I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn
Fredagstalen
Naboen
Første tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, beder om Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, er den vejledte, og den, Han vildleder, findes der ingen støttende vejleder for. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede. Han er den største mester, og han lærte nationen hvad der er til gavn for dem i deres religiøse og vedslige anliggender. Han fæstnede grundreglerne for, hvad der forebygger deres liv og samfund, og dermed formanede han om naboen, og befalede at man tager særligt hensyn til ham. Dette vil afstedkomme styrkelse af båndene mellem samfundsborgerne, idet vi alle har en nabo.
Vorherre, ophøj vor mester Muhammad samt hans profetiske brødre.
Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog[1]:
وَاعْبُدُواْ اللهَ وَلاَ تُشْرِكُواْ بِهِ شَيْئًا وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا وَبِذِي الْقُرْبَى وَالْيَتَامَى وَالْمَسَاكِينِ وَالْجَارِ ذِي الْقُرْبَى وَالْجَارِ الْجُنُبِ وَالصَّاحِبِ بِالجَنبِ وَابْنِ السَّبِيلِ وَمَا مَلَكَتْ أَيْمَانُكُمْ إِنَّ اللهَ لاَ يُحِبُّ مَن كَانَ مُخْتَالاً فَخُورًا
Hvilket betyder: ”Tilbed Allah, og forgud ingen anden end Ham. Udvis godhed overfor jeres forældre og slægtninge, de faderløse, fattige, jeres beslægtede nabo og ikke-beslægtede nabo, overfor rejseledsageren, den strandede rejsende og de slaver, I ejer. Gud elsker ikke den, der er arrogant og hovmodig”.
Trosbrødre, Allah, være hævet og ophøjet, befalede sine skabninger i dette vers, at de skal tilbede Ham alene, og at ingen skal forgudes foruden Ham. Derudover befalede Allah i dette vers at man skal udvise godhed overfor ens forældre og slægtninge samt udvise venlighed overfor den faderløse og at bistå den trængende samt den rejsende, der er strandet.
Verset indeholder desuden en formaning om naboen, for Allah, være hævet og ophøjet, siger:
وَالْجَارِ ذِي الْقُرْبَى وَالْجَارِ الْجُنُبِ
Hvilket betyder: ”Jeres beslægtede nabo og ikke-beslægtede nabo” eller jeres tætte nabo og fjerne nabo.
Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, formanede også om naboen og sagde: ”Den, der tror på Allah og dommedagen, gør godt overfor sin nabo”[2]. Derfor skal I gøre godt overfor jeres nabo, og forman jeres hustruer til det samme overfor deres naboer, som Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, formanede i sin udtalelse: ”I kvindelig muslimer, ingen kvinde må håne sin nabo, selv ikke med en fåreklov”[3].
Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”De bedste naboer for Allah er dem, der er bedst overfor deres nabo”[4].
De, der bor tættest på dig, uagtet hvilken retning det er, er de allernærmeste naboer.
Abu Dhar Al-Ghifariy, må Allah være tilfreds med ham, sagde, min elskede, må Allah ophøje og frede ham, formanede mig sigende: ”Hvis du tilbereder kogt kød, så tilføj mere vand, og giv noget til en af dine naboer”[5].
Trosbror, jeg formaner dig om din nabo, frygt Allah i forbindelse med din nabo, og overhold din nabos rettigheder.
