Opfordring til at være ambitiøs med lydighed under natten til sha^bans midte

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Opfordring til at være ambitiøs med lydighed under natten til Sha^bans midte

Første tale:

Taksigelse til Allah. Vi lovpriser Ham, opsøger Hans tilgivelse, hjælp, vejledning, og vi takker Ham atter en gang. Vi søger tilflugt hos Allah imod vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene, der ingen partner har, og jeg bevidner, at vores mester Muhammad er Allahs skabning og sendebud, som Han udsendte som en nåde for verdnerne. Han var en vejleder, advarer og forkynder. Han leverede budskabet, fuldførte varetægten og rådede nationen, så må Allah belønne ham på vores vegne med den bedste belønning, Han har belønnet en profet. Må Allah ophøje og frede ham, samt enhver profet som Han har sendt. Må Allah ophøje rangen af vore mester Muhammad, samt ophøje rangen af hans gode og rene slægt samt ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Almægtige. Frygt Ham fuldkomment, og dø ikke som andet end muslimer. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا ارْكَعُوا وَاسْجُدُوا وَاعْبُدُوا رَبَّكُمْ وَافْعَلُوا الْخَيْرَ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ ۩ (77)

hvilket betyder: ”O troende, buk, knæl, og tilbed jeres Herre, og udfør godhed, så I må opnå succes”[1]. Vorherre befalede dermed de troende til den fortrinligste handling efter troen, hvilket er bønnen, som indbefatter bukning og knælning, og opfordrede dem til at nærme sig Ham gennem diverse tilbedelser, og befalede dem til at handle godt, hvoraf de så kan triumfere i det hinsides. Allah, være ophøjet, lod mulighederne for at handle godt være mangfoldige, som en nåde til dem, og fastsatte nogle velsignede tider, hvori en muslim kan tage sin forråd til det hinsides.

Vi står over for en velsignet, beæret nat, nemlig midten af Sha^ban. Ibn Madjah, Al-Bayhaqiy og andre har berettet om profeten, at han, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

“إذا كانَتْ لَيْلَةُ النِّصْفِ مِنْ شَعْبَان فَقُومُوا لَيْلَهَا وَصُومُوا نَهَارَهَا” رَوَاهُ ابنُ مَاجَه

Hvilket betyder: ”Når natten til Sha^bans midte indtræffer, da tilbring dens nat med tilbedelse og dens dag med faste[2]”. Dvs. tilbring hovedparten af dens nat med bøn, koranrecitation og bønfald, da bønfald om natten er en mægtig tilbedelse og sandsynligheden for at det bønhøres er større. Der er fremkommet om bønfald i denne nat, hvad Al-Bayhaqiy har berettet, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

فإنَّ اللهَ تعالى يقولُ ألا مِن مُستغفِرٍ فأغفِرَ له ألا من مُسْتَرْزِقٍ فأرزقَهُ ألا مِن سائلٍ فأُعطيَهُ ألا كذا ألا كذا حتى يطلُعَ الفجرُ

Hvilket betyder: ”Allah, være ophøjet, siger (altså en engel meddeler om Allah): ’Er der nogen angrende, så vil Jeg tilgive vedkommende, er der nogen underholdssøgende, så vil Jeg skænke vedkommende, er der nogen spørgere, så vil Jeg give vedkommende, er der…, er der… og så fremdeles til daggryets frembrud”[3]. Betydningen af denne udtalelse er, at Allah befaler en engel til at kalde ud og berette om Sig. Denne udtalelse blev udlagt sådan grundet en anden beretningsversion der findes hos Al-Bayhaqiy:

إذا كان ليلةُ النصفِ مِنْ شعبان نادَى مُنادٍ هل مِن مُسْتَغْفِرٍ فَأَغْفِرَ له هل مِن سائلٍ فأُعْطِيَه

Hvilket betyder: ”Når natten til Sha^bans midte indtræffer, vil en kalder kalde: Er der nogen angrende, så vil Jeg tilgive vedkommende, er der nogen spørgere, så vil Jeg give vedkommende”[4]. Vorherre er nemlig beskrevet med en evig og evindelig tale, som ikke er opbygget af bogstaver, lyd eller sprog, eftersom bogstaver, lyde og sprog er skabt af Allah, og Allah er ikke beskrevet med skabningernes egenskaber:

لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَىْءٌ وَهُوَ السَّمِيعُ البَصِيرُ

hvilket betyder: ”Der er absolut intet, der er Ham lig, og Han er Den Althørende, Altseende”[5]. Ligeså gør sig gældende for alle de øvrige af Allahs egenskaber, såsom liv, viden, magt, vilje og andre; De er evige og evindelige. De indtræffer ikke efter ikke-eksistens, dvs. de finder ikke sted efter ikke at have været eksisterende, og de ændrer sig ikke. Således ændres Allahs vilje ikke for en bønfaldendes bøn eller en donerendes donation. Dog er vi blevet befalet til bønfald som en manifestation af lydighed. Så det bønfald, der samstemmer med hvad Allah har skæbnebestemt, bliver bønhørt, og da vil skabningens anmodning realiseres. Og hvis personens anmodning ikke samstemmer med hvad Allah har skæbnebestemt, da vil det anmodede ikke realiseres, dog har personen opnået gavn af sin tilbedelse. Dette er betydningen af Allahs udtalelse[6]:

