Hvad pilgrimmene bringer med sig samt en advarsel mod nogle bøger

I Den Nådefulde og Nådige Guds Navn

Fredagstalen

Hvad pilgrimmene bringer med sig samt en advarsel mod bøger fyldt med udtryk, der idømmer muslimer for vantro og vildfarne

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og søger Hans hjælp og vejledning. Vi takker Ham, søger Hans tilgivelse og angrer over for Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje vor mester Muhammad, hans gode og rene slægt og ledsagere. Jeg bevidner, at der ingen anden guddom end Allah er, Den uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vor mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allah skabning og sendebud. Vorherre Allah, ophøj og fred vor mester Muhammad og ethvert sendebud, Du har udsendt.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, Der siger i Sin Fuldkomne Bog:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا اتَّقُوا اللهَ وَلْتَنظُرْ نَفْسٌ مَّا قَدَّمَتْ لِغَدٍ وَاتَّقُوا اللهَ إِنَّ اللهَ خَبِيرٌ بِمَا تَعْمَلُون

hvilket betyder: O troende, frygt Allah, og må enhver have tanke for, hvad han har beredt til morgendagen og frygt Allah, thi Allah er vidende om hvad I gør (18) [Surat Al-Hashr, vers 18].

Lykkelig er den, der frygter sin Herre samt efterlever vor mester Muhammads lovgivning. Lykkelig er den, der har udført hadj og umrah samt aflagt profetens grav et besøg, må Allah ophøje og frede ham. Og lykkelig er den, der fastholder sig sendebudenes mesters metodik og efterlever hans vejledning. Sendebuddet har visseligt lært sin nation mangfoldige sager, der kommer dem til gode i deres religiøse samt verdslige anliggender, og har desuden tilskyndet dem til at handle i henhold dertil.

Kære trosfæller, dagens tale vil med Allahs vilje omhandle de ting, som pilgrimmene ofte bringer med hjem, det være sig siwak, zamzam-vand, Medinas dadler, lovprisningskrans eller andet fra de noble egne, såsom Mekka, den bedste by, samt Taybah, der blev god grundet sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham.

Vi vil indlede talen med siwaak. Sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

السِّوَاكُ مَطْهَرَةٌ لِلْفَمِ مَرْضَاةٌ لِلرَّبِّ

Som betyder: ”Siwaak (tandbørstepinden) renser munden og tilfredsstiller Herren”. Han, må Allah ophøje og frede ham, sagde også:

رَكْعَتَانِ بِسِوَاكٍ أَفْضَلُ مِنْ سَبْعِينَ رَكْعَةً بِدُونِ سِوَاكٍ

Hvilket betyder: ”To rak^ah med siwaak er bedre end halvfjerds rak^ah uden siwaak”.

I henhold til loven defineres siwaak som anvendelse af en pind eller lign. i mund til rensning af tænder. Det bedste materiale er arak-træet.

Anvendelse af siwaak er sunnah ved bøn og wudu’, man anvender det efter vask af hænder, samt ved tayammum, Koranrecitation, tandmisfarvning, cirkulation om Kabaen og når man vågner.

Det er ønskeligt for muslimen at børste med højre hånd og starte med højre side af munden, samt at stryge med den mildt hen over ganen og ved anvendelsen deraf tilsigte sunnah.

Blandt siwaaks fordele er, at det renser munden, gør Herren tilfreds, styrker tandkødet, mangfoldiggør belønningen, hvidner tænderne og bidrager til, at bogstaver bliver artikuleret fra deres udspring og påminder om trosbekendelsen ved døden; og hvem af os ønsker ikke at være i stand til at fremsige trosbekendelsen ved dødstidspunktet.

Af disse grunde burde I, kære troende, være omhyggelige med at udføre denne mægtige sunnah.

Hvad angår zamzam-vand, så er indtagelse deraf sunnah og den, der har en forespørgsel, kan drikke zamzam i håb om at få forespørgslen bønhørt. Dertil kan man, om man vil, sige: jeg er blevet meddelt, at Din profet har sagt:

مَاءُ زَمْزَم لِمَا شُرِبَ لَه

Hvilket betyder: ”Zamzam-vand vil, i hvilke anledning det blev drukket for, opfylde det”, O Allah jeg drikker den anmodende om en gavnlig viden, et bredt rizq og en heling mod enhver sygdom”.

Foruden det kan man bede om, hvad man ønsker sig.

