Profeterne og sendebudene

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Profeterne og sendebudene

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, der sendte sendebudene og profeterne med en vejledning, der er underbygget med beviser, som en nåde for menneskerne og djin. Og må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, det mest ærede sendebud, samt hans rene slægt og bedste, udkårede ledsagere. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, Den Nådigste af alle de nådige, Den Udelelige, der ikke ligner nogen af skabningerne. Og jeg bevidner, at vores mester Muhammad, er verdnernes Herres sendebud samt mesteren af hele menneskeheden.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger[1]:

وَإِن تَعُدُّواْ نِعْمَةَ اللهِ لاَ تُحْصُوهَا إِنَّ اللهَ لَغَفُورٌ رَّحِيمٌ

Hvilket betyder: ”Om I (forsøger) at optælle Allahs gaver, da vil I ikke kunne optælle dem. Allah er Tilgivende, Nådig”. Allah, være hævet og ophøjet, har foræret mennesket og givet det gaver, som det ikke kan optælle. Og Han har skabt det i den bedste skikkelse og gjort det proportionelt samt formet. Og Han skabte mennesket i det billede, Han ville. Derudover, af Hans gavmildhed, gav han mennesket et intellekt, der kan skelne, sådan at mennesket kan kende sin skaber samt Hans egenskaber og Handlen. Og så mennesket kan tro på, at sin Skaber og Skaberen af alting er den eneste guddom, der ikke har nogen partnere, og at Han er evig, uden nogen begyndelse, at Han er evindelig, uden nogen slutning, at Han er levende, Almægtig, Alvidende, har en fri vilje, er Althørende, Altseende, talende og har ingen lige. Og sådan så mennesket kan overholde sine pligter pålagt af sin Skaber og at tilbede Ham samt kende til Hans gaver, og dermed sætte pris på dem på rette vis og takke Ham for dem på rette vis. Han lod mennesket komme til verdenen, hvor lysterne er forledende og plagerne er forekommende. Og Han plagede mennesket med satan, hvis ypperste mål er at vildlede mennesket og forlede det. Satan gør sit yderste for at lade mennesket synde og derfor hvisker han gang på gang til menneskets hjerte med tilskyndelse til at følge lysterne indtil satan opnår at pådrage menneskets hjerte destruerende sygdomme og dræbende symptomer, således at mennesket vender sig bort fra lydighed til sin Herre, der har skabt og kreeret det, og at mennesket optages med andet end at nærme sig sin Herre, være ophøjet. Satans middel til at opnå dette er at optage mennesket med disse symptomer, sygdomme, materiale goder og livets nydelser.

Trosbrødre, beskyttelse af hjertet imod disse sygdomme og hjertets kurering fra disse symptomer opnås via vejledningen fra deres Skaber, der ved alt om dem. Og der er ingen vej til opnåelse af frelse og trivsel undtagen via sendebudene samt deres sti, må Allah ophøje og frede dem. Hjertets kurering realiseres ved at hjertet opnår kendskabet til sin Herre, altså at kende sin Herres Navne, Egenskaber, Handlinger og Regler, og at prioritere Allahs tilfredshed og det, Han elsker, samt afholde sig fra Hans forbud og det, der ikke tilfredsstiller Ham. Og der er ingen anden vej til at opnå dette eller til at kende til, hvad der tilfredsstiller Allah og ikke tilfredsstiller Ham, og hvad der frelser i det hinsides, og hvad der medfører fordømmelse undtagen via sendebudene, sendt som budbringere af Allah. Dette fordi hjernen ikke rummer noget, der kan undvære dem, og fordi hjernen ikke kan på egen hånd komme frem til det, og derfor er behovet for profeterne og sendebudene et nødvendigt behov. Allah fuldkommengjorde sin gave overfor sine skabninger, ved at Han ud af sin gavmildhed sendte sendebudene og profeterne, der belyste vejen til deres trivsel, frelse, lykke og succes i denne verden og i det hinsides.

Profeterne, må Allah ophøje og frede dem, er de udvalgte blandt skabningerne. Allah, være hævet og ophøjet, udvalgte dem på basis af viden og ophøjede dem over verdnerne. De, må Allah ophøje og frede dem, er de mest vidende mennesker, de frommeste, lydigste, besindigste, tålmodigste, nådigste og bedste. Allah særprægede dem med profetien ud af sin gavmildhed og nåde, og ikke på grund af deres fortjeneste og ret, da Vorherre, være hævet og ophøjet, særpræger dem Han vil med sin nåde, og intet er Ham pålagt. Allah beskyttede profeterne imod, hvad der er upassende for den status, en person, der modtager en sådan betroelse, har, dermed vejledte Han dem til godhederne og værnede om dem imod de degraderende ting. De er således imamerne og forbillederne. Allah, være ophøjet, siger[2]:

وَجَعَلْنَاهُمْ أَئِمَّةً يَهْدُونَ بِأَمْرِنَا وَأَوْحَيْنَا إِلَيْهِمْ فِعْلَ الْخَيْرَاتِ وَإِقَامَ الصَّلاةِ وَإِيتَاء الزَّكَاةِ وَكَانُوا لَنَا عَابِدِينَ

Hvilket betyder: ”Vi gjorde dem imamer, der retleder på Vores befaling, og Vi åbenbarede for dem udførelse af godhederne, opretholdelse af bønnen og betaling af zakah, og de tilbad Os”.