أُجِيبُ دَعْوَةَ الدَّاعِ إِذَا دَعَانِ ۖ

Der betyder: ”Jeg bønhører den bønfaldnes bøn, dersom denne bønfalder Mig”. Forandring, kære trosfæller, sker for skabningen og dennes tilstande. Således ændrer personen sig fra en tilstand til en anden i henhold til Allahs evige viden, evige vilje, skæbnebestemmelse og skabelse. Det er sådan, at vi oplever, at skabningernes tilstande ændrer sig fra en tilstand til en anden, og vi erfarer, at fattige bliver rige og rige bliver fattige, raske bliver syge, og syge bliver raske, betydningsløse bliver betydningsfulde, og betydningsfulde bliver betydningsløse.

At oplive natten til Shabans midte og at faste dagen er ønskeligt som muslimske lærde pointerede. Salaf drog endda omsorg derfor, såsom Ibn Al-Hadj, malikitten, i bogen Al-Madkhal. Han sagde: ”Salaf højagtede den og smørrede ærmerne op for den inden dens komme. Den vil kun indtræffe, mens de var beredte til den, og at de højagtede dens værdi, som det er kendt, at de højagtede lovgivningens riter og kendetegn”.

Nogle folk har taget til vane at samles i natten til Sha^bans midte for at bede en bøn deri. Bønnen betitles ”Sha^bans-midte-bøn”, men den er hverken stadfæstet om Allahs sendebud eller om nogle ledsagere. Den indledes med: ”Og Du som forærer og ikke foræres”. Denne bøn huser nogle udtryk, der umiddelbart virker til at betyde, at Allahs vilje og skæbnebestemmelse ændrer sig. Den, der ikke har lært troen, vil muligvis ikke forstå disse udtryk på rette vis og dermed tro, at Allah ændrer Sin vilje for den, der fremsiger denne bøn. At tro at Allahs vilje ændrer sig afstedkommer frafald fra islam, vi søger tilflugt hos Allah imod det. Dette skyldes, at denne tilskriver Allah ufuldkomne egenskaber, hvilket ikke passer for Ham. Den førnævnte bøn lyder som følgende: ”Om Du allerede har indskrevet mig i Den Opbevarede Tavle som værende en taber, så slet mit tab, og lad mig være skrevet hos Dig blandt de lykkelige”. Den uvidende vil af dette udtryk muligvis tro følgende: ”O Min Herre, om Du har villet, at jeg skulle være fordømt, dvs. om Du har villet, at jeg skulle dø elendigt, så ændr Din vilje”. Og denne forståelse er slet, fordi Allah ikke ændrer Sin vilje. Alle Hans egenskaber evige og evindelige. De udsættes ikke for forandring som førnævnt. Hvis man på den anden side forstår af dette udtryk at ”O Min Herre, om min tilstand på nuværende tidspunkt er lig de elendiges, der drukner i syndighed, så ændr min tilstand, så den er lig tilstanden af de lykkelige”, da er denne forståelse uskadelig, for vi alle anråber gud om at lade os afgå på en tilstand lig de lykkeliges. Men grundet den underliggende fare i at misforstå denne bøn, opfordrer jeg jer, kære trosfæller, at anvende en anden bøn, særligt de bønner, der er stadfæstet om sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, og disse er mangfoldige. Iblandt disse er, hvad der er nævnt i bogen Riyad as-Salihin og i andre bøger.

Kære trosfæller, udnyt denne velsignede tid, fast Sha^bans midte, og opliv dens nat. For der er fremkommet i en udtalelse, der er klassificeret som sahih, at Allah tilgiver alle sine skabninger i natten til Sha^bans midte, på nær den der er polyteist, og den der er fjendsk. Denne udtalelse betyder, at Allah har givet natten til Sha^bans midte den særegen, at Allah benåder sine troende skabninger med en nåde, hvormed Han tilgiver nogle muslimer nogle af deres synder og nogle muslimer alle deres synder. Dog tilgiver Han ikke den vantro, og heller ikke den der nærer fjendskab, altså er fjendsk over for en muslim, hvilket vil sige, at han bærer på fjendskab, had og afsky til en anden muslim grundet en verdslig sag. Lad derfor enhver af os forsone mellem sig og sin muslimske bror, tilgive, strø sand på, og smide hadet fra hjertet inden denne nat, muligvis vil Allah benåde os og tilgive vores synder.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”[7]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[8].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, forær os en frygt for Dig, der afskærmer os fra at synde Dig, og inspirer os til fromhed, samt rens os, Du er den bedste renser. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Haj, 77.

[2] Berettet af Ibn Madjah i as-Sunan og Al-Bayhaqiy i Shu^ab al-Iman.

[3] Berettet af Al-Bayhaqiy i Shu^ab al-Iman.

[4] Berettet af Al-Bayhaqiy i Shu^ab al-Iman.

[5] Surat Ash-shura, vers 11

[6] Al-Baqarah, 186

[7] Al-Ahzab, vers 56.

[8] Al-Hadj, vers 1-2.