Hadjs (Pilgrimsrejsens) regler

I Den Nådefulde og Nådige Guds Navn

Fredagstalen

Hadjs (Pilgrimsrejsens) regler

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og søger Hans hjælp og vejledning. Vi takker Ham, søger Hans tilgivelse og angrer over for Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Al taknemmelighed tilkommer Allah som pålagde hadj og tildelte den et særpræg, som ikke findes i andre forpligtelser, idet den, hvis hadj er udførligt gennemført, vender hjem som en nyfødt – således vil dennes synder blive tilgivet. Jeg bevidner, at der ingen anden guddom end Allah er, Den Ene uden partner og Som ingen lige, opponent eller rival har. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede, der er sendt af Allah som en nåde for verdnerne som en vejleder, varsler og advarer. Vorherre, ophøj og fred vor mester Muhammad, den bedste skabning, mod det, han frygtede for sin nation, og ophøj samt fred hans gode slægtninge og ledsagere.

O Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah. Allah, være ophøjet, siger i Sin uovertrufne bog[1]:

وَللهِ عَلَى النَّاسِ حِجُّ الْبَيْتِ مَنِ اسْتَطَاعَ إِلَيْهِ سَبِيلاً

hvilket betyder: ”Der tilkommer Allah pilgrimsrejsen fra de mennesker, der magter den”. Desuden siger Allah[2]:

الْحَجُّ أَشْهُرٌ مَّعْلُومَاتٌ فَمَن فَرَضَ فِيهِنَّ الْحَجَّ فَلاَ رَفَثَ وَلاَ فُسُوقَ وَلاَ جِدَالَ فِي الْحَجِّ وَمَا تَفْعَلُواْ مِنْ خَيْرٍ يَعْلَمْهُ اللهُ وَتَزَوَّدُواْ فَإِنَّ خَيْرَ الزَّادِ التَّقْوَى وَاتَّقُونِ يَا أُوْلِي الأَلْبَابِ

hvilket betyder: ”Al-Hadj gælder i velkendte måneder. Så den, som i den tid sætter sig for at udføre hadj, må afholde sig fra samleje, storsyndighed og stridigheder. Det, I udfører af gode gerninger, er kendt af Allah. Og forsyn jer, den bedste forsyning er retskaffenhed, og frygt Mig, I forstandige”.

Allah I har pålagt de af os, der formår pilgrimsrejsen, at udføre den. Således er den i henhold til konsensussen en pligt for den frie, ansvarlige, forstandige muslim, der magter den. Kære muslimske bror, hvis du har råd til hadjs hen- og tilbagerejse, udover gæld, udgifter til husly og logi, der passer for dig, samt forsørgelse af din kone, små børn og andre, som du er pålagt at forsørge mht. bolig, beklædning og mad i perioden fra din udrejse på pilgrim og tilbagevendelse derfra, så betragtes du som i stand hertil og er herved pålagt hadj. Formår man ikke hadj, er man den ikke pålagt, dog vil udførelsen deraf stadig være gyldig.

Når du beslutter dig for at udføre hadj, så vid, at der er betingelser, søjler, forpligtelser og forbud, som er en pligt at lære om for den, der ønsker at påbegynde denne tilbedelse. Uvidenhed herom kan resultere i, at du falder i noget, der ugyldiggør din hadj, uden at du er bevidst derom. Derfor sagde muslimske lærde: “Det påhviler enhver ikke at begive sig til noget, før denne er bekendt med, hvad Allah har gjort tilladt og forbudt derom”. Vi beder Allah I om at gøre os velinformeret i religionen.

Det er en pligt at opnå indsigt i disse sager fra videns folk og ikke blot ved at læse sig frem til det. Hvor mange mennesker er ikke blevet vildledt og har vildledt andre pga. at læse bøger uden at få stoffet mundtligt overleveret fra dets fagfolk? Enten pga. fejl deri eller misforståelse af teksten. Det er blevet fortalt, at en mand blev set gående rundt om Kabaen bærende en kniv og en mus. Da manden blev spurgt om grunden dertil, sagde han: ”Det har jeg læst i en bog”. Da manden hentede bogen, viste det sig, at han havde læst forkert, idet det korrekte var ”at gå rundt om Kabaen med andægtighed og ærbødighed”.

