Paradis og Helvede

I Den Nådefulde og Nådige Guds Navn

Fredagstalen

Paradis og helvede

Første tale:

Lovprisning til Allah, der har givet alting en begyndelse, der genopliver og er uafhængig. Den Priselige, som er umådelig tilgivende, og hvis straf er hård. Den, Han vejleder, vil visselig være salig og succesfuld, og Den, Han vildleder, vil visselig være bortvist og fjern. Hvem Han vejleder til frelsestien og skænker succes, vil være retledt. Han er bekendt med det åbenbare og det skjulte, det ukendte og det afslørede, så frygt Ham i alle jeres tilstande.

Han delte skabningerne i to grupper, og lod der være to opholdssteder for dem. Den ene gruppe i paradis og den anden i helvede. Han opmuntrede til, at vi efterstræber Hans belønning og advarede mod Sin straf og det afgørende bevis tilkommer Allah. Så den, der gør godt, gavner sig selv, og den, der gør uret, bærer konsekvenserne deraf, og din Herre er sandelig ikke uretfærdig over for Sine skabninger.

O Allah, ophøj og fred vor mester Muhammad, vejlederen samt advareren, og ophøj hans slægt og ledsagere, de gode og rene.

Allah, være ophøjet, siger i Surat al-Hashr:

لا يَسْتَوِي أَصْحَابُ النَّارِ وَأَصْحَابُ الْجَنَّةِ أَصْحَابُ الْجَنَّةِ هُمُ الْفَائِزُونَ

Hvilket betyder: ”Helvedets og paradisets folk ligestilles ikke; paradisets folk er de sejrrige”.

Kære brødre, den kloge, fornuftige person er den, der forsyner sig fra sit jordiske liv til sit efterliv uden at sælge sit efterliv for noget verdsligt. Nogle mennesker og djin på dommedag vil havne i paradis, mens andre i helvede; disse to opholdssteder er de eneste, mennesket har, så overvej, kære broder, hvad du vælger for dig selv. Paradiset blev beredt til de troende og helvedet til de vantro, og paradisets folk er ikke ligestillet med helvedets folk.

Paradisets beboeres føde er, som Allah omtaler i Surat al-Waqi^ah, vers 20-21:

وَفَاكِهَةٍ مِّمَّا يَتَخَيَّرُونَ {20} وَلَحْمِ طَيْرٍ مِّمَّا يَشْتَهُونَ {21}

Hvilket betyder: ”Og frugter som de selv vælger (20) Og fuglekød som de lyster (21).

Og Han siger også i Surat al-Haqqah, vers 24:

قُطُوفُهَا دَانِيَةٌ {23} كُلُوا وَاشْرَبُوا هَنِيئًا بِمَا أَسْلَفْتُمْ فِي الأَيَّامِ الْخَالِيَةِ {24}

Hvilket betyder: ”Dens frugter vil være nær (23) ’Spis og drik med velbehag, for hvad I gjorde i fortidige dage’”.

Derimod er helvedets beboeres føde, som Allah, være ophøjet, omtaler i vers 6-7 i Surat al-Ghashiyah:

لَّيْسَ لَهُمْ طَعَامٌ إِلاَّ مِن ضَرِيعٍ {6} لا يُسْمِنُ وَلا يُغْنِي مِن جُوعٍ {7}

Hvilket betyder: ”Der skal ingen føde være for dem andet end dari^ (6) Som hverken nærer eller gavner mod sult (7)”.

Ad-Dari^ er træer, hvis udseende er modbydeligt, hvis lugt er modbydelig og hvis frugt har en modbydelig smag, ligesom Allah, være ophøjet, siger i Surat ad-Dukhan :

إِنَّ شَجَرَةَ الزَّقُّومِ {43} طَعَامُ الأَثِيمِ {44} كَالْمُهْلِ يَغْلِي فِي الْبُطُونِ {45} كَغَلْيِ الْحَمِيمِ {46}

Hvilket betyder: ”Sandelig er zaqqum-træet (43) føde for den syndefulde (44) som smeltet sølv vil det koge i maverne (45) ligesom gennemkogt vand (46).

Og Han siger også i Surat al-Haqqah, vers 36-37:

وَلا طَعَامٌ إِلاَّ مِنْ غِسْلِينٍ {36} لا يَأْكُلُهُ إِلاَّ الْخَاطِؤُونَ {37}

Hvilket betyder: ”Og ingen føde undtagen fra ghislin-pus (36) som kun de vantro indtager (37)”.

