Hor er en farefuld sygdom

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Hor er en farefuld sygdom

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, beder om Hans hjælp, vejledning, syndsforladelse og retledning, og vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, er den vejledte, og den, Han vildleder, findes der ingen støttende vejleder for.

Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige og mage. Hvad du end forestiller dig, er Allah ulig det, og den, der beskriver Allah med en af menneskenes egenskaber, begår vantro.

Jeg bevidner, at vor mester, elskede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah med vejledningen og den sande religion. Han var med Allahs billigelse både vejleder, varsler, advarer og kalder til Allahs religion. Han var et belysende lys, hvormed Allah vejledte nationen, ophævede dens plage og førte menneskene ud af mørket til lyset, må Allah derfor belønne ham med det bedste, Han har belønnet nogen af sine profeter på deres nations vegne. Og må Allah ophøje vor mester Muhammad, hans gode, rene slægt og ledsagere samt dem, der fulgte dem godt indtil dommedag. Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Almægtige, så frygt Allah, verdnernes Herre. Allah, være ophøjet, siger i den ærede koran[1]:

وَلاَ تَقْرَبُواْ الزِّنَى إِنَّهُ كَانَ فَاحِشَةً وَسَاء سَبِيلاً

Hvilket betyder: ”Og nærm jer ikke hor, det er en skamløs handling og en dårlig sti.”

Allah skabte mennesket med en række begær, behov og nødvendigheder, som mennesket normalvis søger at tilfredsstille. Og Allah skabte for mennesket adskillige ting til støtte for mennesket, hvormed det kan modstå livets vanskeligheder og trange vilkår. Allah, være ophøjet, siger[2]:

وَسَخَّرَ لَكُم مَّا فِي السَّمَوَاتِ وَمَا فِي الأَرْضِ جَمِيعًا مِّنْهُ

 إِنَّ فِي ذَلِكَ لآيَاتٍ لَّقَوْمٍ يَتَفَكَّرُونَ

Hvilket betyder: ”Og Han har tilvejebragt for jer, hvad der er i himlene og på jorden, alt dette er fra Ham. Sandelig er der tegn i dette for de reflekterende.”

Samtidig har Vorherre ikke legaliseret for mennesket at anvende, hvad Han har tilvejebragt, på samme måde som menneskets ego vil eller som mennesket lyster og begærer uden nogen form for indskrænkning. Men derimod har Vorherre, være ophøjet, fastlagt lovgivningen, klargjort reglerne og sendt sine ærede profeter for at vejlede menneskene til det, der gavner dem og giver dem succes. Således vil de, der følger dem i det jordiske liv, opnå frelse og triumf i det hinsides. Endvidere har Allah, være hævet og ophøjet, særpræget menneskets liv i forhold til dyrenes ved at give mennesket den gave at være intellektuel, med hvilken mennesket kan skelne mellem det gode og det dårlige, mellem det nyttige og det skadelige. Men Allah lod ikke dette være tilfældet med dyrene, og derfor gjorde Allah dem ikke ansvarlige. Mennesket derimod er af Allah gjort ansvarlig i forbindelse med, hvad Han har påbudt det. Således er mennesket pålagt at efterkomme lovgivningens love, for derved at leve et æret liv på jorden samt at benådes af Allah i det hinsides.

Dette er denne rette retningslinje, i modsætning til nogle menneskers kald til frit løb for menneskets ønsker og begær, særligt det forbudte begær forbundet med blik, beføling og samleje.

Udsagnet om frit løb på alle kanter og led for menneskets begær, sådan som ethvert menneske synes og som det behager ethvert menneske, medfører uorden, tab af slægtskabsforhold og fornedrelse af mennesket til at ligne dyr. Og dette er noget, enhver forstandig ikke vil acceptere. Og enhver rationel vil ikke kalde til noget deslige.

Hvorfor skulle man anspore dertil, når man kan tilfredsstille sit behov på en fuldgyldig, lovmæssig måde, som Allah, være ophøjet, har tilladt. Vorherre har lovliggjort ægteskab og har bestemt for det nogle grundsten og grundregler, og hvis mennesket efterkommer dem uden at overskride dem, da opnår han sit mål og tilfredsstiller sit ønske uden nogen afvigelser eller overtrædelser af andres rettigheder. Allah, være ophøjet, siger[3]:

وَالَّذِينَ هُمْ لِفُرُوجِهِمْ حَافِظُونَ {5} إِلاَّ عَلَى أَزْوَاجِهِمْ أوْ مَا مَلَكَتْ أَيْمَانُهُمْ فَإِنَّهُمْ غَيْرُ مَلُومِينَ {6} فَمَنِ ابْتَغَى وَرَاء ذَلِكَ فَأُوْلَئِكَ هُمُ الْعَادُونَ {7}

Hvilket betyder: ”Og de, som beskytter deres kønsdel på nær overfor deres hustruer og slavinder, bebrejdes ikke. Men de, som efterstræber noget derudover, er de overtrædende.”