I dag er vi nået til de velsignede måneder for hadj, hvor tusindvis af muslimer forbereder sig på at besøge den ærværdige kaba. Deres hjerte længes efter den elskede profet og efter at besøge de velsignede egne. Derfor vil vores tale i dag gøre rede for nogle af reglerne for hadj.

Kære brødre, hadj indeholder 6 søjler. Den, som udelader blot én af dem, får ikke sin hadj godtaget.

Den første af disse søjler er ihraam – hvilket vil sige, at du i hjertet siger for eksempel: ”Jeg påbegynder hadjs handlinger”, eller: ”Jeg har til hensigt at udføre hadj søgende belønning fra Allah”. Hensigten om at påbegynde hadj er kun godtaget i hadjs måneder, som Vorherre har omtalt:

الْحَجُّ أَشْهُرٌ مَّعْلُومَاتٌ

hvilket betyder: ”Al-Hadj gælder i velkendte måneder”. Disse er shawwal, dhul-qi^dah samt de første ti nætter af dhul-hijjah. Så den, som fastsætter hensigten før disse måneder, får sin hensigt om udførelse af hadj omsat til en ^umrah.

Den anden af hadjs søjler er, at pilgrimmen opholder sig indenfor ^Arafahs grænser, selv for et øjeblik, i tiden efter solens kulmination på Arafah-dagen og indtil daggryet på eidul-adha-dagen. Opholdet er gældende uanset om hvis pilgrimmen sover, rider eller blot passerer igennem uden at opholde sig dér i længere tid.

Den tredje søjle af hadjs søjler er at cirkulere rundt om huset, Kabaen, syv gange gående fremad langs med kabaen og mens Kabaen er til venstre for én, startende ved den sorte sten. For at opnå en godtaget gang påkræves der desuden tildækning af awrah samt renselse for de to rituelle hændelser samt urenheder (nadjaasah), idet den ligestilles med bønnen, dog er mennesketale deri tilladt, som Allahs sendebud tilkendegav.

Den fjerde af hadjs søjler er, at gå syv gange mellem as-safaa og al-marwah, som er to fremspring i de to bjerge. Start således din gang i as-safaa og slut af ved al-marwah og denne gang tælles som én. Gå dernæst fra al-marwah tilbage til as-safaa, og denne tælles som nummer to. Og så fremdeles indtil du afslutter den syvende gang ved al-marwah. Vær dog opmærksom på at gennemførelsen af gangen skal finde sted efter en tawaaf, selv en ankomst-tawaaf. Gangen er dog kun godtaget i det område, profeten, må Allah ophøje og frede ham, angav for gangen. Herom er der enighed blandt muslimske lærde. Derfor er gangen mellem as-safaa og al-marwah i udbygningen, der findes i dag, ikke godtaget, eftersom den ligger udenfor de grænser, profeten fastsatte. Den, som ønsker en godtaget gang, må gå i det gamle område, der er at finde i de øverste etager eller nederste etage.

Den femte af hadjs søjler er kronragning eller klipning, hvor kronragning for mænd er mere foretrukket end klipning. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

الْلَّهُمَّ اغْفِرْ لِلْمُحَلِّقِين، قِيْلَ وَلِلْمُقَصِّرِينَ يَا رَسُولَ اللهِ، فَأَعَادَهَا ثَلَاثًا ثُمَّ قَالَ وَلِلْمُقَصِّرِينَ

Hvilket betyder: ”O Allah, tilgiv de kronragede”. Der blev sagt: ”O Allahs sendebud, hvad med dem, der bliver klippet”. Profeten gentog tre gange, hvorefter han sagde: ”Og for dem, der bliver klippet”. Kvinder skal klippe og ikke kronrage sig. Kronragning vil sige at barbere al hårvækst på hovedet af. Hvorimod klipning er, at få klippet lidt eller meget af håret dog uden ragning. Men vogt dig, kære pilgrim, da det ikke er tilladt under ihraam at blive kronraget, klippet eller få plukket ét hår inden midnat på eid-natten. Denne femte søjle vil ikke være godtaget, hvis den ikke finder sted i dens rette tidsrum.

Den sjette af hadjs søjler er rækkefølgen i de fleste søjler. Man skal begynde med ihraam før alle andre søjler og udskyde cirkulation omkring Kabaen og klipning eller kronragning til efter opholdet på Arafah.

