Rente – den farefulde epidemi

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Rente – den farefulde epidemi

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning og vi takker Ham. Vi angrer overfor Ham, og beder om syndsforladelse. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Han har intet udseende, skikkelse, kropsdel eller legeme, og Han eksister uden sted. Og Han har åbenbaret for sin elskede Muhammad en nem lovgivning; den, der holder fast ved den, triumferer, mens den, der afstår derfra, vil berøves og tabe. Jeg bevidner, at vores mester Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne. Han fornyede profeternes kald til islam – dermed vejledte Allah, være ophøjet, en masse folk via ham, hvor de ellers tidligere tilbedte idoler. Som følge heraf overgik de til tilbedelse af Allah, Den Ene, Undertvingeren. Må Allah ophøje og frede Dem, min mester Muhammad, vejledningseksemplet i de svære og lette tider.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, og om fastholdelse til stien banet af sendebudenes mester, vores mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, for hvis hjerte Allah åbenbarede den tvivlløse, arabiske koran. Allah, være ophøjet, siger:

ذَلِكَ الْكِتَابُ لاَ رَيْبَ فِيهِ هُدًى لِّلْمُتَّقِينَ

Hvilket betyder: ”Der er ingen tvivl om denne skrift, som er en retledning for de fromme”[1]. I denne mægtige koran er der fremkommet Allahs udtalelse:

الَّذِينَ يَأْكُلُونَ الرِّبَا لاَ يَقُومُونَ إِلاَّ كَمَا يَقُومُ الَّذِي يَتَخَبَّطُهُ الشَّيْطَانُ مِنَ الْمَسِّ ذَلِكَ بِأَنَّهُمْ قَالُواْ إِنَّمَا الْبَيْعُ مِثْلُ الرِّبَا وَأَحَلَّ اللهُ الْبَيْعَ وَحَرَّمَ الرِّبَا فَمَن جَاءهُ مَوْعِظَةٌ مِّن رَّبِّهِ فَانتَهَىَ فَلَهُ مَا سَلَفَ وَأَمْرُهُ إِلَى اللهِ وَمَنْ عَادَ فَأُوْلَئِكَ أَصْحَابُ النَّارِ هُمْ فِيهَا خَالِدُونَ

Hvilket betyder: ”Rentenyderne vil opstå som den, satan har slået med vanvid, dersom de sagde, salg er som rente. Allah har legitimeret salget og forbudt renten. Den, der får en formaning fra sin Herre, og afholder sig som følge deraf, straffes ikke for fortiden, og hans sag tilkommer Allah. Mens den, der falder tilbage, hører til helvedes folk, som vil forblive i helvede”[2]. Allah, være hævet og ophøjet, har pålagt os nogle ting, og dem skal vi bestemt tage højde for. Skabningen skal adlyde sin skaber ved at overholde hvad Han har påbudt, samt afstå fra hvad Han har forbudt, eftersom Allah, være ophøjet, fortjener at blive adlydt. Dette gælder både i sager, hvori visdommen er åbenbar for os, og sager, hvori visdommen ikke er åbenbar for os – dette er en prøvelse fra Allah, være ophøjet og hævet, til sine skabninger. Vid, at Allah ikke har påbudt noget, ej heller har Han forbudt noget, undtagen at der ligger visdom bag det. Iblandt disse er forbuddet imod rente. Allah, være ophøjet, har forbudt os at handle med rente, konsumere den, tage imod den og bevidne den. Muslim berettede, at Djabir, må Allahs tilfredshed være over ham, sagde, Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, forbandede rentenyderen, renteyderen, renteskriveren samt rentevidnet, og han sagde, at de er ens. Allah, være ophøjet, lovede straf til og misbilligede rentenyderen i sin udtalelse:

الَّذِينَ يَأْكُلُونَ الرِّبَا لاَ يَقُومُونَ إِلاَّ كَمَا يَقُومُ الَّذِي يَتَخَبَّطُهُ الشَّيْطَانُ مِنَ الْمَسّ

Hvilket betyder: ”Rentenyderne vil opstå som den, satan har slået med vanvid”[3], dvs. at når rentenyderen opstår fra graven, så vil han ligne en, der er sindssyg. Dette er en gengældelse, der modsvarer hans ugerninger i denne verden. Hans tilstand vil være lig den, der er ramt af galskab, og dette er hans kendetegn på dommedag.

