I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn
Fredagstalen
Man besidder samme moral som ens ven
Første tale:
Lovprisning tilkommer Allah, der ud af sin gavmildhed overdækkede sine udvalgte skabninger med særpræg og forenede deres hjerte, sådan at de med Hans nåde blev brødre. Og Han gjorde deres hjerte fri for at bære på had til hinanden, og dermed forblev de venner i dette liv og vil være det i det hinsides. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Og jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede. Vorherre, ophøj og fred vor mester Muhammad, hans profetiske brødre samt deres slægt og ledsagere.
Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog[1]:
الأَخِلاَّء يَوْمَئِذٍ بَعْضُهُمْ لِبَعْضٍ عَدُوٌّ إِلاَّ الْمُتَّقِينَ
Sunna Files Free Newsletter - اشترك في جريدتنا المجانية
Stay updated with our latest reports, news, designs, and more by subscribing to our newsletter! Delivered straight to your inbox twice a month, our newsletter keeps you in the loop with the most important updates from our website
Hvilket betyder: ”Venner er fjender den dag undtagen de fromme”.
Allah, være hævet og ophøjet, meddelte os i dette ærede vers, at de, der var venner og som elskede hinanden, vil blive fjender i det hinsides som følge af dommedagens kvaler og den enorme frygt disse rammes af på dommedag. Følgelig vil alle venner, der ikke var fromme på jorden, blive fjendtlige og hadefulde overfor hinanden, eftersom de vil være vidner til at de bliver voldet skade fra deres vens side. Dette gælder ikke for de fromme. Deres indbyrdes kærlighed vil være intakt i det hinsides, og de vil opnå gavn af hinanden.
Trosbrødre, de fromme er dem, der overholder Allahs rettigheder samt skabningernes rettigheder, ved dels at udføre hvad Allah har påbudt dem, dels at afstå fra hvad Han har forbudt dem og dels at behandle skabningerne på den sande måde, der samstemmer med Allahs lov. Det, der kendetegner de fromme, er, at de råder hinanden og samarbejder om, hvad der tilfredsstiler Allah, være ophøjet. De samles om lydighed til Allah og skilles herom. De hverken bedrager eller snyder hinanden, og de henviser ikke hinanden til en dårlig innovation, storsyndighed eller uretfærdighed. Kærlighed til Allah er det, der forenede dem, og deres kærlighed til hinanden er for Allah, følgelig er deres kærlighed for Allah oprigtig. Derudover har de hver især meddelt den anden, jeg elsker dig for Allah, være ophøjet, i efterlevelse af profetens udtalelse: ”Hvis I elsker en bror, så meddel ham det”[2]. Og hvis den ene begår en synd, så forbyder broren ham, og tvinger ham væk fra det, da dette indebærer at støtte sin trosbror i godhed. Abu Ya^la og ^Abd ibn Humayd berettede om Abdullah søn af ^Abbas, må Allah være tilfreds med dem begge, at han sagde, at Allahs sendebud blev spurgt, hvilken person er god at omgås? Han svarede: ”Det er den person, hvis syn af minder jer om Allah, hvis tale øger jeres viden, og hvis praksis minder jer om det hinsides”. En sådan person skal du vælge som ven, idet den største støtte til dig til at udføre lydigheder er at omgås de lydige, og den største faktor, der medfører at du falder i syndighed er at omgås de syndige, som han, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Man besidder samme moral som ens ven, så hav tanke for, hvem I omgås”[3]. Man har tilbøjelighed til at optage samme adfærd som ens lige, og derfor vil det at omgås de uopmærksomme medføre at man bliver uopmærksom. Imam Malik sagde, omgås ikke en storsyndig, så du ikke lærer af hans storsyndighed. Og ibn Rashid sagde, ingen bør omgås andre end den, der er et forbillede i sin religiøsitet og godhed, eftersom den dårlige ven skader. Så vær advaret imod at omgås den, du hverken stoler på eller på hans troværdighed. Du skal omgås den, du kender er from, for i det hinsides er man sammen med dem, man elsker. I forlængelse heraf bør den person, man prioriterer at omgås, være i besiddelse af følgende fem egenskaber:
Fornuftighed, god moral, og han skal ikke være storsyndig, innovatør af dårlig innovation eller en stræber efter verdsligheder.
Hvad angår fornuftigheden, så er den en essentiel faktor, eftersom der ingen godhed er i at ledsage en tåbe, for når han vil gavne dig, så skader han dig.
Hvad angår god moral, så er den en vital egenskab, idet mange fornuftige overvældes af deres vrede eller lyst, hvorefter de tilfredsstiller deres ego. At omgås denne person er der ingen godhed i.
Hvad angår den storsyndige, så frygter han ikke Allah, og den der ikke frygter Allah, være ophøjet, vil man ikke kunne føle sig sikker imod hans fordærv og man vil ikke kunne stole på ham.
Hvad angår innovatøren, så er der frygt for at hans dårlig innovation påvirker én.
Iblandt venskabs rettighederne er at støtte med penge og at give de overskydende penge til ens ven, når har behov for dem. Der berettes, at Fathan Al-Mawsiliy tog over til en ven ved navn ^Isa At-Tammar, men fandt ham ikke derhjemme. Så sagde han til tjenestepigen, giv mig min brors pengepose. Hun gav ham den, og han tog to sølvmønter. Da ^Isa kom hjem, fortalte tjenestepigen ham om det. Han sagde ud af glæde, hvis du taler sandt, så er du fri. Da han undersøgte det nærmere, fandt han ud af, at hun talte sandt, så frigav han hende.