Kære troende, der er nogle forpligtelser forbundet med hadj, og den, der udelader dem, forsynder. Dog vil udeladelsen af dem ikke bryde hadj, men man vil i stedet være pålagt en bod med tilhørende detaljer, som pilgrimmen kan stifte bekendtskab med. Blandt disse forpligtelser er:

• At pilgrimmen skal udføre ihram for hadj eller ^umrah, inden denne passerer et udspecificeret sted, som profeten j har angivet for hvert land, og hvorfra hensigten skal fastsættes. Pilgrimmen må spørge ind til stedet, der er angivet for sit land, så denne ikke passerer det uden ihraam.
• At opholde sig i Muzdalifah, selv for en kort stund samt
• At opholde sig i Mina størstedelen af natten. Nogle lærde sagde, at opholdene i Muzdalifah og Mina ikke er pligtige, men ønskelige.
• At kaste med syv småsten på Djamrat Al-^aqabah. Tiden for kastningen indtræder ved midnat på ^eid natten og ikke før. Kaster man inden dette tidspunkt, bliver kastningen ikke godtaget. På hver af de tre tashriq dage, som er d. 11., 12. og 13. af dhul-hijjah, er det pålagt pilgrimmen at kaste syv småsten i hver af de tre djamaraat (bassiner). Pilgrimmen skal kaste én sten ad gangen. Smider denne alle syv sten på én gang, er det ikke godtaget.

Vid, kære pilgrim, at nogle ting er forbudte for en pilgrim, så længe denne er muhrim. Heriblandt:

• At påføre sig duft på krop eller påklædning som man er iført
• At smøre hovedet eller skægget med eksempelvis olivenolie
• At afkorte negle eller fjerne hår.
• At kysse, kigge, røre eller kramme med lyst, og selv hvis det er ens hustru.
• Det er syndigt for manden at bære tøj såsom en kjortel eller bukser, der er omsluttet ved syning. For hvad angår en kvinde, så er det tilladt for hende at iklæde sig det førnævnte, men det er forbudt for hende både at tildække ansigtet med noget, der er i direkte kontakt med ansigtet, og at tage handsker på.

Kære pilgrim, vær agtpågivende! da samleje er syndigt for en pilgrim, indtil denne opnår fuld tahallul. Fuld tahallul opnås ved at udføre den pligtige cirkulation omkring Kabaen, kaste sten på Djamarat Al^aqabah og kronrage ens hår eller klippe det. Hvis pilgrimmen udfører samleje, inden vedkommende har udført to af disse tre nævnte sager – dvs. den pligtige cirkulation omkring Kabaen, at kaste småsten på Djamratul ^Aqabah og at lade sig kronrages eller klippes – har han trodset sin Herre og ugyldiggjort sin hadj. Dertil kommer at denne er pålagt at fortsætte den hadj, som denne har ugyldiggjort og herefter afvikle pågældende hadj i det efterfølgende år. Foruden dette skal denne pilgrim slagte en hunkamel og af den bespise de fattige beboere i al-haram-regionen.

Det er syndigt for en pilgrim at gå på jagt efter spiselige, vilde ikke-tamdyr. Den, som udfører én af disse synder, er pålagt en bod. Yderligere detaljer omkring boden er omtalt af de lærde.

Den, som overholder søjlerne, pligterne samt afholder sig fra samleje og storsyndighed, og spenderer lovlige penge på hadj opnår en fuldkommen hadj og hører dermed under profetens udtalelse:

مَنْ حَجَّ فَلَمْ يَرْفُثْ وَلَمْ يَفْسُقْ خَرَجَ مِنْ ذُنُوبِهِ كَيَوْمَ وَلَدَتْهُ أُمُّهُ

Hvilket betyder: ”Den, som gennemfører pilgrimsrejsen uden at have samleje eller begå en stor synd, vil komme af med sine synder svarende til en nyfødt”.

Vorherre, skænk os hadj og ^umrah og lad den bringe os syndsforladelse og skænk os besøget af den elskede udkårede og opnåelse af hans forbøn den dag, hvor hverken penge eller børn gavner undtagen den, som kommer med et hjerte frit for blasfemi.

Jeg beder Allah om tilgivelse for jer og mig selv.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme.

Vid, Allahs skabninger, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[3]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[4]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”.

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1][1] Al ^Imran, vers 97.

[2] Al-Baqarah, vers 197.

[3] Al-Ahzab, vers 56.

[4] Al-Hadj, vers 1-2.