Muhammad må Allah ophøje og frede ham

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Muhammad, må Allah ophøje og frede ham

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Han skabte alle stederne, følgelig eksisterer Han uden sted og retning. Han skabte alle formerne, følgelig eksisterer Han uden form, udseende, skikkelse og lemmer. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning og sendebud. Må Allah ophøje og frede Muhammad og enhver profet, Han har udsendt.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog:

لَقَدْ جَاءكُمْ رَسُولٌ مِّنْ أَنفُسِكُمْ عَزِيزٌ عَلَيْهِ مَا عَنِتُّمْ حَرِيصٌ عَلَيْكُم بِالْمُؤْمِنِينَ رَؤُوفٌ رَّحِيمٌ {128}

hvilket betyder: ”Der er visselig kommet et sendebud til jer fra jeres egne. Tungt er det for ham, at I besværes, og omsorgsfuld er han overfor jer, og med de troende er han barmhjertig og nådig”. [Surat At-Tawbah, vers 128].

Kære trosbrødre, vores tale i dag omhandler vor leder, mester, overordnede, øjenfryd og profet, Muhammad, må Allah ophøje og frede ham. Allah beskrev ham som følgende:

وَمَا أَرْسَلْنَاكَ إِلاَّ رَحْمَةً لِّلْعَالَمِينَ {107}

hvilket betyder: ”Og Vi har ikke sendt dig som andet end nåde for verdnerne” [Surat Al-Anbiyaa’, vers 107].

Muhammad, ham som hjerterne længes efter, Muhammad, ham som sjælene nyder godt af, Muhammad, ham som øjnene frydes over, Muhammad, ham hvis omtale medfører, at tårer triller ned…

Hvordan skulle det ellers forholde sig?… Hvordan skulle vi kunne undgå at savne ham, når en kamel græd, da den så ham og klagede over sin lasts tyngde?… Hvordan skulle vi kunne undgå at savne ham, når den visne træstamme længtes efter ham, da han forlod den?

Hvordan skulle vi undgå at længes efter ham, når træstammen jamrede i længsel, ligesom et spædbarn, indtil han, må Allah ophøje og frede ham, strøg hen over den. Så kære muslimer, træstammen længtes efter Allahs sendebud i afsavn, i fortrin burde I savne ham, må Allah ophøje og frede ham. Kære broder, du som elsker sendebuddet, vær ikke generet over tårernes fald ved hans omtale og dit savn til ham.

I som besidder kærlighed til Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, vid at hans karakter tilskynder jer til at elske ham, hans dyder driver jer til at højagte ham mere, og hans ædle moral er et tegn på hans mægtige status. Blandt hans manerer er god omgang, blidhed, udførelse af godhed, bespisning, hilsen, sygebesøg, deltagelse i begravelsestogter, det gode naboskab, overbærenhed, forsoning mellem mennesker, generøsitet, gavmildhed, at betvinge sin vrede, at være tilgivende over for folk samt afståelse fra hvad Islam forbyder såsom bagtalelse, løgn, list, snyd, splidsåning, dårlig moral, arrogance, nag, misundelse, uretfærdighed samt alt, hvad der støder folk fra at tage godt imod kaldet fra ham, må Allah ophøje og frede ham.

Det viseste menneske er Muhammad, det modigste menneske er Muhammad, det retfærdigste menneske er Muhammad, det kyskeste menneske er Muhammad, det gavmildeste menneske er Muhammad, det generøseste menneske er Muhammad, det klogeste menneske er Muhammad og det blufærdigste menneske er Muhammad.

Han, må Allah ophøje og frede ham, plejede at reparere sit fodtøj, lappe sit tøj og udføre husarbejde i sit hjem, ligesom I gør i jeres. Han, må Allah ophøje og frede ham, plejede at binde en sten på sin mave på grund af sult, og han plejede at spise af det, der var til stede og ikke afvise det han havde. Sandfærdig er Allah, som sagde:

وَإِنَّكَ لَعَلى خُلُقٍ عَظِيمٍ {4}

hvilket betyder: ”Du besidder sandelig en ædel moral” [Surat Al-Qalam, vers 4].

Han var mennesket med de fyndigste ord, og den med den smukkeste tale, der var tydelig og forståelig for alle lyttere. Hans stemme, må Allah ophøje og frede ham, var kraftig og mest vellydende. Al-Baraa’, må Allahs tilfredshed være over ham, sagde: ”Jeg har aldrig hørt nogen med en smukkere stemme end hans”.

Kære trosbrødre, da vor mester Dawud lovpriste Allah, istemte bjergene og fuglene hans lovprisning på grund af hans smukke stemme:

وَلَقَدْ ءاتَيْنَا دَاوُودَ مِنَّا فَضْلاً يَا جِبَالُ أَوِّبِي مَعَهُ وَالطَّيْرَ وَأَلَنَّا لَهُ الْحَدِيدَ {10}

hvilket betyder: ”Vi har sandelig skænket Dawud gunst. O bjerge, lovpris med ham, og ligeså I fugle, og Vi gjorde jern for ham smidig” [Surat Saba´, vers 10].

Desuden fik vor mester Yusuf skænket halvdelen af al skønhed, som menneskene fik tildelt, således besad han stor skønhed:

فَلَمَّا رَأَيْنَهُ أَكْبَرْنَهُ وَقَطَّعْنَ أَيْدِيَهُنَّ وَقُلْنَ حَاشَ للهِ مَا هَـذَا بَشَرًا إِنْ هَذَا إِلاَّ مَلَكٌ كَرِيمٌ {31}

hvilket betyder: ”Da de så ham, blev de forbløffede og skar deres hænder. De sagde: ’Vi søger tilflugt hos Allah, dette er ikke et menneske, men minsandten en beæret engel’” [Surat Yusuf, vers 31].

Til gengæld var Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, som han omtalte sig selv: ”Allah har ikke sendt en profet, undtagen at denne var smuk i udseende og i stemme, og jeres profet er den af dem med det smukkeste udseende og smukkeste stemme”.

Han, må Allah ophøje og frede ham, havde tæt skæg samt buede og tynde øjenbryn… Hans øjne var mørke med kontur… Intet ved hans krop kan kritiseres. Han var af middel bygning, havde et bredt bryst, et kraftigt hoved, brede tindinger, den øvre del af næsen var høj, midterpartiet krum og på næsetippen var et strålende lys, kinderne buede hverken ind- eller udad, og han havde hvide tænder. Han var hverken tyk eller tynd, men middel i bygning. Han havde en bred hånd og var gavmild, og hans gang var hurtig, med lange skridt.

Må Allah ophøje og frede Dem, min mester, o Allahs sendebud. Sikken smuk person du er, og sikke nogle fuldkomne egenskaber du besidder, og hvor er din gunst mægtig overfor din nation. Jeg opofrer mit selv, mine penge og mine børn for dig, må Allah ophøje Dem i dette liv i og i det hinsides.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad søn af Abdullah samt hans profetiske brødre. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.