Gravens straf

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Gravens straf

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, beder om Hans forladelse, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, pendant, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne og som varsler og advarer. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet, rådgav nationen og kæmpede fuldt ud for Allah, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og hans gode, rene slægt og ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog[1]:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا اتَّقُوا اللهَ وَلْتَنظُرْ نَفْسٌ مَّا قَدَّمَتْ لِغَدٍ وَاتَّقُوا اللهَ إِنَّ اللهَ خَبِيرٌ بِمَا تَعْمَلُونَ {18} وَلا تَكُونُوا كَالَّذِينَ نَسُوا اللهَ فَأَنسَاهُمْ أَنفُسَهُمْ أُوْلَئِكَ هُمُ الْفَاسِقُونَ {19} لا يَسْتَوِي أَصْحَابُ النَّارِ وَأَصْحَابُ الْجَنَّةِ أَصْحَابُ الْجَنَّةِ هُمُ الْفَائِزُونَ {20}

hvilket betyder: ”O troende, frygt Allah, samt må enhver have tanke for, hvad han har beredt til morgendagen, og frygt Allah. Han er vidende om, hvad I gør. Vær ikke som dem, der afstod fra lydighed til Allah, og derved fik Han dem til at glemme sig selv, disse er de storsyndige. Helvedets folk ligestilles ikke med paradisets folk, paradisets folk er de triumferende.”

Trosbrødre, vores tale i dag omhandler livet i graven, og hvad det rummer. Allah, være ophøjet, siger[2]:

وَمَنْ أَعْرَضَ عَن ذِكْرِي فَإِنَّ لَهُ مَعِيشَةً ضَنكًا

hvilket betyder: ”Sandelig tilkommer den, der afstår fra troen på Mig, et trangt liv” altså i graven, som profeten, må Allah ophøje og frede ham, fortolkede det.

At-Tirmidhiy berettede om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde: ”Graven er enten en af paradisets haver eller et af helvedets huller”. Endvidere står der i Sunan An-Nasa´iy, at ^Aishah, må Allah være tilfreds med hende, spurgte Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, om gravens straf, og da svarede han: ”Ja, gravens straf er sand”.

Trosbrødre, blandt det, som det er pligtigt at tro på, er gravens straf for de vantro og nogle syndige muslimer. Imam Abu Hanifah, må Allah være tilfreds med ham, sagde i bogen Al-Fiqh Al-Akbar: ”Gravens pres og straf er sande og vil forekomme for de vantro og nogle syndige muslimer”. Således er det forbudt at fornægte gravens straf, det er endda vantro at fornægte den. Imam Abu Mansur Al-Baghdadiy sagde i sin bog Al-Farqu baynal Firaq: ”Og de slog fast (dvs. ahl as-sunnah wal djama^ah), at de, der fornægter gravens straf, vil blive straffet i graven” som følge af deres vantro.

Mine kære, den omtalte straf vil være kropsligt og sjæleligt, men Allah lader straffen være afskærmet fra de fleste menneskers syn. På den måde vil en skabnings tro være en tro på det skjulte, og dermed en forøgelse af dennes belønning. Beviset på at straffen er kropsligt og sjæleligt er beretningen om vor mester ^Umar søn af Al-Khattab, må Allah være tilfreds med ham, hvor han spurgte den elskede Muhammad, må Allah ophøje og frede ham: ”O Allahs sendebud, får vi vores forstand tilbage?” Han, må Allah ophøje og frede ham, svarede: ”Ja, præcis som I er i dag”. Så tav ^Umar og sagde ikke mere som følge af nyheden, han var uvis om.

Og iblandt beviserne på gravens straf er Allahs udtalelse[3]:

النَّارُ يُعْرَضُونَ عَلَيْهَا غُدُوًّا وَعَشِيًّا وَيَوْمَ تَقُومُ السَّاعَةُ أَدْخِلُوا ءالَ فِرْعَوْنَ أَشَدَّ الْعَذَابِ

hvilket betyder: ”Helvedets ild får de forevist ved daggry og ved skumring, og når dommedagen opstår (siges der): Lad Faraos folk indtræde den strengeste straf.”

Meningen med Faraos folk er hans følgere, der fulgte ham i polyteisme og vantro. Disse bliver forevist helvedets ild én gang ved dagens start og én gang ved dagens slutning, hvorved de fyldes med skræk, angst og rædsel. Denne forevisning finder ikke sted i det hinsides, men derimod inden dommedag, som det forstås fra verset. Og det er tydeligvis heller ikke før døden. Følgelig kan det konstateres, at dette vil finde sted i graven altså i perioden mellem døden og oprejsningen.

Trosbrødre, At-Tirmidhiy har berettet om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde til nogen: ”Mind jer selv meget om nydelsernes afbryder, nemlig døden. For der går ikke en dag uden at graven udtrykker: ’Jeg er fremmedhedens hus, jeg er ensomhedens hus, jeg er jordens hus, og jeg er ormenes hus’. Når den fuldkomne troende begraves, siger graven til denne: ’Jeg byder og hilser dig velkommen, du var for mig den mest elskede af dem, der betrådte mig, og i dag hvor jeg er blevet dig betroet, og du har havnet hos mig, vil du se, hvad jeg vil gøre for dig’, og da udvider graven sig, så langt som dennes syn rækker, og derudover åbnes en port til paradiset for denne. Derimod når den storsyndige eller vantro begraves, da siger graven til denne: ’Jeg hverken byder eller hilser dig velkommen. Du var for mig den mest foragtede, der betrådte mig, og i dag hvor jeg er blevet dig betroet, og du har havnet hos mig, vil du se, hvad jeg vil gøre ved dig’, og da presser graven sig om denne, sådan at dennes ribben samles og flettes.” Beretteren sagde, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, flettede sine fingre og sagde: ”Og dernæst udsætter Allah denne for 70 slanger, hvis blot én af disse slanger pustede på jorden, da ville intet vokse i jorden i al jordens levetid. Disse (slanger) vil bide og kradse i denne, indtil denne ender ved Regnskabet.” Trosbrødre, blandt gravens straf er gravens pres, hvorved gravens to sider nærmer sig hinanden, sådan at den dødes ribben flettes. Den dødes højre ribben flettes med dennes venstre ribben.

