Midten af sha^ban – rig på udbytte og advarsler mod opspind

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Midten af sha^ban – rig på udbytte og advarsler mod opspind

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder Ham om syndsforladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, pendant, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah både som en nåde for verdnerne og som vejleder, varsler og advarer. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet, rådgav nationen og kæmpede for Allah fuldt ud, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog[1]:

فَمَن يَعْمَلْ مِثْقَالَ ذَرَّةٍ خَيْرًا يَرَهُ {7} وَمَن يَعْمَلْ مِثْقَالَ ذَرَّةٍ شَرًّا يَرَهُ {8}

Hvilket betyder: ”Så den, der gør et støvgrans vægt af godhed, vil se det. Og den, der gør et støvgrans vægt af ondskab, vil se det.”

Trosbrødre, i disse to vers fremkommer dels tilskyndelse til udførelse af godhed, hvad enten det er lidt eller meget, og dels advarsel mod udførelse af ondskab, hvad det er lidt eller meget. Følgelig er det oplagt, nu hvor vi er i måneden sha^ban, at tilstræbe godhederne og tilbedelserne. Der er berettet om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde i forbindelse med natten til sha^bans midte: ”Når natten til sha^bans midte indtræffer, da tilbring dens nat med tilbedelse og dens dag med faste.” Berettet af ibn Madjah. I en anden version siger han endvidere: ”For Allah, være ophøjet, siger (altså en engel meddeler om Allah): er der nogen, der anråber om tilgivelse, som Jeg kan tilgive; er der nogen, der anråber om nytte, som Jeg kan give denne; er der nogen plageramte, som Jeg kan kurere; er der dit; er der dat; indtil daggryet oprinder.”

Mine kære, natten til sha^bans midte er en velsignet og mægtig nat, og den minder os om, at den bedste måned, nemlig ramadanen som koranen blev åbenbaret i, nærmer sig. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, har vejledt os til, hvad den troende bør gøre på dagen til sha^bans midte samt i dens nat, som er natten, der går forud for dagen til sha^bans midte. Vejledningen bestod i, at man skal bede, bønfalde og angre – lave istighfar – om natten, og at man skal faste dagen. Allah, være ophøjet, roste de angrende, som angrer ved nattens ende. Han, være ophøjet, siger[2]:

الصَّابِرِينَ وَالصَّادِقِينَ وَالْقَانِتِينَ وَالْمُنفِقِينَ وَالْمُسْتَغْفِرِينَ بِالأَسْحَارِ

Hvilket betyder: ”De tålmodige, de sanddru, de lydige, de som giver ud og de angrende ved nattens ende.” Imam Muslim berettede, at han, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Den bedste bøn efter den forpligtede bøn er bønnen om natten.” Vi bør derfor udvise stor interesse for denne nat og tilbringe den med tilbedelser og godheder og bede Allah om syndsforladelse. Allah, Den Uovervindelige, siger i sin ærede bog[3]:

وَلا تَنسَ نَصِيبَكَ مِنَ الدُّنْيَا

Hvilket betyder: ”Og glem ikke din andel i dette liv.” Dvs. glem ikke din andel fra denne verden til det hinsides. Så den, der forsyner sig i denne verden til det hinsides, er dermed den forsynede, og den, som glipper forsyning fra denne verden til det hinsides, har dermed glippet forsyning. Allah, være ophøjet, siger[4]:

وَتَزَوَّدُوا فَإِنَّ خَيْرَ الزَّادِ التَّقْوَى

Hvilket betyder: ”Og forsyn jer – den bedste forsyning er fromhed.” Der er fremkommet i bogen Akhbaru Makkah af Al-Fakihiy, at majoriteten af Mekkas borgere, både mændene og kvinderne, havde til vane, når natten til sha^bans midte indtraf, at tage til moskéen, bede, cirkulere om Kabaen og oplive natten helt til morgen med at recitere koran i Haram-moskeen, sådan at de reciterede hele koranen. Nogle af dem bad hundrede rak^ah i denne nat – i hver rak^ah læste de Al-Fatihah og læste kapitlet Qul Huwwal-lahu Ahad ti gange. I samme nat tog de Zamzam-vand, som de drak, badede i og ved siden af opbevarede noget til de syge i søgen efter velsignelse i denne nat.

