I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn
Fredagstalen
Muslimens blods mægtige ukrænkelighed
Første tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne, og som vejleder, varsler og advarer. Må Allah ophøje vor mester Muhammad samt ethvert sendebud, Han har udsendt.
Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog:
قُلْ تَعَالَوْاْ أَتْلُ مَا حَرَّمَ رَبُّكُمْ عَلَيْكُمْ أَلاَّ تُشْرِكُواْ بِهِ شَيْئًا وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا وَلاَ تَقْتُلُواْ أَوْلاَدَكُم مِّنْ إمْلاَقٍ نَّحْنُ نَرْزُقُكُمْ وَإِيَّاهُمْ وَلاَ تَقْرَبُواْ الْفَوَاحِشَ مَا ظَهَرَ مِنْهَا وَمَا بَطَنَ وَلاَ تَقْتُلُواْ النَّفْسَ الَّتِي حَرَّمَ اللهُ إِلاَّ بِالْحَقِّ ذَلِكُمْ وَصَّاكُمْ بِهِ لَعَلَّكُمْ تَعْقِلُونَ
Hvilket betyder: ”Sig: Kom, jeg vil læse, hvad jeres Herre har forbudt jer! I må ikke forgude andre end Ham, og I skal være gode mod jeres forældre. I må ikke dræbe jeres børn grundet fattigdom, Vi sørger for jer og for dem. Og I må ikke nærme jer hor, hverken åbenlyst eller skjult. Dræb ingen, Allah har forbudt jer, undtagen hvis det er med ret. Dette har Allah pålagt jer, så I må komme til fornuft”[1]. Allah, være ophøjet og hævet, belyste i dette vers en række forbud, Han har pålagt sine skabninger at overholde. Han indledte med forgudelse af andre end Allah, eftersom det er den største forbud. Så den, der tilbeder andre end Allah, begår dermed vantro, og mister alle sine gerninger samt hører til taberne. Ligesådan gælder det, hvis man begår en af de øvrige vantrotyper som at sammenligne Allah med Hans skabninger fx at beskrive Allah, være ophøjet, med skabningernes egenskaber, eller at gøre grin med Allah, Hans sendebude, bøger, engle eller religion. Så hvis man dør sådan, da vil man havne evigt i helvedet.
Sunna Files Free Newsletter - اشترك في جريدتنا المجانية
Stay updated with our latest reports, news, designs, and more by subscribing to our newsletter! Delivered straight to your inbox twice a month, our newsletter keeps you in the loop with the most important updates from our website
Og Allah, være ophøjet, meddelte i verset, det som betyder: Dræb ingen, Allah har forbudt jer, undtagen hvis det er med ret. Dette henviser til den grove synd at dræbe en person, Allah har forbudt en, undtagen hvis det er med ret. Og ”med ret” refererer til det lovgivningen har defineret som ret som gengældelse og andet. Så drab på en person, Allah har forbudt for en, medmindre det er med ret, er den største synd efter forgudelse af andre end Allah. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sammenlignede synden at dræbe en muslim uretmæssigt med vantro. Han sagde: ”At bande ad en muslim er storsyndigt, og at dræbe ham er vantro”. Dog betyder hans udtalelse ”og at dræbe ham er vantro” ikke gudsfornægtelse, der medfører at man frafalder islam. Imidlertid betyder den, at det er en stor synd, der ligner vantro. Derfor, når en muslim godt ved, hvad en muslims ret er overfor en anden, og godt ved, hvor ukrænkelig han er for Allah, men alligevel vælger at dræbe ham, så er hans krænkelse af denne ret, som om denne ret ikke eksisterer. Mine trosbrødre, en muslims ukrænkelighed for Allah er meget, meget mægtig. Lyt med til Allahs sendebuds ord, da han stillede sine ledsagere nogle spørgsmål på offerdagen under afskedspilgrimsrejsen: Ved I ikke, hvilken måned der rummer størst ukrænkeligheder? De svarede, er det ikke denne måned, vi er i. Han spurgte, ved I ikke, hvilken by der er den mest ukrænkelige. De