Og iblandt rettighederne for venskab er at støtte sin ven med egen krop, når han har brug for hjælp, og at stræbe efter at realisere, hvad der er nyttigt for ham uden at lade ham behøve at bede om hjælp. Dette kategoriseres i tre kategorier: det mindste er at hjælpe, når man bliver spurgt og man er i stand til at hjælpe og man gør det med et smil og glæde. Det, der er bedre, er, at hjælpe uden at blive spurgt. Det allerbedste er at prioritere andres behov fremfor ens egne. En af salaf-folket plejede at spørge ind til de mennesker, hans bror forsørgede, og dette gjorde han i hele fyrre år efter hans brors bortgang. Derudover varetog han deres behov.
Iblandt venskabs rettighederne er desuden at holde på hemmelighederne, ikke at afsløre sin brors fejl både i hans tilstedeværelse og fravær og at fortie hvad der sårer ens ven af hvad folk håner ham med. Og iblandt rettighederne er at give sin ørenlyd til ens vens ord indtil han er færdig med at tale og at undlade at afbryde ham med diskussion. Derudover kalder man sin ven med hans bedste navne og man roser ham for hvad man har bevidnet af hans gode sider uden at overdrive eller lyve, og man takker ham for hans handlinger i hans påhør, og man forsvarer ham i hans fravær hvis han bliver bagtalt, ligesom man forsvarer sig selv. I tillæg hertil råder man sin ven mildt, og ved behov hårdt, og man tilgiver hans ugerning og fejltagelse. Al-Fudayl sagde, al-futuwwah er at tilgive brødrenes ugerninger. Hvis ens vens ugerning vedrører noget i religionen, så råder man ham mildt på bedste vis, og man holder sig ikke fra at forbyde og påminde ham. Derudover bebrejder man ham ikke meget, sådan at han afstår fra at tage imod rådet. Og iblandt venskabs rettighederne er at være loyal overfor ens vens familie og slægtninge efter hans død, og man beder ham ikke om at varetage en sag for én, for ikke at bebyrde ham, og man letter hans hjerte i forbindelse med hans opgaver. Derudover udviser man glæde overfor alt, hvad der glæder ham, og udviser bedrøvelse overfor hvad han udsættes for af ulejligheder. Man handler i hans fravær som man gør i hans tilstedeværelse i form af at man er ærlig i sin kærlighed både åbenlyst og skjult, og man indleder med at hilse, når man møder ham, man gør plads til ham, man går ham i møde, og man rejser sig og følger ham til døren, når han står op for at gå, og man behandler ham som man selv elsker at blive behandlet. Man undlader at spørge om, hvad han ikke bryder sig om kommer frem om hans tilstand. Og når man møder ham, så spørger man ikke: hvor skal du hen? Måske ønsker han ikke at meddele dig herom. Derudover holder man på hans hemmelighed, selv efter uvenskab, og man bagtaler ikke hans elskede og familie, og man informerer ham ikke om andres bagtalelse af ham.
Trosbror, du bør desuden afholde dig fra at tænke negativt om din bror, og i videst omfang tolke hans gøren med noget godt. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Vær advaret imod at tænke dårligt om andre, da det i de fleste tilfælde ikke passer”[4]. Ibn Al-Mubarak sagde, den troende leder efter undskyldninger (for sin bror), og hykleren leder efter ugerninger.
Iblandt rettighederne er at man taler venligt til ens ven, og spørger ind til hans tilstand. Derudover spørger man ind til, hvad der er sket for ham, og i den sammenhæng udviser bekymring for ham, og bestræber sig på de ting, der glæder ham.
Iblandt rettighederne er loyalitet og oprigtighed. Betydningen af loyalitet er at fasholde sig til kærligheden indtil døden, og efter ens brors bortgang at være således overfor hans børn og venner. Profeten, må Allah ophøje og frede ham samt hans slægt, forærede en ældre kvinde og sagde: ”Hun plejede at henvende sig hos os i Khadidjahs tid, og det at holde kontakten hører til de opfordrede egenskaber i islam”[5].
Min muslimske bror, gør dig umage med at omgås den fromme, da det indebærer beskyttelse af din religion, og den fromme kommer i første række end den, der ikke er from, som han, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Omgås ikke andre end den troende, og bespis ikke af din mad andre end den fromme”[6].
O Allah, Den Allernådigste, lad os være iblandt de brødre, der elsker hinanden for Dig, iblandt dem, der samles om lydighed til Dig, fasthold os til troen, og giv os succes til godhed.
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
Anden tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp, syndsforladelse og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad søn af Abdullah samt hans slægt, ledsagere og støtter. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, i det offentlige og private rum. Frygt Allah, adlyd Ham, søg Hans tilgivelse for enhver synd samt lav istighfaar.
Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham”[7]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ
hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[8].
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. Vorherre, lad os være iblandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. Vorherre, ban vejen for, at vi omgås fromme venner, og lad dem være en støtte i lydighed til Dig, og beskyt os imod at omgås dem, der ikke frygter Dig, og værn om os imod deres ugerninger. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.
[1] Az-Zukhruf, vers 67.
[2] Berettet af At-Tirmidhiy.
[3] Berettet af Ahmad i sin musnad.
[4] Berettet af Al-Bukhariy i sin sahih.
[5] Berettet af Al-Hakim i sin Mustadrak.
[6] Berettet af ibn Hibban.
[7] Al-Ahzab, vers 56.
[8] Al-Hadj, vers 1-2.