Allah, Den ophøjede, Den Almægtige, sagde i Sin glorificerede bog:
وَاعْبُدُواْ اللهَ وَلاَ تُشْرِكُواْ بِهِ شَيْئًا وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا وَبِذِي الْقُرْبَى وَالْيَتَامَى وَالْمَسَاكِينِ {36}
Hvilket betyder: ”Og Tilbed Allah, tilføj Ham ingen partner og udvis godhed mod dine forældre, nære slægtninge, de faderløse, de fattige,…” [Surat An-Nisaa’, vers 36].
Betragt dette vers, tag dette vers i ræsonnerings øjesyn og stil jer selv til regnskab og med agt om efterlevelse, som det var profetens ledsageres skikke.
”Og udvis godhed mod dine forældre, nære slægtninge, de faderløse, de fattige,…”. Dette vers indebærer en tilskyndelse til at overholde godhed mod ens forældre samt at optjene deres tilfredshed i deres levetid.
Den, der ønsker succes og sejr, må udvise godhed mod sine forældre. For den, der udviser godhed mod sine forældre, vil med Allahs vilje opnå en udsøgt afslutning.
Godhed mod forældrene er en velsignelse i dette liv og i det hinsides. ”Og udvis godhed mod dine forældre”.
Endvidere sagde Den Ophøjede i den noble Qur’aan:
وَإِذْ أَخَذْنَا مِيثَاقَ بَنِي إِسْرَائِيلَ لاَ تَعْبُدُونَ إِلاَّ اللهَ وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا {83}
Hvilket betyder: ”Og Vi stiftede en pagt med Israels slægt (i Toraen): ”I må ikke tilbede andre end Allah og udvis godhed mod forældrene,…”” [Surat Al-Baqarah, vers 83].
Og Allah, være ophøjet, sagde også:
وَقَضَى رَبُّكَ أَلاَّ تَعْبُدُواْ إِلاَّ إِيَّاهُ وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا إِمَّا يَبْلُغَنَّ عِندَكَ الْكِبَرَ أَحَدُهُمَا أَوْ كِلاَهُمَا فَلاَ تَقُل لَّهُمَآ أُفٍّ وَلاَ تَنْهَرْهُمَا وَقُل لَّهُمَا قَوْلاً كَرِيمًا {23}
Hvilket betyder: ”Allah har befalet jer til ikke at tilbede andre end Ham samt at udvise godhed mod forældre. Hvad enten en af dem eller de begge når en høj alder i din livstid, så sig ikke ”Uff” og råb ej heller ad dem, men før en venlig tale” [Surat Al-Israa’, vers 23].
Og Han, være ophøjet, sagde også:
قُلْ تَعَالَوْاْ أَتْلُ مَا حَرَّمَ رَبُّكُمْ عَلَيْكُمْ أَلاَّ تُشْرِكُواْ بِهِ شَيْئًا وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا {151}
Hvilket betyder: ”Sig: Kom og jeg vil forelæse jer, hvad jeres Herre har forbudt jer; I må ikke tilføje Ham en partner og udvis godhed mod jeres forældre” [Surat Al-An^aam, vers 151].
Sikken storslået religion denne er og sikke storslåede Qur’ans vers er: ”Og udvis godhed mod jeres forældre”.
Godhed vil sige lydighed, fromhed og gavmildhed. Ibn ^Abbas har sagt: ”Ryst ikke dine klæder, hvorved støvet rammer dem og de bliver fortrædiget deraf”.
Allah har forbudt Sine skabninger i den noble Qur’aan fra at sige ”uff” til forældre, hvilken er en lyd som indikerer misfornøjelse og brok. Skabningen er således beordret til at udvise mild moral mod dem, således må man ikke sige ”uff” til dem, når noget fra dem misfornøjer én.
Allah, være ophøjet, sagde:
وَلاَ تَنْهَرْهُمَا وَقُل لَّهُمَا قَوْلاً كَرِيمًا {23}
Hvilket betyder: ”Og råb ej heller ad dem, men før en venlig tale” [Surat Al-Israa’, vers 23].
Hvilket vil sige at du ikke skal forbyde dem noget de elsker og som ikke indbefatter syndighed. Men tal til dem med en mild og venlig talemåde, det bedste af det du kan fremføre og som morallæren påkræver. Der er blevet berettet om en mand, der udviste forsømmelighed og var skødesløs og gjorde hvad Allah har forbudt. Han havde en gudfrygtig mor, som befalede ham til at afstå fra dette og rådede ham til at følge tilgivelsens sti. Men han ignorerede hendes råd, indtil han blev ramt af en sygdom, som tvang ham til at være sengeliggende. Herefter søgte han tilgivelse fra Allah og da han var på dødslejet, sagde han til sin mor: ”Hvis jeg dør, så følg mig til min grav, og når de lægger mig i den, så gå ned deri og sig: O Herre, jeg er blevet tilfreds med ham, Vorherre vær også tilfreds med ham”.
Da han døde kunne hans mor ikke finde nogen til at forberede hans begravelse. Så hun vaskede, svøbte og hyrede fire mænd til at bede begravelsesbøn for ham og begrave ham. Derefter blev liget båret ud fra hjemmet, og ingen andre end moren og de fire mænd, som moren havde hyret, deltog.
Begravelsesoptoget blev set af en lærd, som undrede sig over dens tilstand. Han fulgte optoget for at se hvem denne person var, som ingen udviste sympati for med undtagelse af nogle enkelte og én kvinde som bagtroppen. Pludselig så han moderen gå ned i graven, ligesom hendes søn havde formanede hende. Hun opfostrede ham som lille, rådede ham som voksen, fulgte ham til hans grav efter hans bortgang og gik ned i graven og sagde: ”O Herre, jeg er blevet tilfreds med ham, Vorherre vær også tilfreds med ham”, hvorefter hun gik. Den lærde forblev ved graven og hørte en stemme fra graven sige: ”Allah blev tilfreds med ham, fordi du var tilfreds med ham”.
Sunna Files Free Newsletter - اشترك في جريدتنا المجانية
Stay updated with our latest reports, news, designs, and more by subscribing to our newsletter! Delivered straight to your inbox twice a month, our newsletter keeps you in the loop with the most important updates from our website
