Umar søn af Al-Khattab, den anden af de retfærdige kaliffer

I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Umar søn af Al-Khattab, den anden af de retfærdige kaliffer

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre. Lovprisning til Allah, der sørgede for, at nogle mænd værner om skabningernes religion, og gjorde deres ædelhed en sejr for denne religion. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, og jeg bevidner, at vores mester og profet Muhammad er Allahs skabning og sendebud sendt af Allah til alle skabningerne som en nåde for verdnerne. Må Allah ophøje og frede vor mester, Muhammad, den pålidelige, og hans slægt, ledsagere, deres følgere og dem der fulgte dem godt indtil dommedag.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Almægtige, samt at fastholde jer til Hans kostbare profets vejledning. Allah, være ophøjet, siger:

مِنَ الْمُؤْمِنِينَ رِجَالٌ صَدَقُوا مَا عَاهَدُوا اللهَ عَلَيْهِ فَمِنْهُم مَّن قَضَى نَحْبَهُ وَمِنْهُم مَّن يَنتَظِرُ وَمَا بَدَّلُوا تَبْدِيلاً

Hvilket betyder: ”Iblandt de troende er der mænd, der har været tro mod det løfte, de gav Allah. Nogle af dem har allerede indfriet deres løfte, mens andre venter uden at bryde løftet”. Surah Al-Ahzab, vers 23.

De bedste efter profeten fra denne nation er de fire retfærdige kaliffer Abu Bakr, Umar, Uthman og Aliy, må Allahs tilfredshed være over dem. Deres kalifatdømme varede ca. 30 år. Dagens emne omhandler Umar søn af Al-Khattab, må Allahs tilfredshed være over ham, den anden af de retfærdige kaliffer, og den bedste fra denne nation efter dens profet, må Allah ophøje og frede ham, samt Abu Bakr, må Allahs tilfredshed være over ham. Hans kalifatdømme varede ca. ti år og seks måneder. Han overtog kalifatet efter, at den sandede Abu Bakr gik bort i det 13. år e.e.

Han er de troendes emir, Hafs´ far, Umar søn af Al-Khattab, søn af Nufayl, søn af Abdil Uzza, søn af Riyah fra Quraysh. Hans mor hedder Hantamah datter af Hashim. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, gav ham tilnavnet Al-Faruq, der betyder Den der skelner mellem ret og uret, nemlig fordi han skelnede mellem ret og uret. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Allah gjorde sandheden at finde i Umars ord og hjerte”. Udtalelsen betyder, at Allah fyldte sandheden i Umars ord og hjerte. Han, må Allahs tilfredshed være over ham, blev født 13 år efter elefantåret, og konverterede efter 40 mænd og 11 kvinder. Han var høj, som om at sidde på et dyr. Han var skaldet, lys i huden med rødt skær, og hans skæg på hagen var tæt, men utæt på kinderne. Han var både beskeden, asket og vis, og han forsagede verdslighederne.

Umar overtog kalifatet umiddelbart efter den sandede Abu Bakr, må Allahs tilfredshed være med dem begge. Han opretholdt kalifatet med ærlighed, ret, varetog samfundets interesser og førte god politik, og gjorde det for Allah uden at frygte en bebrejdelse fra nogen. På trods af sin pligtopfyldenhed, så var han beskeden. Det siges, at han plejede at bære mel og mad på ryggen til de faderløse, hvis han blev bekendt med deres tilstand af nød og tranghed. Han blev desuden en gang konfronteret af en kvinde, efter at han forbød, at man hævede kvinders medgift, sådan at det overgik hvad profeten, må Allah ophøje og frede ham, havde fastsat for sine døtre eller for andre kvinder. Kvinden sagde til Umar, du har ikke ret til at gøre dette, o de troendes emir, Allah, være ophøjet, siger:

وَءاتَيْتُمْ إِحْدَاهُنَّ قِنطَارًا فَلاَ تَأْخُذُواْ مِنْهُ شَيْئًا

Hvilket betyder: ”Når I har givet den ene en stor medgift, så tag ikke noget af den”. Surah An-Nisa´, vers 20. Vor mester Umar gik dernæst tilbage til talerstolen og informerede folk, at han havde fejlet, og at han tilbagetrækker sine ord. Dernæst sagde han: en kvinde havde ret, og Umar tog fejl. Må Allahs tilfredshed være over ham.

I Umars æra opnåede muslimerne adskillige sejre, heriblandt erobring af Jerusalem. På daværende tid hed den Ilya´. Dens befolkning bad om fredsaftale, og sagde til Abi Ubaydah: send bud til din kalif, vi ønsker at det er ham der indgår fredsaftalen med os. De troendes emir Umar ankom til Al-Djabiyah, og tilsvarende gjorde Jerusalems folk. Derimod flygtede Artbun, der var den romerske hærs general, til Ægypten. På det tidspunkt fandt fredsaftalen mellem de troendes emir og Jerusalems folk, og der var tydelige betingelser. De troendes emir Umar søn af Al-Khattab, må Allahs tilfredshed være over ham, sendte ^Amr søn af Al-^As til Ægypten og sendte Az-Zubayr søn af Al-^Awwam efterfølgende dertil, hvormed muslimerne erobrede Ægypten.