Følgelig skal den, der søger sikkerhed, overholde lovgivningens grænser, for sådan sikrer denne sin religiøsitet og verdslighed, og sådan realiserer denne sit mål på den rette måde – i stedet for at sukke efter det forbudte, idet der ikke er noget godt i en nydelse, der medfører Allahs utilfredshed. Den, der ikke efterkommer religionsreglerne i sit liv, stræber efter at tilfredsstille sine begærer og slukke sin lystild på den lave måde, som det behager dennes ego, og satan vil føre denne til at falde i horforsyndelse, denne skamløse, slette ugerning. Der er ingen tvivl om, at hor tilhører de værste skamløsheder og de største destruktive ugerninger, der nedbryder samfund. Og hvor er den og dens bidragende faktorer meget udbredte på jorden i dag. Og hvor er der mange forsamlinger og fællesskaber, hvori de tildækningspligtige kropsdele blottes foran dem, der ikke må kigge derpå. Og hvor er der mange sammenblandinger af mænd og kvinder, hvor der forekommer forbudt omfavnelse og berøring. Og hvor er der mange konversationer mellem mænd og kvinder præget af usømmelighed og nedværdiget snak. Og hvor er der mange aftener indeholdende skamløshed og syndefuldhed. Nærmere er kaldet blevet til grænseløshed og åbenlys afklædning af skikkelighedens klæder, ingen blufærdighed, skamløshed eller tilbageholdelse. Dette optræder både i medierne, interviews, tv-programmer og sociale medier. Formålet med dette er at efterligne de andre og dermed fordærve vores unge mænd og kvinder. Det er endda nået dertil, at mange mennesker ser på den, der ifører sig dydighedens klæder, med et klandrende blik, der antyder anklager om, at denne er tilbagestående og ikke har udviklet sig i takt med civilisationen. Hvilken plage og hvilken katastrofe vores lande og nation står overfor! Og hvilken sygdom har spredt sig mellem menneskene i dag!

Allah, være ophøjet, informerede i den fuldkomne åbenbaring om faren ved horforsyndelse og dens fatale konsekvens for mennesket og samfundet, idet Han sagde[4]:

وَلاَ تَقْرَبُواْ الزِّنَى إِنَّهُ كَانَ فَاحِشَةً وَسَاء سَبِيلاً

Hvilket betyder: ”Og nærm jer ikke hor, det er en skamløs handling og en dårlig sti.” Al-Bukhariy berettede om Abdullah bin Mas^ud, at han sagde, jeg spurgte profeten, må Allah ophøje og frede ham, om hvilken synd er størst for Allah? Han svarede: ”At du føjer en partner til Allah, som har skabt dig.” Jeg sagde, dette er sandelig noget stort. Jeg spurgte, hvad kommer derefter? Han svarede: ”At du dræber dit barn, i frygt for at han skal spise med dig.” Jeg spurgte, hvad kommer derefter? Han svarede: ”At du horer med din nabos hustru.”

Udtalelsen beviser, at vantro er den største synd, derefter kommer at tage et ukrænkeligt liv undtagen med rette og derefter kommer hor. Det, som underbygger indholdet i profetens udtalelse er, hvad der er fremkommet i den ærede koran. Allah, være ophøjet, siger[5]:

وَالَّذِينَ لا يَدْعُونَ مَعَ اللهِ إِلَهًا ءاخَرَ وَلا يَقْتُلُونَ النَّفْسَ الَّتِي حَرَّمَ اللهُ إِلاَّ بِالْحَقِّ وَلا يَزْنُونَ وَمَن يَفْعَلْ ذَلِكَ يَلْقَ أَثَامًا

Hvilket betyder: ”Og dem, der ikke forguder en anden end Allah, og ikke dræber en ukrænkelig person undtagen med rette, samt ikke bedriver hor. Og den, der gør dette, vil bøde for det.”

