Sha^bans midte

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Sha^bans midte

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi beder Ham om syndsforladelse, angrer overfor Ham, og vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Han har ingen fysisk grænse, og Han er ikke et legeme, ej heller har Han lemmer. Han er Den Ene, Den Uafhængige, der hverken føder eller er født, og som ingen lige har. Jeg bevidner, at vor mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne, og som vejleder, varsler og advarer. Må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Og må Allah ophøje vor mester Muhammad samt hans gode, rene slægt og ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham, I forstandige:

Trosbrødre, vi går sha^bans midte i møde, og derfor beder vi Allah om at lader den være fyldt med godhed og velsignelse for os, jer og nationen. Og det er oplagt, at vi taler om lydighedshandlingerne, der er omtalt i den sammenhæng og som vores mægtige profet tilskyndede til. Måske vil Allah tilgive os samt benåde os, da ingen af os ved, hvilke af vores lydighedshandlinger bliver godtaget og følgelig være årsag til vores frelse fra straffen på dommedag.

Ibn Madjah berettede om profeten, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde: ”Når natten til sha^bans midte indtræffer, da tilbring dens nat med tilbedelse og dens dag med faste.” Hermed tilskyndede Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, til, at man tilbeder i natten til sha^bans midte, og at man faster dens dag. Meningen med natten i udtalelsen er natten, der går forud for dagen til sha^bans midte, hvilket er den 15. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, opfordrede os til, at vi beder i dens nat, idet bøn er en sædeles god handling. Man kan vælge at bede meget eller lidt. Og Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, opfordrede os til, at vi bønfalder i den nat, som det er fremkommet i Al-Bayhaqiys beretning om profeten. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”For Allah, være ophøjet, siger (altså en engel meddeler om Allah): Er der nogen, der anråber om tilgivelse, som Jeg kan tilgive; er der nogen, der anråber om nytte, som Jeg kan give denne; er der nogen, der anråber om noget, som Jeg kan give; er der dit; er der dat; indtil daggryet oprinder.” Og det er velkendt, mine kære, at Allahs tale ikke består af bogstaver, lyd eller sprog, for intet er Allah lig, og Han er Den Althørende, Altseende. Derudover findes der i bønfald mægtig godhed – Allah, være ophøjet, siger[1]:

وَإِذَا سَأَلَكَ عِبَادِي عَنِّي فَإِنِّي قَرِيبٌ أُجِيبُ دَعْوَةَ الدَّاعِ إِذَا دَعَانِ فَلْيَسْتَجِيبُواْ لِي وَلْيُؤْمِنُواْ بِي لَعَلَّهُمْ يَرْشُدُونَ

Hvilket betyder: ”Når Mine skabninger spørger dig om Mig, (så svar dem, at) Jeg er vidende om dem og bønhører den bedendes bøn, når han bønfalder Mig. De skal adlyde Mig og tro på Mig, derved kan de opnå vejledning.” Betydningen af Allahs ovenstående udtalelse: فَإِنِّي قَرِيبٌ  er, at Allah er Alvidende og Bønhørende, idet Han, være ophøjet, er hævet over at skulle være fysisk nær i form af afstand, og det er forbudt at beskrive Allah med det.

Trosbrødre, vid, at det, Allah bestemte i al evighed skulle ske, vil uundgåeligt ske, og det, Allah bestemte i al evighed ikke skulle ske, vil aldrig finde sted. Derudover er det umuligt, at Allah, være ophøjet, forandrer sig, eftersom forandring er en af skabningernes egenskaber. Dermed ændres Allahs vilje ikke som følge af en skabnings bønfald eller en donerendes donation. Imidlertid henviser profetens udtalelse[2]: ”Intet kan afværge skæbnen undtagen bønfald” til den betingede skæbne, for der findes både en betinget skæbne og en ubetinget skæbne. Et eksempel på den betingede skæbne er, at der skulle stå i englenes skrifter, at vedkommende udsættes for dit og dat af plage, og plagen vil vare i en bestemt tid, medmindre vedkommende bønfalder om at plagen skal ophæves, for så vil plagen ophæves omgående efter bønfaldet; og hvis ikke, da vil plagen fortsætte til den bestemte tid. Et andet eksempel er, at skulle vedkommende opretholde slægtsskabsbåndet eller være lydig mod sine forældre, da vil han leve i 100 år eller vil blive foræret så og så meget af nytte og helbred, og hvis vedkommende ikke gør det, da vil han leve i 60 år og ikke blive foræret så og så meget af nytte og helbred. Skønt Allah ved, hvilken af de to scenarier, der vil forekomme, for intet er skjult for Ham, og Han har i al evighed bestemt, hvad Han vidste ville forekomme. Og Hans vilje forandres ikke. Det førnævnte betyder altså ikke, at Allahs evige skæbnebestemmelse, som er Hans egenskab, er betinget af en persons gøren eller bønfald. Tværtimod for Allah vidste allerede, hvad personen ville udsættes for, og om personen ville bønfalde eller ej. Herudfra forstås også, at den, Allah har bestemt skal dø som ikke-muslim, vil uundgåeligt dø som ikke-muslim. Og den, Allah har bestemt skal dø som troende, vil uundgåeligt dø som troende. Og dette ændres ikke af et bønfald, donation, slægtskabsbånds opretholdelse eller forældrelydighed.

