Fortolkning af surah An-Nasr

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Fortolkning af surah An-Nasr

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og atter lovprisning til Allah, skaberen af skabningerne, som visse er fordømte, mens andre er frelste, nogle er dårlige, mens andre er gode. Der må hverken rettes protest eller bebrejdelse imod Ham. Og Han udspørges ikke om, Hvad Han gør ved skabningerne. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige og mage., og Han ligner ikke sine skabninger på nogen som helst måde[1]:

لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَىْءٌ وَهُوَ السَّمِيعُ البَصِيرُ

Hvilket betyder: ”Intet er Ham lig, og Han er Den Althørende, Altseende.” Jeg bevidner, at vor mester, profet, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede. Må Allah ophøje Dem, o symbolet for vejledningen, lige så mange gange som enhver monoteist har lovprist Allah. Må Allah ophøje og frede Dem, o Allahs sendebud, o Muhammad. Må Allah ophøje og frede Dem, Az-Zahra´s far, De er medicin og kurering for hjerterne, De er velvære og helbredelse for kroppene, De er lyset og belysningen for synet. Må Allah ophøje og frede Dem, o symbolet for vejledningen, lige så mange gange som antallet af luftbriserne og antallet duernes kurren på træerne.

O religionens vogtere og troens beskyttere, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham fuldkomment. Vor Herre, være ophøjet, åbenbarede for vor elskede Muhammads hjerte et kapitel fra Koranen, nemlig kapitlet An-Nasr, der består af tre vers, og blev åbenbaret i Medina for den elskede, Al-Mustafa. Allah, være hævet og ophøjet, siger:

إِذَا جَاء نَصْرُ اللهِ وَالْفَتْحُ (1) وَرَأَيْتَ النَّاسَ يَدْخُلُونَ فِي دِينِ اللهِ أَفْوَاجًا (2) فَسَبِّحْ بِحَمْدِ رَبِّكَ وَاسْتَغْفِرْهُ إِنَّهُ كَانَ تَوَّابًا (3)

Hvilket betyder: ”Når Allahs sejr og erobring indtræffer. Og du oplever menneskerne indtræde i Allahs religion i skarevis. Lovpris da din Herre, og bed Ham om tilgivelse – Han er tilgivende.” Dette kapitel benævnes også surah At-Tawdi^ (at give afsked), for det er det sidste kapitel, der blev åbenbaret i sin helhed, som det er tilkendegivet af Ibn ^Abbas i Sahih Muslim. På den anden side er det sidste åbenbarede vers, ifølge Ibn ^Abbas som det er berettet af Al-Bukhariy og andre[2]:

وَاتَّقُواْ يَوْمًا تُرْجَعُونَ فِيهِ إِلَى اللهِ ثُمَّ تُوَفَّى كُلُّ نَفْسٍ مَّا كَسَبَتْ وَهُمْ لاَ يُظْلَمُونَ

Hvilket betyder: ”Og frygt en dag, hvorpå I vil blive stillet til regnskab af Allah, og hvert selv vil blive gengældt for, hvad det erhvervede, og det vil ikke påføres uret.”

Det første vers i surah An-Nasr lyder إِذَا جَاء نَصْرُ اللهِ وَالْفَتْحُ. Versets betydning er: ”Når Allahs sejr og erobring indtræffer.” Da Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, erobrede Mekka, sagde araberne til de ikke-troende: Eftersom Muhammad har fået sejr over Mekkas folk, som Allah beskyttede imod elefantens hær, kan I ikke måle jer med ham. Følgelig indtrådte de ikke-troende i islam i gruppevis, efter at de førhen indtrådte i islam enkeltvis eller parvis. Og dette er betydningen af det andet vers: وَرَأَيْتَ النَّاسَ يَدْخُلُونَ فِي دِينِ اللهِ أَفْوَاجًا.

Ahmad berettede i sin Musnad og ^Abdur-Razzaq i sin fortolkning, om Abu Hurayrah, må Allah være tilfreds med ham, at han sagde: ”Da denne surah blev åbenbaret, sagde profeten, må Allah ophøje og frede ham: ”Yemens folk er kommet til jer. De barmhjertige og hengivne???. Den rette tro er yemensk???, og visdommen er også yemensk???”. Udtalelsen er også berettet af Al-Bukhariy og Muslim. Og desuden har Allah åbenbaret om dem[3]:

فَسَوْفَ يَأْتِي اللهُ بِقَوْمٍ يُحِبُّهُمْ وَيُحِبُّونَهُ أَذِلَّةٍ عَلَى الْمُؤْمِنِينَ أَعِزَّةٍ عَلَى الْكَافِرِينَ

يُجَاهِدُونَ فِي سَبِيلِ اللهِ وَلاَ يَخَافُونَ لَوْمَةَ لآئِمَ ذَلِكَ فَضْلُ اللهِ يُؤْتِيهِ مَن يَشَاء وَاللهُ وَاسِعٌ عَلِيمٌ

hvilket betyder: ”Da vil Allah bringe et folk, som Han elsker, og som elsker Ham, ydmyget er de overfor de troende og barske overfor de vantro. De kæmper for Allahs sag, og frygter ikke den bebrejdendes bebrejdelse. Dette er Allahs gavmildhed, med hvilken Han beærer den, Han vil. Allah er umådelig gavmild og alvidende.”

