Synet af Allah, Være Ophøjet, i det Hinsides

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Synet af Allah, være ophøjet, i det hinsides

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vi beder Ham om syndsforladelse. Vi anmoder Ham om vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, og jeg bevidner, at Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne og som vejleder, varsler samt advarer. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah ophøje samt frede vor profet Muhammad samt hans slægt og ledsagere, og må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter.

Mine kære, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, og om at handle for at triumfere med det hinsides, idet Allah, være ophøjet, siger i sin ærede bog[1]:

وَاللهُ يَدْعُو إِلَى دَارِ السَّلاَمِ وَيَهْدِي مَن يَشَاء إِلَى صِرَاطٍ مُّسْتَقِيمٍ {25} لِّلَّذِينَ أَحْسَنُواْ الْحُسْنَى وَزِيَادَةٌ وَلاَ يَرْهَقُ وُجُوهَهُمْ قَتَرٌ وَلاَ ذِلَّةٌ أُوْلَئِكَ أَصْحَابُ الْجَنَّةِ هُمْ فِيهَا خَالِدُونَ {26}

Hvilket betyder: ”Allah kalder til fredens hus og vejleder hvem Han end vil til den sande sti (25) De, der har handlet godt, opnår paradiset og endnu mere. Deres ansigt vil hverken sortnes eller blive præget af depression. Disse er paradisets folk, og i paradiset skal de forblive evigt (26).”

Trosbrødre, Allah kalder jer til fredens hus, og Hans lovgivning viser vejen dertil. Fredens hus er paradiset, som Allah har beredt for dem, der tror på Ham. Derudover vejleder Allah hvem Han end vil af sine skabninger, og dermed giver Han dem succes til at følge den sande sti, som Han, være ophøjet, lod være genstand for at opnå Hans tilfredshed samt indtræde paradiset, for den der følger den.

Trosbrødre, den sande triumf er at være sejrrig i det hinsides, og den lykkelige er den triumferende i det hinsides, og vejen dertil er fromhed, dvs. at udføre pligterne samt afstå fra synderne. Følgelig vil den, der handler godt i denne verden, opnå paradiset og mere end det, som omtalt i overnævnte vers, der betyder: ”De, der har handlet godt, opnår paradiset og endnu mere. Deres ansigt vil hverken sortnes eller blive præget af depression. Disse er paradisets folk, og i paradiset skal de forblive evigt.”

Verset henviser til, at de, der handler godt, ved at udføre hvad Allah har pålagt dem af handlinger og afstå fra, hvad Han har forbudt dem af synder, vil opnå paradiset. Meningen med udtrykket ”mere end det” er en ekstra lyksalighed, de får tildelt, mens de er i paradiset, og dette er at se Allah, uden at dette syn modsvarer andre syn. De ser Ham nemlig ikke på samme måde, som en skabning ses på. De ser Ham, uden at Han har en form, uden at Han er i et sted, og uden at Han er i en retning, fordi intet er Ham lig. Allah, være ophøjet, siger[2]:

لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَىْءٌ

Hvilket betyder: ”Intet er Ham lig.” Han er hverken et legeme og ligner ikke legemerne. Han kan ikke afbildes i fantasien, ej heller kan Han forestilles med forstanden, og Han ligner ikke det skabte. Hvad du end forestiller dig i sindet er Allah ulig det, dvs. at Han ikke ligner det. Han hverken ligner mennesket, djin, himlen, jorden, luften eller ilden.

Trosbrødre, synet af Allah er den største lyksalighed for paradisets folk. Intet er mere elskværdigt for dem end synet af Allah. Der er fremkommet, at nogle af dem ser Allah én gang ugentligt, mens andre ser Ham, være ophøjet, to gange dagligt. Det afhænger af den enkeltes rang og status hos Allah. Følgelig er paradisets folks lyksalighed varieret, og den afhænger af, hvor godt man har handlet.

Dette syn er for de troende, når de har indtrådt paradiset, og synet er stadfæstet i lovgivningen. Der er nemlig konsensus om synet blandt de sunni-lærde, hvorfor det ikke må afvises. Og beviset på det er Allahs udtalelse[3]:

وُجُوهٌ يَوْمَئِذٍ نَّاضِرَةٌ {22} إِلَى رَبِّهَا نَاظِرَةٌ {23}

Hvilket betyder: ”Nogle ansigter er den dag skinnende (22) og de ser deres Herre (23)”. Desuden har profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagt (berettet af Muslim i sin Sahih):

إِنَّكُمْ سَتَرَوْنَ رَبَّكُمْ يَوْمَ الْقِيَامَةِ كَمَا تَرَوْنَ الْقَمَرَ لَيْلَةَ الْبَدْرِ لَا تَضَامُّوْنَ فِي رُؤْيَتِهِ

