Allahs sendebud, må Allah hæve hans rang, sagde: ”Udnyt fem før fem, udnyt dit liv før din død, din sundhed før din sygdom, din ungdom før din alderdom, din rigdom før din fattigdom og din fritid før din travlhed”.
Det kloge menneske er det, der interesserer sig, for hvad denne udtalelse tilskynder til. Om du udfører godhed, adlyder Allah, være ophøjet, lærer om det tilladte og det forbudte og udøver i overensstemmelse med hvad, du har lært, vil dette være til din fordel i efterlivet og du
vil ikke fortryde i det hinsides.
Ligeså vil den, der udnytter sin sundhed inden sin sygdom, samle stor godhed, som man ikke vil kunne være i stand til under sin sygdom, da sygdom holder mennesket fra at gøre mange ting, som man ellers kunne gøre, når man har et godt helbred.
Den fornuftige vil også udnytte sin ungdom inden sin alderdom. Alderdommen er en afmagt og svaghed samt svækkelse. Og alt dette forhindrer dig fra at handle som du ellers kan i din ungdom. Alderdommen kommer uanset om du ignorerer den eller ej. Det er blot et spørgsmål om nogle få år som passere som en drøm og så oplever du de første grå hår.
Endvidere skal den kloge kunne udnytte sin rigdom inden sin fattigdom, dvs. at udføre så mange gode handlinger som man kan under sin rigdom, inden man bliver udsat for fattigdommen. Den rige, som har penge, magter at gøre enormt meget til det hinsides, heriblandt at hjælpe de fattige og de trængende eller at opbygge en moske som vil være en vedvarende god gerning. Man kan som rig holde kontakt til sine slægtninge og bistå dem med penge og godhed, men hvis man ikke gøre dette førend man bliver udsat for fattigdom, da vil man fortryde og sige: ”Gid jeg gjorde dit og dat til det hinsides”.
Profeten, må Allah ophøje hans rang, sagde: ”Og din fritid før din travlhed”, betydningen er, at muslimen bør udnytte sin fritid til at udføre godhed, velgørenhed og fromhed inden man mister den mulighed og man får travlt. Og her mener jeg travlt med hvad der i virkeligheden står i vejen for en og ikke blot unødvendig tidsspild.
De fleste mennesker spilder desværre disse fem æresgaver, og nogle af dem vil endda ikke være opmærksom på det indtil de havner i graven. Vor mester ^Aliyy, må Allah beære ham, sagde: ”Folk er i dvale, men når de dør, vågner de op”, dvs. at de fleste mennesker er skødesløse og uopmærksomme på hvad der gavner dem efter døden, men efter døden bliver de klare over det og da vil de fortryde.
Og vid at den bedste handling for Allah er troen på Allah og Hans sendebud, må Allah hæve hans rang. Dvs. at have kendskab til Allah, at Han eksisterer og ikke ligner nogen eller noget og at Han er beskrevet med viden, vilje, magt, hørelse, syn, tale samt en evig eksistens, der ingen begyndelse har og som ikke forandres. Var Han modtagelig for forandring fra en tilstand til en anden, da ville Han ikke være en skaber for dette univers.
Dernæst kommer, at have kendskab til vor mester Muhammad, at han er Allahs sendebud samt at han er sandfærdig i alt, hvad han kom med, det være sig om fortællinger angående Adam, Moses, Abraham, Noah eller andre profeter eller om Farao m.m. Han er sandfærdig og al hans tale er sand og er ikke modtagelig for løgn eller fejl.
Frelsens vej er dermed ved at lære om hvad Allah har pålagt og hvad Allah har forbudt samt at implementere det. Religionens viden er vejen til frelse. Den der opsøger den i søgen efter belønning fra Allah, får overflod af belønning. Vi beder Allah, være ophøjet, om at lære os hvad, vi er uvidende om, gavne os med hvad Han lærer os samt at udvide vores viden.
Sunna Files Free Newsletter - اشترك في جريدتنا المجانية
Stay updated with our latest reports, news, designs, and more by subscribing to our newsletter! Delivered straight to your inbox twice a month, our newsletter keeps you in the loop with the most important updates from our website