Troen på Allah og Hans sendebud er den bedste handling

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Troen på Allah og Hans sendebud er den bedste handling

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning. Vi takker Ham, spørger om Hans tilgivelse og beder om Hans forladelse. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, udseende, skikkelse og lemmer. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah ophøje og frede ham samt hans gode ledsagere, rene slægt og støtter.

Allahs skabninger, vor Herre, være ophøjet og hævet, siger i sin uovertrufne bog:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُواْ اتَّقُواْ اللهَ وَكُونُواْ مَعَ الصَّادِقِينَ

Hvilket betyder: ”O troende, frygt Allah, og vær iblandt de sanddru”[1]. Jeg formaner hermed mig selv og jer om at frygte Allah, Den ophøjede, Mægtige, så frygt Ham. Efterkom Hans påbud, afstå fra Hans forbud, og vid, kære trosbrødre, at grundlaget for fromhed er at have viden om og at tro på Allah, være ophøjet og hævet, samt at have en korrekt forståelse af Hans sendebud, må Allah ophøje og frede ham. Dette er den allerførste pligt, der er basis for de øvrige pligter, og den er den vigtigste og bedste. Al-Bukhariy berettede i sin Sahih, at abu Hurayrah, må Allahs tilfredshed være over ham, berettede om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han blev spurgt, hvad er den bedste handling? Han svarede: ”At tro på Allah og Hans sendebud”. Følgelig er den absolutte bedste handling troen på Allah og Hans sendebud, hvilket er grundstenen, som handlingerne ikke accepteres foruden.

Betydningen af troen på Allah er, at man er overbevist om, at Allah, være ophøjet, eksisterer, uden tvivl herom. Allah eksisterer uden at ligne noget af det eksisterende. Han er ikke et legeme, ej heller ligner han legemerne. Han er ikke en fysisk størrelse, ej heller ligner Han de fysiske størrelser. Han er hverken et håndgribeligt legeme såsom mennesket, sten og træ, eller et uhåndgribeligt legeme såsom luft, djin og engle. Derfor ligner Allah, være ophøjet, ikke mennesker, planter og det livløse, ej heller ligner Han luft, sjæl, lys, engle eller djin. Han, være ophøjet, eksisterer uden at ligne noget af universet. Han er som Han selv fortalte om sig selv i sin vise bog:

لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَىْءٌ وَهُوَ السَّمِيعُ البَصِيرُ

Hvilket betyder: ”Intet er Ham lig, og Han er Den Althørende, Altseende”. Og hvad du end forestiller dig, da er Allah, være ophøjet og hævet, ulig det. Han eksisterer ulig det eksisterende. Han beskrives med de fuldkomne egenskaber, der passer for Ham, og som ikke ligner skabningernes egenskaber. Han, være ophøjet og hævet, eksisterer uden at være i en af de seks retninger, og uden at være i et sted. Dette er betydningen af troen på Allah.

Men hvad angår troen på Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, så betyder det, mine kære, at man er overbevist om, uden nogen tvivl, at Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, er Allahs sendebud, sendt af Allah. Han var sandfærdig i alt, hvad han overbragte fra Allah, både hvad angår det legale og illegale, fortællinger om de forrige nationer samt liv i graven og i det hinsides, han fejlede ikke heri. Allah støttede ham med forbløffende mirakler, der beviste absolut hans sandfærdighed. Desuden prydede hans Herre ham med sandfærdighed, troværdighed, beskyttelse, immunitet og værn, akkurat som hans profetiske brødre. Han begik aldrig vantro, hverken før eller efter han blev profet. Ej heller var det muligt, at han skulle begå en stor synd eller udføre en lav handling, der udtrykker lumpen og lav karakter. Han forkyndte religionen islam til folk, ligesom alle de øvrige profeter gjorde. Den er religionen som Allah accepterer for sine skabninger og har befalet os at følge. Den som bærer denne religion og dør, indtræder uundgåeligt paradis, selv hvis han skulle indtræde helvede som følge af sine synder i tilfælde af Allah ikke tilgiver ham. Den der antager en anden end denne religion vil ikke få den accepteret, og vil være i det hinsides blandt taberne, de fordømte. Der er hermed ingen frelse fra den evige straf i helvede undtagen med troen på Allah og Hans sendebud. Allah, være ophøjet, siger:

وَمَن لَّمْ يُؤْمِن بِاللهِ وَرَسُولِهِ فَإِنَّا أَعْتَدْنَا لِلْكَافِرِينَ سَعِيرًا

Hvilket betyder: ”Og de, som ikke tror på Allah og Hans sendebud, er vantro, for dem har Vi beredt helvede”[2]. Allah, der er ulig de talende, siger endvidere:

إِنَّ الَّذِينَ كَفَرُواْ لَن تُغْنِيَ عَنْهُمْ أَمْوَالُهُمْ وَلاَ أَوْلاَدُهُم مِّنَ اللهِ شَيْئًا وَأُوْلَئِكَ أَصْحَابُ النَّارِ هُمْ فِيهَا خَالِدُونَ

Hvilket betyder: ”De, som har begået vantro, deres penge og børn vil ikke kunne frelse dem med noget fra Allahs straf, disse er helvedes folk, og i det skal de forblive evigt”[3].

Vi spørger Allah om at fastholde os til troen og at beære os med at dø som fuldkomne troende samt at lade os indtræde paradis uden forudgående straf, Han er den Gavmilde og Giveren.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] At-Tawbah, vers 119

[2] Al-Fath, vers 13.

[3] Al-Imran, vers 116.