Hvilket betyder: ”I vil sandelig se jeres Herre på dommedag, ligesom jeres syn af månen på en fuldmånenat. I vil ikke stimle sammen ved synet af Ham”. Dvs. at I ikke vil trænge jer sammen ved synet af Ham, idet synet af Allah ikke forekommer i form af at ”stå over for” eller at ”vende sig imod”. Men måden det forekommer på er, at Allah løfter sløret for de troendes syn – dvs. at Allah giver de troende en styrke i deres syn, med hvilken de ser Allah, uden at Han er i en retning eller sted. Ligesom Abu Hanifah, må Allah være tilfreds med ham, gjorde opmærksom på, sigende: ”At paradisets folk ser Allah uden retning, sammenligning og form er sandt.” Profetens førnævnte udtalelse: ”I vil sandelig se jeres Herre på dommedag, ligesom jeres syn af månen på en fuldmånenat” betyder ikke, at Allah, være ophøjet, ligner månen; visselig er Han frikendt for det. Men profeten, må Allah ophøje og frede ham, sammenlignede vores syn af Allah med synet af månen på en fuldmånenat ud fra den betragtning at man ikke tvivler, og det er altså ikke for at sammenligne Allah med månen. Ligesom at seeren af månen på en fuldmånenat, uden nogen sky imellem, ikke er i tvivl om, at dét han ser er månen, ligesådan vil de troende ved synet af Allah, være ophøjet, ikke være usikre på, hvad de ser. Dermed vil de ikke tvivle på, hvorvidt det, de ser, er Allah eller noget andet, eftersom det, de ser, er Den Uforlignelige. Og dette er betydningen af udtalelsen.

Desuden forholder det sig ikke som ellers en uvidende, der ikke har studeret monoteismelæren, forestillede sig. Da han hørte denne udtalelse, troede han, at Allah ligner månen, hvilket er vantro, eftersom det indebærer fornægtelse af verset[4]:

لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَىْءٌ

Hvilket betyder: ”Intet er lig Ham”. Skønt skænkede Allah manden godhed, idet manden adspurgte en lærd herom, og den lærd formidlede det rette for vedkommende, hvormed han vendte tilbage til Islam udtrykkende de to vidnesbyrd – taknemlighed til Allah.

Trosbrødre, den overnævnte fortolkning er nævnt af de sunnitiske lærde, og denne udlægning forstås tilsvarende fra profetens udtalelse, berettet af al-Bukhariy, der indbefatter, at nogle folk spurgte: ”O Allahs sendebud, ser vi vores Herre i det hinsides?” Han svarede: ”Betvivler I, at I har set månen på fuldmånenat, når der ikke er skyet?”. De svarede: ”Nej, O Allahs sendebud”. Han sagde: ”Betvivler I, at I har set solen, når der ikke er skyet?” De sagde: ”Nej”. Han sagde ”I vil se Ham således”.

Ibn Hadjar Al-^Asqalaniy sagde i Fath Al-Bari: ”Hans udtalelse – I ser Ham således – indebærer en sammenligning af synene, sådan at det vil være tydeligt, uden nogen tvivl og uden besvær og uenighed. Endvidere sagde Al-Bayhaqiy: ”Jeg har hørt shaykh Abat–Tayyib As-Su^lukiy sige: Med udtrykket ’stimle sammen’ mente profeten, at I ikke vil samles, for at se Ham i en retning, og I vil ikke flokkes, for Han – dvs. Allah – ses ikke i en retning.”

Det, at vi ser Allah, være ophøjet, er ikke som måden skabningerne ses på, altså i retningen ligeud, bagud, oppe, nede, højre eller venstre. De troende vil se Ham, uden at Han, være ophøjet, er i en specifik retning eller i alle retningerne, fordi samtlige retninger er skabt. Allah skabte dem og eksisterede forinden uden at være i en retning, og alle stederne er skabt. Allah skabte dem, og eksisterede inden dem uden at være i et sted. Og efter skabelsen af retningerne og stederne forandredes Han ikke. Han eksisterer uden retning og uden sted.

Må Allah belønne de sunnitiske lærde, der belyste godheder, på vores vegne med godhed, og må Allah belønne vores profet Muhammad, der kaldte til sandheden, på vores vegne med godhed, og må Allah samle os i ^iliyyin.

Vi beder Allah, være ophøjet, om at give os succes med at udføre de gode handlinger, at lade vores ende være god, af sin nåde lade os indtræde al-Firdaws, og at beære os med at se Hans ærede Selv, sådan at vi kan nyde det sammen med de andre, der vil nyde lyksalighed.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[5]:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[6]:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] Yunus, vers 25-26.

[2] Ash-shura, vers 11.

[3] Al-Qiyamah, vers 22-23.

[4] Ash-shura, vers 11.

[5] Al-Ahzab, vers 56.

[6] Al-Hadj, vers 1-2.