Stadfæstelse af den velsignede ramadan måned

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Stadfæstelse af den velsignede ramadan måned

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, uden mage, uden opponent eller rival har. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne. Han var både vejleder, varsler og advarer. Han videregav budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådede nationen og kæmpede en sand kamp for Allahs skyld, så må Allah belønne ham med det bedste, Han har belønnet nogen blandt sine profeter. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, som siger i sin fuldkomne Bog:

شَهْرُ رَمَضَانَ الَّذِي أُنْزِلَ فِيهِ الْقُرْآنُ هُدىً لِلنَّاسِ وَبَيِّنَاتٍ مِنَ الْهُدَى وَالْفُرْقَانِ فَمَنْ شَهِدَ مِنْكُمُ الشَّهْرَ فَلْيَصُمْهُ

hvilket betyder: ”Måneden Ramadan er den, hvori Koranen blev åbenbaret, som retledning for mennesker og med klare tegn på retledningen og det rette. Så lad den, der bevidner måneden, faste den”[1]. Desuden siger Vorherre:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا ارْكَعُوا وَاسْجُدُوا وَاعْبُدُوا رَبَّكُمْ وَافْعَلُوا الْخَيْرَ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ ۩ (77)

hvilket betyder: ”O troende, buk, knæl, og tilbed jeres Herre, og udfør godhed, så I må opnå succes”[2].

Kære, vi har nærmet os månedernes mester, nemlig Ramadan måned. Den er måneden for velsignelse og tilfredshed måned. Den er måneden, hvor man renser sig selv fra smuds samt urenheder, og den er måneden, hvor både ens flittighed med udførelse af godhed vokser, ens stræben efter de høje statusser øges og ens forrådssamling til det hinsides optrappes. En måned, hvis start huser nåde, hvis midte huser tilgivelse, og hvis slutning huser frigivelse fra helvedets ild.

Trosbrødre, Ramadanen er måneden for bespisning, måneden for donation, måneden for trøst, måneden for koranrecitation, måneden for i^tikaf (at opholde sig) i moskeerne, og den er på ingen måde en måned for overspisning. Den er ej heller måneden for dovenskab, forøgelse af materialisme og aldeles ikke måneden for at sidde foran tv’et. Den er askesens måned, og askese vil sige at afskære sig fra at forfølge lyster og begær.

Ramadan-fasten er en mægtig tilbedelse og som illustration af dens fortrinlighed, da er det tilstrækkeligt at nævne denne qudsiy-udtalelse berettet af Al-Bukhariy:

كُلُّ عَمَلِ ابْنِ ءَادَمَ فَهُوَ لَهُ إِلَّا الْصَّوْمَ فَإِنَّهُ لِي وَأَنَا أَجْزِي بِه

Hvilket betyder: ”Belønningen for enhver god gerning udført af Adams slægt er fordoblet fra 10 fold op til 700, på nær fasten, den er for Mig og for den vil Jeg belønne med mere end dette”.

Således hører ramadan-fasten til de bedste lydighedshandlinger, de ærværdigste gode gerninger og de vigtigste sager i Islam, som det er fremkommet i profetens udtalelse berettet af Al-Bukhariy og Muslim:

بُنِيَ الإِسْلَامُ عَلَى خَمْس

Hvilket betyder: ”Islam er bygget på fem ting”, og da nævnte han at faste Ramadan.

Måden, hvorpå starten og slutningen af Ramadanen bestemmes, er baseret på en metode og nogle love, Vorherre har gjort rede for via sendebuddet, der ikke taler af egen drift, for Gabriel stier ned til ham med lovgivningen, ligesom at han stier ned til ham med Koranen. Muslimerne lærte fra sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, denne metode og har praktiseret den siden da til den dag i dag. Denne metode er baseret på overvågning af nymånen med det blotte øje, og overvågningen foregår i diverse byer, landsbyer og egne. Dette er velkendt for enhver, der har boet i muslimernes lande og bevidnet deres vaner. Folk tager ud og forsamler sig på de steder, hvorfra der er et klart syn af himmellegemet, og ved stadfæstelsen af synet af nymånen, da affyrer de kanoner eller tænder signalbål på bjergenes tinder for at erklære begyndelsen på den beærede måned, ligeså med erklæring af den velsignede højtid af ^Idul-Fitr. Disse er yndige vaner, hvis rødder rækker helt tilbage til de hæderlige ledsagers æra, må Allah være tilfreds med dem, og som videns folk varetog omhyggeligt og som retskaffenhedens og dydighedens folk ihærdigt tog del i og som er blevet almenkendt blandt muslimerne verden over.

Desuden har de lærde fra de fire retsskoler tilkendegivet, at udgangspunktet for bestemmelse af begyndelsen på Ramadan er følgende: Nymånen observeres efter solnedgangen på den 29. Sha^ban. Bliver nymånen set, da vil den næste dag være den 1. Ramadan. Er nymånen derimod ikke set, da vil den næste dag være den 30. Sha^ban, og dagen i overmorgen vil således være den 1. Ramadan.

