Godhed mod forældrene

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Godhed mod forældrene

Første tale:

Lovprisning til Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Allah mod vores egos ondskab og dårlige gerninger. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt hans profetiske brødre.

O Allahs skabninger, jeg vil minde mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog:

وَقَضَى رَبُّكَ أَلاَّ تَعْبُدُواْ إِلاَّ إِيَّاهُ وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا إِمَّا يَبْلُغَنَّ عِندَكَ الْكِبَرَ أَحَدُهُمَا أَوْ كِلاَهُمَا فَلاَ تَقُل لَّهُمَآ أُفٍّ وَلاَ تَنْهَرْهُمَا وَقُل لَّهُمَا قَوْلاً كَرِيمًا {23} وَاخْفِضْ لَهُمَا جَنَاحَ الذُّلِّ مِنَ الرَّحْمَةِ وَقُل رَّبِّ ارْحَمْهُمَا كَمَا رَبَّيَانِي صَغِيرًا {24}

Hvilket betyder: ”Allah har befalet, at I ikke må tilbede andre end Ham, samt at være gode ved jeres forældre. Når en af dem eller begge når en høj alder og er hos dig, så vris ikke ad dem, og skæld dem ikke ud, men tal ærbødigt til dem. Og sænk af barmhjertighed ydmyghedens vinge for dem, samt sig: Min Herre, vær nådig med dem, ligesom de var nådige med mig, da de opfostrede mig som barn”[1].

Brødre i Islam, Allah I befaler sine skabninger i sin uovertrufne bog gennem en cementeret befaling, til ikke at tilbede andre end Ham og til venlighed mod forældrene. Venlighed mod dem vil sige at udvise godhed og beære dem. Dertil sagde Ibn ^Abaas c: ”Ryst ikke dit klæde, så støvet ikke rammer dem”.

Det er ønskeligt at adlyde dem i alt, undtagen i at trodse Allah. Og det er tilskyndet at adlyde dem i uønskeligheder, og om man gør det, så højnes ens status hos Allah. Hvis en forælder beder sit barn om at udføre en neutral handling eller udelade den, da er det ønskeligt for barnet at adlyde forælderen i denne handling, medmindre forælderens hjerte bedrøves, hvis barnet modsætter sig heri og forælderens nedtrykthed forværres, for i så fald bliver det pålagt barnet at adlyde forælderen i desangående. Al-Haakim og At–Tabaraaniy har berettet, ligeså Al-Bayhaqiy i sin bog ”Shu^ab Al-Imaan”, om sendebuddet:

رِضَا اللَّهِ فِي رِضَا الْوَالِدَيْنِ وَسَخَطُ اللَّهِ فِي سَخَطِ الْوَالِدَيْنِ

Hvilket betyder: ”Allahs tilfredshed opnås med forældrenes tilfredshed, og Hans utilfredshed med forældrenes utilfredshed”.

I en udtalelse, der er klassificeret sahih og berettet af Al-Haakim, belyser Allahs sendebud j statussen der tilkommer den, der er god ved sine forældre:

أَعْظَمُ النَّاسِ حَقًّا عَلَى الْمَرْأَةِ زَوْجُهَا وأَعْظَمُ النَّاسِ حَقًّا عَلَى الرَّجُلِ أُمُّهُ

Hvilket betyder: ”Det menneske, der har størst ret overfor kvinden, er hendes ægtemand, og det menneske, der har størst ret overfor en mand, er hans moder”.

Bahz ibn Hakim har berettet om sin far, der tilsvarende berettede om sin far, må Allah være tilfreds med dem:

قُلْتُ: يَا رَسُولَ اللَّهِ، مَنْ أَبَرُّ؟ قَالَ: «أُمَّكَ» قَالَ: قُلْتُ: ثُمَّ مَنْ؟ قَالَ: «أُمَّكَ» قَالَ: قُلْتُ: ثُمَّ مَنْ؟ قَالَ: «أُمَّكَ» قَالَ: قُلْتُ: ثُمَّ مَنْ؟ قَالَ: «ثُمَّ أَبَاكَ، ثُمَّ الأَقْرَبَ فَالأَقْرَبَ

