I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn
Fredagstalen
Religionsviden er islams liv – en tilskyndelse til studering (del 1)
Første tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning. Vi takker Ham, spørger om tilgivelse og beder om Hans forladelse. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Taknemlighed til Allah, der lærte mennesket, hvad det er uvidende om, og gav lærde en højere status end dem under dem, hvormed de er ulige. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, Den uafhængige, der hverken har en hustru eller barn. Hævet er min Herre, Han ligner ingen/intet, og ingen/intet ligner Ham. Han tager ikke ophold i noget, og intet separeres fra Ham. Min Herre er hævet og ophøjet over det fysiske rum, skikkelse, udseende, form, fysiske grænse, retning og sted. Intet er Ham lig, og Han er den althørende og altseende. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede, der retledte os til vejen til godhed, vejledning samt lyset. Må Allah ophøje vor mester Muhammad, den analfabetiske profet, der lærte folk om godhed, og vejledte dem til det, der er godt for dem og giver dem succes samt triumf i denne verden og det hinsides. Og må Allah ophøje profetens gode og rene slægt samt ledsagere.
Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige. Kære trosbrødre, Allah, være hævet og ophøjet, har rost de lærde i sin ærede bog:
يَرْفَعِ اللهُ الَّذِينَ ءامَنُوا مِنكُمْ وَالَّذِينَ أُوتُوا الْعِلْمَ دَرَجَاتٍ وَاللهُ بِمَا تَعْمَلُونَ خَبِيرٌ
Hvilket betyder: ”Allah ophøjer dem blandt jer der er troende og dem der har erhvervet sig viden”[1]. Og Han, være ophøjet, siger:
Sunna Files Free Newsletter - اشترك في جريدتنا المجانية
Stay updated with our latest reports, news, designs, and more by subscribing to our newsletter! Delivered straight to your inbox twice a month, our newsletter keeps you in the loop with the most important updates from our website
شَهِدَ اللهُ أَنَّهُ لاَ إِلَهَ إِلاَّ هُوَ وَالْمَلاَئِكَةُ وَأُوْلُواْ الْعِلْمِ قَآئِمَاً بِالْقِسْطِ
لاَ إِلَهَ إِلاَّ هُوَ الْعَزِيزُ الْحَكِيمُ
Hvilket betyder: ”Allah bevidner, at der ikke er en gud end Ham, og ligeså gør englene og vidensfolk, samt at Han opretholder retfærdighed. Der er ingen anden gud end Allah, den uovervindelige og vise”[2].
Kære trosbror, bemærk hvordan der i verset fremkommer omtale af Allah, dernæst englene og så vidensfolk. Dette er tilstrækkelig indikation af ære, agtelse, dignitet samt værdighed. Allah, være ophøjet, ligestillede ikke de lærde med andre og belyste dermed i surah Az-Zumar, at de lærde ikke er sideordnede med andre:
قُلْ هَلْ يَسْتَوِي الَّذِينَ يَعْلَمُونَ وَالَّذِينَ لَا يَعْلَمُونَ
Hvilket betyder: ”Sig, kan de vidende da ligestilles med de uvidende?”.
Nej, ved Allah, de lærde ligestilles ikke med andre. Hvordan skal den vidende kunne ligestilles med den uvidende, når de praktiserende lærde er mere gudfrygtige end andre? Værdigheden hos Allah opnås med retskaffenhed alene, som vor Herre, være hævet og ophøjet, belyste i den ærede koran:
إِنَّ أَكْرَمَكُمْ عِنْدَ اللَّهِ أَتْقَاكُمْ إِنَّ اللَّهَ عَلِيمٌ خَبِيرٌ
Hvilket betyder: ”Sandelig er den bedste af jer den som er frommest, og Allah har viden om alting, Han er den Alvidende”[3].
Aldrig vil man tilhøre de fromme, på nær hvis man har tilegnet sig den viden, Allah har pålagt en og efterkommer Allahs påbud samt afstår fra Hans forbud. Hvordan skulle det være tilfældet, at den vidende ligestilles med den uvidende, når Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, har sagt: ”De lærde er profeternes arvinger”. Og hvad er det, de lærde har arvet fra profeterne? Det, de har arvet, er viden, som Han, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Profeterne har ikke efterladt nogen guld- eller sølvmønter i arv, men de har efterladt viden, således vil den, der tager del deraf, opnå et mægtigt udbytte”.
