Forklaring af profetens udtalelse ”Den der formilder en dennesidig kval for en troende”

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Forklaring af profetens udtalelse:

”Den der formilder en dennesidig kval for en troende”

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, der fuldendte religionen for os, fuldbyrdede sin gave til os, determinerede, lovet være Ham, at vores nation er den bedste nation, og sendte et sendebud, som forkyndte os Hans vers, purede os og lærte os koranen samt visdommen – taksigelse til Ham for Hans talrige gaver.

Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene, der ingen partner har – sikken god bevidnelse den er, for den der fastholder sig til den. Og jeg bevidner, at vor mester Muhammad er Hans skabning og sendebud udsendt af Allah som en nåde til verdnerne, og Allah pålagde ham at belyse, hvad der blev nedsendt til os – hvilket han gjorde, og dermed klargjorde han for os alle de vigtige sager. Han både indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah ophøje ham samt hans prisværdige, ambitiøse slægt og ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om frygtsomhed for Allah, Den Almægtige, efterlevelse af den ærede profets vejledning, tålmodighed overfor plager, fastholdelse til den sande sti og lidfæstning til Allah samt at have tillid til Ham.

Med tålmodighed realiseres dit mål for dig

og med gudsfrygt blødgøres jern for dig

Muslim berettede i sin Sahih, at Abu Hurayrah, må Allah være tilfreds med ham, sagde, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Den, der formilder en dennesidig kval for en troende, vil af Allah få formildet en dommedags kval. Og den, der letter en nødlidende, vil Allah lette i det dennesidige og i det hinsidige. Og den, der dækker over en muslim, vil Allah dække over i det dennesidige og i det hinsidige. Og Allah bistår skabningen, der står sin bror bi. Og den, der følger en sti i stræben efter viden, vil med denne sti blive givet af Allah en nem vej til paradis. Og ethvert folk, der samles i et af Allahs huse for at recitere Allahs bog og studere den sammen, vil finde sjælero, nåde vil sænkes over dem og englene vil omslutte dem, og Allah vil lade deres omtale blive spredt blandt englene. Og den, der er forsømmende, højnes ikke af sit slægtskab.”

Profetens udtalelse: ”Den, der formilder en dennesidig kval for en troende, vil af Allah få formildet en dommedags kval” belyser, at gengældelsen er af samme slags som handlingen. Dette forhold fremgår i adskillige religionskilder, herunder profetens udtalelse[1]: ”Allah benåder dem af sine skabninger, der er nådige.” Tilsvarende profetens udtalelse[2]: ”Allah straffer dem, der straffer folk i det dennesidige”. Hvad angår ordet kval, så henviser det til den ekstreme vanskelighed, der medfører, at man bliver nedtrykt. Og det, at man formilder en kval for en troende, betyder, at man mildner den for ham. Imidlertid er letning bedre, hvilket er, at man fuldstændigt bortrydder en kval for en troende, idet han derved frigøres for bekymring og bebyrdelse. Gengældelsen for formildelse er formildelse og gengældelsen for letning er letning.

Al-Bayhaqiy berettede om Anas, at profeten sagde: ”En mand af paradisets folk vil på dommedag erfare helvedets folk. Og da vil en mand af helvedets folk kalde til ham, du, genkender du mig? Han vil svare, nej, ved Allah, jeg genkender dig ikke. Hvem er du? Da vil han svare, jeg er den, du passerede på jorden og anmodede om en tår vand, hvilket jeg gav dig. Og da vil han sige, jeg husker det. Så vil han sige, gå i forbøn med den til din Herre.” Profeten sagde: ”Så beder han til Allah, være ophøjet, sigende, lad mig gå i forbøn for ham. Og da vil han gå i forbøn for ham. Følgelig vil Allah befale hans udtrædelse, og dermed vil han blive ført ud af helvedet.”

I forbindelse med profetens udtalelse: ”en dommedags kval”, så forholder det sig sådan, at de jordiske kvaler er som intet i forhold til det hinsides´ kvaler. Al-Bukhariy berettede om Abu Hurayrah, må Allah være tilfreds med ham, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Folk vil svede på dommedag, sådan at deres sved vil løbe ned i jorden halvfjers dhira^ (afstanden fra fingerspidsen til albuen), og sveden vil overstige munden, til den når ørerne”. Muslim berettede om Al-Miqdad bin Al-Aswad, at han sagde, jeg hørte Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sige: ”Solen vil på dommedag nærme sig skabningerne, sådan at dens afstand fra dem modsvarer én (islamisk) mil[3]. Og folks svedning vil afhænge af deres gerninger. For nogen vil sveden nå deres ankler, for nogen deres knæ, for nogen deres liv, og for nogen vil sveden sandeligt overstige deres mund.” Han sagde, og Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, pegede på sin mund.

