed, styrke, tapperhed, ære, værn og højhed. Ved Allah, det som vi ser på Tv’et af drab på uskyldige, udgydelse af børns blod, ødelæggelser af hjem ovenpå deres ejeres hoved, er noget der rører hjertet og får tårerne til at trille. Derfor kalder vi i dag til, at vi står sammen i ét bredt arabisk, islamisk og globalt fællesskab med vores folk i Palæstina, og vi retter henvendelse til dem der taler om fred om at de sætter en stopper for massakrerne, at sætte en stopper for blodsudgydelserne og en stopper for drab på børn, kvinder og uskyldige. Palæstina er en arabisk jord, og dens hovedstad er Jerusalem, og den vil forblive arabisk, arabisk, arabisk om Allah vil.

Mine trosbrødre, disse uretfærdige, krænkere har været uopmærksomme på at Jerusalem er vores ret, og vores ret smider vi ikke væk, om end hele verdenen samler sig for at bortfjerne den fra os, da vil vi ikke give afkald på vores jord, så længe de troendes hjerte banker uagtet hvor henne på jorden. I vil ikke se os bukke under, ej heller vil vi være frygtsomme eller skræmte. Vi er som klipper, vi forbliver standhaftige om Allah, verdnernes Herre, vil. De massakrer der legitimerer blodsudgydelse på børn, kvinder, ældre, bør få Det internationale samfund, Sikkerhedsrådet og FN til at træffe en hastig og beslutsom afgørelse til at stoppe denne ondskabsfulde krænkelse på vores folk i den elskede Palæstina betingelsesløst, og at fordømme denne krænkelse på den ærede Jerusalem. Dette er det påkrævede, og ingen skal forspilde sin tid, da reaktionen nu skal være at stoppe og ikke at acceptere at Jerusalem erklæres for hovedstad for den zionistiske bevægelse. Hvor meget mere skal Det internationale samfund være vidne til, end det der allerede finder sted i Palæstina? Hvad meget mere skal der til, før jordens befolkning, lande og organisationer reagerer? Hvor meget mere skal der til, før organisationerne, der bekymrer sig for børns vilkår og taler om menneskers rettigheder, reagerer? Ønsker de mere blodbad, ønsker de mere end de massakrer der allerede har fundet sted? Hvad venter de på? Venter de på at tusinder af børn og kvinder skal dræbes? Hvor er Det internationale samfund? Hvor er FN, og hvor er de internationale afgørelser? Denne nye erklæring vil medføre yderligere massakrer, som udøves på Palæstinas jord. Derfor stiller vi den overfor samvittighederne og de sovende personer, måske vil de åbne øjnene og vågne op fra deres uopmærksomhed og deres vidtstrakte passivitet.

Trosbrødre, følger af Muhammad, Allah, være ophøjet, har begunstiget denne nation med mægtig begunstigelse, og fanerne for herlighed, fanerne for sandheden og friheden, vil utvivlsomt med Allahs vilje stige til vejrs, på trods af de uretfærdige, på trods af de krænkende tyraner. Vi siger til dem, glem ikke, at vi er sandhedens folk med en ærlig sag, og rettigheden vil ikke gå tabt med Allahs vilje, uagtet hvor svært trængslerne måtte være, uagtet hvor hård tiderne måtte være og uagtet hvor få muligheder vi måtte have.

Trosbrødre, når vi nu taler om de hårde tider vi gennemgår og de svære situationer nationen befinder sig i, da kan vi kun pege på, at besættelsesmagten har tidligere forsøgt og forsøger fortsat at så fordærv mellem vores rækker og sprede rygter for derved at splitte os og antænde fjendskab og had. Derfor skal vi være opmærksomme og være advarede samt vågne, så vi ikke falder i fordærvet, som besættelsesmagten tilstræber. Så den der vil tale, skal sige det gode ord, det gavnlige ord og ellers tie. Sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Tie længe undtagen med det gode”. Lad os alle bestræbe os på at afværge fordærv, og sprede venlighed, kærlighed, forening og samarbejde mellem de troendes folk, og lad os altid fæste vores lid til Allah, verdnernes Herre.

Jeg spørger Allah om at ophæve, hvad der foruroliger vores folk i Palæstina, at beskytte dem samt give dem tålmodighed og standhaftighed…

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Surah Al-Ma´idah, vers 21.