Hvilket betyder: ”Jeg spurgte: O Allahs sendebud, hvem har forret til min godhed? Han svarede: ”Din moder”. Jeg spurgte: Hvem kommer derefter? Han svarede: ”Din moder”. Jeg spurgte: Hvem kommer derefter? Han svarede: ”Din moder”. Jeg spurgte: Hvem kommer derefter? Han sagde: ”Din fader, og derefter den nærmeste, og så fremdeles”. Denne er fremkommet i Abu Dawuds samling samt at-Tirmidhiys, hvor han har klassificeret den hasan. Fra denne hadith forstås, at moderen prioriteres overfor faderen i hvad angår godhed.

Lovgivningen særprægede moderen med dette særpræg grundet hendes lidelser, medfølelse og strabadser hun går i møde i forbindelse med hendes graviditet, veer, fødsel, amning samt søvnløshed om natten. ^Abdullah Ibn ^Umar c så en mand bære sin mor på ryggen, alt imens han cirkulerede om Kabaen. Så spurgte manden: ”O Ibn ^Umar, mon jeg har indfriet hendes ret?” Han svarede: ”Ikke engang med én af hendes fødselsveer, men du har så sandelig handlet godt, og Allah belønner dig stort for lidt”.

Kære trosbrødre, blandt de historier, der manifesterer, hvor betydningsfuld det er at være god ved sin mor, er fortællingen fra en from mand kendt under Bilaal al-Khawwaas: ”Jeg var i Israelitternes Tiihi (et udtørret jordområde, der blev opkaldt Israelitternes Tiihi, fordi Moses´ folk modsatte sig ham og som følge deraf fór vild i fyrre år dér). Så opdagede jeg, at en mand, spadserede ved min side. Det faldt mig ind, at det var al-Khadir. Jeg spurgte ham om Maalik Ibn Anas, og han svarede: ’Han er imamernes imam’. Derefter spurgte jeg ham om Ash-Shaafi^iyy, og han svarede: ’Han hører til al-Awtaad’. Derefter spurgte jeg ham om Ahmad Ibn Hanbal, og han svarede: ’Han er Siddiiq’. Derefter spurgte jeg ham om Bishrin Al-Haafiy, og han svarede: ’Ingen efter ham er lig ham’. Derefter sagde jeg: ’Jeg spørger dig ved Allah, hvem er du?’ Han svarede: ’Jeg er al-Khadir’. Jeg spurgte: ’Hvad er grunden til, at jeg ser dig?’ Han svarede: ’Din godhed mod din mor’. Altså den særlighed der lå til grund for, at han gjorde sig fortjent til at se al-Khadir, var hans godhed mod sin mor.

Min bror i Islam, Allah I har i følgende vers forbudt sine skabninger at sige ”uff” til deres forældre:فَلاَ تَقُل لَّهُمَآ أُفٍّ  hvilket betyder: ”Så vris ikke ad dem”. Dette skyldes, at vris pådrager dem sorg, når man gør det. Om ens forældre fx beder én om at udføre noget, og man siger ”uff”, da har man begået en grov synd. Bemærk, kære brødre, hvor stor forældrenes ret er overfor deres børn. Ved blot at sige ”uff” til dem, så har man syndet Allah og gjort sig fortjent straffen i dette liv inden efterlivet. Al-Haakim berettede via en autentisk kæde, at Allahs sendebud j sagde:

كُلُّ الذُّنُوبِ يُؤَخِّرُ اللَّهُ مَا شَاءَ مِنْهَا إِلَى يَوْمِ الْقِيَامَةِ إِلَّا عُقُوقَ الْوَالِدَيْنِ فَإِنَّهُ يُعَجَّلُ لِصَاحِبِهِ

Hvilket betyder: ”Allah udskyder (straffen for) de synder, Han vil, til dommedag, på nær ondskab mod forældrene, idet (straffen for) det fremrykkes for bedriveren”. Det at afstå fra at adlyde forældrene uden at sige ”uff” er syndigt, ifald forældrenes hjerte såres, og ellers er det ikke.