Den første del af det tredje vers lyder: فَسَبِّحْ بِحَمْدِ رَبِّك. Der er to fortolkninger af versudtrykket, der betyder ”Lovpris da din Herre.” Den ene tolkning er, at der menes bøn, som det er tilkendegivet af Ibn ^Abbas. En gruppe koranfortolkere tilkendegav, at det der menes med verset er den kendte lovprisning. Den sidste del af det tredje vers lyder: وَاسْتَغْفِرْهُ إِنَّهُ كَانَ تَوَّابًا  som betyder: ”Og bed Ham om tilgivelse – Han er tilgivende.” Dvs. fasthold dig til at bede om tilgivelse, for Han var og er stadig tilgivende, dvs. at Han accepterer anger meget. Al-Bukhariy berettede om ^Aishah, må Allah være tilfreds med hende, at hun sagde: ”Efter at profeten, må Allah ophøje og frede ham, fik åbenbaret denne surah, sagde han i hver bøn, han bad: ”Subhanaka Rabbana wa bi hamdika Allahumma ighfir li”, hvilket betyder: Vor Herre, Du er fri for ufuldkommenheder og lovprisning tilkommer Dig. O Allah tilgiv mig”. I en anden beretning sagde hun: ”Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, plejede tit at sige i sin bukning og knælning: ”Subhanakal-lahumma Rabbana wa bi hamdika Allahumma ighfir li”, og dette var en tolkning – ta´wil – af koranen”.

Al-Bukhariy berettede om Ibn ^Abbas, i sin Sahih i kapitlet om versudtrykket, der betyder ”Lovpris da din Herre, og bed Ham om tilgivelse – Han er tilgivende.”: ”^Umar plejede at lade mig indtræde sammen med de ældre fra Badr, men det virkede som om, at en af dem havde noget på hjertet. Han sagde: ’Hvorfor lader du ham træde ind sammen med os, når vi har børn på hans alder?’. ^Umar sagde: ’I ved jo, hvem han er’. En dag kaldte han mig ind, og jeg vidste, at han ville vise dem mine evner. ^Umar spurgte dem: ’Hvad er fortolkningen af surah An-Nasr?’, nogle af dem svarede: ’Allah befalede os at lovprise Ham og bede Ham om tilgivelse, når vi får skænket sejr’, mens andre tav. Så sagde ^Umar til mig: ’Er du enig?’, jeg svarede: ’Nej’. Han spurgte: ’Hvad siger du så?’, jeg svarede: ’Allah gav Sit sendebud Muhammad besked om, at hans bortgang er nær’. Jeg sagde: ”Når Allahs sejr og erobring indtræffer.” er tegnet for hans døds kommen, og dér ”Lovpris da din Herre, og bed Ham om tilgivelse – Han er tilgivende. Så sagde ^Umar: ”Jeg har ikke en anden forståelse af verset end det, du sagde”. Må Allah på vores vegne belønne vores lærde med godhed, og må Han lade os recitere koranen samt forstå den, og Han magter alt.

Trosbrøde, i både den ærede korans vers og Allahs profets liv findes der mange lektioner og eksempler. Vi alle sammen er bekendte med hvilken modgang både profeten, må Allah ophøje og frede ham, og hans ledsagere mødte i starten af profetens udsendelse. De både gik strabadser i møde, og blev udsat for skade og lidelser i deres indsats for at udbrede og støtte den sande religion. Hvor meget blev de ikke udsat for, på grund af deres standhaftighed og fastholdelse til sandheden! De blev udsat for plager og prøvelser på trods af deres lave antal og deres fjenders store antal og styrke i form af mænd og penge. Men derefter kom sejren og erobringen, hvormed folk indtrådte i Allahs religion i skarevis. Forløsningen kom efter tålmodighed, og det er så sandt, at forløsning efterfølger tålmodighed. Allah, være hævet og ophøjet, er med de tålmodige, ved at Han støtter dem, værner om dem og beærer dem. Ingen af os skal lade sig svækkes af modgangen og strabadserne, han går i møde i kaldet til sandheden. Det skal ikke afholde dig fra at fastholde dig og gå fremad i udbredelse af Allahs sendebuds tro og at udbrede sandheden til folk i dit hjemland og udenfor. Måske, som følge af vores tålmodighed, giver Allah os en sejr og forløsning, og giver os belønning på Dommedag som følge af Hans gavmildhed. Vorherre, fasthold os til både sandheden og vores støtte til den, lad os tjene Din religion, syndsforlad os, og giv os succes.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[4]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[5]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Ash-Shuraa, vers 11.

[2] Al-Baqarah, vers 281.

[3] Al-Ma´idah, vers 54.

[4] Al-Ahzab, vers 56.

[5] Al-Hadj, vers 1-2.