Islam er religionen for moderation og middelvej

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Islam er religionen for moderation og middelvej

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi beder om Hans tilgivelse, angrer overfor Ham, og vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede.

Jeg bevidner, at der ikke er en anden gudd end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Han er ikke et legeme, ej heller har Han lemmer, et udseende eller en skikkelse, og Han eksisterer uden sted. Og hævet er min Herre, som er Den Ene, Udelelige, Mageløse, Uafhængige, der hverken føder eller er født, og som ingen lige har. Og jeg bevidner, at vor mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Hans skabning, sendebud, udkårede og elskede, må Allah ophøje ham samt ethvert sendebud, Han har udsendt.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog[1]:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا اتَّقُوا اللهَ وَلْتَنظُرْ نَفْسٌ مَّا قَدَّمَتْ لِغَدٍ وَاتَّقُوا اللهَ إِنَّ اللهَ خَبِيرٌ بِمَا تَعْمَلُونَ

Hvilket betyder: ”O troende, frygt Allah, og må enhver have tanke for, hvad han har beredt til morgendagen. Og frygt Allah, sandelig ved Han, hvad I foretager jer.”

Trosbrødre, dagen tale vil, med Allahs vilje, dels omhandle moderation i islam, dels hvordan moderation påvirker det enkelte individ, familie, samfund og land, og dels hvilke farer, der figurerer ved yderlighed og ekstremitet i religion.

Endvidere har lingvister angivet at ”det moderate i alle forhold er middelvej”, og med afsæt i den betydning siger Allah, være ophøjet[2]:

وَكَذَلِكَ جَعَلْنَاكُمْ أُمَّةً وَسَطًا

Hvilket betyder: ”Ligeledes lod vi jer være en moderat nation” dvs. at Vi lod jer være en nation, der er gode, moderate og folk af middelvej. Og betydningen af ”khiyar”, der fremgår i verset, er ”gode” i henhold til det arabiske sprog. Følgelig består denne nation ikke af folk af overdrivelse eller af forsømmelse, men derimod et folk af moderation og middelvej.

Den lovmæssige studie af pligternes og syndernes klassifikationer, i afståelse fra yderligheder og forsømmelse og fra ekstremisme og misligholdelse, er netop kureringen, medicinen og kuren, og dette er absolut nødvendigt, idet det afstedkommer, at man kan skelne mellem ekstremisme og moderation samt mellem yderlighed og middelvej.

Mange sygdomme, gifte og epidemiske ideologier, der i øvrigt er destruktive, spredes som følge af uvidenhed om religionen og efterfølgelse af djævelske slutninger, som Allah ikke har åbenbaret som beviskilde.

Endvidere siger Allah, være ophøjet[3]:

وَكَذَلِكَ جَعَلْنَاكُمْ أُمَّةً وَسَطًا لِّتَكُونُواْ شُهَدَاء عَلَى النَّاسِ وَيَكُونَ الرَّسُولُ عَلَيْكُمْ شَهِيدًا

Hvilket betyder: ”Ligeledes lod vi jer være en moderat nation, for at I må være vidner mod folk, og sendebuddet må være vidne for jer.”

Verset belyser, at ekstremisme, yderlighed og bestialskhed ikke hører hjemme i muslimernes religion. Derfor skal man ikke dømme alle muslimerne for de ugerninger, der begås af få nederdrægtige personer, der hævder at have tilhørsforhold til dem. Den Almægtige siger i sin fuldkomne åbenbaring[4]:

أَفَنَجْعَلُ الْمُسْلِمِينَ كَالْمُجْرِمِينَ {35} مَا لَكُمْ كَيْفَ تَحْكُمُونَ {36}

Hvilket betyder: ”Skulle Vi sætte muslimerne lige med forbryderne! Hvad har I på det! Hvordan er det, I dømmer!”

O muslimer, som følge af vores store omhu for denne nation, vil vi derfor advare imod de ugerninger, der udøves af fordærvede, fordærvende mennesker, der søger at indskrænke Muhammads nation til dem selv, og på den måde eliminere dens mægtige fortrinligheder samt indsnævre den til deres snævre kreds, der skader nationen i dens helhed og forvansker dens sandhed og dens priselige historie. Vores advarsel hviler på den omfangsrige viden indenfor den praktiske lovgivning, der har bevaret vores ære og stolthed.

Disse menneskers gøren og laden bevirker, at de er indbefattet af profetens udtalelse, der lyder: ”Nogle mennesker med vores udseende, og som taler vores sprog. Deres godgørenhed er du klar over og deres ugerninger forbyder du. De kalder til helvedes porte. Den, der tilslutter sig dem, vil de smide i helvede.”