Profetens udtalelse: ”Og den, der letter en nødlidende, vil Allah lette i det dennesidige og i det hinsidige” belyser, at nødlidenhed vil være at finde i det hinsides. Allah beskrev nemlig dommedag med, at den er en vanskelig dag, og at den ikke er let for de vantro. Dette beviser imidlertid, at den er let for andre. Allah, være ophøjet, siger[4]:

وَكَانَ يَوْمًا عَلَى الْكَافِرِينَ عَسِيرًا

Hvilket betyder: ”Den er en vanskelig dag for de vantro”.

I forbindelse med at man økonomisk letter den nødlidende i det jordiske liv, så figurerer det på to måder. Dels ved at give henstand til den nødlidende indtil han er betalingsdygtig, hvilket er pligtigt, idet Allah, være ophøjet, siger[5]:

وَإِن كَانَ ذُو عُسْرَةٍ فَنَظِرَةٌ إِلَى مَيْسَرَةٍ

Hvilket betyder: ”Og hvis han er nødlidende, ydes henstand indtil betalingsdygtighed.” Og dels ved eftergivelse, hvis den hjulpne person er insolvent, og ellers ved at forære ham, hvad der ophæver hans nødlidenhed. Og i begge dele foreligger mægtig godhed. I de to Sahih fremgår, at Abu Hurayrah, må Allah være tilfreds med ham, sagde, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”En forretningsmand plejede at yde lån til folk, og når han så en nødlidende, ville han sige til sine drenge, eftergiv ham, måske vil Allah eftergive os. Følgelig eftergav Allah ham.” I begge Sahih fremgår desuden at Hudhayfah og Abi Mas^ud, må Allah være tilfreds med dem begge, berettede om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde: ”En mand døde, så blev der sagt til ham, for hvad tilgav Allah dig? Han svarede, jeg solgte til folk, og jeg var imødekommende overfor den bedrestillede, og jeg rabatterede overfor den nødlidende”. I Al-Musnad fremgår at ^Umars søn, må Allah være tilfreds med ham, berettede om profeten, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde: ”Den, der ønsker, at sin bøn bønhøres, og sin kval ophæves, så lad ham da lette for en nødlidende”.

Iblandt det, der underbygger profetens udtalelse: ”Og den, der dækker over en muslim, vil Allah dække over i det dennesidige og i det hinsidige.” er beretningen om en fra salaf, at han sagde: ”Jeg erfarede et folk, der ikke havde fejl, men så omtalte de folks fejl, hvorefter folk beskrev dem med fejl. Og jeg erfarede et folk, der havde fejl, men de afholdt sig fra at omtale folks fejl, og derfor glemte vi deres fejl.” Eller også sagde han noget lignende.

Ibn Madjah berettede om profeten, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde: ”Den, der dækker over sin muslimske brors fejl, vil få sin fejl dækket af Allah på dommedag. Og den, der afslører sin muslimske brors fejl, vil få sin fejl afsløret af Allah, sådan at Han afslører ham med den i hans hus.”

Trosbrødre, vid, at folk er to typer. 1) en skærmet person, som falder i en synd. Denne person er forbudt at afsløre og tilsvarende at røbe hans synd, idet det hører til den forbudte bagtalelse. Allah, være ophøjet, siger[6]:

إِنَّ الَّذِينَ يُحِبُّونَ أَن تَشِيعَ الْفَاحِشَةُ فِي الَّذِينَ ءامَنُوا لَهُمْ عَذَابٌ أَلِيمٌ فِي الدُّنْيَا وَالآخِرَةِ

Hvilket betyder: ”Dem, der elsker udbredelse af horbeskyldning imod de troende, tilkommer en streng straf på jorden og i det hinsides.” 2) en person, der åbent begår store synder og udviser syndefuldhed. Det er ikke forbudt at bagtale denne, som Al-Hasan sagde. Men man skal ikke omtale ham med det slette i tide og utide eller i skadefro, dog omtaler man ham dels for at afvende ham, dels så han kan afstraffes og dels for at kyse hans lige med ham. Den, der udfører noget strafbart, men angrer det inden det opdages, skal helst dække over sig selv, i stedet for at henvende sig hos magthaveren og anmelde sit lovbrud, idet denne har angret sit lovbrud.

I forhold til profetens udtalelse: ”Og Allah bistår skabningen, der står sin bror bi” så har At-Tabaraniy berettet om ^Umar, at profeten sagde: ”Iblandt de bedste handlinger er at glæde en troende, hvad enten man dækker over hans fejl, tilfredsstiller hans sult eller opfylder hans behov.”

Endvidere plejede ^Umar at se til enker ved at bringe dem vand om natten. Og det forekom, at Talhah så ham indtræde hos en kvinde om natten. Talhah indtrådte efterfølgende hos kvinden, som viste sig at være en blind, handicappet, ældre kvinde. Han spurgte hende om, hvad manden lavede hos hende? Hun svarede, at han siden den dag havde set til hende, bragt hende hvad hun behøvede og bortskaffet hendes affaldsstoffer. Talhah tænkte, hvad har jeg gang i at opspore ^Umars fejl! Og mange blandt de hæderlige plejede at betinge sig at tjene deres ledsagere. Engang ledsagede en mand et folk under krigen, hvor han stillede dem den betingelse at tjene dem. Så når nogen af dem ville vaske sit hår eller tøj, så rejste han sig og gjorde det for dem. Og da denne mand døde, og de afklædte ham for at vaske ham, så de, at der på hans arm stod ”af paradisets folk”. Da de kiggede nærmere, så de, at skriften stod skrevet mellem huden og kødet.