Hvad dadler angår, så bærer visse sorter nogle beskaffenheder, som ikke findes i andre. Iblandt disse sorter er Medinas ^adjw. Sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

مَنْ تَصَبَّحَ كُلَّ يَوْمٍ سَبْع تَـمَرَاتٍ عَجْوَة لَـمْ يَضُرَّهُ فِي ذَلِكَ الْيَوْمِ سَمٌّ وَلَا سِحْرٌ

Hvilket betyder: ”Den, der dagligt ved morgentid indtager syv ^adjw-dadler, vil hverken lide skade af gift eller trolddom på den dag”.

Blandt de genstande, som pilgrimmen bringer med sig hjem fra hadj, er lovprisningskranse. Det er ikke kritisabelt at anvende den til dhikr, eftersom den påminder bæreren om lovprisning af Gud og glorificering af Ham.

En af profetens hustruer stillede fire tusinde daddelsten foran sig for at lovprise med dem. Sendebuddet så hende og protesterede ikke mod hende. Herfor har de muslimske lærde opfattet lovligheden af at lovprise med en lovprisningskrans og at det ikke er forbudt. Dog indeholder lovprisning via optælling med fingrene mere nytteværdi. Sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, sagde i henvendelse til kvinderne:

عَلَيْكُنَّ بِالْتَّسْبِيحِ وَالتَّهْلِيلِ وَالتَّقْدِيسِ وَاعْقِدْنَ بِالأَنَامِلِ فَإِنَّـهُنَّ مَسْؤُولَاتٌ مُسْتَنْطَقَاتٌ

Hvilket betyder: ”Sig ’subhanallah’, ’laa ilaaha illallaah’ samt udtryk der indebærer glorificering af Gud, og anvend fingrene til optælling, for de vil blive udspurgt, og de vil ytre sig”.

Dvs. at Allah gør fingrene i stand til at ytre sig på dommedagen, hvorved de vil vidne for deres indehavere i forbindelse med hvad de udførte i det jordiske liv af lovprisning ved optælling på fingrene.

I dette liv hændte, hvad der vidner derpå. Asketen Abu Muslim al-Khawlaniy, en tabi^iy, faldt i søvn en dag, imens han udførte dhikr med en lovprisningskrans, og da begyndte lovprisningskransen at rotere i hans hånd og sige:

سُبْحَانَكَ يَا مُنْبِتَ النَّبَاتِ وَيَا دَائِمَ الثَّبَات

Som betyder: ”Lovprisning tilkommer Dig, Du Som får planter til at gro, og Hvis eksistens er uophørlig”.

Han vågnede op, kaldte på sin hustru og sagde til hende: ”Kom og se på dette mægtige vidunder”. Men da hun kom, stoppede lovprisningskransen. Dette hændte i dette liv og vidner om, hvad der vil indtræffe på dommedagen, at fingrene vil tale for deres indehaver.

Foruden dette påminder vi jer, kære trosfæller, om at anmode de ankommende pilgrimme om at bede om tilgivelse for jer, for sendebuddet har sagt:

اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِلْحَاجّ وَلِـمَنِ اسْتَغْفَرَ لَهُ الْـحَاجّ

Hvilket betyder: ”Vorherre, tilgiv pilgrimmen, og hvem denne bønfalder om tilgivelse for”.

Jeg anmoder Allah om at tilgive jer og mig.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, søn af ^Abdullah samt ethvert andet sendebud, Han har udsendt.

O Guds skabninger, jeg påminder mig selv og jer om at frygte Allah, som siger i sin uovertrufne bog i Surat Taha:

وَقُل رَّبِّ زِدْنِي عِلْمًا (114)

Hvilket betyder: ”Sig, O min Herre, øg min viden”.

Islamisk viden er Islams liv, og derfor skal man udvise stor interesse for den dels ved at studere den og dels ved at undervise i den. Man skal erhverve den fra de troværdige, vidende folk og ikke blot ved læsning af bøger.

Hvor mange er ikke blevet vildledt af at undlade at erhverve sig viden mundtligt fra de lærde, og dermed vildledte andre, fordi de troede at bøger uden en underviser er vejen til opnåelse af kundskaber.

Nogle af disse værker huser mangfoldige vildledninger, og de uddeles til pilgrimmene. Mange af de små farverige og udsmykkede hæfter indeholder en masse sætninger, der uretmæssigt dømmer vantro over muslimerne samt at muslimer skulle være vildfarne, og endvidere sår de vildledning og splittelse i samfund. Vær derfor advaret mod disse værker, læs dem ikke, og advar hvem end der skulle have medbragt nogen med sig.

Vorherre, verdnernes Herre, beskyt vores religion, den Du gjorde et værn for os. Vid, Allahs skabninger, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Den Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer, såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.