Kære trosbrødre, en lærd bærer en særlig agtelse og særpræg, eftersom de, der opholder sig i himlen og på jorden, selv hvalerne i havet, beder om tilgivelse for denne. For at klargøre endnu mere den højere status en praktiserende lærd bærer ift. en tilbeder der har søgt viden, men ikke har nået den samme status, nævnes Allahs sendebuds udtalelse: ”Den lærdes status i forhold til tilbederens svarer til min status i forhold til den laveste status af jeres”. Og han, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Den lærdes status i forhold til tilbederens svarer til månens status i forhold til stjernerne”. Dette skyldes den lærdes nyttevirkning på andre i modsætning til tilbederens, hvis nytte kun kommer ham selv til gode.
Kære trosbrødre, viden bærer en fortræffelig status, og som tilstrækkeligt bevis herpå nævnes, at den der ikke besidder den, påberåber sig at have den og finder glæde i, hvis den tilskrives ham. Og som tilstrækkelig bevis på, at uvidenhed er misbilliget, er, at selv den uvidende tager afstand fra den. Der er fremkommet om vor ærværdigste profet, må Allah ophøje og frede ham, meget tilskyndelse til videnssøgning. Han sagde til Abu Dharr i en udtalelse berettet af Ibn Maadjah: ”O Abu Dharr, hvis du går tidligt ud hjemmefra og lærer et kapitel religionslære, da er det bedre for dig end at bede tusind rak^ah” altså af de frivillige bønner. Al-Bayhaqiy berettede i bogen Shu^abul Iman, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Ingen tilbedelse af Allah er bedre end studering”. Endvidere sagde han, må Allah ophøje og frede ham: ”Den, Allah vil det godt for, vil Han gøre velinformeret i religionslæren”.
Gud være lovet, mine kære trosbrødre. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, informerede os, at tegnet på en persons succes og at Allah vil det godt for denne person er, at Allah gør ham bekendt med religionslæren. Så hvem smøger ærmerne op for godhed? Nationens lærde begreb dette, og derfor smøgede de ærmerne op og studerede religionslære indtil de fik opnået det de opnåede. På baggrund heraf sagde imam Ash-Shafi^iy, må Allahs tilfredshed være over ham: ”At beskæftige sig med at studere religionslære er det bedste man kan bruge sine værdifulde tider på”. Dette skyldes, at studering fører til beskyttelse af en selv og andre. Kære trosbrødre, at beskæftige sig med studering af religionslære er det bedste man kan tilbringe sine tider på. Det er bedre end de ønskelige kropslige tilbedelser man kan udføre, idet videns nytte afstedkommer gavn til både den der bærer den samt andre. Mens de ønskelige kropslige tilbedelser afstedkommer gavn til en selv alene. Derudover afstedkommer viden korrektion af de øvrige tilbedelser, idet de er afhængige af og består i den, mens viden ikke består i dem. Det kan forekomme at en uvidende tilbeder udfører en ugyldig tilbedelse. Det vil så være en byrde for ham. I tillæg hertil er de lærde profeternes arvinger, og det er ikke de tilbedende, som ikke er lærde. I forlængelse heraf efterlader viden spor efter at dens bærer dør, og med dens bevaring oplives lovgivningen og religionens ritualer opretholdes, dermed er religionslære islams liv. Som følge heraf sagde profeten: ”Sandelig er en enkelt lærd vanskeligere for satan end et tusind tilbedere”[4]. Satan magter at pynte på en dårlig handling, så den uvidende tilbeder falder i den og dermed får satan ham samt andre på afveje. På den anden side vil en lærd der virkeligt er en lærd kunne besejre satan med sin viden og følgelig værne om sin islam samt andres.
Kære trosbrødre, religionsviden er islams liv. Derfor befalede Allah sit sendebud til at bede om yderligere viden, og Han befalede ikke sin profet til at bede mere om noget andet end viden. Han, være ophøjet, siger:
وَقُل رَّبِّ زِدْنِي عِلْمًا
Hvilket betyder: ”Og sig, o Herre, øg min viden”[5]. Efterlign jeres profet, må Allah ophøje og frede ham, studer religionslære, vær ambitiøse med det og handl gudfrygtigt med den. På dén måde opnås værdighed og mægtig status i det hinsides, og sådan garderer man sig selv, sin familie, land og islam. Må Allah give os succes med at udføre det, Han elsker og er tilfreds med.
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
Anden tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.
Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}
hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.
[1] Surah al-Mudjadalah, vers 11.
[2] Surah al-^Imran, vers 18.
[3] Surah al-Hudjurat, vers 13.
[4] Berettet af Al-Bayhaqiy i bogen Shu^abul Iman.
[5] Surah Taha, vers 114.