Trosbrødre, vid, at natten til sha^bans midte ikke er natten, som Allah omtaler i verset[5]:

فِيهَا يُفْرَقُ كُلُّ أَمْرٍ حَكِيم

Hvilket betyder: ”I den afgøres enhver vis sag.” Selvom at der blandt nogle almene mennesker hersker en forkert forståelse, at denne nat er natten til sha^bans midte. Det rette er derimod, at den nat, hvori enhver vis sag afgøres, er natten Al-Qadr. Betydningen af ”I den afgøres enhver vis sag” er, at Gud i natten Al-Qadr giver sine engle en detaljeret indsigt i, hvad der fra det pågældende år frem til det næste vil indtræffe af aspekter i skabningernes liv, det være sig død, liv, fødsel, nytte og lignende.

Iblandt det, som man skal være advaret imod, er en bøn, der ikke er stadfæstet, og som nogle folk er vant til at fremsige i denne nat:

O min Herre, hvis Du allerede har indskrevet mig i Den bevarede tavle som værende en taber, berøvet, bortvist eller hvis underhold er beskedent, så slet, ud af din gavmildhed, mit tab, berøvelse, bortvisning og at mit underhold skal være beskedent…

Denne bøn relateres til ^Umar, ibn ^Abbas og Mudjahid, men det er ikke stadfæstet, at de skulle have sagt det, som det forstås fra Al-Bayhaqiys ord, må Allah være tilfreds med ham. Ligeledes findes der intet deraf i Allahs sendebuds udtalelser.

Nogle mennesker fremlæser denne bøn og forstår fra den en fordærvet betydning, der strider mod religionen, idet de forstår deraf, at Allah, være ophøjet, forandrer Sin vilje, og den, der tror, at Allah forandrer Sin vilje, har dermed fordærvet sin tro og begået vantro. For iblandt de grundlæggende trosartikler i islam er troen på, at Allahs vilje ikke forandres, idet viljeforandring er et tegn på tilblivelse, dvs. at den, der beskrives med viljeforandring, må nødvendigvis være tilbleven og skabt, og tilblivelse er i kontrast med guddommeligheden.

Allah, være ophøjet, skæbnebestemte med Sin evige vilje alt, hvad der indtræder i dette univers, uden at Hans vilje forandredes hverken som følge af bønfald, almisse eller vedligeholdelse af kontakt til slægtninge. Imam Abu Hanifah, må Allah være tilfreds med ham, sagde: ”Allah har i al evighed været og vil i al evighed være beskrevet med Sine navne. Intet navn eller egenskab for Ham er tilblevet” – dvs. forandring og tilstandsskift forekommer for skabningerne – ”således vil den, der hævder, at de (dvs. Allahs egenskaber) er skabte eller tilblevne, eller forholder sig passiv dertil eller næres af tvivl derom, begå vantro”. Endvidere har imam Muslim berettet om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde: ”Jeg bad min Herre om tre ting, Han bønhørte to og afviste en”. I en anden beretning fra Muslim: ”Han sagde til mig: ’O Muhammad, når Jeg har fastsat noget, så vil det ikke kunne forhindres’”. Så bemærk, må Allah benåde jer, hvordan at den troende behøver viden, selv når han beder en bøn.

Mine kære, vær ambitiøse med at udføre tilbedelser på dagen til sha^bans midte samt dens nat, og forsøm ikke at udnytte denne mægtige mulighed til at opnå belønning, samt forsyn jer til det hinsides. Sagen er som det siges: livet er en stund, så lad det være en lydighed.

O Allah, værn om vores tro, som er vores frelse, lær os, hvad der gavner os, og giv os gavn af, hvad Du lærte os, og skænk os yderligere viden.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[6]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[7]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Az-Zalzalah, vers 7-8.

[2] Al ^Imran, vers 17.

[3] Al-Qasas, vers 77.

[4] Al-Baqarah, vers 197.

[5] Ad-Dukhan, vers 4.

[6] Al-Ahzab, vers 56.

[7] Al-Hadj, vers 1-2.