At handle med rente hører til de største synder, og den består af flere typer, herunder lånerente. Betydningen af lånerente er belyst i udtalelsen berettet af al-Bayhaqiy: ”Ethvert lån der afstedkommer en fordel er rentelån”. Alle de lærde er enige om udtalelsens autenticitet og præmissen i den. Derfor er ethvert lån, hvori der er stillet en betingelse om fordel for långiveren eller for både långiveren samt låntageren, forbudt, og det lån hører til de store synder. Eksempler herpå er, at långiveren kræver en tilbagebetaling af gælden med en ekstra ydelse, fri afbenyttelse af låntagerens bil, billigere billeje, gratis ophold i låntagerens hjem eller krav om tilbagebetaling af et større beløb end gælden, alt dette er forbudt, idet Allah, være ophøjet, tillod lån, så man kan støtte og hjælpe folk og ikke for at indbringe fortjeneste på det. Derfor er det illegitimt at betinge at skulle opnå en fordel i lånet. Denne form for rente var det, der var velkendt blandt araberne i uvidenhedens æra, før verset med renteforbuddet blev åbenbaret. I sin tid sagde långiveren til låntageren, når fristen for betalingen var udløbet, enten betaler du, ellers vil jeg have mere.

Iblandt typerne for renter er, hvad der er fremkommet i udtalelsen berettet af Muslim via ^Ubadah søn af As-Samit, må Allahs tilfredshed være over ham, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Guld for guld, sølv for sølv, hvede for hvede, byg for byg, dadler for dadler, salt for salt, i lige størrelsesforhold og kontant. Hvis disse varierer i slags (fx at guld sælges for sølv, eller en fødevare for en anden slags fødevare), så sælg som I vil, hvis det er kontant” (altså at der skal foregå en udveksling af det solgte og købte på stedet, før parterne forlader handelsstedet). De fiqh-lærde, må Allah belønne dem, uddrog mange renteregler fra denne udtalelse samt andre. Så den der vil købe guld for guld, sølv for sølv, guld for sølv eller menneskeføde for en anden, skal være opmærksom på at tage højde for lovreglerne i disse sager samt forhøre sig hos vidensfolk om betingelserne for salg og køb af disse varer, da mange af kontrakterne som folk nu om dage indgår, er forbundet til disse slags varer, mens kontakterne er ugyldige, må Allah, være ophøjet, beskytte os.

Kære muslimske bror, mange mennesker er uvisse omkring disse regler, hvorfor de falder i rente uden at være bevidste om det, så vær særligt opmærksom, må Allah værne om dig. Det er ikke tilladt, at påbegynde noget, før man har lært hvad Allah har tilladt og forbudt omkring det. Sådan at man kan overholde Allahs lovgivning i ens salg, køb og andre kontrakter, for ellers vil man falde i rente samt andre destruktive sager, og husk, at regnskabets time er kommende.

O Allah, opfyld vores behov med det tilladte, så vi ikke henvender os til det forbudte, og opfyld vores behov med lydighed til Dig, så vi ikke henvender os til ulydighed mod Dig, og med din generøsitet gør os uafhængige af andre end Dig.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning og vi takker Ham. Vi angrer overfor Ham, og beder om syndsforladelse. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, hans slægt, ledsagere og hans støtter. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, og om fastholdelse til retningslinjerne fra sendebudenes mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Baqarah, vers 2.

[2] Al-Baqarah, vers 275.

[3] Al-Baqarah, vers 275.