Trosbrødre, en profet er en mand, Allah har åbenbaret for, at efterfølge en lovgivning, altså regelsæt, og blev befalet at forkynde sit folk. Mens en profetisk sendebud er en profet, Allah har åbenbaret en ny lovgivning for og blev befalet at forkynde den til sit folk. Dermed er ethvert sendebud en profet, men ikke enhver profet er et sendebud. Så enhver profetisk sendebud og enhver profet, der ikke er sendebud, er pålagt at forkynde sit folk, hvad der er blevet åbenbaret for ham. Allah, være hævet og ophøjet, siger[3]:

كَانَ النَّاسُ أُمَّةً وَاحِدَةً فَبَعَثَ اللهُ النَّبِيِّينَ مُبَشِّرِينَ وَمُنذِرِينَ

Hvilket betyder: ”Menneskeheden var én nation, så sendte Allah profeterne som varslende og advarende”. Følgelig blev alle profeterne sendt til deres folk for at lære dem om deres religiøse sager, og de gav varsel om paradiset til dem, der troede på Allah og Hans sendebude samt handlede godt, og de advarede dem, der fornægtede dem, med helvedet. Den påstand nogle fremfører, at en profet, der ikke er et sendebud, ikke blev pålagt at forkynde, er usand, for iblandt de kendetegnende egenskaber for en profet er at forkynde, om end de ville blive påført skade samt blive bekriget, dette er hvad de vidende folks imamer har tilkendegivet.

Trosbrødre, vid, at samtlige profeter, fra den første, Adam, til den sidste, Muhammad, var muslimer, og de kaldte deres folk til islam. Belægget herfor er Allahs udtalelse[4]:

وَمَن يَبْتَغِ غَيْرَ الإِسْلاَمِ دِينًا فَلَن يُقْبَلَ مِنْهُ وَهُوَ فِي الآخِرَةِ مِنَ الْخَاسِرِينَ

Hvilket betyder: ”Den, der antager en anden religion end islam, vil ikke få den godkendt, og vil tilhøre taberne i det hinsides”. Dvs. at den, der vælger en anden religion end islam, vil ikke få den godkendt og vil lide fortabelse på dommedag. Så Noah, fred over ham, var muslim og kaldte til islam, Abraham, fred over ham, var muslim og kaldte til islam, Jacob, fred over ham, var muslim og kaldte sine børn og sit folk til islam, Moses, fred over ham, var muslim og kaldte sit folk til islam, Jesus, fred over ham, var muslim og kaldte sit folk til islam. Mens det, der er fremført i koranen om vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, betyder at han var den første muslim i sin udsendelsesperiode. Allah, være ophøjet siger[5]:

قُلْ إِنَّ صَلاَتِي وَنُسُكِي وَمَحْيَايَ وَمَمَاتِي للهِ رَبِّ الْعَالَمِينَ {162} لاَ شَرِيكَ لَهُ وَبِذَلِكَ أُمِرْتُ وَأَنَاْ أَوَّلُ الْمُسْلِمِينَ

Hvilket betyder: ”Sig, min bøn, ofring, liv og død tilhører Allah, verdnernes Herre. Han har ingen partner, og til det er jeg befalet, og jeg er den første muslim”. Dvs. at han var den første muslim i sin udsendelsesperiode, idet der ikke færdedes nogen muslimer iblandt menneskerne på jorden på daværende tid udover ham, må Allah ophøje og frede ham. Imidlertid sagde profeten, må Allah ophøje og frede ham, hvad der berettedes af Al-Hakim i sin Mustadrak: ”Profeterne er som halvbrødre via faderen, deres lovgivninger er forskellige, men deres religion er én”, hvilket er islam.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham”[6]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[7].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os en frygt for Dig, hvormed vi afskærmes fra at synde Dig, og inspirer os til fromhed, samt rens os, thi Du er den bedste renser. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] An-Nahl, vers 18.

[2] Al-Anbiyaa´, vers 73.

[3] Al-Baqarah, vers 213.

[4] Aal ^Imran, vers 85.

[5] Al-An^am, vers 162-163.

[6] Al-Ahzab, vers 56.

[7] Al-Hadj, vers 1-2.