Nogle folk har til vane at samles i natten til Sha^bans midte for at bede en bøn deri. Bønnen betitles ”Sha^bans-midte-bøn”, men den er hverken stadfæstet om Allahs sendebud eller om nogle ledsagere. Den indledes med: ”Og Du som forærer og ikke foræres”. Denne bøn huser nogle udtryk, der umiddelbart virker til at betyde, at Allahs vilje og skæbnebestemmelse ændrer sig. Den, der ikke har lært troen, vil muligvis ikke forstå disse udtryk på rette vis og dermed tro, at Allah ændrer sin vilje for den, der fremsiger denne bøn. At tro at Allahs vilje ændrer sig afstedkommer frafald fra islam, vi søger tilflugt hos Allah imod det. Den førnævnte bøn lyder som følgende: ”Om Du allerede har indskrevet mig i Den Opbevarede Tavle som værende en taber, så slet mit tab, og lad mig være skrevet hos Dig blandt de lykkelige”. Den uvidende vil af dette udtryk muligvis tro følgende: ”O Min Herre, om Du har villet, at jeg skulle være fordømt, dvs. om Du har villet, at jeg skulle dø elendigt, så ændr Din vilje”. Og denne forståelse er slet, fordi Allah ikke ændrer sin vilje. Alle Hans egenskaber evige og evindelige. De udsættes ikke for forandring som førnævnt. Hvis man på den anden side forstår af dette udtryk at ”O Min Herre, om min tilstand på nuværende tidspunkt er lig de elendiges, der drukner i syndighed, så ændr min tilstand, så den er lig tilstanden af de lykkelige”, da er denne forståelse uskadelig, for vi alle anråber Gud om at lade os afgå på en tilstand lig de lykkeliges. Men grundet den underliggende fare i at misforstå denne bøn, opfordrer jeg jer, kære trosfæller, at anvende en anden bøn, særligt de bønner, der er stadfæstet om sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, og disse er mangfoldige. Iblandt disse er, hvad der er nævnt i bogen Riyad as-Salihin og i andre bøger.

Trosbrødre, fast sha^bans midte, og tilbed i dens nat, for der er fremkommet i profetens sahih-udtalelse[3]: ”Allah benåder sine skabninger med en særlig nåde i natten til sha^bans midte, hvormed Han tilgiver sine samtlige skabninger på nær den, der forguder andre end Allah, og den fjendtlige.” Denne udtalelse betyder, at Allah, være ophøjet, tilgiver alle synderne for nogle muslimer og for andre muslimer nogle af deres synder. Men Allah tilgiver ikke den vantro, og ligeså den fjendtlige, der nærer fjendskab, nag og had til en muslim på grund af noget verdsligt. Derfor må enhver af os rette op på sit forhold til sin bror, tilgive ham og bortfjerne ethvert had der måtte være i ens hjerte inden denne nat. Måske vil Allah benåde os og tilgive vores synder.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Trosbrødre, faste hører til de bedste lydighedshandlinger til Allah, være ophøjet, eftersom det indebærer, at skabningen tilsidesætter sin indtag af føde og drikke i stræben efter Allahs tilfredshed. Imidlertid kræver godtagelse af lydighedshandlingerne, at man indfrier to ting. Det første er den oprigtige hensigt for Allah, være ophøjet, og det andet er, at man udfører lydighedshandlinger i overensstemmelse med lovgivningen. For profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Allah godtager kun de lydighedshandlinger, der udføres oprigtigt for Ham, og med hvilken Hans tilfredshed efterstræbes.” dvs. Hans tilfredshed og belønning. Endvidere sagde profeten, må Allah ophøje og frede ham: ”Den, der udfører en gerning, der ikke samstemmer med vores lovgivning, hans gerning er afvist.” Følgelig er det et krav, at man har en oprigtig hensigt for Allah, være ophøjet, og at handlingen samstemmer med lovgivningen. Derfor må man ikke starte på noget, førend man har lært, hvad Allah har tilladt og forbudt herom, og at man ved, at det samstemmer med Allahs lovgivning. Til det hører at faste den sidste halvdel af måneden sha^ban, idet det er forbudt at faste den sidste halvdel af denne måned, hvis man ikke forbinder den med dagene før, ifølge imam Ash-Shafi^iy, må Allah være tilfreds med ham. Abu Dawud berettede om profeten, at han sagde: ”Hvis sha^bans midte er indtruffet, så fast ikke.” dvs. fast ikke en generelt ønskelig faste i den sidste del af sha^ban. Men hvis man faster den 15. sha^ban, da er det tilladt at faste de dage, der kommer efter, fordi de er forbundet med den 15. Og hvis man afbryder en dag herefter, da er det ikke tilladt at faste igen indtil ramadanen. En undtagelse er, hvis man skal faste nogle forsømte dage eller afvikle en bod, i dette tilfælde er det tilladt. Deslige er hvis man har til vane at faste nogle bestemte dage, såsom hver mandag og torsdag, i så fald er det tilladt for én at faste den sidste halvdel af sha^ban, om end man ikke har forbundet disse dage med den første halvdel af sha^ban.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[4]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[5]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og forsyndelse. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. O Allah, mind os om, hvad vi har glemt, lær os, hvad vi er uvidende om, øg vores viden, lad os handle i overensstemmelse med den viden, du forærede os, og giv os oprigtighed i alt dette. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og gør os ikke vildledte, ej heller nogen der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Al-Baqarah, vers 186.

[2] Berettet af At-Tirmidhiy i sin Sunan.

[3] Berettet af Ibn Hibban.

[4] Al-Ahzab, vers 56.

[5] Al-Hadj, vers 1-2.