Muslimerne har opretholdt denne tradition i samtlige lande og de fiqh-lærde har draget analogislutninger og fremlagt, at dette er udgangspunktet, og at der ikke skal tages udgangspunkt i astronomers og matematikers udtalelser og at der ikke er hold i deres ord angående bestemmelse af fastens start og slutning. Den udenadslærde An-Nawawiy sagde i sin bog Al-Madjmu^: ”Og udsagnet fra dem, der tager udgangspunkt i beregningerne ud fra måneplaceringerne, er tilbagevist med profetens udtalelse, må Allah ophøje og frede ham:

إِنَّا أُمَّةٌ أُمِّيَّةٌ لَا نَحْسُبُ وَلَا نَكْتُبُ الْشَّهْرُ هَكَذَا وَهَكَذَا

Hvilket betyder: ’Vi er en analfabetisk nation, der ikke beregner eller skriver (for at stadfæste begyndelsen på måneden), måneden er enten det eller det’”. Betydningen af profetens udtalelse, må Allah ophøje og frede ham: ”der ikke beregner eller skriver”, er at vi ikke baserer os på skrift og heller ikke på beregninger til bestemmelse af månedernes begyndelse. Og betydningen af profetens udtalelse, må Allah ophøje og frede ham: ”Måneden er enten det eller det”, er at månemånederne enten er 29 eller 30 dage. I månederne kan der hverken være 28 eller 31 dage.

I bogen Raddul Muhtaar ^ala Durril Mukhtaar af den hanafiy-lærde, Ibn ^Aabidin, står: ”Astronomers udsagn tages ikke i betragtning (i afgørelse af hvornår fasten er pålagt menneskene), og i bogen Al-Mi^radj, som er en kendt bog hos dem, står der: ’De astronomiske udsagn tages ikke i betragtning ifølge konsensussen’”. I bogen Ikhtilaaful ^Ulamaa´ af Ibn Habirah står der: ”De enigedes om, at der ikke tages udgangspunkt i kendskabet til beregning af måneplaceringerne, hvad angår bestemmelse af fastens indtrædelse, både for den, der behersker det, og for den der ikke behersker det, og fasten bliver kun pålagt ved enten synet af nymånen eller ved at fuldføre måneden med 30 dage”.

Kære trosfæller, Allah, være ophøjet, sagde:

وَمَا ءاتَاكُمُ الرَّسُولُ فَخُذُوهُ وَمَا نَهَاكُمْ عَنْهُ فَانتَهُوا وَاتَّقُوا اللهَ إِنَّ اللهَ شَدِيدُ الْعِقَابِ

hvilket betyder: ”Tag imod, hvad sendebuddet bringer til jer, og afstå fra, hvad han forbyder jer, og frygt Allah. Allah straffer hårdt”[3]. Desuden er der fremkommet om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde:

لَا تَصُومُوا حَتَّى تَرَوُا الْـهِلَالَ وَلَا تُفْطِرُوا حَتَّى تَرَوْهُ فإنْ غُمَّ عَلَيْكُم فَأَكْمِلُوا العِدّةَ ثلاثينَ

Hvilket betyder: ”Fast ikke, før I ser nymånen, og bryd ikke fasten, før I ser den igen. Er I forhindret i at se den, fuldfør da måneden med 30 dage”[4].

Efter disse ord fra den sandfærdige, sandede, må Allah ophøje og frede ham, står det krystalklart for enhver, der bærer et intellekt, at det er betydningsløst at følge udsagnet fra dem, der tilsigter at lade os give afkald på denne sti og efterlade sendebuddets metode ved at basere os på astronomernes beregninger for at fastslå begyndelsen på fastemåneden og Eid al-Fitr. Det forholder sig endda således, at udsagnet fra dem, der tager udgangspunkt i beregning og astronomer, er ukorrekt og står i kontrast til hvad de lærde fra de fire retsskoler har af holdning, lige meget hvad de siger og uanset hvad de nu måtte anvende som argument. Deres udsagn står i modsætning til sendebuddets og kan sammenlignes med et fatamorgana, om hvem den tørstige kan opfatte som vand, men når denne så kommer den nærmere, vil han intet hitte.

Vid, mine kære, at de retslærde har enstemmigt vedtaget, at det er en pligt at observere nymånen for hver eneste måned. Hvis hele byboerne udelader dette, da er de allesammen syndige.

Så vores råd til enhver muslim er at fastholde sig til sendebuddets ord samt de fire retsskolers lærde, som hele nationen gennem konsensus har erkendt deres nobelhed. Desuden råder vi til, at man studerer fastereglerne inden Ramadanen starter fra en person som besidder både kendskab og troværdighed, og som selv er blevet undervist af en lignende og så fremdeles, en forbundet kæde tilbage til sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham.

Vorherre, giv os styrken til at bede natbøn samt at faste og til at opretholde slægtskabsbånd, bønhør vores bøn for den status Muhammad, skybeskyggede, har hos Dig.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”[5]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[6].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, forær os en frygt for Dig, der afskærmer os fra at synde Dig, og giv os en død, mens Du er tilfreds med os. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Surat Al-Baqarah, vers 185

[2] Al-Haj, 77.

[3] Surat Al-Hashr, vers 7

[4] Berettet af Malik i bogen Al-Muwatta´

[5] Al-Ahzab, vers 56.

[6] Al-Hadj, vers 1-2.