Endvidere sagde profeten: ”Og den, der følger en sti i stræben efter viden, vil med denne sti blive givet af Allah en nem vej til paradis.” Det at følge en sti i stræben efter viden indbefatter; dels at man bogstaveligt følger en sti, hvad enten man går eller lignende; og dels at man i overført betydning følger en sti såsom at memorere en viden, studere den, repetere eller nedskrive den. Meningen heraf kan dels være, at Allah letter for én at opnå den viden man søger, at praktisere den samt at den bliver lettilgængelig for én – og religionsviden er en sti, der fører til paradis – og dels kan meningen deraf være, at Allah skaber for den oprigtige vidensøgende omstændighederne til at følge paradisets sti. Følgelig vil ens vidensøgning være årsag til ens retledning og indtrædelse i paradis. Så den, der følger videns sti og ikke viger derfra, vil indtræde paradis ad den nemmeste og letteste vej. Der er ingen anden vej til at opnå både kendskab til Allah og Hans tilfredshed end den gavnlige viden, med hvilken Allah udsendte sit sendebud og nedsendte sine bøger.

Og profetens udtalelse: ”Og ethvert folk, der samles i et af Allahs huse for at recitere Allahs bog og studere den sammen, vil finde sjælero, nåde vil sænkes over dem og englene vil omslutte dem, og Allah vil lade deres omtale blive spredt blandt englene” beviser ønskeligheden af at sidde i moskeen for at recitere og studere koranen. Og hvis man tillægger udtalelsen den betydning, at det er studering af og undervisning i koranen, så er der ingen uenighed om ønskeligheden deraf. Al-Bukhariy berettede om profeten, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde: ”Den bedste af jer er den, der studerer koranen og underviser i den.” Abi Sa^id al-Khudriy, må Allah være tilfreds med ham, berettede om profeten, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde: ”Ethvert folk, der beder morgenbøn, hvorefter de sætter sig i deres bedested, og beskæftiger sig med Allahs bog og studerer den, vil Allah beskikke engle, der beder om tilgivelse for dem, indtil de overgår til et andet emne.”

I Sahih Muslim fremgår at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, henvendte sig hos en forsamling bestående af sine ledsagere og sagde: ”Hvad skyldes jeres forsamling?” De svarede, vi satte os for at lovprise Allah og takke Ham for at have vejledt os til islam og begavede os med den. Han sagde: ”Ved Allah, skyldes det ikke noget andet?” De svarede, ved Allah, det skyldes ikke noget andet end det. Han sagde: ”Jeg bad jer ikke om at sværge ved Allah, fordi jeg anklagede jer, men Gabriel kom til mig og meddelte mig, at Allah, være hævet og ophøjet, roser jer blandt englene.”

O Allah, tilvejebring for os omstændighederne, der bevirker, at vi følger paradisets sti.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den troværdige, samt hans gode, rene slægt og ledsagere. Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene, der ingen partner har, og jeg bevidner, at vor mester Muhammad er Hans skabning og sendebud, må Allah ophøje og frede ham samt ethvert sendebud, Han har udsendt.

Allahs skabninger, frygt Allah offentligt og privat, og dø ikke som andet end muslimer. Udgangspunktet for Allah er ikke elegance eller et stærkt slægtskab eller netværk, men derimod fastholdelse til troen og den gode livsafslutning. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, drog en gang ud for at deltage i et begravelsesoptog til en muslimsk kvinde, der plejede at feje moskeen, og denne kvinde tilhørte ikke de berømte muslimske kvinder. Det, hun plejede at gøre, var at feje moskeen, og profeten, må Allah ophøje og frede ham, drog ud for at deltage i hendes begravelsesoptog. Må Allah, være ophøjet, give os en god livsafslutning.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[7]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige.

O Allah, Vorherre, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og forsyndelse, og vi beder Dig om syndsforladelse, samt at Du lader os dø, mens Du er tilfreds med os. O Allah, giv os en nyttig viden, og gavn os af hvad, Du har lært os, samt lær os, hvad vi er uvidende om, og lad os mindes, hvad vi har glemt. O Allah, lad koranen være solidt forankret i vores hjerte, og lad den være en vejledning for vores syn og kropsdele, og lad vores død indtræffe, mens vi efterlever den. O Allah, Du Allernådigste, beær os med at memorere koranen, og beskyt os med dens velsignelse samt din profets velsignelse, og skænk os din profets forbøn. O Allah, Du Althørende, Alvidende, Bønhørende, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde.

O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Berettet af Al-Bukhariy.

[2] Berettet af Muslim.

[3] 920 meter.

[4] Al-Furqan, vers 26.

[5] Al-Baqarah, vers 280.

[6] An-Nur, vers 19.

[7] Al-Ahzab, vers 56.