Kære brødre, paradisets beboere ligestilles ikke med helvedets beboere. Ej heller ligestilles drikken for paradisets beboere med drikken for helvedets beboere. Paradisets beboere drikker af Rahiq, som er en kilde i paradis. Kilden er blandet med moskus. De drikker fra et bæger blandet med tasnim med et lag moskus i. Tasnim er en kilde i paradis, der besidder en høj værdi. Allah, være ophøjet, siger i Surat al-Mutaffifin:

يُسْقَوْنَ مِن رَّحِيقٍ مَّخْتُومٍ {25} خِتَامُهُ مِسْكٌ وَفِي ذَلِكَ فَلْيَتَنَافَسِ الْمُتَنَافِسُونَ {26}

وَمِزَاجُهُ مِن تَسْنِيمٍ {27} عَيْنًا يَشْرَبُ بِهَا الْمُقَرَّبُونَ {28}

Hvilket betyder: ”De bydes af rahiq-drikke, der er lagdelt i enden (25) lagdelen er af moskus – herom skal de stræbende efterstræbe (26) drikken vil være blandet med tasnim; (27) en kilde, hvoraf de nære (de bedste af paradisets folk) vil drikke (28)”.

Derimod består helvedets beboeres drik af vand, der har nået maksimal hede. Allah, være ophøjet, siger i Surat an-Naba’:

لا يَذُوقُونَ فِيهَا بَرْدًا وَلا شَرَابًا {24} إِلاَّ حَمِيمًا وَغَسَّاقًا {25}

Hvilket betyder: ”Deri smager de hverken kølig eller nydelig drik (24) undtagen væske af maksimal hede og forbrændt hud”. Hamim omtalt i verset er en drik af maksimal hede. Og ghassaq er hvad, der løber af helvedets folks hud. Strafenglene lader dem drikke af det, så deres tarme iturevnes.

Allah, være ophøjet, siger i Surat al-Kahf:

وَإِن يَسْتَغِيثُوا يُغَاثُوا بِمَاء كَالْمُهْلِ يَشْوِي الْوُجُوهَ بِئْسَ الشَّرَابُ وَسَاءتْ مُرْتَفَقًا {29}

Hvilket betyder: ”Og hvis de anråber om hjælp, skal de hjælpes (dette er ment ironisk) med vand, som smeltet sølv, der brænder ansigterne, en frygtelig drik og en ussel følgesvend (29)”.

Kære brødre, paradisets beboeres klæder er ligeledes ikke ligestillet med helvedets beboeres klæder. For hvad angår paradisets beboere, så er deres klæder af silke, sarsenet og brokade. Allah, være ophøjet, siger i Surat al-Insan, vers 21:

عَالِيَهُمْ ثِيَابُ سُندُسٍ خُضْرٌ وَإِسْتَبْرَقٌ وَحُلُّوا أَسَاوِرَ مِن فِضَّةٍ وَسَقَاهُمْ رَبُّهُمْ شَرَابًا طَهُورًا {21}

Hvilket betyder: ”Over dem er grønne sarsenet- samt brokadeklæder, og de vil være iført sølvarmbånd. Og deres Herre vil give dem pure drikke”.

Derimod er helvedets beboeres klæder af ild. Allah, være ophøjet, siger i Surat al-Hadj, vers 19:

فَالَّذِينَ كَفَرُوا قُطِّعَتْ لَهُمْ ثِيَابٌ مِّن نَّارٍ يُصَبُّ مِن فَوْقِ رُؤُوسِهِمُ الْحَمِيمُ {19}

Hvilket betyder: ”Men til de, der bedrev vantro, skal der skæres klæder af ild, og væske af maksimal hede skal hældes ned over deres hoveder”.

Kære brødre, paradisets beboeres udseende er ikke ligestillet med helvedets beboeres udseende. For hvad angår paradisets beboeres udseende, så vil det modsvare Adams, deres stamfar; 60 dhira^ i højde og 7 i bredde. De har smukke ansigter og vil ligne profeten Yusuf i skønhed.

Men for hvad angår helvedets beboere, så udvider Allah deres krop for at optrappe deres straf. Til en grad, at den vantros kindtand på dommedag vil svare til Uhud-bjerget og afstanden mellem dennes skuldre vil svare til en afstand på tre dage. Hver gang helvedet brænder dennes hud op, får han tildelt en ny hud.

Allah, være ophøjet, siger i Surat an-Nisa’, vers 56:

كُلَّمَا نَضِجَتْ جُلُودُهُمْ بَدَّلْنَاهُمْ جُلُودًا غَيْرَهَا لِيَذُوقُواْ الْعَذَابَ {56}

Hvilket betyder: ”Hver gang deres hud brænder op, tildeler Vi dem ny hud, så de smager straffen”.