I det 17. år e.e. rejste de troendes emir til Mekka for at udføre Umrah. Han opholdt sig i Mekka i 20 dage, hvor han udvidede Al-Haram Moskeen, må Allah belønne ham stort på vegne af muslimerne. I det pågældende år giftede de troendes emir Umar søn af Al-Khattab sig med Um Kulthum, datter af ^Aliy søn af Abu Talib. Aliy, må Allahs tilfredshed være over ham, havde tidligere sendt sin datter Um Kulthum til Umar i et anliggende. Derefter spurgte han Umar om han syntes om hende, for så ville han vie hende til ham. Umar accepterede. Dette vidner om Aliys store kærlighed og respekt til Umar, og Umars stræbsomhed efter at beæres med at blive en del af profetens familie samt at være Aliys svigersøn. Må Allahs tilfredshed være over Umar og Aliy, så meget som deres inderlige og indbyrdes kærlighed var til hinanden for Allah, være ophøjet og hævet.

I det 18. år opstod en barsk tørke i Medina og de omkringliggende områder. Den jord som luften bar med sig var magen til aske. Derfor blev dette år kaldt ”støvets år”. Mange mennesker bukkede under for hungersnøden og manglen på regn, og dyrene kunne næsten ikke finde føde. Der var en ledsager, hvis familie insisterede på, at han skulle slagte et af sine får, men han sagde, at der ikke var noget kød i dem, og da han alligevel gjorde det, viste det sig at knoglerne var røde, og da sagde han, O Muhammad! og tog derefter over til profetens grav. Ved graven sagde han, O Allahs sendebud, spørg Din Herre om regn, for de er bukket under. Han så dernæst profeten Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, i drømmen, og profeten gav ham besked på, at han skulle hilse Umar, og meddele ham, at de vil få regn. Han sagde endvidere, at han skulle sige til ham: ”Bestræb dig på nationens bedste”. Denne mand henvendte sig dernæst til Umar og meddelte ham om hvad han havde set, så græd Umar og gik ud til folk og fortalte dem om mandens drøm. Han spurgte dem om der var noget de mente, at han ikke levede op til, og om der var et bedre alternativ. De sagde til ham, at han skulle sende bud efter vand og hjælp fra muslimerne i landene udenfor Hidjaz-området. Følgelig sendte han bud til emirerne i de forskellige egne om hjælp til Medinas befolkning og de omkringliggende områder. Han, må Allahs tilfredshed være over ham, bønfaldt desuden Allah om regn og holdt tale. Sammen med ham var Al-^Abbas søn af Abdul Muttalib, profetens farbror. Umar spurgte også Allah ved Al-Abbas og faldt på knæ bedende: O Allah, både vores støttere, værn, styrke og krop er magtesløse, og der er ingen beskyttelse eller styrke undtagen fra dig. O Allah, giv os regn, og opliv skabningerne og landene. Så faldt regnen, og de fik hjælp. Karavanerne fra Irak, som Abu Musa Al-Ash^ariy havde sendt, ankom, og ligeså nødhjælpen fra Ægypten gennem havet, som ^Amr søn af Al-^As sendte. Dermed ophævedes plagen med Allahs nåde.

Hvad angår Tarawih-bøn i den udformning muslimerne beder den i fællesskab nu til dags, så hører den til en god innovation grundlagt af Umar, må Allahs tilfredshed være over ham. Han gjorde nemlig det, at han samlede folk til at bede tarawih-bøn i fællesskab bag samme imam, efter at de tidligere havde bedt separat. Han udvalgte Ubay søn af Ka^b til at lede bønnen i Medina. Denne innovation praktiseres fortsat, må Allah belønne ham på vores vegne. Denne innovation samstemmer med Allahs sendebuds ord, må Allah ophøje og frede ham: ”Den, der indfører en god innovation i islam, får belønning for det og for enhver der praktiserer den efter ham, uden at den der praktiserer den mister nogen belønning”. Han var desuden den første, der blev navngivet ”de troendes emir”, må Allahs tilfredshed være over ham, og han, må Allahs tilfredshed være over ham, var asket, til en grad at det siges at der var flere end ti lappede huller i hans tøj, samtidigt med at han var muslimernes kalif.

I slutningen af år 23 e.e. blev han dolket af Abu Lu´lu´ al-Madjusiy, der ikke var muslim, men vantro. Men denne mand fik af Allah sin fortjente straf. Det der hændte var, at Umar, må Allahs tilfredshed være over ham, var gået ud for at bede morgenbøn. De bedende havde allerede stillet sig på række og geled, hvorefter den fordærvede person Abu Lu´lu´ gik igennem rækkerne med en tohovedet forgiftet dolk og dolkede Umar flere gange, den ene var under navlen, som resulterede i at han døde, og andre ledsagere blev ramt, nogle døde endda. Den forbandede dolkede også sig selv, hvormed han døde. Umar, må Allahs tilfredshed være over ham, døde nogle dage efter episoden, som 63-årig. Han blev begravet i Aishahs hjem, må Allahs tilfredshed være over hende, ved siden af Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, samt den sandede Abu Bakr, må Allahs tilfredshed være over ham. Må Allah benåde Umar søn af Al-Khattab, være tilfreds med ham og belønne ham på Muhammads nations vegne.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, Ham tilkommer foræring, godhed og den fuldkomne lovprisning. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, og jeg bevidner, at Muhammad er Allahs skabning og sendebud. O Allah, ophøj og fred vores lærermester Muhammad, alle hans profetiske brødre og dem, der fulgte dem godt indtil dommedag. Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt og adlyd Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}

Hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige.

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, vi spørger dig om, hvad Din profet Muhammad spurgte Dig om, og vi spørger Dig om beskyttelse imod, hvad Din profet Muhammad spurgte Dig om beskyttelse imod, Du er den man spørger om hjælp, og der er ingen beskyttelse og hjælp uden Dig. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Kald til bøn.