sagde, er det ikke denne by. Han spurgte, ved I ikke, hvilken dag, der rummer størst ukrænkeligheder. De svarede, er det ikke denne dag. Dernæst sagde han, må Allah ophøje og frede ham, Allah, være ophøjet og hævet, har gjort jeres ukrænkelighed overfor hinanden i form af blod, penge og ære undtagen med ret, ligesom ukrænkeligheden på denne dag, i denne by, i denne måned… Allahu akbar… Allahu akbar… ”Alt ved en muslim er ukrænkeligt for en anden muslim, både hans blod, penge og ære”, sådan sagde Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham. Når det forholder sig sådan, hvordan kan nogle mennesker så nu om dage opføre sig på den måde de gør… De dræber en muslim, som om det er noget ligegyldigt… og de tilraner sig hans penge, som om det skulle være legitimt… og de krænker hans ære, som om han ingen ukrænkelighed har… Muslimsk bror, vær årvågen. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde, at hvis verdenen forgår, da er det lettere for Ham, end at en muslimsk mand bliver dræbt. Berettet af Muslim. Allah, være ophøjet, siger desuden:
وَمَن يَقْتُلْ مُؤْمِنًا مُّتَعَمِّدًا فَجَزَآؤُهُ جَهَنَّمُ خَالِدًا فِيهَا وَغَضِبَ اللهُ عَلَيْهِ وَلَعَنَهُ وَأَعَدَّ لَهُ عَذَابًا عَظِيمًا
Hvilket betyder: ”Den, der med overlæg dræber en troende, vil gengældes med helvede, dér vil han blive. Denne er Allah utilfreds med, og Han forbander ham samt har beredt en hård straf til ham”[2]… Allah er utilfreds med ham, forbander ham, og har beredt en hård straf til ham… som følge af hans store synd vil hans straf i helvede være hård og lang. Dette gør sig gældende hvis han ikke anser drabet på ham for legitimt og heller ikke har dræbt ham på grund af hans tro, for ellers vil han være vantro, vi søger tilflugt hos Allah fra det, og han vil havne i helvede og være der evigt, uden nogensinde at træde ud derfra. Må Allah beskytte os imod, hvad der medfører Allahs utilfredshed.
Trosbrødre, iblandt dommedagens tegn er massedrab. Al-Bukhariy berettede i sin Sahih, at abu Hurayrah, må Allahs tilfredshed være over ham, berettede om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde: Dommedagen vil ikke opstå før viden ophæves, jordskælvene øges, tiden fortættes, forførelserne eskalerer og massedrab øges. Vi lever i en tid hvor meget drab finder sted, muslimers blod udgydes, som om de er offerfår – Hasbunallah wa ni^mal wakil… Hasbunallah wa ni^mal wakil… Min muslimske bror… du som har en forstand, vær advaret imod hvad Allah har forbudt dig, og frygt følgevirkningen og straffen derfor. Den fornuftige er den der efterkommer sin Herres påbud og afstår fra Hans forbud. Og hold dig langt fra en muslims blod, ære og penge, og efterlev indholdet i det førnævnte vers:
ذَلِكُمْ وَصَّاكُمْ بِهِ لَعَلَّكُمْ تَعْقِلُونَ
Dette har Allah pålagt jer, så I må komme til fornuft. Allah omtalte ikke dette i sin bog, undtagen fordi det indebærer en stor agtelse. Den der bedriver hvad Allah har forbudt, skal vide, at han skal dø, og at han derefter vil høste, hvad han udrettede. Må Allah give os succes til at udføre hvad Han elsker, og hvad der tilfredsstiller Ham, og må Han beskytte os imod, hvad der medfører Hans straf.
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
Anden tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, samt takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.
Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}
hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.
[1] Al-An^am, vers 151.
[2] An-Nisa´, vers 93.