Afstå fra, hvad der forulemper din nabo, både i tale og handling… Spørg ham ikke om, hvad der ikke vedkommer dig… Forfølg ikke hans fejl…
Aflur ikke, hvad han skjuler for dig… Lyt ikke til ord, han skjuler for dig…
Afhold dit blik fra hans kvinder… Del din mad og drik med ham…
Besøg ham, når han bliver syg… Støt omkring, når han dør… Kondoler, når han mister en… Behandl ham med det, du ønsker din nabo behandler dig med… Væbn dig med tålmodighed overfor hans skade…
Sahl At-Tustariy havde en nabo, der var ildtilbeder, hvis lokum åbnede sig ind til Sahls hjem. Om natten plejede Sahl at feje til side, hvad der samlede sig af ekskrementer i sit hjem, indtil han blev syg. Så kaldte han på sin nabo og sagde til ham, at han frygter, at sin familie ikke vil kunne udholde den forulempelse, han udholdte og dermed ville de skændes med ham. Ildtilbederen blev forbløffet over hans tålmodighed overfor denne store forulempelse, og sagde, har du hjulpet mig i al den længe tid, mens jeg er på min religion. Ræk din hånd frem, så jeg kan blive muslim. Så sagde han, jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, og jeg bevidner, at Muhammad er Allahs sendebud, og så døde Sahl, må Allah være tilfreds med ham.
Trosbrødre, det er ikke tilstrækkeligt, at vi nævner denne historie og bliver berørt i dette øjeblik, men efterfølgende giver slip på at omsætte meningen med historien til handling. Sahl var overbærende med at fjerne en ildtilbeders urenhed, og han råbte ikke i ansigtet på ham, ej heller ville han slå ham, på trods af at han tav og undlod at klage.
Min bror, hvad ville du stille op, hvis der fra din nabos hjem løb, ikke urenhed, men vand, ind til dit hjem, og din nabo var muslim, ikke en ildtilbeder? Ville du bære over eller ville hele nabolaget kunne høre dit råb? Stil dig selv dette spørgsmål, og tænk. Nu om dage er der mange mennesker, der påfører deres nabo skade, og mange konflikter mellem naboer opstår som følge af, at de ikke praktiserer den moral, Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, formanede om, særligt overfor naboen. Han, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Gabriel forblev med at formane mig om naboen, sådan at jeg troede at naboen ville arve”[6]. Derfor i dag formaner jeg mig selv og jer om naboen.
Udvis din glæde ved hans glæde og bedrøvelse over hans bedrøvelse… Skjul, hvad der er kommet til udtryk af hans fejl… Tilgiv hans fejltagelse. Kig ikke på hans kvinder fra eksempelvis et tag… Hjælp ham, hvis han beder om hjælp, giv ham et lån, hvis han beder om et, vejled ham, i hvad han er uvidende om i hans religions anliggender, og behandl ham med, hvad du elsker, folk behandler dig med.
Hvis vi ser nærmere på de bedste muslimers skikke, og hvad vores forfædre praktiserede i henhold til, hvad vor elskede Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, formanede om, da vil erkende, at vi nu om dage er bagud med hensynstagen til naboen og at udvise godhed til naboen. Mange af os i denne tid behandler ikke sin nabo med godhed, vel at mærke at han ikke engang ved, hvem hans nabo er, og som har været hans nabo i årevis. Han hverken hilser eller taler med ham.
Trosbror, hast med at reagere, og ret op på forholdet mellem dig og din nabo, for den bedste nabo for Allah er den bedste nabo. Jeg beder Allah om at give os succes med, hvad Han elsker og er tilfreds med.
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
Anden tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.
Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham”[7]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ
hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[8].
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. Vorherre, vi har bedrevet en masse uret overfor os selv, og ingen kan tilgive synderne undtagen Dig, så tilgiv vores synder og rens vores hjerte. Vorherre, inspirer os til frygtsomhed, og rens os, Du er den bedste renser. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.
Sunna Files Free Newsletter - اشترك في جريدتنا المجانية
Stay updated with our latest reports, news, designs, and more by subscribing to our newsletter! Delivered straight to your inbox twice a month, our newsletter keeps you in the loop with the most important updates from our website
[1] An-Nisaa´, vers 36.
[2] Berettet af Muslim.
[3] Berettet af Malik i sin Muwatta´.
[4] Berettet af Al-Hakim i sin Mustadrak.
[5] Berettet af Muslim.
[6] Der er enighed om den.
[7] Al-Ahzab, vers 56.
[8] Al-Hadj, vers 1-2.