Kære brødre, vorherre sagde om helvedets beboere i Surat al-Mulk, vers 7:

إِذَا أُلْقُوا فِيهَا سَمِعُوا لَهَا شَهِيقًا وَهِيَ تَفُورُ {7}

Hvilket betyder: ”Når de bliver kastet i helvedet, hører de det skryde, mens det koger”. Dvs. når de vantro bliver kastet i helvede, da foregår det som ved brænde, der smides i en kæmpe ild. De vantro vil høre helvede skryde; en voldsom, grim lyd, der minder om æslets skryd, som følge af ildens heftige antændelse og kogning.

Derimod hører paradisets beboere ikke noget hæsligt eller frygteligt, ej heller hvad der forstyrrer dem. Allah, være ophøjet, siger i Surat al-Waqi^ah, vers 25-26:

لا يَسْمَعُونَ فِيهَا لَغْوًا وَلا تَأْثِيمًا {25} إِلاَّ قِيلاً سَلامًا سَلامًا {26}

Hvilket betyder: ”Deri hører de ikke nederdrægtig eller syndig tale (25) men kun fredelig tale (26)”.

Kære brødre, må enhver af os stille sig selv til regnskab og overveje, om man har beredt sit forråd til dommedagen for derved at tilhøre de omtalte i Surat al-Ghashiyah:

وُجُوهٌ يَوْمَئِذٍ نَّاعِمَةٌ {8} لِسَعْيِهَا رَاضِيَةٌ {9} فِي جَنَّةٍ عَالِيَةٍ {10} لا تَسْمَعُ فِيهَا لاغِيَةً {11} فِيهَا عَيْنٌ جَارِيَةٌ {12} فِيهَا سُرُرٌ مَّرْفُوعَةٌ {13} وَأَكْوَابٌ مَّوْضُوعَةٌ {14} وَنَمَارِقُ مَصْفُوفَةٌ {15} وَزَرَابِيُّ مَبْثُوثَةٌ {16}

Hvilket betyder: ”Nogle ansigter vil den dag være salige (8) tilfredse med hvad de har præsteret (9) i et ophøjet paradis (10) Deri vil de ikke høre noget hæsligt (11) i det er en strømmende kilde (12) i det er ophøjede senge (13) og bægre stillet frem (14) og puder i rækker (15) og udbredte hynder (16)” og i frygt for ikke at tilhøre de omtalte i Surat al-Ghashiyah:

وُجُوهٌ يَوْمَئِذٍ خَاشِعَةٌ {2} عَامِلَةٌ نَّاصِبَةٌ {3} تَصْلَى نَارًا حَامِيَةً {4} تُسْقَى مِنْ عَيْنٍ ءانِيَةٍ {5} لَّيْسَ لَهُمْ طَعَامٌ إِلاَّ مِن ضَرِيعٍ {6} لا يُسْمِنُ وَلا يُغْنِي مِن جُوعٍ {7}

Hvilket betyder: ”På den dag vil der være ydmygede ansigter (2) med slid og slæb (trækker de vantro deres lænker) (3) brænde skal de i en varm ild (4) og drikke fra en kilde af maksimal hede (5) der skal ingen føde være til dem undtagen af dari^ (6) der hverken nærer eller gavner mod sult (7)”.

Døden er en dør, som ethvert menneske skal indtræde

Bare jeg vidste, hvad mit ophold vil være, når jeg dør

Der venter et paradisiske ophold, hvis du tilfredsstiller Gud

Og ellers, om du forsømmer, så et ophold i helvede

Der er ingen anden end disse to endestationer

Så se dig for, hvad du vælger for dig selv.

Reflektér, kære bror, over hvad, du har forberedt og til hvilken endestation, du har beredt, for i det hinsides er kun paradis eller helvede og paradisets beboere er ikke ligestillet med helvedets beboere. Beskyt dig selv og din familie fra helvede, ved at lære om hvad Allah har pålagt dig af islamisk viden. Udfør, hvad Allah har pålagt dig, og afstå fra, hvad Han har forbudt dig, for at blive frelst i det hinsides fra en ild, hvis brænde er mennesker og sten.

Allah, være ophøjet, siger i Surat at-Tahrim, vers 6:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا قُوا أَنفُسَكُمْ وَأَهْلِيكُمْ نَارًا وَقُودُهَا النَّاسُ وَالْحِجَارَةُ {6}

Hvilket betyder: ”I troende, beskyt jer selv og jeres familie mod helvedets ild, hvis brænde er mennesker og sten”.

Må Allah beskytte os fra helvedet, og jeg beder Allah om tilgivelse for os.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, søn af Abdullah, samt ethvert sendebud, Han har udsendt. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige.

Og vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[1]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

Hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”.

Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Den Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[2]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

Hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer, såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse og frygt Ham, da skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed.

Kald til bøn.

[1] Al-Ahzab, vers 56.

[2] Al-Hadj, vers 1-2.