Mine kære, hvem kan udstå smerter fra vridning på bare én finger? Hvem kan udstå smerter fra at brække hånden? Hvordan mon så smerterne er, når ribbene flettes sammen? O Allah, Du som er Allernådigst, beskyt os mod gravens straf og pres.

Og iblandt gravens straf er genen fra gravens mørke og ensomhed samt et slag med en jernhammer fra Munkar og Nakir på den vantro – et slag som kan få et helt bjerg til at smuldre. Den vantro vil følgelig udstøde et skrig som følge af smerten. Alle i nærheden hører skriget på nær mennesker og djin.

Blandt gravens straf er desuden, at den døde udsættes for slanger, skorpioner og jordinsekter, således at de vil bide og æde dennes krop. I bogen Al-Mustadrak fremgår, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde, at der siges til den storsyndige: ”Læg dig flået. Og intet dyr i jorden undtagen at det vil få en andel af dennes krop.” Endvidere berettede At-Tabaraniy om profeten, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde: ”Og så udsættes denne for skorpioner og slanger, hvis blot én af disse puster på jorden, da vil der ikke vokse noget i den. De vil bide i ham, og jorden vil blive befalet, hvorved den vil samle sig, sådan at dennes ribben flettes.”

Trosbrødre, Abu Dawud berettede i sin Sunan om Al-Bara´ bin ^Azib, må Allah være tilfreds med ham, at han sagde: ”Vi deltog sammen med Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, i et begravelsesoptog for en mand fra Al-Ansar. Da vi nåede frem til graven, som ikke var gravet færdigt, satte Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sig, og vi satte os omkring ham og var helt stille. Han havde en pind i hånden, som han lavede streger med i jorden, mens han reflekterede, og da løftede han hovedet og sagde: ’Søg tilflugt hos Allah mod gravens straf, søg tilflugt hos Allah mod gravens straf’, to eller tre gange sagde han det.” I Muslims Sahih fremgår, at Abu Hurayrah, må Allah være tilfreds med ham, sagde, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Bed Allah om beskyttelse mod Allahs straf, bed Allah om beskyttelse mod gravens straf, bed Allah om beskyttelse mod al-masih ad-dadj-djal’s forledelse, og bed Allah om beskyttelse mod livets og dødens forledelse.” Derfor frygt Allah, I Allahs skabninger. Frygt Ham, og bed til Ham med frygt og ærbødighed om natten, i jeres knælning og inden daggry, søgende beskyttelse mod gravens straf. Det er forundrende, at man, efter sin overbevisning om og troen på gravens straf, tør synde sin skaber, Allah, og udsætte sig selv for Allahs utilfredshed og straf. O Allah, vi beder Dig om beskyttelse mod gravens og helvedets straf, og vi søger tilflugt hos Din tilfredshed mod Din utilfredshed, og hos Din benådning mod Din straf.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Og vid, at Allah, være ophøjet, har sikret sine awliya´ mod gravens straf og mod dommedagens kvaler. Han, være ophøjet, siger[4]:

أَلا إِنَّ أَوْلِيَاء اللهِ لاَ خَوْفٌ عَلَيْهِمْ وَلاَ هُمْ يَحْزَنُونَ

hvilket betyder: ”Sandelig er der ingen frygt over Allahs awliya´, ej heller vil de bedrøves.”

Herudfra erfares, at følgende udtalelse er usand[5]: ”Skulle der være nogen, som fredes fra gravens pres, da ville Sa^d have blevet det.” Nogle mennesker påstod, at samtlige mennesker såvel den troende som den vantro udsættes for gravens pres. Hafidh ibn Al-Djawziy har dømt denne udtalelse som værende (Da^if) svag. Endvidere modsiger udtalelsens umiddelbare betydning profetens udtalelse: ”Dette liv er den troendes fængsel og tørke. Når den troende dør, forlader han fængslet og tørken.”

Og det er velkendt hvilken status Sa^d bin Mu^adh har. Han tilhører de store awliya´ blandt profetens ledsagere, og han døde som martyr som følge af et sår, han blev påført i Khandaq-slaget. Og det er fremkommet om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde om Sa^ds dyder[6]: ”Tronen rystede for Sa^d bin Mu^adh´s død.” Derfor vil det være upassende for nogen med denne status at udsættes for gravens pres, så være advaret.

Mine kære, vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[7]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[8]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Hashr, vers 18-20.

[2] Taha, vers 124.

[3] Ghafir, vers 46.

[4] Yunus, vers 62.

[5] Denne udtalelse fremgår i Sahih Hibban og andre. Ash-shaykh sagde i Ash-sharh Al-Qawim: “Denne udtalelse er usand, om end nogen betegnede den som sand.”

[6] Berettet af Al-Bukhariy i sin Sahih.

[7] Al-Ahzab, vers 56.

[8] Al-Hadj, vers 1-2.