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, nævnte i sin udtalelse særligt naboens hustru, fordi horeri med naboens hustru er værre. Dette skyldes, at den, der bedriver dette hor, har både horet samt krænket naboskabsrettigheden. Må tab ramme den, der ikke tilgodeser ukrænkelighederne samt rettighederne, og som ikke føler skyld over denne forbrydelse og ikke tilbageholder sig derfra.

Forurenelse ved horforsyndelse er en omfangsrig ondskab og en af de store synder, som ære og god skik forkaster. Og det er sådan, at selv den, der har bedrevet hor, finder det flovt, at andre mennesker skal blive bekendt med det. I fortrin bør denne undse sig for Allah, være ophøjet, og dermed afstå fra horforsyndelse i frygt og undseelse for verdnernes Herre. Bahz bin Hakim berettede om sin far, som berettede om sin far, at profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Allah har fortrinsret til at blive undset end menneskene.” Berettet af Al-Bayhaqiy.

Og hvor meget har horforsyndelse ikke medført skam, ødelæggelse, konflikter, blodudgydelse, familiesammenbrud, adskillelse af børn og distancering imellem venner og imellem slægtninge. Og derfor forbød Allah, være ophøjet, denne slette synd i alle lovgivningerne. Det har således aldrig nogensinde været legalt i nogen profeters lovgivning. Det gælder fra den første af dem Adam, menneskenes fader, til Muhammad, må Allah ophøje og frede dem alle. Tværtimod så har alle profeterne advaret derimod og belyst farerne derved.

Eftersom Allah, være ophøjet, gav mennesket et intellekt og tilbøjeligheder samt lyster, og eftersom intellektet fastslår, at det er en pligt at følge lovgivningen, så betyder det, at det er en nødvendighed, at mennesket overholder lovgivningens love. På den måde kan mennesket forædles, som udspringer fra at efterkomme fortrinlighederne og at afstå fra de destruktive lyster, der bevirker, at mennesket synker til lavhed og måske lavere end dyrene. Allah, være ophøjet, siger[6]:

إِنَّ شَرَّ الدَّوَابَّ عِندَ اللهِ الصُّمُّ الْبُكْمُ الَّذِينَ لاَ يَعْقِلُونَ

Hvilket betyder: ”De værste gængere for Allah er de døve, stumme, uforstandige.” Hermed sammenlignede Han dem med dyrene på grund af deres uvidenhed og forsømmelse af efterkommelse af lovgivningen, som de sunde fornuft fastslår, at den skal følges. Sammenfattende set ligger godheden i overholdelse af lovgivningens grænser, og kernen i visdom er gudsfrygt.

Sluttelig taksigelse til Allah i starten og i slutningen.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme.

Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Og vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[7]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige.

Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Allah, vi beder Dig om retledning, fromhed, ærbarhed og åndsrigdom. O Allah, Du som forandrer hjerterne, hold vores hjerte fast på lydighed til Dig. O Allah, vi søger tilflugt hos Dig mod utåleligt plageri, fordømmelseslidelse og fjenders skadefro. Vorherre, forbedr vores religiøsitet, som er vores frelse på dommedag, forbedr vores verdslighed, hvori vores levebrød er at finde, og forbedr vores hinsidighed, hvori vores ende består. Vorherre, lad vores liv være et bidrag til enhver godhed, og lad vores død være en frihed for ethvert ondskab. Vorherre, skænk vores selv gudsfrygt, og rens det, Du er den bedste renser, Du en dets Ejer og Herre. O Allah, vi søger tilflugt hos Dig fra at miste Din nådesgave, at vores helbred fra Dig skal forsvinde, at vi overraskes med en straf fra Dig, og at vi udfører en hvilken som helst form for misgerning, Du er utilfreds med. O Allah, Du som fremskynder og udskyder, hvad du vil, og som magter alt, tilgiv vores forsyndelse, både den tidlige og den sene, i det private og i det offentlige, samt hvad Du er vidende om, men som vi ikke ved. O Allah, vi søger tilflugt hos dig fra en unyttig viden, et frygtløst hjerte, et umætteligt selv og en ubønhørt bøn. O Allah, opfyld vores behov med det tilladte, så vi ikke henvender os til det forbudte, og med din generøsitet gør os uafhængige af andre end Dig. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Isra´, vers 32.

[2] Al-Djathiyah, vers 13.

[3] Al-Mu´minun, vers 5-7.

[4] Al-Isra´, vers 32.

[5] Al-Furqan, vers 68.

[6] Al-Anfal, vers

[7] Al-Ahzab, vers 56.