Miraklet Himmelfarten (Al-Mi^radj)

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Miraklet Himmelfarten (Al-Mi^radj)

Første tale:

Taksigelse til Allah. En masse gode, velsignede taksigelser til Ham. Og atter taksigelse til Allah, der sendte profeterne som en nåde for verdnerne, og som, af sin gavmildhed overfor sine skabninger, forsynede sine profeter med mirakler, for at skabningerne skal tro på Ham. Og dem, Allah bestemte skulle vejledes, vil vejledes, og dem, Han bestemte skulle vildledes, vil vildledes. Må Allah ophøje vor mester Muhammad, mesteren over alle skabningerne og den ærværdigste, som Allah beærede med himmelfarten til himlene og endnu højere, så langt Allah ville. Ham, som Allah sendte med det rette, som en nåde til verdnerne og som varsler og advarer. Følgelig kaldte han til vejledning, godhed samt retledning og forbød ondskab, forledelser og fordærv. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene, Den Uafhængige, der ingen lige har blandt skabningerne, og jeg bevidner, at vores mester Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede. Må min Herre ophøje og frede ham samt hans gode slægt og ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der gør, hvad Han vil, og som magter alt. Kære trosbrødre, vi befinder os stadigvæk i måneden Radjab, som er måneden for Den Natlige Rejse og Himmelfarten. I fredags talte vi om Den Natlige Rejse og nogle af de vidundere, Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, så under sin rejse til Baytul-Maqdis. Vi nævnte for jer, at Den Natlige Rejse er nævnt udtrykkeligt i den ædle koran, således vil den person, der benægter den, afvise koranen. Derimod er Himmelfarten ikke udtrykkeligt nævnt i koranen, men er nævnt næsten entydigt. Allah, være ophøjet, siger[1]:

مَا كَذَبَ الْفُؤَادُ مَا رَأَى (11) أَفَتُمَارُونَهُ عَلَى مَا يَرَى (12) وَلَقَدْ رَآهُ نَزْلَةً أُخْرَى (13) عِندَ سِدْرَةِ الْمُنتَهَى (14)

hvilket betyder: ”Hjertet løj ikke om, hvad han så, diskuterer I med ham, om hvad han så? Visselig så han Gabriel endnu en gang ved Sidratil-Muntaha (et enormt træ).” Islams lærde har ikke fældet vantrodom over personen, der fornægter profetens himmelfart pga. sin uvidenhed om dens fremkomst i lovgivningen, men at han er storsyndig, eftersom Himmelfarten i modsætning til Den Natlige Rejse ikke er fremkommet i en entydig tekst i koranen. På den anden side hører personen, der fornægter Himmelfarten af trodsighed mod religionen, ikke til muslimerne, må Allah værne om os imod at falde, i hvad der strider med Hans lovgivning og domme.

Efter at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, havde bedt med profeterne i Baytul-Maqdis som imam, steg han til himmels, så bad Gabriel om, at porten skulle åbnes. Der blev spurgt, hvem er det? Han svarede, Gabriel. Der blev spurgt, hvem er med dig? Han svarede, Muhammad. Der blev spurgt, har han da fået åbenbaringen? (dvs. har han fået åbenbaret, at han skal sendes på himmelfarten? Fordi englene vidste på forhånd, at han havde fået åbenbaret profetien). Han svarede, ja, han har fået åbenbaringen. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Så blev der åbnet for os, og da så jeg Adam, der bød mig velkommen og bad en bøn om godhed for mig. Så steg vi op til den anden himmel og Gabriel bad om, at porten skulle åbnes. Der blev der spurgt, hvem er det? Han svarede, Gabriel. Der blev spurgt, hvem er med dig? Han svarede, Muhammad. Der blev spurgt, har han da fået åbenbaringen? Han svarede, han har fået åbenbaringen. Så blev der åbnet for os, og da så jeg de to fætre på mødrenes side, Jesus søn af Maria og Yahya (Johannes) søn af Zakariyya (Zacharias), som bød mig velkommen og bad om godhed for mig”. Således steg vor profet Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, fra den ene himmel til den anden. Han mødte i den tredje himmel vor mester Yusuf (Josef), fred over ham, som fik skænket halvdelen af skønheden, mens han i den fjerde himmel mødte Idris (Enok), begge bad om godhed for ham. I den femte himmel mødte han Harun (Aaron), og i den sjette så han Musa (Moses), og i den syvende så han Ibrahim (Abraham) lænende sin ryg op ad Al-baytul-Ma^mur, hvor 70.000 engle indtræder hver eneste dag og aldrig vender tilbage til den.