I det førnævnte mægtige vers forbød Allah os at skælde dem ud, idet Han sagde:وَلاَ تَنْهَرْهُمَا  hvilket betyder: ”Og skæld dem ikke ud” for de ting, de gør, som irriterer dig. Dvs. tal ikke til dem på en forulempende måde, der sårer dem, blot for at de skal stoppe med de ting, de gør, der ikke er syndige, og som du ikke er glad for. Allah I har tværtimod beordret os til at føre en endnu bedre tale, når det er, at vi taler til dem. Han sagde وَقُل لَّهُمَا قَوْلاً كَرِيمًا hvilket betyder: ”Men tal ærbødigt til dem”, dvs. mildt og venligt, det allerbedste du kan. Allah har befalet os at være milde overfor vores forældre, og Han har i høj grad formanet os og befalet, at vi skal være gode ved dem, idet Han sagde: وَاخْفِضْ لَهُمَا جَنَاحَ الذُّلِّ مِنَ الرَّحْمَةِ hvilket betyder: ”Og sænk af barmhjertighed ydmyghedens vinge for dem”. Dette betyder, at du skal være blid og ydmyg overfor dem, ud af din store barmhjertighed og sympati med dem, og fordi de er blevet gamle og er nu i behov for dig, efter at du var allermest i behov for dem førhen.

Og vid min bror i Islam, at godhed mod forældrene indebærer bl.a., at man efter sin fars bortgang er god ved de personer, ens fader havde kær. Dette gøres ved at besøge dem samt være god ved dem. Det samme gælder de personer, ens mor havde kær. Man besøger dem efter hendes bortgang og holder kontakten til dem, udviser godhed samt besøger dem. Muslim berettede, at Allahs sendebud j sagde:

إِنَّ مِنْ أَبَرِّ الْبِرِّ أَنْ يَبَرَّ الرَّجُلُ أَهْلَ وِدِّ أَبِيهِ بَعْدَ أَنْ يُوَلِّى

Hvilket betyder: ”Blandt den højeste godhed er, at man efter sin fars bortgang er god ved dem ens far holdt af”.

Blandt godhed mod forældrene er at man besøger dem efter deres død. Dertil har Allah I befalet os at bede om nåde for dem, idet Han sagde:وَقُل رَّبِّ ارْحَمْهُمَا كَمَا رَبَّيَانِي صَغِيرًا hvilket betyder: ”Samt sig: Min Herre, vær nådig med dem, ligesom de var nådige med mig, da de opfostrede mig som barn” altså ligesom de var barmhjertige med mig i min barndom indtil de opfostrede mig. Stolthedens Herre har formanet os ikke at finde tilstrækkelighed ved vores egen nåde overfor vores forældre, da den ikke varer ved, men at vi skal bede Allah, Den Nådige, Gavmilde, om at benåde dem, da Hans nåde varer ved, og vi skal bede Allah, som en gengældelse for den nåde de udviste os i forbindelse med vores barndom og opfostring. Denne bøn gælder kun for de muslimske forældre, og ikke for dem, der døde som ikke-muslimer, som det er underforstået.

Trosbrødre, efter alt hvad der er nævnt af særligheder ved at være god ved forældrene, hvilket fornuftsmenneske vil så vælge at gå fra at være god ved dem, til at være ond mod dem? Så hvis du ser dig selv være god og omhyggelig med at udvise godhed mod dine forældre og med at adlyde dem i håb om guds tilfredshed, så tak Allah herfor, samt vedbliv, og trap op. Og om du finder andet end dette, så frygt Allah, og irettesæt dig selv, inden tiden er omme, og inden fortrydelse kommer over dig, dér hvor fortrydelse ikke vil være til nogen nytte.

Vorherre, forbedr vores tilstand, lad de gode gerninger være vores sidste handlinger, og lad os være blandt de sejrrige, der triumferer i efterlivet, O Du universets Herre.

Jeg beder Allah, Den Almægtige, om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”[2]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[3].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Isra’, vers 23-24.

[2] Al-Ahzab, vers 56.

[3] Al-Hadj, vers 1-2.