Herudfra erfarer vi bekræftelsen af, hvad der er berettet i den ærefulde profetudtalelse: ”Der vil i den sidste tid fremtræde mænd, der søger det verdslige med religionen” dvs. at de vil efterstræbe det materialistiske med religiøs optræden. ”De vil iklæde sig fåreklæder for folk. Af blidhed er deres tunge sødere end sukker, skønt deres hjerte er et ulvehjerte.” Allah, være hævet og ophøjet, siger[5]: ”Narrer de sig selv omkring Mig, eller vover de sig mod Mig. Jeg sværger ved Mig selv, at Jeg vil udsende af dem en tilskikkelse til dem, hvormed tilskikkelsen vil efterlade den forstandige af dem rådvild.”

En af disse fordærvende mennesker sagde: ”Den, der indtræder i vores mission, har samme ret som os og er underlagt, hvad vi er underlagt, og den, der ikke gør, er vantro, hans blod og penge retsløse.”

Med en sådan mission samt udtalelser erklærede de retsløshed over statsledernes og folkets blod og penge – og folket omfatter både imamer, missionerer, bønkaldere, forretningsmænd, journalister, veluddannede, læger, ingeniører, landmænd og fagfolk, såvel voksne som børn, kvinder, ældre og spædbørn. Alle og enhver, der ikke tilhører dem, har de erklæret fredløs.

Når man kender sandheden, så kender man også dens folk. Og når man kender sandheden, skelner man mellem folket af middelvej og folket af ekstremisme, yderlighed og forsømmelse. Den, der bærer denne rene, priste og roste fane, fanen for moderation og middelvej, bærer den reelt og i sandhed, og bærer den idemæssigt og vidensmæssigt, både i handling og som sin retningslinje.

Trosbrødre, mange af jer hører måske meget om moderation og middelvej samt om ekstremisme og forsømmelse, men denne tale indebærer, hvad det reelt indbefatter – hvad middelvej er, og hvem den moderate er, hvad ekstremisme er, og hvem ekstremisten er, og hvad det moderate individ har af indflydelse på sit samfund, hjem, familie og venner? Kendskabet hertil findes hos middelvejen og moderationens folk, som underviser om at elske godhed til samfundet og landet. Af denne grund behøver landet dem. Følgelig er reel middelvejs livsførelse, at man er skikkelig i sin tale, handling og tro, uden at afvige eller fjerne sig derfra, og på samfunds- og nationsplan at man tilskynder hinanden til godhed, sandhed og tålmodighed samt advarer hinanden mod ondskab og slethed.

Kære trosbrødre, islam er religionen for moderation og middelvej, og der er ingen plads til yderlighed og ekstremisme i den. Vi skal have konsekvenserne for øje og opbygge en modstandsdygtig borg, med hvilken vi kan værne om samfundet. I forlængelse heraf skal vi være advarede imod farerne ved tilskikkelser og derudover arbejde på at slukke og modvirke dem. Dette er, hvad vi altid har og fortsat arbejder for, fordi vi er klar over, at tilskikkelsen stikker sit hoved frem, og hvis den antændes, så vil den muligvis blive omfattende. Endvidere tilskynder vi til mere bevidsthed: bevidsthed hos lederne, bevidsthed hos befolkningen, bevidsthed hos forældrene, bevidsthed hos de unge og bevidsthed hos borgeren. Og denne bevidsthed er påkrævet på samtlige områder og niveauer. Ydermere kalder vi til at alle samarbejder på tværs af deres position, kompetencer og evner i kampen mod denne destruktive ideologi.

Og hvad mere skal vi sige i disse tider, hvor vi begræder det ene tab efter det andet… Både i øst og vest flyder blod og grusomt drab begås… Vi siger jer, blot det at udtrykke fordømmelse medfører ikke at stabilitet vender tilbage, og alene at placere ansvaret værner ikke om det tilbagestående… Vi har fortsat behov for at bevidstgøre og give vejledning om vores rigtige religion samt vores rene lovgivning. Islam er imod bestialskhed, og troen bekæmper tyranni… Vor profet blev sendt som en vejledende nåde, og derfor er skikkelighed netop at følge hans vejledning, morallære og sande kald.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[6]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[7]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og forsyndelse. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os en frygt for Dig, hvormed vi afskærmes fra at synde Dig, og inspirer os til fromhed, samt rens os, thi Du er den bedste renser. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Hashr, vers 18.

[2] Al-Baqarah, vers 143.

[3] Al-Baqarah, vers 143.

[4] Al-Qalam, vers 35–36.

[5][5] Berettet af At-Tirmidhiy i sin Sunan.

[6] Al-Ahzab, vers 56.

[7] Al-Hadj, vers 1-2.