Dernæst førte vor mester Gabriel profeten, må Allah ophøje og frede ham, til Sidratul-Muntaha, hvis blade er store som elefantører og dens frugter, som mægtige krukker. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Men eftersom den af Allah blev tillagt et vidunderligt præg, havde den forandret sig, og derfor kan ingen blandt Allahs skabninger beskrive dens skønhed. Derpå fik jeg af Allah åbenbaret en del åbenbaring, således pålagde Han mig halvtreds bønner i døgnet, og så steg jeg ned til Moses, som spurgte mig: ”Hvor mange bønner har din Herre pålagt din nation?”, jeg svarede: ”halvtreds bønner”. Han sagde: ”Vend tilbage til din Herre, og bed Ham om nedsættelse, da din nation ikke vil formå det, for jeg har oplevet Israels slægt og har erfaret det med dem”. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, vendte til det forrige sted, hvor han modtog åbenbaring og bad Allah om nedsættelse. Han sagde: ”O Herre, gør det nemmere for min nation”, og så formindskede Han dem med fem, og så vendte jeg tilbage til Moses og sagde: ”Han formindskede dem med fem”. Han sagde: ”Din nation vil ikke kunne formå det, bed din Herre om nedsættelse”. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, blev ved med at påkalde Allah, indtil Han åbenbarede ham forpligtelsen af fem bønner i døgnet, hvor belønningen for hver eneste bøn svarer til ti, som i alt giver halvtreds. Derudover åbenbarede Allah ham, at den, som overvejer at udføre en god gerning, men som ikke får den gjort, opnår en hasanah, men derimod hvis man udfører den, da opnår man 10 hasanah, og den, som overvejer at begå en synd, men ikke begår den, får den ikke hæftet til sig, men derimod hvis man begår den, da bliver den hæftet til en som én synd”, så vi takker ydmygt Allah for Hans gavmildhed.

O Allahs skabninger, meningen med Himmelfarten var at beære sendebuddet med at give ham indsigt i den øvre verdens vidundere samt højne hans status. Udsagnet fra dem, der ikke besidder nogen retsvidenskab, om at meningen med Himmelfarten skulle være profetens fremkomst til et sted, der skulle være Allahs opholdssted, er ukorrekt. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, har på ingen måde mødt Allah fysisk, som når en skabning møder en anden skabning, idet Allah, være ophøjet, er hævet over sted, retning og at optage en plads i tomrummet, idet Allah, være ophøjet, ikke er et legeme. Allah, være ophøjet og hævet, ligner intet blandt sine skabninger. Han, være hævet, siger:

لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَيْءٌ وَهُوَ السَّمِيعُ الْبَصِيرُ

hvilket betyder: ”Intet er Ham lig, og Han er Den Althørende, Altseende”[2].

Hermed er det forbudt at tro på, hvad der er nævnt i visse bøger, som indebærer løgn om, at Allah skulle have nærmet sig Muhammad, til en grad at afstanden mellem dem svarede til en underarmslængde plus en hånd (altså afstanden fra albuen til fingerspidserne) eller kortere, da dette er vantro og forvildelse. Således må betydningen af følgende vers:

ثُمَّ دَنَا فَتَدَلَّى فَكَانَ قَابَ قَوْسَيْنِ أَوْ أَدْنَى

hvilket betyder: ”Derpå nærmede han sig og nedsteg, indtil han var to underarmslængder plus to hænder nær eller endnu nærmere”[3] på ingen måde tilsigtes Allah, derimod er det Gabriel, der er den tilsigtede i dette vers, som fru ^Aishah, må Allah være tilfreds med hende, sagde, da hun blev spurgt om Allahs udtalelse:

وَلَقَدْ رَءاهُ نَزْلَةً أُخْرَى عِندَ سِدْرَةِ الْمُنْتَهَى

som betyder: ”Og han (Muhammad) så ham (Gabriel) endnu en gang ved Sidratul-Muntaha”[4]. Hun sagde: ”Det er Gabriel”. Dvs. pga. Gabriels stærke længsel efter Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, steg Gabriel ned og nærmede sig profeten, så afstanden mellem dem svarede til to underarmslængder plus to hænder eller kortere. Således må Allah, være ophøjet, ikke beskrives med fysisk nærhed og fysisk afstand, da dette hører til legemernes egenskaber. Legemerne er dem, som optager en plads i tomrummet og opholder sig i retninger, mens Allah, være ophøjet, er hævet over steder og retninger, som det er fastslået af muslimernes konsensus. Denne konsensus er tilkendegivet af Imam Abu Mansur Al-Baghdadiy: ”Og de er enige om, at Han, være ophøjet, ikke er rummet af noget sted”. Allah, være ophøjet og hævet, eksisterede i al evighed, inden skabelsen af stederne og retningerne, uden at være i en retning og sted, og Han, være hævet og ophøjet, eksisterer stadigt, som Han i al evighed har eksisteret, uden retning og uden sted. Må Allah beskærme os mod vildfaren tro, og må Han fastholde os til profeternes tro.

Dette var et udpluk af, hvad der fremkom om Den Natlige Rejse og Himmelfarten. Vi håber, at denne anledning bliver et glædeligt varsel om godhed og et springbræt til yderligere fastholdelse ved lovgivningen og afståelse fra lysterne. Og lad den være et holdt for ræsonnement og eksempel, hvorfra vi kan tage ved lære og opnå visdom.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”[5]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[6].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, vildled ikke vores hjerte, efter Du har vejledt os, og skænk os nåde fra Dig, Du er giveren. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] An-Nadjm, 11-14.

[2] Ash-Shura, vers 11.

[3] An-Nadjm, vers 8-9.

[4] An-Nadjm, vers 13-14.

[5] Al-Ahzab, vers 56.

[6] Al-Hadj, vers 1-2.